Marts 2009. Ny i trafikken side 7. Tillid tager tid! side 4 og 5

Marts 2009 Ny i trafikken side 7 Tillid tager tid! side 4 og 5

Plads til hjemløse foto: Kofoeds Skole LEDER Penge er ikke alt, når det gælder hjemløse og socialt udsatte. Der skal være både åndeligt og fysisk plads til dem i samfundet. Det kræver politisk mod at skabe den! Der er uden tvivl sket meget positivt, både i synet på og i indsatsen for at hjælpe hjemløse mennesker, siden jeg arbejdede som gadebetjent i 1960 ernes København. Regeringens hjemløse-strategi er endnu et skridt på vejen i hvert fald hvad angår målsætningerne. De politiske diskussioner drejer sig oftest om penge og de kan være nok så vigtige. Men i forhold til vores socialt udsatte borgere drejer det sig også om muligheden for at skabe plads, både åndeligt og fysisk. I min tid som politibetjent var der hos mange den gængse opfattelse, at hjemløse var mennesker med en karakterbrist, som helst skulle gemmes af vejen på offentlige eller private herberg. Frem for alt måtte de hjemløse hverken kunne ses eller høres. Den nye hjemløsestrategi tager sit udgangspunkt i en forståelse af hjemløshed som et socialt problem, samfundet har et ansvar for at løse sammen med borgeren. Hjemløse er altså ikke længere karaktersvage, men individuelle mennesker, som man blandt andet kan se i den populære hjemløseavis, Hus Forbi. De har hver deres helt egen livshistorie, ligesom alle vi, der har vores på det tørre. Det er fint, at denne forståelse nu er møntet ud i politiske initiativer. Men konkrete projekter, som kan skabe bedre vilkår for socialt udsatte, kommer ofte i modvind i de lokalområder, som vi politikere placerer dem i. siden sidst Med ca 300 elever og 40 medarbejdere og frivillige samlet i Multihallen, juleorkester, julehunde, dans om juletræet og levende lys på bordene, blev Kofoeds Skoles julefest 2008 ligeså stemningsfuld som altid. At opleve så mange mennesker fra så forskellige steder og Tak for hjælpen! kulturer fejre Julen i fællesskab er noget ganske særligt. Selvom der er gået to måneder siden julefesten, og de lyse tider for alvor er på vej, vil vi herfra alligevel gerne sige tak til alle, der deltog og alle der hjalp til med at få det fantastiske arrangement gennemført. - thop Det har jeg selv oplevet, da jeg som borgmester i Stenløse Kommune besluttede at etablere nogle såkaldt skæve huse i et blandet erhvervs- og beboelsesområde. Beslutningen afstedkom mange beboerprotester, hvor bekymringer om alt fra fald i ejendomspriser og afstanden til legepladser i området blev brugt som argumenter imod etableringen af husene. I de lokale medier var protesterne mange og fik megen plads, men da vi afholdt et borgermøde efter at husene blev bygget, mødte næsten ingen op. Man havde allerede vænnet sig til husene, som ikke generede nogen. Et andet noget ældre eksempel er udflytningen af Kofoeds Skole, fra Christianshavn til den nuværende placering i Holmbladsgade-kvarteret på Amager. Før og lige efter udflytningen var skolen genstand for massiv lokal modstand. Det viste sig dog hurtigt, at de bekymringer, borgerne gjorde sig for hvad der ville ske med kvarteret, når Kofoeds Skole flyttede ind, blev gjort til skamme. Efter nogle år, var skolen fuldt integreret og er i dag 33 år efter et aktiv for sit lokalområde. Pointen er enkel: Hvis vi vil afskaffe hjemløshed, så skal vi skabe plads og give hjerterum til de hjemløse og socialt udsatte. Hvis vi møder dem med intolerance og urealistiske normaliseringskrav, kommer vi ikke problemernes løsning nærmere, uanset hvor mange penge vi vælger at bruge. Det bliver spændende at se, om der er politisk mod til at gennemføre strategien. Willy R. Eliasen, Bestyrelsesformand Denne leder er blevet bragt som debatindlæg i Berlingske Tidende d. 22. januar 2009. Louisestiftelsen En ægte kulturperle Kan en kulturperle være ægte? Kun hvis den har egen bådebro. sorø Af: Henrik Juhl Foto: Thomas Pedersen