ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind
HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion er mest almindelige hos mennesker med MS: Dysfunktion relateret til lagring. Denne tilstand kaldes overaktiv blære og er karakteriseret ved følelsen af hyppigt at skulle tisse, men kun at kunne tisse en smule ad gangen. Dysfunktion relateret til tømning. Dette forekommer, når blæren ikke tømmes helt. Lukkemusklen (musklen som lukker blærens udgang) trækker sig sammen, hvorved urinstrømmen reduceres og bliver uregelmæssig. Udtømningen (af blæren) ender med at være ufuldstændig. Den urin, som forbliver i blæren, kan fortsætte med at forårsage nye sammentrækninger. HVAD ER SYMPTOMERNE? De mest almindelige symptomer hos personer med MS er: Akut eller bydende vandladningstrang: En meget stærk fornemmelse af at vandladning er umiddelbart forestående og ikke kan udskydes. Inkontinens: Tab af blærekontrol. Natlig urin inkontinens: Behov for at tisse flere gange i løbet af natten.. Tøvende eller forsinket vandladning: Vanskeligheder ved start at vandladning. Dråbevis urinafgang af fuld urinblære: Tab af blærekontrol pga. en overfyldt blære, som ikke tømmes. Dette beskrives som regel som efterdryp.
Følelse af ufuldstændig tømning: Fornemmelsen af at en lille smule urin stadig er i blæren efter tømning. Nogle gange forårsager MS følelsestab i blæren, hvilket betyder, at en person måske ikke tømmer sin blære helt, men personen vil ikke være klar over dette. Svag urinstrøm: Urinstrømmen er tynd og langsom. HVORFOR FOREKOMMER DE? Normalt modtager hjernen en advarselsmeddelelser, når blæren er fuld. Personen reagerer derpå bevidst på fornemmelsen og sender, når han eller hun bestemmer sig til at tisse, en besked gennem rygmarven til: Musklen som kontrollerer blærefunktionen (detrusormusklen) Musklen som åbner blæren (lukkemuskel). Koordination mellem disse to muskler lader urin udtømme fra blæren. Som med alle symptomer forbundet med MS er vandladningsforstyrrelser resultat af nedbrydningen af myelin-skeden (det beskyttende ekstra lag, der omgiver nerveceller og -fibre, og som lader dem fungere korrekt) og nervefibrene. Dette resulterer i en tilsvarende nedbrydning af signalet, som sendes af neuronerne, som er ansvarlige for at bære impulser fra hjernen og rygmarven til musklerne, og forårsager derved overdreven aktivering. Den manglende koordination mellem musklerne betyder, at urinen ikke udtømmes korrekt fra blæren.
HVOR OFTE FOREKOMMER DE? Ændringer i vandladning (øget imperiøs vandladningstrang, inkontinens, ufuldstændig tømning...) er bare et af de mest almindelige symptomer, som opleves af MS-patienter under alle stadier af sygdommen, og som kan variere under hele sygdomsforløbet hos den samme person. Mellem 30 % og 50 % af mennesker, som lider af MS, vil opleve vandladningsændringer på et tidspunkt under deres sygdom. BEHANDLINGER Det er for effektiv behandling af blæreproblemer afgørende, at de behandlende læger udfører en udtømmende undersøgelse, og at patienten følger deres anbefalinger. Din læge vil bestemme, hvilken behandling der er bedst egnet til din situation. Der er forskellige behandlinger: 1. Medicinsk behandling: behandling af en overaktiv blære (overdreven aktivitet). En af de almindelige behandlinger inkluderer brugen af antikolinerge midler. Inden begyndelse af denne behandling er det vigtigt at bekræfte restvolumen i blæren, da behandlingerne kan reducere udtømningseffektivitet og øge mængden af urin, som forbliver tilbage i blæren. 2. Blæretræning: En teknik, som anvendes til at ændre vaner, som kan være nyttige mhp. at forbedre blærefunktion. Patienten og sundhedspersonalet skal, hvis relevant, etablere et fast dagligt vandladningsprogram, f.eks. vandladning hver anden time. Personen skal modstå behovet for at tømme blæren på andre tidspunkter, som ikke er på vandladningsskemaet. Specialisten vil desuden give anvisninger i korrekt træning af blæren og vil monitorere patienten for at se, hvordan han eller hun udvikler sig.
3. Kateter: Anvendt som en rehabiliteringsteknik til at træne blæren. Den involverer indføring af et lille rør eller kateter i blæren gennem urinrøret for at lade urin komme ud gennem røret. Brug af kateter øger patientens uafhængighed og hjælper med patientens selvværd. Det kræver dog visse manuelle færdigheder for at undgå relaterede problemer, såsom sår og infektioner. Patienten tager kontrol over vandladning og er mere uafhængig. 4. Regulering af væskeindtag: Består i at reducere mængden af væske, som drikkes for at reducere vandladningshyppigheden og forebygge inkontinens. Det er dog vigtigt, at patienter ikke drikker for lidt væske, da andre problemer kan opstå, såsom forstoppelse.
www.levmedms.dk Solutions with you in mind