Skuldersår En gave i en grim indpakning?



Relaterede dokumenter
Skuldersår. Marianne Kaiser Gunner Sørensen Lisbeth Brogaard Petersen

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

SENESTE NYT OM SOFODRING

Viden, værdi og samspil

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Foderkurver til diegivende søer

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

SEGES P/S seges.dk 1

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Fodring af søer, gylte og polte

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Workshop Faresti med so i boks

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

Antal blandinger til fremtidens sohold

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Farestier til løse søer

Spar på krudtet i dit sofoder

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Korrekt fodring af polte

Du passer soen og soen passer grisene

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Stil skarpt på poltene

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

DLG's fodersortiment til søer

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Farestien til 15 og 20 grise

VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Valg af stald til drægtige søer

Input fra workshops Styr på soholdet

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Transkript:

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Pæne Skuldre Reducer skuldersår i besætninger der i forvejen havde gjort en indsats

Team Pæne Skuldre Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Produktionssystemer Gunner Sørensen Ernæring og Reproduktion Heine Kristensen Genetisk Forskning og Udvikling Niels Peter Baadsgaard Veterinær Forskning og Udvikling Hanne Nissen Stalde og Produktionssystemer Marianne Kaiser Veterinær Forskning og Udvikling

Pæne Skuldre

Besætningsgennemgang og handlingsplan Skræddersyet Mange prioriterede tiltag

To gennemgående problemer Stort vægttab i farestalden Manglende huldstyring

Lars Hermann Modul 2 Forpagtet ejendom i 6 år Lavet hjemmeblanderanlæg Driftsleder på Flengegaard i 1 år

Flengegaard

Team Flengegaard

Hvorfor Pæne Skuldre? Vi havde fokus på skuldersår, men der var stadig problemer

Vores handlingsplan Huldstyring i drægtighedsstalden Forøge foderoptagelsen i farestalden Underlag Udsætning af gamle søer Avlsstrategi Liggetid i farestalden

Huld vurdering og styring

Er denne so for tynd? Jeg synes, hun er sporty men Marianne siger hun er for tynd! Man må ikke kunne ane rygsøjlen overhovedet!

Øget væskemængde i vådfoder Væskeindhold i vådfoder ændret til 1 del foder og 5 dele væske To gange fodring lige efter hinanden Foderet fordeles hurtigere i krybberne Hurtigst ædende søer er mætte inden 2. fodring er ædt

Søer samles i grupper efter huld Alle med en tøjklemme i bunden af tavlen får en skovl tørfoder

Forebyggelse af vægttab i farestalden Fra 8 FEso til 11,5 FEso pr. dag!

Ny foderkurve i farestalden Vi lavede en ny kurve Kraftig stigning 3 dage efter faring Mere gennemskuelig 18 grader C en uge efter fødsel

Ny procedure for vask af vådfodertank Vasker nu om tirsdagen Min. én gang om ugen

Restløs fodring Efter første tiltag var vi oppe på 9,5 FEso Nu efter restløs fodring: 11,5 FEso Hygiejne er altafgørende!

Tilstoppet foderrør!

Huldstyring

Hvorfor er huldstyring så vigtig? Søer der svinger i huld har større samlet foderforbrug (op til100 FEso pr. kuld!) Tynde søer har dårlig reproduktion Fede søer Længere faringer Farefeber Mange dødfødte Stort vægttab på grund af lav foderoptagelse Og skuldersår selvfølgelig!

