HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009



Relaterede dokumenter
FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse

Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Sagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

Børn og unge med handicap

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Ordbog om effektma ling

Forebyggende indsatser for unge og familier

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?

Oplæg om Familienetværket ved Børne- og Skoleudvalgs møde mandag d. 3 april 2017.

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Bilag A. Analyse af underretninger.

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Kontaktpersonindsatser inspiration og eksempler. Temadag, Socialstyrelsen

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Bilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge

DAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

Ung i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Børn- og skoleudvalget Temamøde den

Introduktion til det socialpolitiske område

Børn med særlige behov - En del af Dragør Kommunes Børne- og Ungepolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Visitation og dagpleje. - Notat om kommunernes visitationspraksis og om efterspørgslen efter dagplejere

Tilbudsviften skal kunne understøtte denne bevægelse, og derfor har der været foretaget en analyse af denne:

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

et forældreorienteret behandlingsprogram

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Orientering om Underretninger 1. halvår 2018

Standarder for sagsbehandlingen

Afvigelse ift. korrigeret budget

Program for læringsledelse

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

Bilag 3: Bevillinger der udløber med udgangen af 2018 uden genfinansieringsbehov

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

11, 50, 51, 52, 58, 64, 146, 152, 153, 154, 155, 155 a og 155 b. Over 18 år 10 og og 102

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

Generel trivsel på anbringelsesstedet

EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017

Dømte med ADHD. Christina Mohr Jensen, Aalborg Psykiatrisk Sygehus. Lisbet Tuxen, Socialstyrelsen

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:

Undersøgelse af forekomsten af skolevægring i Egedal Kommune i skoleåret 2016/2017

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Transkript:

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende foranstaltninger? Hvilke foranstaltninger modtager de unge typisk? Hvad er formålet med de forebyggende foranstaltninger? Hvordan går det generelt de unge, som modtager forebyggende foranstaltninger? Foreløbige resultater! Effekten af forebyggende foranstaltninger 2

PRÆSENTATION AF UNDERSØGELSEN OG DATAGRUNDLAGET Evalueringen af anbringelsesreformen Målgruppe Alder Foranstaltningstype Kortlægning af samtlige foranstaltninger anvendt til 14-16-årige i 21 kommuner Spørgeskemaundersøgelse blandt sagsbehandlere til stikprøve af unge i forebyggende foranstaltninger i de 21 kommuner samt til sammenligningsgruppe af anbragte To dataindsamlinger med et år imellem Kvalitativ interviewundersøgelse blandt unge i forebyggende foranstaltninger eller anbragt uden for hjemmet 3

HVILKE UNGE MODTAGER FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER? KØN FAMILIEMÆSSIG BAGGRUND HYPPIGSTE PROBLEMER: Psykisk sygdom eller problemer (71 %) Faglige skoleproblemer (70 %) Manglende venskaber (53 %) Forældrene mangler forældreevne (44 %) Konflikter med forældre el. søskende (40 %) Dysfunktionel familie (35 %) Udadreagerende adfærd (35 %) 4

DE HYPPIGTS ANVENDTE FORANSTALTNINGER TIL 14-16-ÅRIGE FAMILIEBEHANDLING FAST KONTAKTPERSON FOR DEN UNGE SÆRLIGE SKOLE- OG DAGTILBUD AFLASTNINGSOPHOLD INDIVIDUELLE SAMTALER MED PSYKOLOG ELLER LIGN. KOMBINATIONER AF FLERE FORANSTALTNINGER 5

HYPPIGSTE FORMÅL MED DE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER Formål Styrke den unges selvværd Forbedre den unges sociale kompetencer Forbedre den unges skolepræstationer Forbedre samarbejde og forståelse i familien Forebygge anbringelse af den unge Øge livskvaliteten i familien Modne den unge til uddannelse eller arbejdsmarked Etablere et nyt netværk for den unge Afhjælpe den unges psykiske problemer Afhjælpe den unges ensomhed Forbedre forældrenes forældreevne Procentgrundlag Procent af sager 73 69 52 40 39 34 32 31 27 26 24 208 6

FORANSTALTNINGER I FORÅRET 2009 FORDELT EFTER HVILKE FORANSTALTNINGER DE UNGE MODTOG ÅRET FØR Foranstaltning foråret 2009 Procentgrundlag Ingen Kun forebyggende Kun anbringelse Både anbringelse og forebyggende Kun forebyggende Foranstaltning foråret 2008 34 % 51 % 7 % 8 % 216 Kun anbringelse 7 % 3 % 62 % 28 % 106 Både anbringelse og forebyggende 7 % 6 % 37 % 50 % 139 7

HYPPIGSTE ÅRSAGER TIL AT FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER OPHØRER Årsag Den unge ønskede ikke at fortsætte eller var ikke motiveret Formålet med foranstaltningen var helt eller delvist opnået Forældrene samarbejdede ikke eller modsatte sig foranstaltningen Formålet med foranstaltningen er ikke opnået, så det søges i stedet opnået gennem en eller flere andre foranstaltninger Det var den forkerte foranstaltning/kombination af foranstaltninger Den unges problemstilling ændrede sig Kommunens samarbejde med foranstaltningens udbyder ophørte Procentgrundlag Procent af sager 49 46 23 16 5 4 4 92 8

SAGSBEHANDLERES VURDERING AF UDVIKLINGEN AF PROBLEMER, DER VAR TIL STEDE ET ÅR TIDLIGERE, FOR UNGE I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER (I) Forældrene har manglende forældreevne Konflikter ml. den unge og voksne i hjemmet Den unge trives ikke Problemets omfang ift. et år tidligere Reduceret 20 46 46 Uændret 73 38 30 Forøget 6 16 25 Procentgrundlag 64 50 61 9

SAGSBEHANDLERES VURDERING AF UDVIKLINGEN AF PROBLEMER, DER VAR TIL STEDE ET ÅR TIDLIGERE, FOR UNGE I FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER (II) Indlæringsproblemer Problemets omfang ift. et år tidligere Reduceret 38 Uændret 54 Forøget 7 Procentgrundlag 68 Stort fravær ift. skole/ uddannelse 53 18 29 38 Manglende evne til at etablere sociale kontakter 40 46 14 52 10

EVIDENSBASERET VIDEN 100 pct. sikker Lodtrækningsforsøg og mikro-økonometri Før- og eftermålinger Systematiske forskningsoversigter Design der renser for de MÅLBARE faktorer Efter-målinger Et Møntkast: 50 pct. sikker 11

HVAD ER EFFEKTEN AF DE FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER? MATCHING: Er de unge med forebyggende foranstaltninger og de unge anbragte sammenlignelige? KAUSALITET: Skyldes forandringer foranstaltningen? HVAD VED VI INDTIL NU? 12