BERETNING FRA SUNDHEDSAFDELINGEN, LEMVIG KOMMUNE FOR 2014 samt TANKER VEDRØRENDE 2015

BERETNING FRA SUNDHEDSAFDELINGEN, LEMVIG KOMMUNE FOR 2014 samt TANKER VEDRØRENDE 2015 Grete Bækgaard Thomsen sundhedschef 1

2

FORORD: Beretningen er skrevet for at give såvel det politiske som det strategiske niveau en indsigt i de aktiviteter, der er afviklet i årets løb - samt kort beskrive hvilke tiltag og udviklingsfoci, der er planer om at arbejde med i indeværende og kommende år. Områdelederne udarbejder en kort skrivelse som oplæg til dialogmøderne med politikerne i Social- og Sundhedsudvalget. Den første del af rapporten er en beskrivelse af data, der beskriver det samlede områdes indsats i 2014. Derefter har flere af funktionsområderne beskrevet eget område. Læsere af dette er altid velkomne til at spørge nærmere til afsnittene eller dele heraf. Lemvig den 13. april 2015. Grete Bækgaard Thomsen sundhedschef 3

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD:... 3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 4 RAPPORTENS OPBYGNING:... 5 PRAKTISK BISTAND... 5 FRIT VALG... 5 SYGEPLEJE... 5 112 KALD I TIDLIGERE THYBORØM-HARBOØRE KOMMUNE... 7 TERMINALT SYGE... 9 GÆSTESTUER... 9 NØDKALD... 10 ÆLDREMILLIARDEN 2014 OG 2015... 10 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG... 17 ÆLDRERÅD... 17 TILSYN... 18 MAGTANVENDELSE... 18 UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH)... 18 MAD OG MADPRODUKTION... 18 KOORDINERING AF FRIVILLIGHEDSINDSATSEN... 19 BEFOLKNINGSTAL FOR LEMVIG KOMMUNE, REGION MIDTJYLLAND OG DANMARK 2011-2013... 19 DØGNREHABILITERING I ALPARKEN... 21 SØNDERPARKENn... 24 TRYGHEDSHOTELLET (TH) - Lemvig kommunes akutfunktion... 25 VISITATION TIL HJEMMEHJÆLP... 27 SAGSBEHANDLENDE ERGOTERAPEUTER... 30 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE... 33 REHABILITERING OG GENOPTRÆNING... 43 DEMENSKOORDINATOREN FORTÆLLER... 46 UDDANNELSESOMRÅDET... 47 4

RAPPORTENS OPBYGNING: Rapporten deles op i afsnit, hvor det første hovedafsnit er generelle facts og overordnede tværgående visioner. Derefter er der et afsnit fra hvert af områderne: rehabilitering, visitation, sundhedsfremme og forebyggelse, sagsbehandlende ergoterapeuter, Dagcenter Lynghaven, demenskoordinatoren og uddannelseskoordinatoren. PRAKTISK BISTAND Oplysning om praktisk bistand og personlig pleje leveres ved udtræk fra kommunens omsorgssystem Avaleo. Udtrækket omfatter uge 10 i 2014. Uge 10 Antal borgere der får hjælp Antal visiterede timer 2011 826 2.404 2012 775 2.182 2013 746 2.331 2014 787 2.474 FRIT VALG Der har i løbet af 2014 været 123 hjem, der har ønsket at modtage hjælp fra anden leverandør end Lemvig Kommune. Udviklingen har været: 2011 127 hjem 2012 126 hjem 2013 120 hjem 2014 123 hjem SYGEPLEJE I forbindelse med indførelse af nyt omsorgssystem var en af fordelene, at der kunne trækkes statistik på aktiviterne inden for hjemmesygeplejen. Imidlertid har det vist sig, at hjemmesy- 5

