Tørt sand og vådt sand.



Relaterede dokumenter
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

MASSAGE MED BOLD FORMÅL:

Sommer Juni, Juli, August

Naturvidenskabsfestival VAND

Temabeskrivelse. - med SMART-modellen som redskab til konkretisering af mål.

Formål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.

Science og digital læring Indsatsområde

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Inspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Kursusmappe. HippHopp. Uge 19. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 19 Emne: Nørd side 1. Uge19_n rd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Skrevet af: Nicole 31oktober Surfer med far

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

FOrside. Hej. skal vi lære?

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Motorikstyrkende lege

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Velkommen til Annemariegården!

Vi har valgt at fremgangsmåde der involverer alle børn og voksne i Røde Sol. Børneperspektiv: Gruppearbejde for alle medarbejdere og børn.

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Science i børnehøjde

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

NATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper

11. december Vi laver båd

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Lidt om bål. Bålregler

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

LÆS OM: Pst.. På den sidste side kan I se hvordan vejret kan blive og læse sjove udsagn fra hverdagen

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

På mission med Turbine NAVN:

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

et eller andet. Klara bliver lidt nervøs. Tænk hvis der er sket noget med Preben. Lugten. Hmmm det er en lugt af uld. vådt uld!

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Børnehuset flytter ud i det blå

1. December. Klara vågner tidligt. Hun har drømt om lys, træer, varme, og venner fra nær og fjern.

Hjælp dit barn med at lære

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

Efterår September, Oktober, November

Signe s Signe dagpleje

FØLESANSEN LEG MED - INDHOLDSFORTEGNELSE. AKTIVITETSKORT til grupper: (4 aktiviteter) AKTIVITETSKORT til enkeltbørn: (10 aktiviteter + en blank)

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN

Sne, regn, blæsevejr, overskyet, hedebølge eller tordenvejr?

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

UDELIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Registreringsskema til personale, hvis forældre ikke kan besvare registreringsskema på dansk 3-årige børn

Ankomst til Hjerternes Dal

Velkommen hos. natur. Mettes dagpleje

Guldsmeden en motorikinstitution

Før. (formål/dannelse) (mål) Emne: Krop og sanser. Hvilke børn: M, C, V og J. Alder: M (1,11 år), C (1,7 år), V (1,7 år) og J (1, 6 år)

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

På mission med Turbine NAVN:

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Lav ure med sand og sol

Emne: Byggekursus 5 Dato: Tilmeldte:

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

maden måltider med matematisk opmærksomhed

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:

Fyld en mængde genstande i en ikke gennemsigtig beholder. Man skal nu gætte to ting:

Born i ghana 4. hvad med dig

Babybøjen. Tilvænning til vand for små børn i hjemmet

SANGE TIL VERDEN vejledninger til dans og bevægelse FOR ENDEN AF ET EVENTYR

Nyhedsbrev for August / September

Introduktion til Historiekort

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

JEG er din KARTOFFEL!

ÆNDREDE PLANER KAPITEL 2

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Udarbejdet af: Dato: Periode:marts-maj Evt. børnenes navne

Børneinterview en del af børnemiljøvurderingen oktober 2017.

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Historien om byen, der gjorde regn til noget af det sjoveste i verden

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Kære forældre. Tiden er inde til et nyhedsbrev. Et af de længere..

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

Tema: Natur og naturfænomener. Sammenhæng. I Børnehuset Chili arbejder vi aktivt og dynamisk med den pædagogiske læreplan.

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Værdier: Virksomhedsplan

Boble-Byen. - Et indre rum af ro og styrke. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Transkript:

