Fremtidens dagtilbud i Faaborg- Midtfyn Kommune



Relaterede dokumenter
i Faaborg- Midtfyn Kommune

Kultur- og idrætspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Kultur- og Fritidspolitik

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Kultur- og Fritidspolitik

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Idræt og motion i Faaborg-Midtfyn - udfordringer og muligheder i en landkommune

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018

På vej mod... - et mødested for, med og af borgerne

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

TEMAER FRA MØDET DEN

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Pædagogiske Læreplaner

ALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Vejen Byråd Politikområder

Pædagogiske læreplaner

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Børne- og Ungepolitik

Alsidige personlige kompetencer

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Idræts- og fritidspolitik

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Ishøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune

en landsby i stærk udvikling

Hvad er natur og naturfænomener og hvordan vil vi arbejde med det?

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Børne- og Ungepolitik

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

S t a r u p N y D a g I n s t i t u t i o n > > D i s p o s i t i o n s f o r s l a g

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

Flyt ind i naturen. Bo på engen helt tæt på fjorden. Med kort afstand til Ringkøbing centrum

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

HORNE VISION elever i Horne skole!

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Ansøgning til Landet på Midtfyn

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Puls, sjæl og samarbejde

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Esbjerg Kommunes. Idrætsstrategi

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Fremtidens Legeplads

De pædagogiske læreplaner og praksis

Privat institution. Profil

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Velkommen til Stavnsholtskolen

Rebild Kommune Kulturpolitik Arbejdspapir august 2013 Værdigrundlag

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Natur og naturfænomener eget indsatsområde 2015

Fritidspolitik Folkeoplysningsudvalget

Børnehuset Bellinges læreplaner

Transkript:

NOTAT Fremtidens dagtilbud i Faaborg- Midtfyn Kommune Analyse af input til fire lokalområder; opsamling af kick- off møde i Ringe d. 6/5 2015 og af et efterfølgende møde d. 16/6 2015. 1

INDHOLDSFORTEGNELSE Tværgående for alle områder 3 Input til område VEST 4 Input til område NORD 7 Input til område MIDT 10 Input til område SYD 13 4 stærke fortællinger 16 2

Tværgående for alle områder Fælles for hele Faaborg- Midtfyn Kommune ift. Fremtidens dagtilbud, konkluderer FUTU følgende: Transport Let transport er en forudsætning for at familier kan få deres hverdag til at hænge sammen pga. de store afstande dvs. bedre offentlig transport, gode veje/motorveje, stisystemer/cykelstier. Daginstitutioner oplever transport som en barriere for at give børnene de bedste oplevelser og forudsætninger. Konkrete forslag: Delebus (fælles for hele kommunen/lokalområdet) Ladcykler i institutionerne Bedre infrastruktur Faaborg- Midtfyn Kommune kan med fordel prioritere transportudvikling højt, da det har stor betydning for både familiernes og fagpersoners trivsel. I den fysiske udformning af institutioner kan der indtænkes p- plads til bus i nærhed til indgangen og overdækket holdeplads til ladcykler. Normering og nærvær Alle ser god normering som én af de vigtigste faktorer i fremtidens dagtilbud. Mange oplever at der er for få voksne pr. barn nu. Normering er en kendt faktor og udfordring i Danmark. FUTU foreslår at der ved byggeri/renovering indtænkes plads og funktion, så rum og indretning understøtter muligheden for at tiltrække flere hænder, fx ved at inddrage civilsamfundet, såsom ældre, plejehjem, skolebørn og andre frivillige. Dette vil øge nærvær og oplevelsen af bedre normering. Der kan i den fysiske indretning fx indtænkes rum til fælles fleksible aktiviteter hvor gæster kan deltage samt rum til nærvær og fordybelse, der kan øge opmærksomheden på ressourcesvage. De rumlige dimensioner påvirker i sig selv brugerens oplevelsen af nærvær, og fremtidig arkitektur bør medtænke oplevelsen af nærhed/fortrolighed som et væsentligt element. Et eksempel på hvordan fysiske rammer i et offentligt byggeri påvirker brugerens velfærd og velbefindende, finder vi i hospitalsverdenen: Her påviser en undersøgelse, at helende arkitektur med målrettede fysiske rammer, understøtter fortrolighed og åbenhed ml. patienter, pårørende og personale. Effekten sker via strategisk indtænkning af lys, luft, kunst, akustik/lyd, sanseindtryk og bevægelse i byggeriet. Samt ved at indtænke personlige-, sociale- og udendørs rum i brugeroplevelse og byggeri. Således kan fysiske rammer - i kraft af rums placering, indretning, leg med materialer og udstyr påvirke brugeroplevelsen af relationer og fortrolighed positivt. Kilde: Frandsen, A. K., Mullins, M. et.al. (2009). Helende arkitektur. Aalborg: Institut for Arkitektur og Medieteknologi. (Institut for Arkitektur og Design Skriftserie; Nr. 29). Åbningstider Fleksible åbningstider er vigtigt, hvis man vil fastholde borgerne og tiltrække nye. Mange har meget transporttid til og fra arbejde pga. Store afstande og dårlig offentlig transport, der kan gøre det svært at nå dagtilbuddet indenfor normal åbningstid. Mange har også skæve arbejdstider (fx på nyt sygehus) der gør det vanskeligt at få en dagligdag til at hænge sammen, dette også ift. enlige forsørgere. Andre fællestræk Desuden genspejler følgende temaer i alle fire områder ønsker til, hvad der bør medtænkes i fremtidens byggeri og renovering af dagtilbud, og i udviklingen af områderne generelt: Naturen hav, sø, skov, landbrug, dyreliv, friluftsliv Markante rum skarpe profiler, rum der understøtter læring og specifikke temaer Bevægelse - sund mad Bæredygtighed Udforskning - leg - kreativitet Samarbejde på tværs større synergi til andre brugere, borgere og aktører 3