geplejerskerne ikke har gjort det ens, hvorfor tallene vedrørende hjemmesygeplejens aktiviteter ikke er eksakte og derfor ikke numerisk valide. Sygeplejeordningen i kommunerne bliver opgjort på antal nye og udskrevne patienter i hjemmesygeplejeordningen. 1/1 2013 Nye Udskrevne 31/12 2013 0-66 år 209 222 172 259 67-79 år 277 246 154 369 over 80 år 404 268 218 454 I alt 890 736 544 1.082 Ovenstående tabel viser, at antallet af borgere, der i løbet af 2014 har modtaget hjælp fra hjemmesygeplejen er 1.626 borgere, og samtidigt er det tydeligt, hvor stort et flow, der er gennem systemet af borgere, der har midlertidigt brug for sygeplejeydelser. Differencen mellem antal borgere ved årets begyndelse og slutning er 192 borgere flere i hjemmesygeplejerskernes system. Nye patienter henvises fra læge, sygehus og andre, fordelt på følgende vis: 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Henvist fra læge 168 142 145 202 198 136 Henvist fra sygehus 279 257 257 334 384 310 Henvist fra andre 117 106 472 350 155 266 Overført pga intern flytning 29 11 1 8 6 24 Overført andre aldersgrupper 7 7 2 1 0 I alt 600 523 877 895 743 736 Der er i 2014 henvist 62 personer færre fra praktiserende læger, hvilket svarer til et fald på 31,3 % i forhold til 2013. På samme vis er 74 færre henviste fra sygehus på, hvilket svarer til et fald på 31,3 % over samme periode. Til gengæld er antallet henvist fra andre steget med 111, svarende til 71,6 % i samme tidsrum. 6

Udskrevne patienter fordeler sig på følgende måde i forhold til, hvad patienten udskrives til: 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Klarer sig hjemme 252 212 227 332 411 254 Indlagt på sygehus 132 78 142 195 129 155 Flyttet på plejehjem 33 42 25 25 47 15 Døde 82 81 98 107 98 86 Anden årsag 49 56 54 67 192 8 Overført pga intern flytning 34 20 7 6 0 21 Overført andre aldersgrupper 5 9 0 0 0 5 I alt 587 498 553 732 877 544 Der er i 2014 udskrevet 157 personer til hjemmet, hvilket svarer til et fald på 32,8 % i forhold til i 2013. Der er i samme tidsrum udskrevet 26 flere på grund af indlæggelse på hospital, hvilket svarer til en stigning på 26,2 %, 8 er udskrevet af anden årsag, hvilket svarer til 4,17 %. Det er værd at bemærke, at antallet af udskrevne borgere synes at variere en del over et år. Dette kan betyde, at hjemmesygeplejen i perioder kan mærke mange bevægelser, hvilket giver en del arbejde med at oprette kontakt til hjem for senere at afvikle kontakt til de samme eller andre hjem. Det øgede tryk på hospitalernes sengeafdelinger betyder, at en del borgere udskrives fra hospitalet en del tidligere, end det før er set. Hjemmeplejen skal være gearet til at modtage borgere i dag- og aftentimerne, og efterhånden også i stigende grad i nattimerne. 112 KALD I TIDLIGERE THYBORØM-HARBOØRE KOMMUNE I tidligere Thyborøn-Harboøre Kommune eksisterede en ordning, hvor Falck i de fleste tilfælde adviserede hjemmesygeplejersken i kommunen udenfor de praktiserende lægers normale åbningstid, altså i aften- og nattimerne samt i weekender og på helligdage. Denne ordning er videreført i samme geografiske område efter kommunesammenlægningen. Tidligere år har besøgstallet svinget mellem 50 og 55, og i de senere år har antallet af kald svinget fra 128 kald i 2008 til 74 kald i 2010, 40 kald i 2012, 35 kald i 2013 og 31 kald i 7