Lidt historik Stedet blev bygget i to omgange. Det første hus blev bygget i 1862, og i 1874 byggede man et tilsvarende hus og forbandt de to huse med en mellembygning. Børnehjemmet Louisestiftelsen var beregnet til forældreløse piger, og blev drevet af Diakonissestiftelsen helt op til 1971, hvor Kofoeds Skole overtog driften. I 1986 købte skolen stedet af Diakonissestiftelsen, og påbegyndte en omfattende renovering, som i skrivende stund stadig pågår. Vi mangler endnu ny tagbelægning og renovering af 1.salen på værelsesfløjen, og leder med lys og lygte efter velvillige sponsorer, men så skulle hele huset også være gennemrenoveret. Louisestiftelsen i dag Huset fremstår nu som et smukt og særpræget stykke arkitektur i jernbanegotik men med moderne indmad. Vi har 17 værelser, 32 sengepladser, stor spisestue og dagligstue, samt et veldisponeret, moderne køkken. Den enestående beliggenhed har en velgørende virkning på alle. Roen og freden sænker sig, og verden falder på plads, når man kommer herned. Sorø Sø er lidt over 9 kilometer i omkreds, og kan med fordel både løbes og gås rundt om. Området tilhører Sorø Vinterbilleder fra Louisestiftelsen. Tv: Hovedbygningen set fra baghaven. Th: Søudsigt fra bådebroen med Sorø Akademi i baggrunden. Louisestiftelsen ligger ved Sorø Sø omgivet af skov og med egen bådebro, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Sorø Akademi, som ligger overfor. Akademi, og er blevet nænsomt plejet i mange hundrede år. Her er ældgamle egetræer og vindfæller som luder ud over søbrinken. Akademiet med klosterkirken er et besøg værd. I kirken ligger flere danske konger og såmænd også Absalon og Ludvig Holberg begravet. Egnen emmer af historie og kultur. Hvad vil vi med Louisestiftelsen? Louisestiftelsens formål er at inspirere Kofoeds Skoles elever og medarbejdere. At give dem et pusterum fra den turbulente hverdag på Amager. En mulighed for at fordybe sig i et emne, hvis man er på kursus med Undervisningsafdelingen, eller hvis man er med i et malersjak, at arbejde, bo og spise sammen i 5 dage. Vores medarbejderkompetenceudvikling tager form hernede. Der er mange måder at bruge Louisestiftelsen på. Hernede er der et væld af aktiviteter. Mange af skolens værksteder afholder sommerlejr på Louisestiftelsen. Her er også ture for enlige mødre med deres børn, og skolens grønlænderafdeling er en flittig gæst med eksempelvis 19 ture af typisk 5 dages varighed i 2008. Stedet er blevet omdrejningspunktet, hvor vi udvikler nye metoder i socialt arbejde. Samtidig bor og arbejder mange af os sammen med eleverne hernede. Og det er jo dem, vi er her for, synes vi. Så vi forventer, at der sker mange spændende ting hernede i fremtiden. 2 Kofoeds Avis marts 2009 Kofoeds Avis marts 2009

Tillid tager tid Tid er en vigtig faktor for Kim Clemen, når han laver opsøgende arbejde i Københavns gader. Det kan tage år og mange kopper kaffe før den tillid, der skal til, for at et socialt udsat menneske vil modtage hjælp, er bygget op. Reportage Af Thomas Pedersen Foto: Thomas Pedersen Fingeren på pulsen En stor og synlig ladcykel, en termokande varmt vand, pulverkaffe, pulversuppe, pulvermælk, sukker og plas tickopper. Så kort er listen over Kim Clemens vigtigste arbejdsredskaber, når han drager ud i det københavnske gaderum, for at hjælpe hjemløse og socialt udsatte men nesker. Det lyder umiddelbart let, at gå ud med kaffe til de svage, men hjemløse og socialt udsatte er ofte meget sky og tilbageholdende. De fleste har oplevet mange svigt fra deres nære omverden og i deres kontakt med systemet. Så alene det, at komme på talefod med den enkelte, kan være lidt af en kunst. Men det er en kunst, Kim Clemen har lært sig, efter 8 år som Kofoeds Skoles opsøgende medarbejder på gadeplan. - Når jeg går i gaderne, holder jeg fx øje med dem, der går og kigger efter flasker og mad i skraldespande. Når jeg møder en, stiller jeg mig lidt længere henne på forto