Input til område VEST KENDETEGN Nedenfor er et kort rids af kendetegn ved VEST- området i dag: VEST tilbyder den moderne familie storbyens nærhed og naturområder Præget af små landsbyer Tæt på Odense og motorvejen God offentlig transport til Odense og Faaborg/gode busforbindelser Mange stier Løgismose Musik - Carl Nielsens fødeby Rigt foreningsliv, fællesskabsfølelse og frivillighed Stort udbud af skoler og institutioner Stærke og engagerede lokalsamfund Beboeropbakning i lokalområder UDFORDRINGER OG POTENTIALER Borgere og fagpersonale har kortlagt område VESTs udfordringer og potentialer, set fra et dagtilbuds- perspektiv. Nedenfor opsummeres hovedpointer: UDFORDRINGER: Fastholde tilflytning Dårlig lokaltrafik/busforbindelser - svært at komme rundt. Store afstande Ikke nogen hovedby Åbningstider i dagsinstitutioner Faldende børnetal Dilemma ml. lokal/urbaniseret profil Mangler tilbud til unge pga. lavt befolkningstal Butiksdød POTENTIALER: NATUR Bruge naturen mere bypark fritidslivet KULTUR Carl Nielsen musikskolen multihus i de små landsbyer bibliotek kommunale bygninger til fælles brug: hal, gymnastiksal, sportsanlæg m.v. udvikling af bypark og idrætsfaciliteter bruge Odense by som læringsrum X- huset inddrage Skullerodsholm ERHVERV Lokale leverandører Løgismose landbrug landmejeri mulighed for små og store erhverv/erhvervsvenlig dagligvarebutikker bruge lokale leverandører til frokostordninger SAMARBEJDE Stærke lokalsamfund/landsbyfællesskaber samspil ml. skole, børnehave, forening og idræt ml. fritidsaktiviteter og børnetilbud på tværs af lokalområder udnyttelse af de frivilliges innovative idéer på tværs af landsbyer besøge slagter og andre være aktive fx gymnastik med aktive borgere BOSÆTNINGSPOTENTIALE Fornuftige boligpriser tæt på Odense og motorvej supersygehus i Odense = nye medarbejdere = nye potentielle beboere tilflytningsområde 4