Mærk på soen

Eksempler fra andre besætninger

For meget vand i krybberne Foderet fordeler sig dårligt Falsk mæthedsfornemmelse går ud over foderoptagelsen

Det kan koster ca. 1 FEso pr dag at fordampe meget fugt! Reduceret vandtildeling i drægtighedsstalden En drægtig so drikker ca. 15 liter vand pr dag

Op til 8 daglige udfodringer...men mindre kan også gøre det

For groft formalet foder

For fint formalet foder Mavesår kan give nedsat foderoptagelse Lav en USK ved mistanke

For meget og for lidt Som udgangspunkt anbefales mellem groft 50 % < 1 mm 35 % 1 2 mm 12 % 2 3 mm 3 % > 3 mm

Tilsætning af fedt i foderet Det formodes, at et højt energiindhold i foderet, i form af fedt og proteiner, forebygger skuldersår

Underlag

Udskridning

Gulvelementer med gummibelægning Hurtigere på benene Rejser sig oftere Færre slagskader Problemer Samlinger under skulderen Holdbarhed

Rutiner for brug af måtter Måtter på sotavlen betyder, at soen skal have en måtte ved indsættelse i farestalden

Måtteliste På listen ses hvilke søer, der skal have en måtte ved indsættelse

Røde kort Kortet markerer, at soen skal smøres med salve

Udsætterstrategi

Kend dine risikosøer Alle søer over 6 læg bliver slagtet Risikosøer slagtes tidligt i diegivningen Blåt S på slagte søer

Resultater

Forekomst i % 0 5 10 15 Færre alvorlige skuldersår 0 5 10 15 20 25 Uger

Produktivitetsfremgang Flere levendefødte Færre dødfødte Flere fravænnede

Lavere gennemsnitsalder

Nye udfordringer Stadig et vægttab i farestalden

Det svære Vedholdenhed i travle perioder Justering af farebokse Indlægge måtter til risikosøer

Hvad har vi lært af Pæne Skuldre?

Det er et langt og sejt træk Ingen lette løsninger En indsats nytter!

Mest velfærd for pengene Fodring Huldstyring Foderoptagelse i farestalden

Mange bække små giver en stor å

Visse steder er der set en generel produktionsfremgang

Hvordan kommer du videre? Skræddersy et forløb hvor produktionsrådgivere skal med på banen Brug Farestaldsmanagement Vådfodermanagement ESFmanagement Opdateret skuldersårsmanual på www.dansksvineproduktion.dk Kontrol og rutiner Bliv ved!

Lovgivning

Landsretsdomme 6. juni 2008 Utilstrækkelig bevisførelse Skala er ikke egnet til anvendes i disse straffesager

Myndighedernes reaktion Regelgrundlag godt nok, og overtrædelser skal fortsat anmeldes Styrket levende syn Styrket dokumentation

Arbejdsgruppe under Justitsministeriet Objektiv skala til vurdering af skuldersår Grænseværdier for antal skuldersår Lette skuldersår i produktionen Svære skuldersår hos afgangssøer

Grænseværdi overskrides Gult kort tildeles Konseskvens Øget risiko for velfærdskontrol Obligatorisk handlingsplan

Hvordan undgår jeg anmeldelser for skuldersår? Forhold dig til soen, når skuldersåret er værst Grad 3 skal i sygesti Vær mistænksom overfor alle sår på 5 cm i diameter Grad 4 skal aflives Man kan mærke knoglen

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Måske er skavanker som skuldersår et tegn på, at tingene i en besætning ikke kører optimalt

Tak for opmærksomheden

Nationale mål Søer med svære skuldersår Grad tre i sygesti Grad fire aflives Griber ind overfor de værste besætninger

Andre hyppige indsatsområder Generel forebyggelse af risikosøer Ben Gamle søer Dårlige gulve og hygiejne i stierne Registrering af søer med skuldersår/udsætterstrategi Justering af aquaflow Fodring af pattegrise

Tommelfingerregel Maksimalt 10 pct af søerne skal efterfodres manuelt i drægtighedsstalden

Registrer Om soen tidligere har haft skuldersår Hvor alvorligt det var Om hun skal ud efter faring

Eksempel Fugt og varmt i farestalden Sænkning af vandventilerne Bedre foderoptagelse Mindre fugt Ventilationstjek

Eksempel Færre søer pr ventil Gruppering af søer Citat: De øvrige tiltag har gjort, at det næsten ikke er nødvendigt

To vurderinger Daglig kontrol Inddel i grader når der er hul på huden Ved levering Søer med sammenvoksninger eller faste hævelser over 5 cm må ikke leveres