vet, og spørger så, om han eller hun ikke vil have en kop kaffe. Det bliver så måske starten på en lille sludder, men det sker også, at den hjemløse bare tager kaffen med sig videre. Men så har vi fået hilst på hinanden, og lidt efter lidt, vænner de sig til, at jeg er til stede. Nogle begynder at opsøge mig af sig selv. Så kan jeg fortælle om Kofoeds Kælder, og inviterer dem til at komme forbi og få et bad eller vasket deres tøj, fortæller Kim Clemen. Gadeliv Her sover de hjemløse Det kan være svært at finde plads til skæve huse til de hjemløse, som bestyrelsesformand Willy R. Eliasen skrev i sin leder på side 2. Men de hjemløse er der, og finder selv et sted at sove, uanset hvad. Her er fire eksempler på hvor gadesoverne overnatter i København. Bolig 1 HC Ørstedsparken Kontakt til de nyankomne På en typisk arbejdsdag tilbagelægger han 15-20 km, de fleste af dem til fods. Ad forskellige ruter går han igen nem kvartererne omkring Strøget og Købmagergade, rundt i byens parker og ud på brokvartererne. Undervejs hilser mange forbipasserende. De kender ham som en del af gadebilledet. Turene er vigtige, for at holde kontakten med de socialt udsatte, han kender i forvejen. Men den store udfordring er, at identificere og skabe kontakt til de nyankomne på gaden. Her gælder det om at have et øje på hver finger. - Et stykke pap og en bunke cigaretskodder under en busk i H.C. Ørstedsparken kan være et tegn på, at nogen har sovet dér. Hvis pladsen ikke har været brugt for nylig, kan det være tegn på nye beboere. Så spørger jeg dem, jeg møder, om de kender noget til hvem, der har overnat tet dér, og finder så måske ud af noget, der kan bringe mig videre, fortæller Kim Clemen om de mere detektiv agtige elementer i sit opsøgende arbejde. Tilbage fra de døde Når den første kontakt er etableret, gælder det om ikke at trænge sig for voldsomt på. I nogle tilfælde har Kim Clemen kontakt til en social udstødt i årevis, inden de kommer rigtigt på talefod, og det i det hele taget bliver muligt for Kim at hjælpe dem. - For et stykke tid siden, dukkede der en mand op i kælderen. Jeg har kendt til ham i 11 år, og jeg tror ikke, at der var andre end mig, han talte med. Og pludselig står han der i kælderen, og får et bad og en kop kaffe. Jeg finder ud af, at han hver ken får pension eller kontanthjælp, og begynder så at ringe rundt til socialforvaltningen. De troede faktisk at han havde været død i årevis. Men i kraft af mine gode kontakter, kunne jeg hjælpe ham tilbage på kontanthjælp, og vi fandt også ret hurtigt en bolig. Ham hjalp jeg på en måde tilbage fra de døde. Men det tog også 11 år, at op bygge den nødvendige tillid, før han kom ud af busken, siger Kim Clemen. En kop kaffe og en snak med Kim Clemen kan være starten på et nyt liv. Bolig 3 Østerport St. spor 12 Nytårskur i Kælderen Bolig 4 Hauser Plads Bolig 2 Heibergsgade Kofoeds Avis marts 2009 Fredag d. 30 januar var der nytårs kur for de hjemløse i Kofoeds Kælder. Traditionen tro var nytårs kuren velbesøgt, både af hjemløse, presse og medarbejdere og elever fra Kofoeds Skole. Sammen med sine frivillige hjælpere i Kofoeds Kælder serverede Kim Clemen smørrebrød og sodavand til de hjemløse, og dagen blev afsluttet med overrækkelsen af årets gave til de hjemløse. Gaven havde som sædvanlig et både praktisk og lunt tilsnit: Et regnslag, en sovepose, et liggeunderlag og et par termo sokker. Kofoeds Avis marts 2009