FUNKTIONER OG AKTIVITETER Borgere og fagpersonale har angivet funktioner og aktiviteter, de ønsker prioriteret ved fremtidigt byggeri og renovering af dagtilbud. Nedenfor opsummeres deres pointer, opdelt i 6 temaer: 1. DEN DIGITALE VERDEN Digitalisering bør prioriteres projektor, smartboard mv. Indtænk mulighed for digital leg og læring. 2. UNDERSTØT FÆLLESSKAB & SAMARBEJDE Nye rammer for dagtilbud må gerne give bedre mulighed for at: Koble de verdener sammen, som i dag er adskilt ml. ældre, børn og unge. Vi ønsker mere samarbejde på tværs af alder, ml. institutioner og med lokale kræfter, fx spejdere, virksomheder, kunstnere, kreative sjæle og en ønskebrønd - forening. Drømmen er at alle foreninger og aktivitetshuse, dagtilbud, ældrecentre, skoler m.m. samarbejder om vores fælles område og værdisæt at vi støtter og bakker hinanden op. Dette vil også betyde rumoptimering. Etablere kulturhuse som henvender sig til alle, og kan være mødested for unge, hvor de har frirum til at eksperimentere og udvikle talent og identitet. Bruge motoriklandskaber fx niveauforskelle der inviterer til at klatre, blandet underlag (se bygge- og anlægsfondens inspirationskatalog), inde- og uderum målrettet børne-, unge- og ældremotorik renovering kan fx indtænke ombygning af gamle haller og gymnastiksale. Arbejde med madlavning og økologi så børnene inddrages i madlavning og jord til bord. Nye rammer må gerne invitere til at børn lærer at gro deres egen mad, passe dyr og planter (fx via tæthed til eller indtænkning af gartneri i forbindelse med dagtilbud). Fremtidens dagtilbud må meget gerne medtænke madkultur som tema område VEST byder på flere kroer, Brobygård Herregård og Løgismose, som der kan samarbejdes med ved fx nybyg eller renovering. 3. RUM DER INVITERER TIL SÆRLIGE AKTIVITETER Fremtidigt byggeri og renovering må gerne i højere grad indtænke bestemte rum til særlige aktiviteter fx rum til musik og bevægelse og tidssvarende læringsrum. En stor fantastisk legeplads noget man ikke ser andre steder, et rum der inviterer til teater og/eller musik eller et (ude)rum med vandaktiviteter. 4. NATUR Dagtilbud bør udnytte og skabe synergi til områdets naturliv og naturspots, fx udkigstårne, shelters, fugleudkigs- poster. Byggeri og renovering må gerne inspireres af Fyns kano-, camping- og vandliv ift. aktiviteter og funktioner. 5. MUSIK Vi ønsker mere musik til leg og læring. Nye musik- rum kunne invitere til flere musikere i børnehaverne, og øget samarbejde med musikinstitutioner og UCL. 6. MILJØ Fremtidens dagtilbud må meget gerne have fokus på miljø- og bæredygtighed, så der fx er mere fokus på sortering af kommunens affald og vedvarende energi, så Brug og smid væk - kulturen aflives. Dette kan de fysiske rammer ude og inde være med til at inspirere til hos såvel børn som voksne. FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 5

RUMBEHOV Udover de input deltagerne har givet ovenfor til funktioner og aktiviteter, er der givet følgende input til rumbehov: Rum som understøtter læring, inkluderende praksis, udforskning, motorisk udvikling og eksperimenteren inde som ude. Fx grønt laboratorium, udekøkken, mini genbrugsstation osv. Stort fleksibelt rum med foldedøre, rumdelere, flytbare skillevægge til fx fællesarrangementer med gæster, teaterforestillinger, julemarked osv. Stort køkken hvor børn/voksne kan arbejde sammen, i nærhed til ude/køkkenhave. Temarum fx musik, teater, vand, kreativitet, koncentration. Opbevaring/skabsplads kan indtænkes som en del af rumligheden/arkitekturen/rummets funktion. Fokus på overgange ml. inde/ude fx etablere rum udenfor, trække det grønne indenfor, glasvæg som kan åbnes helt op ud til, bruge samme belægning i områder ude/inde, kig til det grønne/uderum. Indtænke det digitale i alle rum, ude som inde, så det understøtter leg og læring. Holdeplads til delebus i nærhed til indgang til udflugtsmuligheder i nærområdet. Overdækket p- plads til ladcykler - evt. aflåst. LOKAL VISION Nedenfor ses deltagernes input til en lokal vision for området: Et stort aktivitetsområde midt i VEST, der er inddelt i mindre områder med mange forskellige temaer. Hvert område har tilkoblet fagpersoner samt frivillige. Det skal være åbent alle dage inkl. weekend og helligdage. Familier/turister kan deltage for et mindre beløb. Forslag til aktivitetsområder er: Område til motorik med div. udfordringer i form af balancebane, klatrevæg, boldområde Have- til- mave med bålplads, udekøkken, dyr m.m. Musikområde, med musiklærer/pædagog Sansehave med vand, lyde og dufte, huler og mere (øre, næse, øje, smag, føle) Område med andre måder at lære bogstaver, tal, spil m.m. Trafik- skole hvor børnene lærer at begå sig i trafikken Udgangspunkt i læringsstjernen. Og meget mere Bredt samarbejde om faciliteter/viden/erfaring. Børnehaver, der er dybt integreret i lokalsamfundet. Sociale fællesskaber, sammenhæng og samspil ml. mange forskellige institutioner: Dagpleje, børnehaver, skoler, gymnasier/handelsskoler, plejehjem. Globalt og internationalt orienterede borgere/børn og fokus på inklusion. Markedsføring og branding i moderne medier. Meget stærke institutionsprofiler som er kendt i hele verden - så folk vælger at flytte til området. FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 6

