resultatrapport Dansk Naturvidenskabsfestival 211
Hvem står bag Masseeksperiment 211 er udviklet af Dansk Naturvidenskabsformidling i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne og Bispebjerg Hospitals Hudafdeling. Eksperimentet blev gennemført som en del af Dansk Naturvidenskabsfestival 211. Analysen af resultaterne er foretaget af læge Stine Regin Wiegell, ph.d. civilingeniør Peter Alshede Philipsen, cand.scient.san.publ Nadja Curth, og professor Hans Christian Wulf, dr. med et dr. Pharm. Ansvarshavende redaktion Laura Ørsted-Jordy, Dansk Naturvidenskabsformidling Medredaktion Projektchef Anja Philip og projektleder Iben Bentzen, Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne, www.skrunedforsolen.dk. Hans Christian Wulf og Peter Philipsen fra Bispebjerg Hospitals hudafdeling Layout Søs Jensen, artegrafix Udgiver Dansk Naturvidenskabsformidling Telefon: 7 2 86 2 dnf@formidling.dk www.formidling.dk Foto Fotograf Carsten Andersen har taget samtlige fotos i forbindelse med Masseeksperiment 211 på Herstedøster Skole i 6.d. side 2
INDHOLD Forord... 4 Introduktion... 5 Baggrundsviden... 6 Forsøgsdesign... 1 Datamateriale... 11 Resultater... 13 Opsamling... 33 Konklusion... 34 side 3
FORORD Denne rapport henvender sig især til de lærere, der deltog i Masseeksperiment 211. Tak fordi I satte klassens hud på prøve og indberettede jeres målinger på eksperimentets hjemmeside. Rapportens målgruppe er lærere, der efter endt læsning kan formidle indholdet videre til eleverne samt journalister eller andre videnskabsformidlere, der måtte have særlig interesse for emnet. Alle resultaterne fra Masseeksperimentet er blevet sendt til forskerne på Bispebjerg Hospitals Hudafdeling. Forskerne har regnet på alle målingerne, og i denne rapport præsenteres Masseeksperimentets vigtigste resultater. 2.588 elever fra 1.84 klasser fra skoler og gymnasier i hele landet indberettede resultater fra Masseeksperimentet. Resultaterne har, sammen med forskernes analyse, været med til at skabe helt ny viden om danskernes hudtype og soladfærd. På http://masseeksperiment.dk er det muligt at se resultaterne fra hver klasse og sammenligne dem med de samlede resultater i denne rapport. God læselyst! Laura Ørsted-Jordy, Dansk Naturvidenskabsformidling side 4
INTRODUKTION Formålet med Masseeksperiment 211 var at kortlægge elevernes hud-, øjen- og hårfarver samt deres opfattelse af egen hus. Hypotesen bag forsøget var, at vi danskere tror, at vi har en mørkere hudtype, end vi egentlig har. Det kan betyde, at vi opholder os i solen i længere tid, end vi rent faktisk kan tåle. Med Masseeksperiment 211 ville vi derfor undersøge, om elevernes forestilling om deres hudtype stemte overens med deres målte hudtype. Kræft i huden er den hyppigste kræftform i Danmark. Det skyldes primært uhensigtsmæssige solog solarievaner. Derfor er det meget relevant at undersøge vores hudtype - og ikke mindst vores opfattelse af den. I Masseeksperimentet 211 blev elevernes hudtype klassificeret ved hjælp af flere forskellige metoder. Dermed kunne vi undersøge, hvor egnede de nuværende metoder var i forskellige aldersgrupper og udvikle nye og bedre metoder til hudtypebestemmelse. Masseeksperimentet 211 gav en unik mulighed for at indsamle data om hudtype og solvaner fra et meget stort antal danske skoleelever i alderen 6-19 år. Forskning i øjenhøjde Flere internationale undersøgelser viser, at skoleelever og særligt piger fatter større interesse for naturfagene, hvis de er relateret til krop og sundhed eller er baseret på problemstillinger fra virkeligheden. De elever, der har deltaget i Masseeksperimentet, bliver uundgåeligt klogere på deres egen krop. Den indsigt kan både danne grobund for et sundt liv med gode solvaner, men er også med til at øge flere elevers interesse for kroppen som naturvidenskabeligt fænomen og dermed skabe begejstring for naturvidenskab. Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital har igennem mange år forsket i betydningen af solens ultraviolette stråling. Under ledelse af professor Hans Christian Wulf har hudafdelingen blandt andet tidligere lavet store undersøgelser af danskernes solvaner, UV-strålingens betydning for D-vitamindannelse i huden, solcremers virkning og udviklet en ny målemetode til objektiv hudtypebestemmelse. Den danske skoleelev anno 211 Eleverne har vurderet og målt deres hudfarve og svaret på spørgsmål om deres soladfærd. Når resultaterne fra disse undersøgelser sammenstilles, er det muligt at få et billede af, hvor stor risiko de hver især udsætter sig selv for, når de opholder sig i solen, og tegne et billede af deres solfølsomhed og af deres soladfærd. Analysen beskriver den gennemsnitlige danske elev som blond med blå øjne og en hudfarve, der tilhører de tre lyseste farver på hudfarveskalaen. Generelt bliver de ældre elevens humør bedre af solskinsvejr. Hvis eleven tilhører de ældste klassetrin, foretrækker hun at være brun eller meget brun i huden og har desuden været rød eller forbrændt i løbet af sommerferien. Tilhører eleven de yngste klassetrin, foretrækkes oftere ophold i skyggen, og det er mindre sandsynligt, at hun har været rød eller forbrændt, og eleven foretrækker også en lysere hudfarve. side 5
BAGGRUNDsviden Solens stråling Solens stråler har forskellige bølgelængder, nogle er synlige, og andre er usynlige for mennesker. De synlige bølgelængder kalder vi synligt lys, mens vi kalder de usynlige bølgelængder for stråling. Den usynlige stråling kan fx være ultraviolet stråling (UV-stråling) eller varmestråling, også kaldet infrarød stråling (IR-stråling). Synligt lys udgør kun en lille del af solens spektrum. UV-strålingens ABC UV-strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråling. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når ned til Jorden. UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt (oxygen). UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren. Det er især UVB-stråling, der giver anledning til solskoldninger og kræft i huden, men UVA-stråling er også skadelig og kan bidrage til dannelse af rynker og kræft i huden. Både UV-stråling fra solen og UV-stråling fra kunstige kilder (fx solarier) kan forårsage solskoldninger, for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader, påvirke immunforsvaret og kan medvirke til kræft i huden. Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization) har fastslået, at UV-stråling er kræftfremkaldende. Selv fornuftig solbadning kan have kosmetiske konsekvenser, for solen ælder vores hud. Solældet hud har furer, hænger, er ru, tør, gullig og plettet. Der er stor forskel på hud, som er blevet beskyttet mod direkte sol (i skygge eller ved brug af tøj eller solcreme), og hud, der i årevis er blevet solbrændt. UV-indexet et mål for UV-strålingens styrke UV-indexet er et mål for UV-strålingens intensitet og varierer med solhøjde, skydække og ozonlagets tykkelse. Det UV-index, der formidles via medierne, refererer til den forventede maksimale UV-strålings intensitet midt på dagen, når solen står højest. I Danmark er UV-indexet højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en skyfri sommerdag. I andre dele af verden kan det være langt højere fx 15. UV-strålingen trænger forholdsvis nemt igennem Jordens atmosfære, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer bremser størstedelen af UV-strålingen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-index) og luftens temperatur. Derfor kan UV-strålingen være stærk selv på kølige dage. Den situation kender flere bl.a. fra en skitur oppe på bjerget, hvor temperaturen er kølig, og man samtidig kan blive forbrændt i ansigtet. Rødmegivende stråling Mængden af solens rødmegivende stråling angives i Standard Erythema Dose (SED). Antallet af SED er således et udtryk for, hvor meget hudskadende stråling solen udsender i et givet tidsrum, eller hvor stor en dosis en person har været udsat for ved ophold i solen eller fx i solariet. Når UV-indexet midt på dagen forventes at blive 3, betyder det, at det forventes, at solen udsender ca. 3 SED i den time, hvor solen står højest på himlen. En gennemsnitlig dansk hudtype kan tåle en dosis på ca. 4-5 SED pr. døgn, før huden begynder at blive rød. Solarier udsender kraftig UV-stråling, der hovedsagelig består af UVA-stråling og lidt UVB-stråling. UVA-strålingen står især for at give den brunlig-gule farve i huden, mens UVB-strålingen giver en rødlig tone. Begge typer stråling giver øget risiko for kræft i huden. Intensiteten af strålingen i solariet varierer meget. Ved én solarie-behandling får man typisk 1-4 SED afhængig af solariets intensitet, og hvor længe bestrålingen varer. En dansker, der ikke går i solarium, får typisk 2 SED på ét år. Således kan man fordoble sin UV-årsdosis, hvis man går i et solarium med høj intensitet bare én gang om ugen. WHO har efter gennemgang af mange videnskabelige undersøgelser fastslået, at der er en direkte sammenhæng mellem solariebrug og risikoen for at udvikle modermærkekræft. side 6
HUDEN OG UV-STRÅLING Hudens opbygning Huden er bygget op af tre lag: Overhud (epidermis), læderhud (dermis) og underhud (hypodermis eller subcutis). UVA UVB Overhuden består yderst af et hornlag, der yder effektiv beskyttelse mod omgivelserne. Herunder har vi de levende hudceller, og inderst findes iblandt hudcellerne pigmentcellerne (melanocytter), der producerer melanin - i daglig tale kendt som pigment som spredes ud i hudcellerne og gør dem mørkere. Melanin beskytter huden mod solens UV-stråling. Læderhuden består overvejende af fibre, der danner et netværk og holder huden glat og smidig. Hvis fibrene ødelægges af sol, får man rynker. OVERHUD LÆDERHUD UNDERHUD Underhuden er hudens fedtvæv. Tykkelsen afhænger af køn og vægt den er tykkest hos kvinder. Det er forskelligt, hvor langt ned i huden de forskellige typer UV-stråling når. UVA-stråling når ned i læderhuden og forårsager skader på fibre i huden. Kun en lille mængde UVB-stråling når ned i læderhuden, mens hovedparten absorberes i overhuden og giver skader der. Det er overvejende UVBstråling, der giver solskoldninger. Hudtyper Pigment er én af de vigtigste beskyttelsesmekanismer, som huden har over for solen. I løbet af sommeren hærdes huden af solen for så til sidst på sommersæsonen at tåle ca. det dobbelte af den mængde sol, som man kunne tåle i foråret. Denne hærdning af huden skyldes ikke kun, at der er mere pigment i huden, men også at hudens tykkelse øges i løbet af sommeren. Det er meget forskelligt, hvor meget UV-stråling vi hver især kan tåle. Det afhænger blandt andet af, hvilken hudtype man har. En persons hudtype er et udtryk for hudens UV-følsomhed, og dermed hvor stor en UV-dosis der skal til, for at personen bliver rød. Hudtypen bestemmes objektivt ved at bestråle små områder af huden med forskellige soldoser og dagen efter vurdere, hvilken dosis der lige netop skulle til for at gøre personen rød. Professor Thomas Fitzpatrick fra Harvard University beskrev i 1988 en model til at bestemme hudtyper vha. et spørgeskema. I modellen identificerede han seks hudtyper ud fra solens påvirkning af huden og hudfarven. Fitzpatricks hudtype relaterer sig meget dårligt med den objektive måling af hudtype. Desuden er inddelingen af hudtyper meget grov med fire hudtyper for mennesker med lys hud, én hudtype for mennesker med brun hud og én hudtype for mennesker med sort hud. Modellen kritiseres i nogle videnskabelige kredse, men anvendes alligevel stadig, derfor indgår der også spørgsmål om denne hudtypemodel i Masseeksperimentet 211. Professor Hans Christian Wulf på Bispebjerg Hospital har udviklet en ny objektiv metode til hudtypebestemmelse. Målingen bygger på lysabsorption i pigment og blod. Ud fra disse tal kan man beregne, hvor stor en soldosis der skal til for at blive forbrændt. Disse målinger relaterer sig direkte til den oprindelige objektive måling af hudtype og er meget nemt udført, uden at personen skal bestråles med forskellige soldoser. I Masseeksperimentet 211 vil hudtypen blive bestemt ved lysabsorptionsmåling i 26 udvalgte klasser. Selvom hudtypebestemmelse ved lysabsorptionsmåling er nem og hurtig, kræver metoden et apparat til måling af lysabsorption og personale, som er trænet i brugen af dette apparat. Derfor er der til Masseeksperimentet 211 udviklet enkle metoder til bestemmelse af hudtype. Disse metoder bygger på simple spørgsmål og farveskalaer. Det videnskabelige formål med Masseeksperimentet 211 er således blandt andet at vurdere brugbarheden af disse nye metoder til bestemmelse af hudtype. En persons hudtype er afgørende for, hvor meget sol personen kan tåle. De fleste etniske danskere er enten hudtype II eller hudtype III og er derfor mere udsatte for UV-stråling end befolkningsgrupper side 7