Karrierehjørnet Nu vil jeg gerne være noget, blive til noget Mette ses her i håndværkerhuset på Kofoeds Skole. Træcyklen har hun selv produceret og dekoreret. Første gang vi skrev om Mette i Kofoeds Avis var i juni 2006 under overskriften Indeni er alting kaos. Meget har ændret sig for Mette siden, og heldigvis til det bedre. Dengang var hendes liv domineret af misbrug. I dag er stofferne lagt på hylden, og Mette drømmer om at starte på pædagoguddannelsen. Hun er kort sagt en af de gode historier, som ikke kan blive fortalt nok hverken her i avisen eller til eleverne på Kofoeds Skole. - Da jeg kom til Kofoeds Skole havde jeg intet socialt netværk udover min pusher, men på skolen fik jeg sunde relationer. Det blev mit frirum. De tasker, jeg lavede på værkstedet, kom der bestillinger på udefra. Jeg følte tingene begyndte at lykkedes for mig og det var fantastisk, siger hun. - Jeg begyndte at grine nede fra maven og jeg glædede mig til at komme hen på skolen, når jeg vågnede om morgenen. Mad-billetten, som man får efter tre timers arbejde på skolens værksteder, havde stor betydning for Mette, da mad førhen ikke havde nogen prioritet i hendes liv. Også de månedlige besøg i Tøjdepotet, beskriver hun som det rene slaraffenland. Alt sammen, mener Mette, var med til, at hun begyndte at knytte bånd til skolens lærere og socialrådgivere og fortælle ærligt om sit liv og misbrug. - Mit liv var en stor løgn. Jeg følte mig som en falliterklæring og skammede mig over at være narkoman. Men på Kofoeds Skole tog jeg imod hjælp og startede i Projekt Forward, siger hun, og fortæller samtidig at hun har været stoffri i 29 mdr. Det er mig der styrer nu - Jeg har flyttet et helt bjerg i forhold til hvor jeg stod i juni 2004. Det er et helt anderledes liv nu. Før var det misbruget, depression og økonomien, som styrede mit liv, men nu er det mig der styrer, og det er et liv fyldt med mange sociale relationer, fortæller Mette. Nu synes hun, at det er dejligt med udfordringer i livet og hun er overbevist om, at hun har mange talenter. Derfor ville hun også gerne i lære som møbelsnedker, men kunne ikke få økonomisk støtte fra kommunen. I stedet går hun nu hårdhændet efter drøm nr. 2 at blive pædagog. - I starten havde jeg ingen ønsker for livet, men skolen var en stor hjælp til at sætte ord på mine drømme i det rigtige tempo, fastslår Mette - Nu vil jeg gerne være noget, blive til noget livet er for mig!, slutter Mette sin gode historie til klapsalver fra de andre elever. Karrierehjørnet fortsætter med gode historier fra Jens og Martin. Efterfølgende er der gruppearbejde, hvor eleverne deler erfaringer og gode råd og dermed hjælper hinanden til at sætte ord på deres drømme og skabe deres egen gode historie. I dag har Mette stadig kontakt til skolen. Jan Holm fra Projekt Forward hjælper hende med at få lavet ansøgningen til pædagog-uddannelsen, som skal ligge klar den 15. marts. interview Af Jane Fogedby Foto: Jane Fogedby Grafisk Workshop har åbnet op for Karrierehjørnet. Her får elever vigtige råd med på vejen ud i arbejdslivet. I dag er temaet de gode historier. Klokken har netop passeret ni og eleverne er ved at tage plads i kursuslokalet, hvor Karrierehjørnet netop skal til at begynde. Det er det første af ni arrangementer, hvor formålet er at give eleverne inspiration og gode råd, som skal styrke dem i deres afklaringsproces og jobsøgning. Denne onsdag handler det om den gode historie, og 3 elever vil fortælle hver sin gode historie. Mette er den første, som rejser sig op. Til et opmærksomt publikum af elever præsenterer hun sig selv som Mette på snart 36 år inden hun begynder at fortælle sin historie. - Jeg tror det var juni 2004 at jeg startede på Kofoeds Skole. Jeg har aldrig haft et arbejde. Aldrig været tryg ved at skulle møde det samme tidspunkt det samme sted. Og altid villet gå min egen vej og ikke følge nogen regler, fortæller Mette. Hun fortsætter sin historie med at fortælle om, hvordan et stort misbrug, personlige problemer og depressioner styrede hendes liv i mange år, hvor angsten for ikke at kunne leve op til krav gjorde, at hun aldrig kunne gøre noget færdigt. - Men på et tidspunkt sagde kommunen til mig, at min kontanthjælp ville ryge, hvis jeg ikke kom i gang, og min sagsbehandler foreslog, at jeg startede på Kofoeds Skole, siger hun. Ud af min egen verden Mette startede på Det Åbne værksted på Kofoeds Skole, hvor hun kunne bruge sine kreative evner. - Jeg har altid