Input til område NORD KENDETEGN Nedenfor er et kort rids af kendetegn ved NORD- området i dag: Naturen skov og grønne områder, grusgrave og å vandaktiviteter og aktivt fritidsliv for alle aldersgrupper. Gode stisystemer, mange idrætsfaciliteter Gode traditioner for lokalt samarbejde, aktive byfællesskaber og et stærkt og rigt foreningsliv Tæt på Odense og motorvej, flere togstationer Lokalområder med aktivt erhverv med store og mellemstore virksomheder Sygehus på vej Landbrug Geografisk lille område med stort udbud af skoler og institutioner i nærområdet Gode billige boliger og byggegrunde Stærkt middelklassekvarter. Ældre har det godt. Aktivt bibliotek, mange kirker og gode dagligvarebutikker UDFORDRINGER OG POTENTIALER Borgere og fagpersonale har kortlagt område NORDs udfordringer og potentialer, set fra et dagtilbuds- perspektiv. Nedenfor opsummeres hovedpointer: UDFORDRINGER: Dårlig lokaltrafik/mangel på busser en udfordring at komme rundt specielt aften og weekend særligt i yderområder Familier skal ofte have 2 biler Mangel på ungdomsklubber Få kommunale daginstitutioner og faldende børnetal området tiltrækker ikke børn fra andre kommuner Travle børnefamilier med krævende og bevidste forældre Behov for fleksible åbningstider Områder med dødt erhvervsliv POTENTIALER: BOSÆTNINGSPOTENTIALE Tilflytningsområde mange byggegrunde og udlejningsboliger bæredygtige boligområder billige ejendomme supersygehus i Odense = nye medarbejdere = nye potentielle beboere SAMARBEJDE Få et bedre samarbejde lokale ildsjæle udvikling af samspil/naturformidlingssted, alle aldersgrupper udvikle samarbejde ml. skole, børnehave og dagpleje engagerede og ressourcestærke forældre styrkelse af samarbejdet med frivillige foreninger, sportsklubber, firmaer, spejdere, aktive studerende fra byen bruge haller, Musikkonservatoriet og Syddansk Universitet TRANSPORT/MOBILITET Dagkoloni med bus til at hente gruppen brug af institutioners transport/delekøretøjer på tværs fleksible busmuligheder turbus mobile aktivitetsmuligheder ved Davinde sø (trailer med aktiviteter) TARUP DAVINDE Udvikling af området søerne, grusgrave man kan bade i naturskolen (Åløkkestedet) mobile aktivitetsmuligheder ved Davinde sø (trailer med aktiviteter) multifunktionel legeplads FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 7

BØRN OG NATUR Natur børnelab læringsstationer på stien profil: natur, sund mad og bevægelse udvikling af naturområder, legepladser, træningsområder åen tænke naturen ind i institutionerne gøre brug af naturskolen AKTIVITETER Bruge kirker + bibliotek i pædagogiske aktiviteter idrætshal i Søllinge fodboldbane brug af idrætsforeninger multihus i de små byer børnevenlige områder sejle, løbe, dyr FUNKTIONER OG AKTIVITETER Borgere og fagpersonale har angivet funktioner og aktiviteter, de ønsker prioriteret ved fremtidigt byggeri og renovering af dagtilbud. Nedenfor opsummeres deres pointer, opdelt i 4 temaer: 1. LEG OG LÆRING I NATUREN Fremtidens dagtilbud må gerne byde på udendørs rum til aktiviteter, leg og læring. Fx et udeeksperimentarium, en kæmpe bypark, en naturlegeplads og motoriklandskab for forskellige aldersgrupper (bruges i weekenden af familier), parkour- /skaterbane, soppebade ved søerne, som om vinteren kan bruges til at skøjte på. 2. TRANSPORT For at kunne udnytte fremtidigt dagtilbudsbyggeri bedst muligt, skal der være bedre mulighed for at kunne transportere sig rundt i området, fx ved hjælp af Christianiacykler, busser og husbåd. Der er behov for bedre asfalterede cykelstier i byen og et ønske om en børnemotorvej /cykelsti mod Hudevad med læringsmiljøer/stationer på vejen, til at give børn i dagtilbud udfordringer til hoved og krop. Med busser kan børnene komme rundt i hele kommunen og videre ud. 3. SPISESTEDER Flere steder at nyde madpakken borde/bænkesæt rundt omkring i området, samt mulighed for at åbne spisesteder/caféer i det fremtidige byggeri for dagtilbud. 4.MUSIK Vi ønsker et koncertsted, hvor børn lærer at lytte og bevæge sig til musik, og hvor fortælling og historie formidles via musik. Stedet kan også anvendes af andre til fælleskoncerter osv. RUMBEHOV Udover de input deltagerne har givet ovenfor til funktioner og aktiviteter, er der givet følgende input til rumbehov: Rum i naturen hvor børn og voksne kan lege og udvikle sig motorisk. Steder, hvor fysisk aktivitet og bevægelse prioriteres fx bypark, naturlegeplads, motoriklandskab. Overdækkede spisepladser kan indtænkes som en del af arkitekturen. Opdagelsesrum hvor læring og leg understøttes af mulighederne for at afprøve og eksperimentere fx særlige rum med fokus på børns kreativitet, fantasi og nysgerrighed, eller specifikke værkstedsrum. Fordybelse og koncentration mindre rum/afgrænsede områder, et slags helle hvor børn alene, sammen med andre børn eller med voksne, har mulighed for at finde fred og ro fx huler, trætop- huse (inde og ude) og stille - rum med forskellige typer sidde- /liggepladser. Personaleforhold fx møde- /pausefaciliteter. FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 8