med mørkere hudtyper. Forskning har vist, at jo oftere man udsættes for sol og solskoldninger især i barndommen, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden. Det er dog aldrig for sent at begynde at beskytte sig i solen. Den samlede strålingsdosis og det samlede antal solskoldninger gennem livet har nemlig også betydning for vores kræftrisiko. Voksne skal derfor også tage deres forholdsregler i solen. Fornuftige solvaner reducerer risikoen for solskoldninger, hudskader og kræft i huden. Foto: Colourbox Rundt om i verden har menneskene forskellige hudtyper. Jo tættere på ækvator man kommer, jo mørkere er befolkningens hud. I Australien har det oprindelige folk, aboriginere, mørk hud (hudtype V eller VI), mens mange andre australiere har en lys hud (hudtype II eller III). Da englændere og irere udvandrede til Australien i 18-tallet, lagde de uden at vide det kimen til et seriøst sundhedsproblem. Den lyse hud kombineret med meget sol og et højt UV-index betyder, at Australien i dag har verdens højeste forekomst af kræft i huden. UV-STRÅLING OG SOLBESKYTTELSE Solskoldninger Solens stråling er kraftigst mellem kl. 12 og 15 i Danmark, og knap halvdelen af al UV-stråling på en dag falder i disse tre timer. Der er meget lidt UV-stråling i Danmark i vinterhalvåret, som kan give rødme af huden. Derfor er det kun fra midten af april til midten af september, at det er nødvendigt at beskytte sig i solen. Undersøgelser fra Bispebjerg Hospitals Hudafdeling har vist, at næsten alle solskoldninger kommer på fridage og på dage, hvor vejret er tilstrækkelig varmt til, at man tager tøjet af overkroppen. Disse dage udgør ca. 15 dage pr. år for den almindelige dansker, og man bør i denne situation være særlig opmærksom på risikoen, helst beholde tøjet på og supplere med solcreme på de dele af huden, der udsættes for sollys. På de få sommerdage, hvor vi er ved vandet hele dagen eller på en 5-6 dages rejse sydpå, kan vi få op til 25 % af al den UV-stråling, vi får på et helt år. Solcreme Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen enten med et kemisk eller fysisk filter. Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et side 8
hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen. Solcreme beskytter ikke 1 % i solen, og en mindre del af strålingen trænger altid ind i huden. Solcreme er en måde at få mindre UV-stråling under ophold i solen og bruges hyppigst, når man ved, at man skal være længe i solen. Paradoksalt nok bliver dem, der bruger solcreme, også hyppigere solskoldet, netop fordi de opholder sig længere tid ude i solen. I Danmark anbefales det at bruge en solcreme med solbeskyttelses faktor 15. Det er vigtigt at bruge den rette mængde solcreme for at opnå den solbeskyttelsesfaktor, der er angivet på flasken. Forskning på Bispebjerg Hospital har vist, at vi i praksis kun smører os ind i en fjerdedel af den mængde solcreme, vi burde. Ved halvering af tykkelsen på laget af solcreme er den reelle beskyttelse kun kvadratroden af solcremens solbeskyttelsesfaktor. Dvs. ved brug af en faktor 16 vil en halvering af solcremelaget altså give en reel beskyttelse på faktor 4, mens en fjerdedel af laget vil svare til en faktor 2. Der har været meget presseomtale af mulig hormonforstyrrende virkning af solcremer. Undersøgelser på mennesker har ikke kunnet eftervise, at det skulle være tilfældet, og man bør derfor ikke undlade at bruge solcreme af den grund. Fire solråd Viden om UV-stråling og danskernes solvaner har ført til Solkampagnens fire simple solråd: 1. Siesta 2. Solhat 3. Solcreme 4. Sluk solariet Solrådene gælder, hvis man er udendørs i mere end 15-2 minutter midt på dagen (mellem 12 og 15), og UV-indexet er 3 eller højere. Det bedste, man kan gøre, er at søge skygge. Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, bør man bruge tøj, solhat og solcreme. Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste dosis af UV-stråling. Derved undgår man solskoldnigner, for høje doser UV-stråling gennem livet og på længere sigt en øget risiko for kræft i huden. Selvbruner Hvis man ønsker en solbrun farve, er den bedste måde at opnå den på rent sundhedsmæssigt ved hjælp af selvbruner. Der er foreløbig ikke beskrevet nogle farlige langtidsvirkninger ved brug af selvbruner. Det virksomme stof i selvbruner er et sukkerstof, som hedder dihydroxyacetone. Når vi smører det på huden, binder det sig til proteinerne i vores yderste hudlag, og det sammenbundne sukkerstof og protein skifter farve til brun. Det kaldes en Maillard-reaktion efter den franske kemiker, som første gang beskrev reaktionen i starten af 19-tallet. Samme reaktion foregår også inden for madlavning, når visse fødevarer brunes. Farven fra selvbruner har altså ingenting med vores pigment i huden (melanin) at gøre. side 9
FORSØGSdesign Masseeksperiment 211 var opdelt i fire øvelser. Eleverne i hver klasse blev opdelt i grupper på 4-5 personer. Hver elev fik udleveret et svarark, hvorpå de noterede navn og klasse. Øvelserne bestod bl.a. af tre forskellige metoder til at vurdere og måle hudtype. ØVELSE 1: HVAD TROR DU SELV / OP PÅ RÆKKE Eleverne skulle vurdere deres hud ved at vælge, hvilket af de otte udleverede tegneserieansigtet der mindede mest om dem selv i forhold til deres hudfarve. Efterfølgende stillede eleverne sig på række efter deres hudfarve. Først alle de elever der syntes de lignede ansigt A, derefter de elever der syntes, de lignede ansigt B osv. De lyseste først og de mørkeste til sidst. Når eleverne stod på række efter ansigtskategori, skulle de vurdere, om nogle skulle bytte plads og måske skifte til en helt anden kategori. Når rækken var klar, fik eleverne et elevnummer ud fra deres placering i rækken. Eleven med den lyseste hudfarve fik nr. 1 herefter nr. 2 osv. ØVELSE 2: DINE FARVER Eleverne skulle vurdere deres hud ved at udfylde et spørgeskema, hvori de noterede øjenfarve, hudfarve, hårfarve samt tendens til at blive rød og evne til at blive brun. ØVELSE 3: KEND DIN HUD Eleverne skulle bestemme deres hudfarve ved at måle, hvilken hudfarve på en farveskala der matchede deres egen bedst. Farveskalaen blev holdt ind mod huden på indersiden af venstre underarm. Ved at knibe øjnene sammen vurderede eleverne, hvilke af farveskalaens syv farvepinde der lignede deres hudfarve mest. ØVELSE 4: DIN SOLADFÆRD Eleverne skulle vurdere deres solrisiko ved at udfylde et spørgeskema, der undersøgte deres adfærd i solen. De noterede, om de bruger solcreme og selvbruner, og om de havde været i solarium. De blev desuden spurgt, om de foretrak skygge eller sol, og at være lys eller brun i huden, og om de blev i bedre eller dårligere humør af at være i solen. Endelig skulle de tælle antallet af modermærker på venstre underarm og angive, om de havde været røde i huden i sommerferien. 