Spar på krudtet i dit sofoder

Transkript

1 Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

2 Management og sundhed i farestalden Foderets energi- og næringsstofindhold Måden foderet bruges på

3 De overordnede mål Mælk +

4 Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste

5 Det helt basale - på kontoret Snak om tingene Æder søerne godt nok? Er der sket noget efter høst? Diarrébarometret Fortæl når der ændres på foder eller mineraler (eller lad være)! Styr på foderrecepterne Hvilke bruges nu (datoer)? Nødrecepter? Gem recepterne (hvad fungerede?)

6 Det helt basale - råvarekendskab & håndtering Hjemmeblander - kend dine råvarer Vandprocenten er vigtig (påvirker FEso) Vælg en fornuftig strategi for kornanalyser Kend kvaliteten af alle råvarer Færdigfoder & hjemmeblandere Rene siloer Rene optagestationer/snegle

7 Foderstyrke (FEso) Det helt basale - ESF & foderkurver generelt Kalibrering af ESF-stationer Foderets massefylde ar afgørende Løbende kalibrering er et must Foderkurverne skal i fokus Hvordan skal disse indtastes? Husk støttepunkter nok! 4 3,5 3 2,5 2 1,5 Middel (fejlindtastet) Dage efter løbning Middel (korrekt)

8 Det helt basale - Tørfodring Det vigtigste Kend altid foderets massefylde Kontroller massefylde ved foderændringer Specielt ved +/- majs Normal massefylde Varierer typisk fra 0,5 kg pr. liter til 0,7 g pr. liter Formel til kontrolberegninger Liter foder pr. dag = Ønsket foderstyrke (FEso pr. dag) Vægt af x "liter" foder (kg) x "liter" Energiindhold (FEso pr. kg)

9 Det helt basale - brug hjælpeværktøjerne med basale input

10 Det helt basale - og en vejl. foderkurve er lavet

11 Det helt basale - Tørfodring Styr på foderhygiejne i stalden Nedfaldsrørene er ofte et problem Rengør med børste eller vand Et ekstra sæt nedfaldsrør er oplagt Et lille tip ved tørrensning Brug boremaskine og en gardinfjederbørste på en nylonstang. Se og køb på:

12 Det helt basale - Vådfodring Er råvarer og blandinger tastet korrekt? Tørstof og foderenheder er vigtige Indtast og læs altid korrektur Udfodringsmængden beregnes på baggrund af værdierne Kan anlægget arbejde uhindret? Rent omkring vejeceller Ingen ting der påvirker vejecellerne Hygiejne er en selvfølge Klare procedurer for rengøring Hent inspiration i Vådfodermanagement

13 Det helt basale - på staldgangen

14 Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste

15 Religiøs tilgang eller ej? - soen er ikke fundamentalist Mine søer kan ikke tåle raps og solsikke

16 Målet er topydelse - uden at soen malkes i stykker Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) 16 Top: 14,6 kg Top: 12,0 kg Top: 9,8kg 10 grise á 7,5 kg 12 grise á 7,5 kg 14 grise á 7,5 kg Dag efter faring Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science.

17 Laktose kan være en begrænsning Stivelse Fibre Foder Absorberede næringsstoffer Glukose Energi til yveret Laktose-syntese Energi til stofskifte Mælkeproduktion 25-30% af den optagne glukose ender i yveret Lav foderoptagelse kan begrænse mælkeydelsen

18 Den begrænsende faktor? Den begrænsende faktor afhænger af Om soen har en Lav høj eller lav foderoptagelse Om blandingen foderoptagelse korrekt sammensat/blandet Om foderets aminosyreprofil er som tilsigtet Høj foderoptagelse Lav foderoptagelse -- Høj foderoptagelse ++

19 Diegivningsblandinger - anbefalinger

20 Tilsætning af fibre - og valg af fiberkilder Mulige fiberkilder Roepiller Lucernepiller Grønmel Havre Solsikke Fibermix (kombinationsprodukter) Husk at byg og hvede også indeholder fibre

21 Fibertilsætning - mulig vurdering på dagsniveau Bestemmelse af fibermængde Et kig på den daglige forsyning kunne være relevant Kig på den forventede effekt Husk: Vurder om indsatsen virker Ændring soens daglige fiberforsyning ved udskiftning af byg med fibre (g pr. dag) 10% fibre til drægtige søer (3 FEso) Opløselige fibre Uopløselige fibre 5% fibre til diegivende søer (6 FEso) Opløselige fibre Uopløselige fibre Havre Roepiller Lucernepiller Grønpiller Solsikke

22 Anvendelse af fibre - fordele Langsommere foderoptagelse Mere ensartede søer ved fælles fodring Større vandoptagelse Specielt lige omkring faring (Oliviero et al. 2008) Langsommere optagelse af energien Blodsukkerets udsving er mindre over tid Gavnligt for fordøjelsessystemet Fibre omsættes af bakterier til VFA og varme Fibre giver en højere vandbindingsevne i tarmindholdet Mere lind gødning (Oliviero et al. 2008) Tendens til højere pattegriseoverlevelse (Hansen et al. 2011) VSP har ikke kunnet vise, at produktionsresultaterne påvirkes af foderets fiberindhold

23 Anvendelse af fibre - ulemper Prisen pr. FEso stiger Da fibre trækker foderenheder ud Problemer med at få nok energi i søerne Nok et teoretisk problem.. Forringet fordøjelighed af protein Udtalt ved høje fiberniveauer Øget varmeproduktion hos soen Udtalt ved høje fiberniveauer