LOKAL VISION Nedenfor ses deltagernes input til en lokal vision for området: Det unikke læringsrum i naturen, hvor friluftslivet er i fokus og hvor mange udendørs aktivitetsrum tilbyder børn, såvel som andre læring og trivsel via bevægelse og opdagelsesrejser i naturen. Fremtidens dagtilbud bruger vores fantastiske naturområder hvor vi tager ud, undersøger dyrene, sejler på søerne, og vi har landets fedeste naturlegepladser med masser af kropslige udfoldelser. Godt samarbejde ml. lokale interessenter mange samarbejder på kryds af tværs. Grøn energi som led i borgernes værdsættelse af naturen børnene lærer at benytte og beskytte naturen. Gode og individuelle profiler i daginstitutionerne med udvidede åbningstider, og profiler understøtter og imødekommer den mangfoldighed, der findes i området. Fremtidens dagtilbud er præget af mobilitet, sundhed, hjerterum og læringsrum. FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 9

Input til område MIDT KENDETEGN Nedenfor er et kort rids af kendetegn ved MIDT- området i dag: Skov og grønne områder med gode stisystemer Vækst: Meget erhverv, arbejdspladser byliv/butikker, nybyggeri og tilflyttere Tæt på både by- og land, og centralt for infrastruktur, også ift. motorvejsbånd Spændende lokaliteter som Ringe by & sø, Midtfyns fritidscenter, mange godser og forsamlingshuse, Kunstbænken og Egeskov Aktiv fritid; bibliotek, golf, sport, musik Stort udbud af skoler, gymnasium og institutioner - kommunalt og privat Driftige lokalsamfund og foreninger med samarbejder på tværs og mange private initiativer UDFORDRINGER OG POTENTIALER Borgere og fagpersonale har kortlagt område MIDTs udfordringer og potentialer, set fra et dagtilbuds- perspektiv. Nedenfor opsummeres hovedpointer: UDFORDRINGER: Tyndt befolkede områder gør os lokale meget afhængige af transport men offentlig transport fungerer ikke så godt for dagtilbud og familier Sociale udfordringer i yderområder, faldende børnetal og flere ældre. Centralisering i Ringe Få ildsjæle til samarbejde på tværs i små samfund Åbningstider i dagsinstitutioner Børn skal meget mere ud i den skønne natur Vi vil gerne have mere samarbejde ml. børnehaver og skoler (der er mange i Ringe) POTENTIALER: SAMARBEJDE & SAMSPIL Bedre samarbejde ml. dagplejere, dagtilbud, skoler, gymnasium, musik-, produktions- & landbrugsskole, fx om smidige overgange - tænke industri og erhvervsliv mere ind i dagtilbud (fx Rynkeby) og samarbejde mere med foreninger og landsbyordninger flere frivillige - engagerede forældre KULTUR Få flere kulturelle samlinger på boldbanerne (fx harmonikatræf, agility) musikskolen musiklivet profiler: Musik/teater/kunst/kultur Egeskov (slot, landbrugsmaskiner, kulturarv) FACILITETER Brug børnehaver ved arrangementer til indkvartering brug idrætsklubber multihus - bedre udnyttelse af forsamlingshuse, sportshaller, udendørsbaner og fritidscenter i døgnet legepladser multibaner brug skoleværksteder, boldbaner og gymnastiksale, Ringe bibliotek og svømmehal NATUREN Kort afstand til skov, mark og sø til læring skovbørnehave naturlegeplads og - sti TRANSPORT Infrastruktur motorvej bruge tog/bus mere fleksible busmuligheder; flere ruter + afgange og større områdedækning bedre transportmuligheder med børn turbus for institutioner gratis P i byen FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 10