26 KONTROLKLASSER I 26 udvalgte klasser blev der ud over gennemførelse af øvelse 1-4 målt hudtype vha. lysabsorptionsmålinger. Målingerne blev foretaget af trænet personale på inder- og ydersiden af venstre underarm samt indersiden af venstre overarm. SAMLET RESULTAT Hver elev beregnede en samlet score for øvelse 1-3. Det samlede antal point angav, hvor meget sol elevens hud kunne tåle. Det samlede antal point for øvelse 4 angav, om eleven passede godt nok på solen, i forhold til hvad elevens hud kunne tåle. side 1
DATAMATERIALE 332 skoler deltog i Masseeksperimentet 211. Der blev rapporteret data fra 1.84 klasser med i alt 2.568 elever. Hele landet Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden 332 skoler, 1.84 klasser 29 skoler, 15 klasser 68 skoler, 219 klasser 81 skoler, 238 klasser 6 skoler, 188 klasser 94 skoler, 334 klasser Antal elever 3.5 3. 2.5 2. 1.5 1. 5. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1. g 2. g 3. g Figur 1. Fordelingen af antal elever på klassetrin side 11
I rapporten opdeles de deltagende klasser i fire forskellige grupper:. 3. klasse, 4. 6. klasse, 7. 9. klasse og gymnasiet inklusiv 1. klasse. Når der i rapporten refereres til gymnasiet, er det altså inklusiv 1. klasse. 45 4 35 3 Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 25 2 15 1 5.-3. klasse Figur 2. Elever fordelt på klassetrin i de fem regioner. Region Nordjylland og region Syddanmark havde procentmæssigt flere deltagende elever fra gymnasiet og færre deltagende elever fra. 3. klasse end de andre regioner (figur 2). Spørgsmål om brug af solcreme (spørgsmål 4.2) udgik grundet fejl i indrapporteringen. side 12
RESULTATER Den gennemsnitlige danske skoleelev havde blå øjne, mørkeblond hår og var lidt lysebrun i huden. Eleven gik ikke i solarium eller brugte selvbruner, men foretrak dog at være brun i huden. Eleven søgte både sol og skygge, og solen gjorde humøret bedre. Endelig var elevens hud blevet en anelse rød i sommerferien og efterfølgende lysebrun. Den gennemsnitlige elev var ens på alle klassetrin, bortset fra at gennemsnitseleven i. 3. klasse havde blond hår og ikke var blevet rød i sommerferien. Der var ikke nogen væsentlig forskel på landsdelene. Ansigtsfarve vurderet ud fra tegneseriefigurer Eleverne vurderede, hvilke af de 8 udleverede tegneserieansigter der mindede mest om dem selv i forhold til hudfarve. De vurderede dermed deres ansigtsfarve fra A-H. Elevernes vurdering af deres ansigtsfarve vil i rapporten blive omtalt som ansigtsfarve. Ansigtsfarve 5 45 4 35 3 25 2.-3. klasse Øvelse 1 A Masseeksperimentet 211 Hvad tror du selv? A B C 15 Øvelse 1 A Masseeksperimentet 211 1 5 Hvad tror du selv? A B C A B C D E F Øvelse 1 A Hvad tror du selv? A B C D E F G H Masseeksperimentet 211 Figur 3. Ansigtsfarve vurderet af eleverne vha. nedenstående otte tegneserieansigter. A B C Ansigtsfarve A B C D E F G D H E F Kig på de otte ansigter. Vælg det ansigt, du mener, ligner dig mest. Skriv bogstavet på dit svarark A B C D E F G D H E F G H D, 916 elever D (5%) havde E ansigtsfarve F E, 544 elever G (3%) havde H ansigtsfarve F, 426 elever (2%) havde G H Kig på de otte ansigter. Vælg det ansigt, du mener, ligner dig mest. Skriv bogstavet på dit svarark Kig på de otte ansigter. Vælg det ansigt, du mener, ligner dig mest. Skriv bogstavet på dit svarark På landsplan vurderede 1589 elever (8%), at de havde den lyseste ansigtsfarve A, 9131 elever (44%) havde ansigtsfarve B, 5268 elever (26%) havde ansigtsfarve C, 262 elever (13%) havde ansigtsfarve ansigtsfarve G, og 74 elever (,5%) havde den mørkeste ansigtsfarve H. Det vil sige, at 7 % af alle deltagende elever vurderede deres ansigtsfarve til at være blandt den anden og tredje lyseste (ansigtsfarve B-C). Hvis man medregner den fjerde lyseste kategori G (ansigtsfarve H D), udgør den samlede mængde 83 % af eleverne. De fire mørkeste ansigtsfarver udgør kun 1 % af det samlede antal elever. Der var ingen større forskel mellem klassetrinene. side 13
ELEVERNERS FARVER VURDERET VIA SPØRGESKEMA Eleverne udfyldte et spørgeskema, hvori de noterede øjenfarve, hudfarve, hårfarve samt tendens til at blive rød og evne til at blive brun. Elevrapporteret hudfarve 4 35 3.-3. klasse 25 2 15 1 5 Hvid Lys Lidt lysebrun Lysebrun Brun Mørkebrun Sort Elevrapporteret hudfarve (inderside af underarm) Figur 4. Elevrapporteret hudfarve fordelt på klassetrin. Eleverne svarede i spørgeskemaet på, om de havde hvid, lys, lidt lysebrun, lysebrun, brun, mørkebrun eller sort hudfarve. Deres svar vil fremover blive omtalt som elevrapporteret hudfarve. 687 elever (3 %) syntes, de havde hvid hud, og 6678 elever (33 %) at de havde lys hud. 6782 elever (33 %) havde lidt lysebrun hud, 4427 elever (22 %) havde lysebrun hud, og 1642 elever (8 %) havde brun hud. 32 elever (2 %) syntes, de havde mørkebrun hud, og de sidste 32 elever (,2 %) havde sort hud. Det vil sige, at når eleverne vurderede deres hudfarve ved at kigge på den, syntes 87 % af eleverne, at de havde lys, lidt lysebrun eller lysebrun hudfarve på indersiden af underarmen. Der var ingen større forskel mellem klassetrinene. side 14
Øjenfarve 5 45 4 35.-3. klasse 3 25 2 15 1 5 Grå Blå Grønne/blandet farve Brune Meget mørkebrune Øjenfarve Figur 5. Elevrapporteret øjenfarve fordelt på klassetrin. 559 elever (3 %) havde grå øjne, 833 elever (4 %) havde blå øjne, og 6877 elever (33 %) havde grønne eller blandet farve øjne. 3211 elever (16 %) havde brune øjne, og 1618 elever (8 %) havde meget mørkebrune øjne. Det vil sige, at 76,5 % af alle eleverne havde grå, blå eller grønne øjne, mens 23.5 % af eleverne havde brune øjne. Der var ingen større forskel mellem klassetrinene. Hårfarve 4 35 3.-3. klasse 25 2 15 1 5 Rød/rødblond Lysblond Blond Mørkeblond Brun Sort Hårfarve Figur 6. Elevrapporteret hårfarve fordelt på klassetrin. 951 elever (5 %) havde rødt eller rødblond hår. 2786 elever (14 %) havde lysblond hår, og 379 elever (18 %) havde blond hår. 5517 elever (27 %) havde mørkeblond hår, og 693 elever (3 %) havde brunt hår. Endelig havde 1431 elever (7 %) sort hår. side 15