været meget kreativ, så det var oplagt at jeg startede der, fortæller Mette og fortsætter: - I starten overholdte jeg slet ikke min mødetid, men jeg oplevede, at bare dét at jeg kom, var i orden. At jeg kunne komme til at græde eller var i dårligt humør var også i orden. Jeg følte mig accepteret for den jeg var og det gjorde, at jeg begyndte at komme ud af min egen verden. Mette beskriver hvordan hun følte tingene begyndte at lykkes for hende og at glæden kom ind i hverdagen. Ny i trafikken At lære at cykle åbner en ny verden for deltagerne på Kofoeds Skoles cykelhold. Men de får også mulighed for at lære deres børn at agere sikkert i trafikken. Modet til at kaste sig ud i de halsbrækkende manøvrer på to hjul er der ingen, der kan tage fra deltagerne på Kofoeds Skoles cykelhold. Og selvom man er over 30 koster det stadig skrammer og knubs, når man skal lære at holde sig i sadlen på den to-hjulede. Kofoeds Avis var med, da der i januar var praktisk prøve for et nyt hold kommende cyklister. Prøven blev forestået af politibetjent Michael Bjørkman fra Københavns Politi s Kriminalpræventive Afdeling. Han har arbejdet med at uddanne voksne cyklister i ca. 6 år. For Michael Bjørkman er det vigtigt, at deltagerne selv kan gebærde sig i de københavnske gader, men det lige så vigtigt, at deltagerne kan give deres viden videre til deres børn. - Det vigtigste er, at de kan cykle så sikkert, at jeg kan godkende, at de kører derude, uden at der sker ulykker. Og så har mange af eleverne jo børn, og hvis man ikke kan cykle, så kan man heller ikke lære sine børn at cykle. Nu kender de reglerne, og kan give det videre til deres børn. Og dét trænger vi til, i det store trafikperspektiv, siger Michael Bjørkman, som også glæder sig over de fremskridt, han kan se hos eleverne. - Det er en fornøjelse, at se at folk går fra ikke at kunne cykle og så efter en 10-12 ganges undervisning, så kan de pludselig også ude i trafikken, slutter han. - thop Kofoeds Avis marts 2009 Kofoeds Avis marts 2009 7

Holger Nielsens Ungdomsbolig fylder 50! 50 års jubilæum Den 26. janaur 1959 slog Holger Nielsens Ungdomsbolig (HNU) på Peder Lykkesvej for første gang dørene op, som bolig for socialt udsatte unge. I de forløbne 50 år, har HNU været bolig for flere hundrede unge. For mange af beboerne har opholdet på HNU været første skridt på vejen til at få styr på livet og gang i et Holger Nielsens Ungdomsbolig arbejde eller en uddannelse. HNU blev det første af Kofoeds Skoles botilbud til unge, som i dag også omfatter boligen i Badensgade og Thingvalla Allé og Haugegaard. 50-års jubilæet blev fejret med en reception for medarbejdere, bestyrelse og repræsentantskab og selvfølgelig beboere på HNU. Foto: Michael Rønsdorf Beboer Jane Larsen, Jens Aage Bjørkøe, beboer Sara Fernando, Ole Meldgaard, Kaj Ginge-Nielsen, Aase Olesen, tidl. forstander for HNU Finn Ortved Jørgensen og bestyrelsesformand Willy R. Eliasen. ning, der kunne sikre, at færre unge faldt igennem. Frants Harlang overtalte Kaj Ginge-Nielsen til at bruge halvdelen af de 500.000 til at stifte en fond, der skulle opføre en ungdomsbolig til Kofoeds Skole. Resten af pengene gik til en medarbejderfond for de ansatte på familiens fabrikker. I og med finanseringen var kommet på plads, kom byggeriet i gang på en grund på Peder Lykkes Vej 5-7, og den 26. januar 1959 kunne Kofoeds Skole indvie den nye ungdomsbolig. Der var plads til 17 beboere, fritidsfaciliteter og fast tilknyttet personale. Tiltaget var dengang så banebrydende, at socialminister Julius Bomholt deltog i åbningsfestlighederne. - Siden har Holger Nielsens Ungdomsbolig været tag over hovedet for hundredevis af unge mennesker, som af den ene eller den anden grund har haft behov for hjælp og vejledning til at klare overgangen til voksenlivet. Livslangt engagement Holger Nielsens Ungdomsbolig førte til livslangt engagement i Kofoeds Skole for Kaj Ginge-Nielsen, som var medlem af