FUNKTIONER OG AKTIVITETER Borgere og fagpersonale har angivet funktioner og aktiviteter, de ønsker prioriteret ved fremtidigt byggeri og renovering af dagtilbud i MIDT. Nedenfor opsummeres deres pointer, opdelt i 5 temaer: 1. EKSPERIMENTARIUM Nye rammer for dagtilbud må gerne prioritere mere science og udforskning, fx eksperimentarium (børneforskning), børnelaboratorier og/eller digital legeplads. Her kan indtænkes at skoleelever underviser BH- ansatte og BH- børn, fx i brug af ipads. Desuden kan der etableres samspil ml. dagtilbud, pæd.sem., universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. 2. TRANSPORT & BESØG Vi vil meget gerne have adgang til en bus til udflugter og besøg ml. dagtilbud. Vi drømmer om at kunne besøge områdets natur/naturlegepladser, bondegårde, plejehjem, bibliotek, brandstation mm meget mere så vi kan udnytte de eksisterende faciliteter bedre. Idé: Kan eksperimentarium og bedre transport samtænkes? Så kommunen som led i dagtilbudsudviklingen udvikler en bus med forskellige værksteder, der kan lånes og bruges af dagtilbud i hele kommunen? 3. LÆRING & BEVÆGELSE I NATUREN Med øje for at Børn lærer bedst med kroppen og når sanserne er i brug Naturen stimulerer alle læreplans- temaerne Læring i naturen for de 0-6 årige bør prioriteres. Dette ved at udvikle naturen; fx etablering af sansehave eller natursti med mangeartede oplevelser på og som afstikkere, og ny, bedre naturlegeplads. Indtænk også gerne overnatningsmuligheder i naturen; shelter, tipi eller trætophus, når fremtidens dagtilbud planlægges. Ringe sø kan indgå i planlægning; som badesø og skøjtebane. Fremtidens dagtilbud skal skabe synergi til/indtænke sø, hav, skov, grønne arealer, legepladser. 4. KULTUR Vi ønsker bedre rammer til kultur, fx amfiteaterscene eller multihus til institutioner med mulighed for teater, musik, foredrag, fodbold, bål, hytte, samlingssted m.m. Et kulturløft kan understøttes af øget samarbejde med musikskolen. 5. AKTIVITETSPLADS FOR ALLE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Fælles aktiviteter på tværs kan understøttes ved at lave en fælles aktivitetsplads eller et fælles aktivitetshus, som både dagtilbuds- og skolebørn, unge, ældre, frivillige og professionelle kan bruge. Det handler om at sætte rammerne for at skabe netværk i lokalområdet, og for at samarbejdet inkluderer to- sprogede familier og udsatte familier. RUMBEHOV Udover de input deltagerne har givet ovenfor til funktioner og aktiviteter, er der givet følgende input til rumbehov: Rum, som understøtter motorisk udvikling/bevægelse målrettet leg og læring såvel ude som inde. Opdagelsesrum, der pirrer nysgerrighed og stimulerer læring og iværksætteri hvor børn udforsker og eksperimenterer, fx særlige rum med fokus på børns kreativitet eller specifikke værkstedsrum. Dagtilbuddet som fælles facilitet/fællesrum der både fungerer som 0-6 års institutioner og danner ramme for øget samarbejde på tværs af alder daginstitution, skole, unge og ældre. Fælles faciliteter FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 11