Det vil sige, at halvdelen af eleverne (56 %) havde mørkblond og brunt hår, mens en tredjedel af eleverne havde lysblond eller blond hår. Kun få var rødhårede (5 %) eller sorthårede (7 %). Eleverne var mere mørkhårede, jo ældre de blev, men rødt/rødblond og sort hår var uafhængig af klassetrin. Bliver huden rød? 45 4 35.-3. klasse 3 25 2 15 1 5 Figur 7. Altid For det meste Sommetider Sjældent Aldrig Bliver din hud rød? (efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien) Elevernes rapportering af rødme i huden efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien fordelt på klassetrin. I spørgeskemaet skulle eleverne også vurdere, om de mente, at deres hud blev rød ved længere tids ophold i solen uden solbeskyttelse. 14 elever (5 %) rapporterede, at de altid ville blive røde i huden, hvis de opholdt sig 1½ time i solen uden solcreme på inden sommerferien. 2453 elever (12 %) ville for det meste blive røde, og 4644 elever (27 %) ville sommetider blive røde. 834 elever (39 %) rapporterede, at de sjældent ville blive røde, og 4433 elever (22 %) at de aldrig ville blive røde. Over halvdelen (61 %) af eleverne vurderede, at de sjældent eller aldrig ville blive røde, hvis de opholdt sig i solen i længere tid uden solbeskyttelse. side 16
Bliver huden brun? 6 5 4.-3. klasse 3 2 1 Aldrig Mindre end de fleste Som de fleste Mere end de fleste Bliver din hud brun? (efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien) Figur 8. Elevernes rapportering af pigmentering af huden efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien fordelt på klassetrin. 1989 elever (5 %) rapporterede, at de aldrig ville blive brune efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien. 5676 elever (28 %) ville blive mindre brune end de fleste, 9956 elever (48 %) ville blive brune, som de fleste, og 2947 elever (14 %) ville blive mere brune end de fleste. Omkring 6 % af eleverne vurderede, at de ville blive brune efter længere tid i solen uden solbeskyttelse. FITZPATRICKS HUDTYPEBESTEMMELSE En anden metode til at bestemme og vurdere huden er Fitzpatricks hudtypebestemmelse. Den udføres gennem et spørgeskema ved at stille spørgsmål til graden af solskoldning efter længere tids ophold i solen uden solbeskyttelse. Helt præcist spørges der ind til, hvordan personens hud reagerer, efter at have opholdt sig 1,5 times middagssol tidligt på sommeren uden brug af solbeskyttelse. Der bliver spurgt hvor svær solskoldning vil være efter 24 timer (hvor rød huden vil blive), og hvor brun personens hud vil blive i løbet af den næste uge. Afhængigt af hvilket svar der gives mht. rødme og brunhed, vurderes hudtypen til at være: Hudtype I: Hudtype II: Hudtype III: Hudtype IV: Hudtype V: Hudtype VI: Altid forbrændt, aldrig brun For det meste forbrændt og mindre brun end gennemsnittet Sommetider forbrændt og brun som gennemsnittet Sjældent forbrændt og mere brun end gennemsnittet Brun hud Sort hud I Masseeksperimentet er eleverne blevet spurgt om, hvor røde de ville blive i huden efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien. Dette udgør rødmedelen af Fitzpatricks hudtypebestemmelse. Eleverne blev efterfølgende spurgt om, hvor brune de ville blive efter 1½ time i solen uden solcreme før sommerferien. Dette udgør pigmenteringsdelen af Fitzpatricks hudtypebestemmelse. side 17
Dog skal det nævnes, at kun hos 34 % af eleverne passede rødme og brunhed sammen i forhold til Fitzpatricks hudtypeinddeling. 381 elever havde dermed hudtype I, 1251 elever havde hudtype II, 2596 elever havde hudtype III, 121 elever havde hudtype IV. Ud fra Fitzpatricks hudtypebestemmelse tilhørte størstedelen af eleverne hudtype II-III. Fitzpatrick hudtype 5 45 4 35.-3. klasse 3 25 2 15 1 5 Hudtype I Hudtype II Hudtype III Hudtype IV Aldrig forbrændt Fitzpatrick Hudtype Figur 9. Fitzpatrick hudtype fordelt på klassetrin 4433 elever (22 %) havde aldrig været røde. Disse elever havde enten hudtype V-VI eller havde aldrig været i solen i 1½ time uden solbeskyttelse. Hudtypen hos de resterende elever kunne bestemmes ved at sammenholde rødme- og pigmenteringssvarene. Ud fra det havde 1114 elever (5 %) hudtype I, 4461 elever (22 %) hudtype II, 935 elever (45 %) hudtype III og 121 elever (6 %) hudtype IV (figur 9). side 18
ELEVERNES HUDFARVEMÅLINGER Eleverne målte ved hjælp af en farveskala med syv farvepinde (A-G), hvilken hudfarve de havde. Farveskalaens farvepinde blev holdt ind mod huden på indersiden af venstre underarm. Denne måling vil i rapporten blive omtalt som elevmålt hudfarve. Elevmålt hudfarve 4 35 3.-3. klasse 25 2 15 1 5 A B C D E F G Elevmålt hudfarve (inderside af underarm) Figur 1. Elevmålt hudfarve målt med nedenstående farvepinde fordelt på klassetrin. A B C D E F G 995 elever (5 %) målte deres hudfarve til den lyseste farve A ved at holde farveskalaens farvepinde ind mod huden på indersiden af deres venstre underarm. 4443 elever (22 %) målte deres hudfarve til B, 6756 elever (33 %) målte hudfarven til C, og 671 elever (3 %) målte hudfarven til D. 1594 elever (8 %) målte hudfarven til E, 557 elever (3 %) målte hudfarven til F, og kun 192 elever (1 %) målte den mørkeste hudfarve G. Det vil sige, at 84 % af eleverne havde de tre lyse hudfarver (B-D), mens kun 5 % havde den lyseste hudfarve og 11 % de tre mørkeste hudfarver på skalaen. De yngste klassetrin målte deres hudfarve lidt lysere end de ældre klassetrin. Langt størstedelen (84 %) af eleverne målte deres hudfarve til at være blandt de tre lyste farver. De yngste klasetrin målte generelt lidt lysere end de ældre. side 19