skolens repræsentantskab helt frem til 2008. Og selv i en alder af 87 har Kaj Ginge-Nielsen haft tid og kræfter til at deltage i jubilæumsreceptionen for det nu 50 år gamle hus. -Jeg er stadig utroligt glad for det her hus, og for at have kunnet hjælpe de unge mennesker, der har boet her, slutter Kaj Ginge-Nielsen. Fuld fart fremad, når Guldbergsskolen er på besøg. Fra venstre er det Maja, Maria, Aisha, Tahida og Aviaja. Alle går i 2. klasse på Guldborggskolen på Nørrebro. Politikens omtale af åbningen i Holger Nielsens Ungdomsbolig den 26. januar 1959 baggrund Af Thomas Pedersen Foto: Thomas Pedersen / Kofoeds Skole Holger Nielsen var søn af en murerarbejdsmand og en sømandsdatter. Han blev født på Nørrebro i København, men faderen døde tidligt, så Holger kom til en plejefamilie i Jylland, hvor han voksede op og kom på Købmandsskole i Århus. Sidenhen blev han prokurist i et af de første danske olieselskaber. Agent, grossist og fabrikant - Efter 1. verdenskrig ville han være selvstændig. På grund af krigen var efterspørgslen stor på stort set alt. Han blev handelsagent i blandt andet knappenåle, cigarer og kemikalier. Virksomheden udviklede sig med tiden til en grossist-virksomhed, og i løbet af 1930 erne blev han fabrikant, da han startede græsslåmaskinefabrikken Ginge, fortæller Holger Nielsens søn, Kaj Ginge-Nielsen. Ved sin død i 1955 efterlod Holger Nielsen 500.000 til velgørende formål, men overlod det til sønnen, at vælge hvad pengene skulle gå til. Kaj Ginge-Nielsens svigerfar var direktør Frants Harlang, som var medlem af Kofods Skoles bestyrelse. Frants Harlang åbnede Kajs øjne op for Kofoeds Skoles behov og ønske om, at kunne tilbyde en overgangsbolig for yngre elever. Færre skulle falde igennem - Problemet var, at mange af skolens unge, mandlige elever havde brug for hjælp til at få styr på deres hverdag, når de skulle væk fra skolen og ud på arbejdsmarkedet. Den daværende bestyrelsesformand, C.P. Lauritzen, ønskede at lave en ungdomsbolig, som en overgangsord en hel isbjørn Det er ikke hver dag, at gården på Kofoeds Skole genlyder af glade skrig fra legende børn. I regelen er der ret stille i gården, men et par dage i januar blev den vanlige stilhed brudt. Her fik skolen nemlig besøg af skoleklasser fra Guldbergsskolen på Nørrebro, som besøgte Grønlænderafdelingen. Anledningen var, at klasserne var i gang med et projektarbejde om Grønland, og havde fundet ud af, at de kunne få noget at vide om Verdens største ø på Kofoeds Skole. Karo Olsen fra Grønlænderafdelingen modtog eleverne og fortalte dem om sin egen opvækst på Grønland og om hvordan det er at leve nord for Polarcirklen. - Børnene var meget interesserede, og var helt med på at lære en lille sang på grønlandsk. Jeg fortalte dem også om Sirius-patruljen, at julemanden bor på Grønland og selvfølgelig også om skolens grønlandske elever, fortæller Karo Olsen. Bagefter var eleverne en tur i Grønlænderhuset, Quassi, hvor de kunne se og røre ved alle de mange forskellige skindprodukter og smykker, eleverne fremstiller. - Vi har set en hel isbjørn og dén var stor. Det var nu godt, den var død, fortæller Maria fra 2. klasse, mens hun strækker sine arme helt ud, for at vise størrelsen på bjørnen til Kofoeds Avis. Maria og veninderne Tahida, Aisha, Aviaja og Maja var meget imponerede over de flotte skindvanter og det tøj, de havde set i Grønlænderhuset. - Sådan nogle kunne jeg godt tænke mig, men de er nok lidt for dyre, fortalte Tahida. - thop Kofoeds Avis marts 2009 Kofoeds Avis marts 2009 9