skal målrettes både ressourcesvage og stærke borgere. Her kan fx indtænkes mulighed for at bruge faciliteter over hele døgnet, og planlægges rum med flere funktioner/mobile enheder mv. Kontakt og nærhed mindre rum/afgrænsede områder, der understøtter 1:1 kontakt, enten barn- voksen eller barn- barn. Afgrænsninger kan skabes fysisk, visuelt, lydmæssigt og via indretning. Holdeplads til delebus i nærhed til indgang til udflugtsmuligheder i nærområdet. LOKAL VISION Nedenfor ses deltagernes input til en lokal vision for området: Profilbørnehaver, der fungerer som moderne vartegn. Hvor de fysiske rum understøtter de pædagogiske lærerpladser, og hvor ude- og inde faciliteter er indrettet bevidst og målrettet. Profilbørnehaver kendetegnes af øget faglighed i medarbejdergruppen, så personalet er bevidste og målrettede i det daglige pædagogiske arbejde. Bæredygtige institutioner, der er fremtidsorienterede og kendetegnet af økologi, genbrug, energirigtige løsninger og jord- til- bord - tankegangen. Sund, gratis og frisklavet mad. Synergi på tværs - Fremtidens dagtilbud er dynamiske og sætter rammerne for kulturtilbud, diversitet og oplevelser på kryds og tværs af alle borgere. Der kan være døgnåbne institutioner, der kan bruges fleksibelt af mange forskelige målgrupper på forskelige tidspunkter af døgnet. Værdimæssigt ønsker vi også Øget opmærksomhed på børn fra ressourcesvage hjem At privat/familielivet hænger sammen Bedre normeringer FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 12

Input til område SYD KENDETEGN Nedenfor er et kort rids af kendetegn ved SYD- området i dag: SYD tilbyder hav, strand og fjord mange maritime muligheder. Rigt friluftsliv Det sydfynske øhav. Færgefart. Aktiv sport - sejlsport og fiskeri Varieret natur med naturlegepladser og - stier, Svenninge bakker og skov Stort udbud af skoler, gymnasium og institutioner Lokalt engagement og foreningsliv - kreativitet - musik og billedkunst Historisk kulturarv Faaborg; en historisk købstad, museer og Trente mølle Rig på økologi - kulinarisk og lokalt Et stort område med en del forfald/huse til salg UDFORDRINGER OG POTENTIALER Borgere og fagpersonale har kortlagt område SYDs udfordringer og potentialer, set fra et dagtilbuds- perspektiv. Nedenfor opsummeres hovedpointer: UDFORDRINGER Fastholde tilflytning i ydreområder Mangel på offentlig transport og bedre infrastruktur. Store afstande kræver meget transporttid til byer/pasning Faldende børnetal og stigende aldersgennemsnit Mange muligheder men manglende udnyttelse/branding Sociale udfordringer kræver ekstra indsatser Mangel på arbejdspladser Stigende fraflytning skaber mangel på frivillige Åbningstider i dagsinstitutioner Konkurrence fra Svendborg Kommune i forhold til institutioner POTENTIALER: NATUR Turisme, vandet (det fynske øhav), det aktive udeliv naturlegeplads i Svanninge børneegnede vandreture i Svanninge bakker ekspeditioner til øerne naturvidenskab komme rundt til skov og strand udnytte naturen: Udeliv & bevægelse fx svømning udvikling & læring landbrug (jord til bord) læringsmiljøer i Pipstornskov flere klatretræer kolonihave; dyrke grønt/klynge- kolonihavehuse forskningsmuligheder på, i og under vandet KULTUR Sport Campus Faaborg kulturhus Helios kunstmuseet Øhavsmuseet Piptornsprojektet Steensgård veteranbanen minibyen havnebadet Amatørfiskerforeningen Øhavscentret musikskolen svømmehallen produktionsskolen Trente Mølle naturskole SAMARBEJDE PÅ TVÆRS Bring de ældre og veluddannede i spil ift. børnene samarbejde med lokale om mad tæt samarbejde ml. dagtilbud, ejendomsmægler og fritidsaktiviteter: Udarbejd en velkomstpakke samarbejde med kunstmuseet og musikskolen samarbejde med div. andre kommunale institutioner (plejehjem, kulturinstitutioner m.m.) fælles brug for alle institutioner i området samt for borgere og turister TRANSPORT FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 13