Sammenligning af hudmålingsmetoder Når eleverne vurderede deres hudfarve ud fra tegneserieansigterne, mente 7 %, at deres ansigtsfarve var blandt den anden og tredje lyseste af tegneserieansigterne. Når eleverne vurderede deres hudfarve i spørgeskemaet syntes, 87 % at de havde lys, lidt lysebrun eller lysebrun hudfarve. Når eleverne målte deres hudfarve med hudmålerem, målte 84 % af eleverne deres hud til at være blandt de tre lyseste hudfarver. Bliver huden brun? 5 45 4 35 Ansigtsfarve Elevrapporteret hudfarve Elevmålt hudfarve 3 25 2 15 1 5 1 2 3 4 5 6 7 Elevrapporteret ansigtsfarve og elevmålt hudfarve Figur 11. Ansigtsfarve, elevrapporteret og elevmålt hudfarve. Ved vurdering af ansigtsfarve er der otte kategorier (A-H), mens der ved elevmålt og elevrapporteret hudfarve er syv kategorier (A-G). For at sammenligne hudfarven vurderet ved de tre forskellige metoder er ansigtsfarvekategori E og F slået sammen. Mellem 83-88 % af eleverne havde lys til lysebrun hud (kategori B-D), når hudfarven blev vurderet ved de tre forskellige metoder. Som det ses af figur 11, vurderede eleverne deres ansigtsfarve og elevrapporteret hudfarve til at være lysere end elevmålt hudfarve viste. Knap halvdelen (42-44 %) af eleverne vurderede deres hudfarve til samme farve (kategori A-G) ved brug af de 3 forskellige metoder (ansigtsfarve, elevrapporteret hudfarve og elevmålt hudfarve). Over halvdelen (56-58 %) af eleverne vurderede altså ikke deres hudfarve til samme kategori ved de tre metoder, og 11-15 % vurderede helt forskelligt ved de tre metoder. Der er dermed ikke god overensstemmelse mellem de tre metoder til bedømmelse af hudfarve. Eleverne blev bedre til at ramme samme kategori hudfarve ved brug af de tre metoder, jo ældre de var. Ligeledes ramte færre forskelligt med de tre metoder, jo ældre de var. Ca. hver anden elev vurderede sin hudfarve til at være i samme kategori ved alle tre metoder. Eleverne blev dog bedre til at ramme samme kategori jo ældre de var. side 2
med ansigtsfarve A-H 7 6 5 4 3 2 A B C D E F G H 1 Hudtype I Hudtype II Hudtype III Hudtype IV Aldrig forbrændt (Hudtype V-VI) Fitzpatrick Hudtype med elevrapporteret hudfarve 7 6 5 4 3 Hvid Lys Lidt lysebrun Lysebrun Brun Mørkebrun Sort 2 1 Hudtype I Hudtype II Hudtype III Hudtype IV Aldrig forbrændt (Hudtype V-VI) Fitzpatrick Hudtype med elevmålt hudfarve A-G 5 45 A B 4 C 35 D 3 25 2 E F G 15 1 5 Hudtype I Hudtype II Hudtype III Hudtype IV Aldrig forbrændt (Hudtype V-VI) Fitzpatrick Hudtype Figur 12. Ansigtsfarve, elevrapporteret hudfarve og elevmålt hudfarve inddelt i elevernes Fitzpatrick hudtype. side 21
I tabellerne på foregående side er elevernes målinger og vurderinger af deres hudfarve omskrevet til Fitzpatricks hudtypeinddeling. Figur 12 viser sammenligninger mellem elevernes Fitzpatrick hudtype, og elevernes hudfarve vurderet ved de tre forskellige metoder: ansigtsfarve, elevrapporteret hudfarve og elevmålt hudfarve. Elever med hudtype I havde i de fleste tilfælde valgt den lyseste eller næstlyseste kategori ved de tre hudfarvevurderinger, mens elever med hudtype II havde valgt de to næstlyseste kategorier. Eleverne med hudtype III havde i de fleste tilfælde valgt kategori B-D i både ansigtsfarve og elevmålt hudfarve og lys til lysebrun i elevrapporteret hudfarve. Eleverne med hudtype IV havde større spredning mellem de valgte kategorier. Ved vurdering af ansigtsfarve valgte de oftest kategori B-D, mens de ved elevmålt hudfarve oftest valgte C-E og valgte lidt lysebrun til brun i elevrapporteret hudfarve. Eleverne, der aldrig var blevet forbrændt (inkl. hudtype V-VI), lå mere spredt ved vurdering af hudfarve ved de tre metoder, der var dog flere i de mørkeste kategorier end i de andre hudtypegrupper. Det forholdsvis store antal elever, der valgte de to lyseste hudfarve kategorier, var formentlig de elever, som aldrig havde været i solen 1½ time uden solcreme og derfor aldrig har været forbrændt. Elevernes opfattelse af deres egen hudfarve er usikker. Ud fra spørgeskemaet vurderede de sig selv til at være mørkere i huden, end de gjorde, når de vurderede sig selv ud fra tegneserieansigterne. Men den hudfarve, de vurderede sig selv til at have ud fra spørgeskemaet, var til gengæld lysere end dén de målte med hudfarvemåleren. De objektive målinger fra kontrolmålingerne viste, at elevernes hudfarve blev lysere med alderen. I modsætning hertil vurderede de ældre klassetrin deres hud mørkere end de yngste. side 22
HVOR SOLFØLSOM ER DU? Ved hjælp af elevernes ansigtsfarve, besvarelse af spørgsmålene i spørgeskemaet og deres elevmålte hudfarve kunne det bestemmes, hvor solfølsom den enkelte elev vurderede sig selv til at være. Bliver huden brun? 45 4 35.-3. klasse 3 25 2 15 1 5 Yderst Meget Temmelig Noget Tåler en Tåler meget Tåler virkelig solfølsom solfølsom solfølsom solfølsom del sol sol meget sol Hvor meget sol kan du tåle? Figur 13. Elevernes solfølsomhed fordelt på klassetrin. 319 elever (16 %) anså sig selv for at være yderst eller meget solfølsom. Hovedparten af eleverne, 1427 (69 %) anså sig selv for at være temmelig eller noget solfølsom. De resterende 318 elever (15 %) mente de tålte en del, til virkelig meget, sol. Eleverne i.-3. klasse anså generelt sig selv som mere solfølsomme end eleverne i de ældre klasser. Størstedelen af eleverne (85 %) vurderede sig selv til at være solfølsomme. Eleverne i de yngste klassetrin anså generelt sig selv som mere solfølsomme, end de ældre klasser gjorde. side 23
HVORDAN ER SOLADFÆRDEN? Eleverne udfyldte et spørgeskema, hvor de besvarede spørgsmål om deres soladfærd og talte deres modermærker. Spørgsmål 4.1: Solarium Antal elever 2. 18. 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. Slet ikke Få gange Hver måned Hver uge Hver dag Solarieforbrug det sidste år Figur 14. Elevrapporteret solariebrug i det sidste år. 18762 af de deltagende elever (91 %) havde ikke været i solarium i løbet af det sidste år, og 1428 elever (7 %) havde været i solarium få gange. I alt 262 elever (1 %) havde været i solarium hver måned, 18 elever (,5 %) hver uge, og 8 elever hver dag. 3 25.-3. klasse 2 15 1 5 Få gange Hver måned Hver uge Hver dag Solariebrug sidste år Figur 15. Elever der har været i solarium det sidste år fordelt på klassetrin. side 24