Aiste og Aida (th) på arbejde i Atelieret. Kommunikation er den store udfordring Aiste Vilimate og Aida Kvietkauskeite kommer fra Litauen og er på et tre-måneders praktikophold på Kofoeds Skole. Her har de oplevet at skulle overvinde sproglige barrierer. De ser begge kommunikation som den store udfordring i det socialpædagogiske arbejde. internationalt Af Thomas Pedersen Foto: Thomas Pedersen - Jeg havde det så dårligt og tænkte, Hvad i al verden gør jeg her? Aiste Vilimate tænker tilbage på en oplevelse hun havde, da hun skulle arbejde sammen med en tyrkisk elev i Team Rent og Pænt, som ikke kunne tale engelsk. Aiste er 21 år gammel og studerer pædagogik i Litauen. Sammen med sin jævnaldrende landsmand, Aida Kvietkauskaite, er hun i praktik på Kofoeds Skole, som et led i deres uddannelse til socialpædagog. I deres praktikperiode skal de to litauere være en uge af gangen i skolens værksteder og i undervisningsafdelingen. Tilsyneladende galskab Det var lederen af Team Rent og Pænt, Wenche Willumsen, som havde sat Aiste sammen med den tyrkiske elev. Og selvom Aiste, til at starte med, havde det skidt med at arbejde sammen med en, hun ikke kunne tale med, var der faktisk en mening med den tilsyneladende galskab. Og den gik lidt efter lidt op for Aiste, efter at hun og den tyrkiske elev var kommet over i skolens multihal, for at gøre rent. - I begyndelsen virkede den tyrkiske elev temmelig genert, og jeg tænkte, han har virkelig ikke lyst til at arbejde sammen med mig, fortæller Aiste. Et lille mirakel Men så skete der et lille mirakel. Eleven begyndte at skrive lidt på et stykke papir, og Aiste kunne se, at han forklarede hende sine arbejdstider og -opgaver. Lidt efter fandt de et verdenskort, og kunne udpege deres hjemlande for hinanden. Snart havde de fået gang i en samtale, hvor eleven talte dansk og Aiste talte engelsk. Der opstod altså et fælles sprog mellem dem, hvor de kunne forstå hinanden. - Jeg tror vi begge lærte en masse om at man godt kan kommunikere og arbejde sammen, selvom man ikke kan taler samme sprog. Så selvom jeg havde det dårligt i starten, endte det med at blive en rigtig god oplevelse. siger hun. Opbygning af tillid Aiste og Aida skal være på Kofoeds Skole i tre måneder. Derefter skal de hjem til Litauen for at gøre deres studier færdige. På Kofoeds Skole har de begge gang på gang oplevet hvordan kommunikationen mellem elev og medarbejder er afgørende for at opbygge den gensidige tillid, der skal til, for at det socialpædagogiske arbejde kan fungere. - Vi skal kommunikere med mennesker for at få oplysninger om deres liv og deres problemer. Kun på den måde kan vi støtte andre i deres udvikling, mener Aida. Aiste og Aida taler begge glimrende engelsk, så sprogbarrieren har ikke været den største udfordring i deres praktiktid. Det sværeste har været at opbygge tillidsforholdet til de enkelte elever. - Det er ikke let at starte en samtale med et andet menneske. Nogle elever er meget åbne og vil gerne tale, og andre er mere lukkede. Og så er der alt det, man ikke kan se. De åbne elever kan sagtens have mange problemer, selvom det ikke virker sådan, som Karin Larsen (Aiste og Aida s praktikvært og leder af Tøjdepotet red.) har fortalt os. Men det har været svært for os at komme helt tæt på eleverne, fordi vi kun har haft en uge på hvert værksted. Det kræver mere tid at opbygge den nødvendige tillid, forklarer Aiste. Gade-jurist Kofoeds Skole ansætter gade-jurist til at lave opsøgende arbejde og hjælpe hjemløse og socialt udsatte. I 2008 udbød Civilstyrelsen satspulje-midler til etablering af tilbud om opsøgende retshjælp på gadeplan til særligt udsatte grupper. Kofoeds Skole ansøgte og fik støtte til et projekt til og med 2011. Projektets formål er, at opbygge en retshjælp, som er relevant for særligt udsatte grupper, der ikke kan drage nytte af eksisterende tilbud. Retshjælpen skal favne disse gruppers særlige behov og problemer og sikre deres juridiske rettigheder. - Velfærdsydelser er for alle og det gælder naturligvis også hjemløse og socialt udsatte. Men det at være hjemløs udgør en stor barriere for at benytte disse ydelser. Ofte kender de hjemløse og socialt udsatte ikke deres rettigheder og muligheder. Og selvom de gør, så har de ikke ressourcer til at forfølge dem, forklarer chefkonsulent Ole Meldgaard. Kofoeds Kælder Gade-juristens