1

2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet: VAND. De fleste børn er vældigt glade for vand. Både vand i vandpytter, vand blandet med jord og vand i store baljer i vuggestuen eller dagplejen. Selvom man kun er halvandet år gammel, kan man sagtens have fysikeksperimenter med vand, sand og mudder på programmet. Alle forslagene på de næste sider er meget let tilgængelige og berører sikkert mange af de typer aktiviteter, I allerede laver med jeres børn i forvejen. Her er vinklen imidlertid de betragtninger og overvejelser, som temabrevet lægger op til; nemlig det undersøgende og eksperimenterende, det naturfaglige og det sprog, der knytter sig til det felt. De fremhævede ord i teksten, er blot nogle forslag til, hvilke ord I kan have fokus på. Det regner, og det betyder fest i dagplejen. Børnene samler sig om attraktion nummer ét: Nedløbsrøret med hullet, hvor der plasker fine vandstråler ud. Børnenes gummistøvler svupper hen over fliserne, når de går frem og tilbage og fylder og tømmer spande, kander og skovle ved nedløbsrøret. Oscar på 1½ udbryder begejstret: Vand! Børnene er dybt inde i deres egne naturvidenskabelige eksperimenter. Udvid ordforrådet og begrebsforståelsen Små børns begejstring for vand og vandlege giver mulighed for at føje nye ord til børnenes ordforråd og styrke ordforrådet fra andre dagligdagsaktiviteter. Lige dér, hvor børnene selv er optagede og undersøgende, er sprogbutikken åben, og mulighederne for læring stor. Så er det med at få handlet Det kan fx være ord som våd, tør, flyde, synke, varm, kold, hælde, plaske, røre, øse, tom, fuld, tung, let, våd, fugtig, tør, dryppe, løbe, rinde, vande, sprøjte, tæt og utæt. Vand og sand Børn elsker at lege med sand og vand. Ofte sidder vi voksne ved siden af, og leger med. Laver sandkager, hælder te op i koppen, bygger et stort tårn, graver et dybt hul mens vi taler med børnene om det, vi leger. Når vi sidder her, kan vi se nøje efter, hvad der optager barnet ved selve sandet og vandet og indbyde til en undersøgende opmærksomhed med en anden type ord.

3 I skal blot bruge: To baljer og en spand med vand. Tørt sand og vådt sand. Ved at bruge baljer og ikke blot sandkassen guider vi børnenes opmærksomhed mod det, der skal ske, og der er et tydeligt fælles tredje at rette den fælles opmærksomhed mod. Fyld begge baljer med tørt sand og spanden med vand. Henled børnenes opmærksomhed på sandet i baljerne. Lad sandet løbe gennem fingrene. Prøv at samle det til en kugle. Tal sammen om, at sandet er tørt. Lad børnene hælde vandet fra spanden over sandet i den ene balje. Bland sand og vand, og undersøg nu det våde sand. Prøv at samle det våde sand til en kugle. Vend tilbage til det tørre sand, og prøv der igen. Tryk håndfladen ned i det tørre sand og bagefter i det våde sand, kig på aftrykket og tal om forskellen. Leg, bland og eksperimenter, så længe børnene har lyst. Er vådt sand lige så let at børste af hænderne som tørt sand? Hvilken balje et let, og hvilken balje er tung?

4 Er jeg tør? Eller er jeg våd? Og hvordan blev jeg det? Små børns sansning og kropslige erfaringer er en optimal vej at gå, når målet er nye ord og begreber. Små børn bruger mund og hænder, når de undersøger verden. Tæer er også meget velegnede. Vand og bare tæer og lidt gummistøvler Bedst i sommervejr. Her skal I bruge Jer selv med bare tæer. En gummistøvle til hver person. Nogle snore eller to hulahop-ringe. Og flere spande/kander med vand. Gå udenfor med børnene i bare tæer. Gå en tur, og væn jer til de to forskellige sanseindtryk under fødderne. Er stenen hård at træde på, og er sandet blødt? Måske er fliserne ru? Nu skal I i gang med vandet. Gå ud i græsset læg to hulahopringe i græsset med lidt mellemrum. Hop rundt med bare tæer i de runde hulahop-ringe eller i cirklerne, som I har lavet med snoren. Træd uden for ringene igen, og lad børnene hælde en spand vand på græsset i den ene ring. Hop først i den tørre ring sæt jer på rumpen, mærk på hinandens tæer og tal om, at de er tørre. Hop derefter i den våde ring sæt jer på rumpen, mærk på hinandens tæer igen Nu er de våde. Hvad skete der lige her? Gør det samme i sand, jord, på fliserne, grus (Hov her blev tæerne ikke særligt våde?), i bunken af blade Prøv det hele igen i morgen med én bar fod og én fod med gummistøvle på. Dét er sjovt.