3 % af gymnasieeleverne og 12 % af 7. 9. klasserne havde været i solarium i løbet af det seneste år. 6 % af gymnasieeleverne og 3 % af 7. 9. klasserne havde været i solarium regelmæssigt. Det er især gymnasieeleverne, der går i solarium. Flere gymnasieelever i region Nordjylland og region Syddanmark havde været i solarium i løbet af året i forhold til de andre regioner. I region Nordjylland havde 5 % af gymnasieeleverne været i solarium, og 14 % af dem havde været det hver måned eller oftere. Af de gymnasieelever, som ikke gik i solarium, var der flere elever, der vurderede, at deres hudfarve tilhørte de to lyseste kategorier (alle tre elevrapporterede/elevmålte hudfarver), ikke var blevet brune i sommerferien, foretrak skygge frem for sol, hvor solen ikke påvirkede deres humør eller påvirkede det negativt og foretrak at være lyse i huden, end de elever, som gik i solarium. Af de gymnasieelever, som benyttede solarium, var en større andel blevet brune eller meget brune i sommerferien, de brugte oftere selvbruner, de foretrak oftere sol frem for skygge, de blev oftere i godt humør af solen og de foretrak oftere at være meget brune i huden i modsætning til de elever, som ikke gik i solarium. Spørgsmål 4.2: Selvbruner 9 8 7 6 5 4 3 2 1.-3. klasse Brug af selvbruner i sommer Figur 16. Elevrapporteret brug af selvbruner i løbet af sommeren fordelt på klassetrin. 139 elever (5 %) havde brugt selvbruner i løbet af sommeren, mens de resterende 19529 elever (95 %) ikke havde brugt selvbruner. 8 % af gymnasieeleverne, 6 % af 7. 9. klasserne og 4 % af eleverne i. 6. klasse havde brugt selvbruner i løbet af sommeren. side 25
Spørgsmål 4.3: Sol eller skygge 7 6 5.-3. klasse 4 3 2 1 I skyggen Både i solen og i skyggen Solen Foretrækker du sol eller skygge? Figur 17. Hvor eleverne foretrak at læse en bog på en skyfri sommerdag fordelt på klassetrin. 439 elever (21 %) foretrak at sidde og læse en bog i skygge på en skyfri sommerdag, 1183 elever (58 %) foretrak at sidde både i solen og i skyggen, mens de resterende 4429 elever (22 %) foretrak at sidde i solen. I de yngre klasser var der flere, der foretrak skyggen i forhold til de ældre klasser, og i de ældre klasser var der flere, der foretrak solen end i de yngre klasser. Spørgsmål 4.5: Lys eller brun 8 7 6.-3. klasse 5 4 3 2 1 Lys Brun Meget brun Foretrukken farve af huden Figur 18. Elevrapporteret foretrukken farve af huden fordelt på klassetrin. 3884 elever (19 %) kunne bedst lide at være lyse i huden, 13874 elever (68 %) foretrak at være brune i huden, og 281 elever (14 %) foretrak at være meget brune i huden. Det vil sige, at 81 % af eleverne side 26
foretrak at være brune eller meget brune i huden. Eleverne på de yngste klassetrin ville gerne være lyse i huden i forhold til de ældre klassetrin. Fra 7. klasse 3.g ville 19 % gerne være meget brune i huden. Langt størstedelen (81%) af eleverne foretrak at være brun eller meget brun i huden. Spørgsmål 4.6: Humør og sol 9 8 7.-3. klasse 6 5 4 3 2 1 Dårligt humør Uændret humør Bedre humør Humørets påvirkning af solen Figur 19. Elevrapportering af humørets påvirkning af solen fordelt på klassetrin. 797 elever (4 %) angav, at deres humør blev dårligere af sol. 722 elever (35 %) syntes ikke, at deres humør blev påvirket af solen. Mens 12569 elever (61 %) blev i bedre humør af solen. Figur 19 viser, at 8 % af gymnasieeleverne bliver i bedre humør, når solen skinner. Af de elever som foretrækker solen frem for skygge, bliver 75 % af elever i bedre humør af solen, mens 48 % af de elever, der foretrækker skygge frem for solen, bliver i dårligere humør af solen. Over halvdelen (61 %) af eleverne blev i bedre humør af solskinsvejr. side 27
Spørgsmål 4.7: Brune pletter Eleverne talte antallet af brune pletter på over 2 mm på venstre underarm. 6.-3. klasse 5 4 3 2 1 Nul Et To Tre Fire Fem Seks el. fl. Antal brune modermærker (over 2 mm på venstre underarm) Figur 2. Elevtalt antal brune modermærker fordelt på klassetrin. 9937 elever (48 %) havde ingen brune modermærker over to mm på venstre underarm. 4943 elever (24 %) havde et modermærke, 2526 elever (12 %) havde to modermærker, 136 elever (7 %) havde tre modermærker, 697 elever (3 %) havde fire modermærker, 429 elever (2 %) havde fem modermærker og de resterende 676 elever (3 %) havde seks eller flere modermærker. Figur 2 viser, at jo ældre eleverne blev, jo flere modermærker havde de. Spørgsmål 4.8: Rød i ferien (bliver du rød?) 6 5.-3. klasse 4 3 2 1 Ikke rød En anelse rød Rød Meget rød Rød m. blærer Er huden blevet rød i sommerferien? Figur 21. Elevrapporteret rødme af huden i sommerferien fordelt på klassetrin. 845 elever (41 %) var ikke blevet røde i sommerferien. 7524 elever (37 %) var blevet en anelse røde, 3199 elever (16 %) var blevet røde, 1154 elever (6 %) var blevet meget røde, og 241 elever (1 %) var side 28
blevet røde med blære. Det vil sige at 22 % af skole eleverne var blevet forbrændte i solen (kategori: Rød Rød med blærer) i løbet af sommerferien. De ældre elever blev mere røde og forbrændte i løbet af sommerferien end de yngre elever. Under halvdelen (49 %) af eleverne fra de yngste klasser var blevet røde i sommerferien, mens langt størstedelen (76%) af gymnasieeleverne var blevet røde. Spørgsmål 4.9: Brun i ferien 4 35 3.-3. klasse 25 2 15 1 5 Slet ikke brun En anelse brun Lysebrun Brun Meget brun Er huden blevet brun i sommerferien Figur 22. Elevrapporteret pigmentering af huden i løbet af sommerferien fordel på klassetrin. 134 elever (6 %) blev slet ikke brune i løbet af sommerferien, og 599 elever (25 %) blev kun en anelse brune. 5923 elever (29 %) blev lysebrune, 5993 elever (29 %) blev brun, og 2249 elever (11 %) blev meget brune. Det vil sige, at to tredjedele af de deltagende elever blev brune i sommerferien. De ældste klasser syntes, de blev mere brune end de yngre klasser. side 29
Svarark 2: Passer du på solen? Hvor godt eleverne passede på solen, blev vurderet på en fire-punktsskala ved hjælp af svarene fra spørgeskemaet Din soladfærd. 8 7 6.-3. klasse 5 4 3 2 1 Undgår solen Passer på solen Længere i solen Længere og oftere end kan tåle i solen end kan tåle Passer du på solen Figur 23. Hvor godt eleverne passede på solen fordelt på klassetrin. 6 % af de deltagende elever passede på solen eller undgik helt at komme i solen, mens 4 % af eleverne var længere og/eller oftere i solen, end de kunne tåle. Som det ses af figur 23, passede eleverne mindre på solen, jo ældre de var. side 3