arbejde er en udvidelse af det opsøgende arbejde som Kofoeds Kælder udfører. Kofoeds Kælder har siden 2004 dannet ramme om akuthjælp, rådgivning og opsøgende arbejde af særligt udsatte borger i København. Hjælp til selvhjælp Selvom der ikke har været tid til at komme helt ind på livet af eleverne, er Aiste og Aida enige om, at Kofoeds Skoles metoder og hjælp til selvhjælpsprincippet er en form for hjælp, der har bedre sandsynlighed for at virke end passiv forsørgelse. - Jeg tror, at Kofoeds Skoles måde at arbejde på, ved at stille krav om, at folk skal gøre noget for sig selv, og overbevise dem om, at de selv kan skabe deres eget liv er meget motiverende. I Litauen løser vi de sociale problemer ved at give folk penge, som de tit bare bruger til at købe alkohol. Vi giver ikke så meget hjælp, der får folk kan komme videre med deres liv, siger Aida. Aktiviteter baner vejen Og netop kravet til eleverne om at deltage i aktiviteter, ser Aiste og Aida som helt centralt, for at få gang i samtaler og opbygge tillid. - Jeg synes, at det interessante ved at være her, har været at opleve hvordan de fælles aktiviteter i værkstederne og i undervisningen skaber en grobund for at kommunikere. Når lærere og elever laver de samme ting, er det meget lettere at tale sammen, slutter Aiste. Arbejdet er blevet udført med respekt og forståelse for den enkeltes situation og det er et vigtigt element i projektet fastslår Ole Meldgaard. - Vores mål er at opbygge en retshjælp, som er relevant for disse grupper og deres særlige behov og problemer. Det kræver rummelighed. Vi skal skabe tilbud, som møder den udsatte ud fra egne præmisser. Kun således kan vi sikre de udsatte borgers juridiske rettigheder og hjælpe dem til et liv med færre belastninger, slutter Ole Meldgaard. - Janef 10 Kofoeds Avis marts 2009 Kofoeds Avis marts 2009 11

Støt Kofoeds Skole Bliv medlem af Kofoeds Skoles Støttekreds Kofoeds Skole er en selvejende institution, som yder Hjælp til selvhjælp til arbejdsløse og socialt udsatte mennesker. Vore aktiviteter finansieres for en stor del af gaver fra virksomheder og private. Har du lyst til at hjælpe os med at hjælpe andre, så kan du vælge at blive medlem af Kofoeds Skoles Støttekreds. Som støttemedlem modtager du Kofoeds Avis fire gange om året og modtager invitationer til arrangementer på skolen m.m. 1 års medlemsskab af støttekredsen: 200 1 års medlemsskab af støttekredsen til nedsat pris for arbejdsløse, studerende og pensionister: 100 Fradrag for engangsbeløb og gavebreve Du behøver ikke at være medlem for at støtte Kofoeds Skole. Vi værdsætter alle bidrag, også éngangsbeløb eller gavebreve. Kofoeds Skole er godkendt efter Ligningslovens 8A. De betyder, at bidrag udover 500, kan trækkes fra i skat som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt skattefradrag for dit bidrag. Læs mere om fradragsreglerne og dine muligheder for at hjælpe elever på Kofoeds Skole på www.kofoedsskole.dk. REDAKTION: Thomas Pedersen (Ansvar), Ole Meldgaard, Jane Fogedby, Marianne Bjørkøe og Henrik Juhl. LAYOUT: Rikke Saabye forsidefoto: Thomas Pedersen TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 Eftertryk tilladt med kildeangivelse ISSN: 1604-2654 Red. sluttet d. 11. november 2008 Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag. Kontakt Nyrnberggade 1, 2300 København S Tlf.: 32 68 02 00 Fax: 32 95 62 17 ks@kofoedsskole.dk www.kofoedsskole.dk Postgiro: 9 11 88 45 Skriv til redaktionen: kommunikation@kofoedsskole.dk Få Kofoeds Avis tilsendt: Kontakt Kofoeds Skole 32 68 02 80 eller ks@kofoedsskole.dk Næste blad udkommer 1. juni 2009 Maskinel magasinpost ID nr.: 42416 Afsender: Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2330 København S. Støttemedlem 1: Medlemskab 2008, 200 Støttemedlem 2: Medlemskab 2008 for arbejdsløse, studerende og pensionister, 100 Evt. gave I alt Ved betaling via netbank: Oplys venligst medlemskab og eventuelt gavebeløb.