24 Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste

25 Foderkurver til drægtige - et must Foderkurver Fede Middel Magre Gylte FEso dag ,5 3,0 4,0 2,2-2,4 FEso dag ,0 2,5 3,7 2,5-2,7 FEso dag ,5 3,5 4,0 3,3 FEso dag 115 til faring 3,0 3,0 3,0 3,0 FEso i vinterregulering 0,2 0,3 0,4 0,3 Forbrug pr. cyklus Kilde: Drægtighedsmanagement

26 Drop overfodring - i de sidste 4 ugers drægtighed Søer 2,5 FEso 3,5 FEso 4,5 FEso Levendefødte grise pr. kuld 16,2 16,3 16,4 Dødfødte grise pr. kuld 1,7 1,7 1,6 Vægt af levendefødte grise (kg) 1,34 a 1,36 b 1,37 b Antal grise døde dag 0-7 1,6 1,6 1,7 Overlevelse dag 7 (%) 90,2 90,0 89,9 Kilde: Meddelelse nr. 956

27 Brug foderkurverne rigtigt - så er der er tid at spare Undgå for hyppige huldvurderinger af det enkelte ugehold Her er der tid at spare Reetablering af huld tager tid Regn med 3-4 FEso pr. kg tilvækst Max. 2-3 kg reetablering af huld pr. uge Hvorfor så kigge hver uge? Hvornår huldvurderes så? Ved fravænning/løbning 4 uger efter løbning Ved scanning eller flytning til løsdrift Ved dages drægtighed Evt. ved gyltevaccination Ved faring Evaluering af indsatsen skal ske her

28 Foderstyrke (FEso pr. so pr. dag) Foderkurver til diegivende - eller hvad? Vejledende kurver er tidsbesparende Et støtteværktøj Hyppige justeringer et must Dag 6: Ca. 5,5 FEso Dag 6: Ca. 5 FEso Dag 6: Knap 5 FEso Top: Maks. 10,5-11,0 FEso Top: 9-9,5 FEso pr. dag Top: Min. 8 FEso pr. dag 0 Dage efter faring

29 Genopfriskning - hvad gør I?

30 Genopfriskning - hvad gør I?

31 Fodring efter ydelse - uudnyttet potentiale I Holland bruger de mindre foder til diegivende søer Restriktioner afhænger af soens huld Ændret sammensætning af foderet Problemer med brunsten hos unge dyr Vi (og de) kan lære noget Begræsning af fodertildelingen til søer der passer få grise Mulige løsninger Søer der ligger med grise: Fodring semi ad libitum som i dag (mere viden ønskeligt ) Søer der ligger med 7-9 grise: 3 FEso til soen og dertil 0,5 FEso pr. gris Søer der ligger med 6 grise eller mindre: Fravænnes

32 Reducer sofoderforbruget - men kend potentialet først Foderforbrug pr. årsso (FEso) Diegivningstid (dage pr. kuld) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger

33 Reducer sofoderforbruget - men kend potentialet først Foderforbrug pr. årsso (FEso) Diegivningstid (dage pr. kuld) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger

34 Foderforbrug pr. årsso (FEso) Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Fravænnede grise pr. årsso (stk.) Kilde: DB-Tjek De lokale svinerådgivninger

35 Behov til vedligehold (FEso pr. dag) Behov til vedligehold -et argument for små søer 3 2,5 2 1,5 1 1,3 1,5 1,7 1,9 2,1 2,3 2,4 2,6 0, Dyrets vægt (kg) Kilde: Verstegen et al. 1998

36 Huldstyring - det nye sort Målet er at soen har mm rygspæk ved faring

37 Huldstyring - berøring og/eller rygspækscanning At se på søerne er ikke nok!!

38 Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste

39 Spar arbejdstid - med styr på mavesundheden God mavesundhed sparer arbejdstid Færre søer slæbes til DAKA Færre krybber skal tømmes Søernes foderoptagelse hæmmes af heftige mavesår Færre elevatorsøer Mindre huldtab grundet lav foderoptagelse sparer tid i efterfølgende drægtighed Sparer foder til reetablering af huld

40 Indsatsen - som sikrer god mavesundhed Fokus på foderets struktur Korn uden om Flittig brug af bygholmsigten (tjek partikler >2mm) Mølleriet er oftest den begrænsende faktor En mølle, flere dyregrupper, flere krav Glem fibertilsætning som argument for mavesundhed Talrige VSP-undersøgelser understøtter dette Fibertilsætning støtter tarmen og ikke maven Regelmæssig brug af USK er et must 20 søer i kvartalet / hvert halve år Indsigt for ca kr. pr. gang Obduktion af enkelte søer er spændende men kan give fejlkonklusioner

41 Indhold Det helt basale Hvad skal vi have styr på for overhovedet at interessere os for yderligere optimering? Sammensætning af sofoderet Hvad er behovene? Skal man tilsætte fibre til sofoderet? Foderstyrkerne i hele soens cyklus Hvor skal tidsforbruget prioriteres? Hvordan reduceres sofoderforbruget pr. årsso? Hvordan sikres optimal mavesundhed Hvorfor interessere sig for mavesundhed? Huskeliste

42 Huskeliste Styr på foderrecepter & råvarer Tørfoder Altid styr på massefylde og omregning til liter Vådfoder Altid styr på tørstof og foderenheder Sammensætning af foderet Fornuftigt råvarevalg Næringsstoffer skal hænge sammen med ydelsen Fiberrige råvarer er en mulighed Brug foderkurver til drægtige søer God huldstyring sparer foder Vælg en strategi for huldstyring (prioriter tiden) Diegivende søer fodres tilnærmet ad lib. Pas på i 1. diegivningsuge (ikke for stejl kurve) Mavesundheden skal under lup Meget bøvl forårsages af dårlig mavesundhed

43 Tak fordi I lyttede