Mangler busser fælles bus for området med booking system ø- færgerne transport på vandet til øerne for børnene cykler med plads til fire i vuggestuer FUNKTIONER OG AKTIVITETER Borgere og fagpersonale har angivet funktioner og aktiviteter, de ønsker prioriteret ved fremtidigt byggeri og renovering af dagtilbud. Nedenfor opsummeres deres pointer, opdelt i 5 temaer: 1. DIGITAL LEG & LÆRING Digitalisering af institutioner til interaktiv leg - både ude og inde. Se de digitale muligheder i fx leg med robotter. 2. BRUG AF VANDET Vandets muligheder bør udnyttes bedre, til blandt andet aktiv vandleg, sejlads, fiskeri og strandture. Vandet og havets muligheder skal prioriteres og indtænkes i dagtilbuddets rammer og aktivitetspalette, da det er en unik mulighed for leg og læring. Måske der kan samarbejdes med ø- færgerne, fiskekutter eller andet? 3. LÆRING OM KULTUR Dagtilbuddet skal sætte rammerne for leg og læring målrettet kulturoplevelser - fx via ture til kulturelle områder i Faaborg, Stensgaard. Dagtilbuddet skal sætte rammerne for oplevelser om kunst, byliv, samarbejder med kunstmuseer mv. 4. TRANSPORT Mulighederne for effektiv transport skal understøttes så dagtilbud får højere grad af mobilitet ift. skov, strand, bakker og vand. Fremtidens dagtilbud kan omfatte adgang til bus/færger, asfalterede cykelstier og fx Christiania cykler. Tænk fleksibilitet. Tænk det rullende dagtilbud. 5. NATUR, UDELIV & SUNDHED Der skal skabes større sammenhæng ml. dagtilbud og naturen. Læring kan med fordel ske i områdets natur og med hjælp fra naturvejledere. Vi kan lave samarbejde med Pipstorn skov om motorikaktiviteter, klatring og shelters og bedre adgang med fx skinnebus. Vi ønsker bedre udnyttelse af udeaktiviteter og friluftsliv, der understøtter ø- livet og områdets mange naturmuligheder. Fremtidens dagtilbud kan samarbejde med landbrugsskolen og lave flere aktiviteter med dyr. RUMBEHOV Udover de input deltagerne har givet ovenfor til funktioner og aktiviteter, er der følgende input til rumbehov: Rum, der understøtter motorisk udvikling og bevægelse, der indbyder til fleksible læringsmuligheder. Det rullende/sejlende dagtilbud transportmuligheder, der giver børn udflugtsmuligheder i nærområdet. Christianiacykler, adgang til bus etc. samt bevægelsesfaciliteter/transportmuligheder på vandet færgeadgang, fiskekutter etc. Uderum, der understøtter leg, udforskning og eksperimenteren med synergi til natur og vandliv. Rum, der understøtter nærhed med fokus på leg i små grupper og 1:1 kontakt, fordybelse og koncentration samt leg i smågrupper. Fx små enheder med et fællesrum (bikube- agtigt). FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 14

Fleksible rum, der kan indrettes og tilpasses til aktuel læring, så rummenes muligheder kan udnyttes varieret. LOKAL VISION Nedenfor ses deltagernes input til en lokal vision for området: Nye, brede samarbejder, der åbner op til viden og læring og evt. mere attraktive åbningstider. Aktiv integrering af lokalsamfundet i form af samarbejder ml. dagpleje, børnehaver, skoler, ældrecentre og ungdomsuddannelser. Dagtilbuddet som samlingspunkt omkring natur og vand, samt det rige ø- liv. Natur- og vandliv integreres i dagtilbuddet til læring og til leg, fx i form af maritime børnehaver. Læring i dagtilbuddet kan omfatte viden om havet. Dagtilbuddets rammer spejler i sit udtryk naturen/bakkerne og øhavet/øerne. Dagtilbuddet har stærkt, pædagogisk velfunderet læringsfokus: Rum stimulerer og giver til læring. Fleksible rum indrettes til den aktuelle læring. Digitalisering understøtter læring. Speciel ekspertviden indenfor det pædagogiske felt understøtter læring. Kunst og kultur Stærkt kulturelt samarbejde i et lokalt kulturhus, der giver mulighed for god udnyttelse af de lokale tilbud, og kunst i børnehøjde. Dagtilbuddet som rammen for kunstoplevelser for børn i samarbejde m. museer og campus, hvor unge underviser de små. FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 15

4 stærke fortællinger På baggrund af de fire områdes input, har FUTU formuleret et koncentreret bud på de kendetegn, der rummer en unik fortælling for hhv. VEST, MIDT, NORD og SYD. FUTU vurderer at disse kendetegn kan inspirere vinklingen af fremtidig byggeri og renovering af dagtilbud: VEST VI DYRKER DET LOKALE Fællesskabsfølelse Frivillighed Landsbyer Økologi Dyrkning Landbrug Dyr Samarbejde NORD VI UDFORSKER FRILUFTSLIVET Friluftsliv Aktiv Geografi Historie Fortællinger Fællesskaber Naturformidling Sundhed MIDT VI INSPIRERES AF KULTUREN Kultur Dynamik Byliv Entreprenørskab Vækst Erhvervsliv Forskning Diversitet SYD VI UDFORDRER SANSERNE Hav Det kulinariske Kunst Det maritime Elementerne Eksperimenterende Udforske Æstetik FUTU Værnedamsvej 12, 1. Sal, 1619 København V www.futu.dk 16