KONTROLKLASSER I 26 udvalgte klasser blev der ud over gennemførelsen af øvelse 1-4 målt hudtype vha. lysabsorptions målinger. Målingerne blev foretaget af trænet personale på inder- og ydersiden af venstre underarm samt indersiden af venstre overarm. To kontrolklasser udgik, hvorfor lysabsorptionsmålinger blev fortaget i 24 klasser. Der var i alt 463 elever i de 24 klasser, 141 elever gik i. 3. klasse, 123 elever gik i 4. 6. klasse, 12 elever gik i 7. 9. klasse, og 97 elever gik i 1. klasse og gymnasiet. Pigmenteringsbeskyttelse faktor (antal SED til MED) 1 9 8 7.-3. klasse 6 5 4 3 2 1 Inderside overarm Inderside underarm Yderside underarm Lokalisation af lysabsorptionsmålingerne Figur 24. Gennemsnitlig pigmenteringsbeskyttelsesfaktor på indersiden af overarmen, indersiden af underarmen og ydersiden af underarmen fordelt på klassetrin. Gymnasieeleverne var signifikant lysere på indersiden af overarmen og indersiden af underarmen end eleverne i. 6. klasse. Desuden var gymnasieeleverne lysere på ydersiden af underarmen end 4. 6. klasse. Der er ca. 34% overensstemmelse mellem den målte pigmenteringsbeskyttelsesfaktor (PPF) og de tre forskellige metoder, hvormed eleverne vurderede deres hudfarve (ansigtsfarve, elevrapporteret hudfarve og elevmålt hudfarve). Der er væsentlig dårligere overensstemmelse (13%) mellem PPF og elevernes Fitzpatrick hudtype. De tre hudtypebestemmelser eleverne har lavet ved sammenligning med tegneserieansigter, vurdering af hudfarven via spørgeskema og måling af hudfarve med hudfarvemåler stemmer bedre overens med kontrolmålingen (lysabsorptionsmålingen) end den hudfarvebestemmelse, der blev lavet ved hjælp af Fitzpatricks hydtypebestemmelse. side 31
Pigmenteringsbeskyttelsesfaktor 25 2 15 1 5 A B C D E F G Elevmålt hudfarve Figur 25.Pigmenteringsbeskyttelsesfaktor (PPF) målt på underarmens inderside korreleret med elevmålt hudfarve. Figur 25 viser, at der er store overlap i pigmenteringsbeskyttelsesfaktor (PPF) mellem de forskellige elevmålte hudfarvegrupper (A-G). Det er derfor vanskeligt at benytte skalaerne. side 32
opsamling Elevernes farver Størstedelen (7 %) af eleverne vurderede deres ansigtsfarve til at være blandt den anden og tredje lyseste af tegneserieansigterne. Størstedelen (76,5 %) af alle eleverne havde grå, blå eller grønne øjne, og der var ingen større forskel mellem klassetrinene. Langt de fleste elever (87 %) vurderede via spørgeskemaet deres hudfarve til at være lys, lidt lysebrun eller lysebrun. Her var der heller ingen større forskel mellem klassetrinene. Hudtype Hudtypen hos eleverne blev også bestemt ud fra deres besvarelser omhandlende rødme- og brunhed (pigmentering). Ud fra besvarelserne kunne langt over halvdelen af eleverne (72%) kategoriseres med Fitzpatricks hudtype I, II eller III. Ved elevernes måling af hudfarven ved hjælp af hudfarvemåleren havde 84 % de tre lyseste hudfarver. De yngste klassetrin målte deres hudfarve lidt lysere end de ældre klassetrin. Når de tre vurderings- og målemetoder blev lagt sammen, havde 83-88 % af eleverne lys til lysebrun hud. Eleverne vurderede i spørgeskemaet deres hudfarve til at være lysere end den hudfarve, de målte med hudfarvemåleren. Eleverne i.-3. klasse anså generelt sig selv som mere solfølsomme end eleverne i de ældre klasser. Solarium Det er især de ældste elever, der har været i solarium inden for det seneste år. Over 4 % af gymnasieeleverne og de ældste klassetrin i grundskolen havde været i solarium i løbet af det seneste år. 9 % havde været i solarium regelmæssigt. Flere gymnasieelever i region Nordjylland og region Syddanmark havde været i solarium i løbet af året i forhold til de andre regioner. I region Nordjylland havde 5 % af gymnasieeleverne været i solarium, og 14 % af de elever havde været det regelmæssigt. Skygge eller sol I de yngre klasser var der flere der foretrak skyggen i forhold til de ældre klasser, og i de ældre klasser var der flere, der foretrak solen end i de yngre klasser. 8 % af gymnasieeleverne blev i bedre humør, når solen skinnede. Lys, brun og rød Langt de fleste elever (81%) foretrak at være brune eller meget brune i huden. De lave klassetrin ville generelt gerne være lysere i huden i forhold til de ældre klassetrin. Hver femte elev (19%) fra 7. klasse 3.g foretrak at være meget brun i huden. De ældre elever blev mere røde og forbrændte i løbet af sommerferien end de yngre elever. Lidt under halvdelen af de yngste elever (49 %) var blevet røde i sommerferien, mens størstedelen (76 %) af gymnasieeleverne var blevet røde. 6 % af de deltagende elever passede på solen eller undgik helt at komme i solen, mens 4 % af eleverne var længere og/eller oftere i solen, end de kunne tåle. Eleverne passede mindre på solen, jo ældre de var. Gymnasieeleverne var signifikant lysere på indersiden af overarmen og indersiden af underarmen end eleverne i. 6. klasse. Desuden var gymnasieeleverne lysere på ydersiden af underarmen end 4. 6. klasse. side 33
KONKLUSION Helt ny viden Masseeksperimentet har været med til at udvikle helt ny viden. De tre måle- og vurderingsmetoder, som eleverne har benyttet i eksperimentet, stemmer bedre overens med den digitale kontrolmåling end Fitzpatrick hudtypebestemmelse, der ellers er den metode, der benyttes internationalt. Alle klassetrin kunne anvende de tre metoder til hudtypebestemmelse, men usikkerheden var dog størst for de yngste klassetrin. Holder hypotesen? Elevernes opfattelse af egen hudtype er usikker. I nogle tilfælde, især hos de ældste elever, kunne hypotesen bekræftes. Her vurderede eleverne sig mørkere, end de egentlig var. I andre tilfælde, især hos de yngste elever, var tendensen modsat hypotesen. Her vurderede eleverne sig som lysere, end de egentlig var. Analysen giver dermed ikke noget entydigt svar på, om eleverne vurderer sig selv til at være mørkere i huden, end de egentlig er. Hypotesen om at de opholder sig længere tid i solen, end huden kan tåle, fordi de fejlvurderer deres hudtype, kan ikke bekræftes. SKØNHEDEN FREM FOR SUNDHEDEN Størstedelen af eleverne foretrækker at være brune eller meget brune i huden. De ældste i højere grad end de yngste. Det er med andre ord moderne at være brun. Undersøgelsen viser også, at størstedelen af de ældste elever er blevet røde eller forbrændte i løbet af sommerferien. Det kan tyde på, at de ældste elever opholder sig i solen, fordi de gerne vil følge moden og dermed gerne vil have brunere hud. Forbruget af solarium er ganske højt, især hos de ældste elever. Det underbygger, at eleverne også på dette punkt vægter udseendet højere end sundheden. De yngste elever passer bedre på i solen, foretrækker skygge og foretrækker ikke en nær så brun hud, som de ældste elever. Det kan være en indikator på, at de yngste elever ikke vægter udseendet så højt endnu. Og at de med tiden vil ændre opfattelse, og adfærd og senere udvise samme adfærd og holdning som de ældre elever. side 34