5 Flyde eller synke? Her skal I blot bruge: En balje, spand, en lidt dyb vandpyt eller lignende. Naturting som kan flyde, synke og lave bobler. Find forskellige ting udenfor sammen med børnene, Snak om, hvad tingene hedder, mens I finder dem. Det kan være blade, pinde, sten, æbleskrog, sand, en mariehøne (husk at fiske den op igen), en kastanje, en Bellis osv.. Tag tingene med hen til jeres vand. Vælg én ting af gangen benævn igen, hvad det er, I kigger på, og se nøje efter sammen med børnene. Er pinden eks. lang, tyk, kroget, brun, våd, spids eller? Læg den derefter i vandet. Kan den flyde, eller synker den? Er der nogle af tingene, der laver luftbobler, mens de synker? Er der ting, der først flyder og bagefter synker? Eller først synker og derefter stiger op igen?

6 Vand på forskellige overflader. De fleste børn har på et tidspunkt fået øje på regndråber, der løber ned ad en rude. Der er fascinerende Lav det til et tema med børnene, og grib lejligheden til at rette opmærksomheden mod, hvordan vand reagerer og ser ud på forskellige overflader. I kan starte med at komme vand på mange forskellige ting og tale om det, der sker: Hvis vi hælder vand i sand, forsvinder det, men hvis vi hælder vand på beton, lægger det sig ovenpå.. Kig på ruden vandet løber ned ad ruden. På æblet vandet lægger sig som perler på overfladen. Hvad sker der på hånden? På servietten? På grangrenen? På gummistøvlen? På fliserne? På Lav selv regndråber Ånd på et koldt spejl - Spejlet bliver dugget og fyldt med bittesmå vanddråber. Det er varm fugt fra kroppen, som samler sig i små dråber, når det rammer det kolde spejl. På samme måde er skyerne fugt fra jorden, der fortættes til dråber, når de rammer den kølige luft længere oppe. Bliver dråberne for store og tunge, falder de ned som regn. Eller fyld et glas med vand og isterninger. Stilles glasset i et varmt rum, vil der dannes bittesmå vanddråber på ydersiden af glasset. Vanddråberne kommer fra det vand, der er i luften ude omkring glasset. Vand og temperaturer Børnene kan mærke solen varme og skyggens kølighed. Hvad sker der med vand i sol og skygge? Stil et glas vand i solen og et andet glas i skyggen, fx inden I sætter jer og spiser frokost. Gå frem og tilbage mellem glassene sammen med børnene. Snak om sol og varme skygge og kølighed. Spis frokost, og gå hen til glassene igen. Stik fingrene i og mærk efter? Hvad er der sket med vandets temperatur? Og hvorfor føles det mon nu forskelligt? Hvis solen skinner, kan I prøve at male med vand på tørre fliser i sol og i skygge. Hvor forsvinder det, I har malet først, hen?

7 Vand og modstand Prøv at gå langs kanten i vandet ved stranden eller i badebassinet på legepladsen/i haven med så store, små, brede, langsomme, hurtige skridt som muligt. Var det let eller svært? Er der mest modstand, når vi går langsomt eller når vi går hurtigt? Prøv at gøre det samme i græsset ved siden af. Var det anderledes? Slå med flade hænder i vandet, og prøv bagefter at prikke ned i vandet med en finger? Føles det forskelligt? Regn og lyd Regnvejr er mange ting og kan opleves meget forskelligt. Støvregner det eller står det ned i stænger? Ligeså sjovt det er at blive våd, ligeså hyggeligt er det at krybe i ly under noget og lytte til den dryppende lyd af regndråberne. Prøv at krybe i ly under forskellige ting, og tal om lyden fra regnen. Hvordan lyder der, hvis I stikker hovedet i en spand? Sidder under en paraply? Sætter jer under en busk? Måske kender I et sted, hvor der vokser tordenskræpper? Dem kan I bruge som paraplyer. Tordenskræpper kaldes også for Hestehov (Prøv at finde ud af hvorfor), og om foråret har de fine hvide eller rødlige blomster. Tordenskræppen har sandsynligvis fået sit navn, fordi det lyder som torden, når tunge dråber rammer de store blade

8 Vi håber, I er blevet inspirerede af dette lille katalog om vand som pædagogisk redskab, med idéer til at arbejde med naturvidenskabelige eksperimenter og det tilknyttede sprog sammen med de mindste. Rigtig god fornøjelse med at gå på opdagelse, se nøje efter, eksperimentere med og tale om vand.