2014. I 2010 var der en periode på godt 3 måneder, hvor hjemmesygeplejersken ikke blev kaldt på grund af omlægninger ved Falck, og der derfor ikke var givet besked om ordningen til nye ansatte på vagtcentralen. I 2011 er der ansat sundhedsfaglige medarbejdere i visitationen på vagtcentralen, og dette betyder, at der har været en nedgang i antallet af opkald til de vagthavende sygeplejersker i Vest-området i forbindelse med 112-kaldene. En udvikling, der er interessant at følge i forbindelse med den forventede længere afstand til hospitalet, når det står færdigt i Gødstrup. Antal kald 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Apopleksi 8 4 4 2 3 3 Brystsmerter 34 19 15 6 9 9 Besvimede borgere 4 1 5 5 2 Bevidstløse borgere 9 12 3 3 3 Fald (herunder hjernerystelser) 7 3 7 8 2 2 Selvmordsforsøg/tvangsindlæggelse 3 3 3 3 2 Dødsfald 4 2 3 1 1 3 Kolapsede borgere 6 Vejrtrækningsproblemer (herunder astmaanf.) 14 10 7 3 3 4 1 Kramper (herunder børn med feberkramper) 9 3 5 1 2 5 3 Arbejdsulykker 4 1 Sportsskader/slagsmål 2 2 Trafikuheld (herunder knallertuheld/påkørsler) 11 2 1 1 5 2 Mavesmerter (herunder blodig opkast/aff.) 2 3 3 3 Byld og blødning 2 5 4 2 Medicinbivirkninger (herunder påvirk. Borgere) 2 3 2 4 1 Lungeødem 1 1 Spontan abort/fødsel 2 1 Brud (herunder hofte af led) 2 2 1 1 1 8

Afviste 112 kald 2 1 1 Blodprop (herunder obs. Blodprop) 1 13 1 6 Hjertestop 4 1 2 1 2 Forbrænding/brand 3 1 Opkald i forbindelse med Haze 3 Komplikation efter ambulant operation 1 Insulinchok 4 1 1 1 Andet 10 2 4 I alt 128 79 74 54 40 35 31 TERMINALT SYGE Ifølge Servicelovens 107 er der mulighed for at nærtstående kan passe en døende i hjemmet. Det betyder, at den døende ikke behøver være alene, og hjemmeplejen kommer stadigvæk efter behov i det pågældende hjem for at pleje den døende og støtte de pårørende. I 2014 har der været 31 borgere, der har været omfattet af terminalpleje, hvor der har været bevilget orlov til pårørende. I alle tilfælde besøger sundhedschefen det aktuelle hjem og iværksætter plejeorloven. GÆSTESTUER Der er ved udgangen af 2014 gæstestuer følgende steder: 9 Lemvig - Tryghedshotellet 12 Alparken 6 pladser til døgnrehabilitering og 6 pladser til traditionelle gæstestuer 1 Bøvling korttidsplads, som hovedregel op til en uge 1 Harboøre korttidsplads, som hovedregel op til en uge 23 I alt Med etablering af Tryghedshotellet har brugen af gæstestuer ændret sig. Med vedtagelsen af budget 2014 blev det besluttet, at der skulle etableres en rehabiliteringsafdeling i Alparken med 12 gæstetuer, hvoraf de 6 er dedikeret til døgnrehabiliteringspladser. Desuden er det besluttet, at dagcentret for Syd-området etableres i Alparken. 9

Det er endvidere besluttet, at Sønderparken, en boenhed for mennesker med demens i Harboøre flyttes til Rosenhaven i Klinkby. Dette er færdigeffektueret i løbet af 2014. Efterfølgende er der etableret en enhed af ældreboliger i Harboøre for mennesker med et aktivt alkoholforbrug. NØDKALD I løbet af de seneste år har de første borgere, der udelukkende har mobiltelefon, meldt sig. Der er indkøbt 30 simkort-løsninger for at substituere fastnettelefon ved oprettelse af midlertidige nødkald. I kommunen er der ved årsskiftet 2013-2014 i alt 358 nødkald og i 2014-2015 i alt 327 nødkald excl. nødkald i plejeboliger. Der er overvejelser vedrørende antallet af nødkald og brugen af dem. Af sikkerhedsgrunde er det altid sygeplejersken, der kører med universalnøglen til nøgleboksene, hvilket giver ekstra udfordringer i forhold til forstyrrelser i arbejdet, når der er tale om eksempelvis toiletbesøg, der kunne være indlagt i en fast rutine. Der vil i den kommende tid opstå en ny udfordring, idet et tiltagende antal borgere ikke har fastnettelefon, men udelukkende mobiltelefon. Systemet er i 2014 udbygget, så det nu kan håndtere nødkald fra nye apparater, hvor der er anbragt SIM-kort. ÆLDREMILLIARDEN 2014 OG 2015 I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år ad gangen, første gang i 2014 efter ansøgning. Lemvig Kommunes andel af puljen er 4,6 mio. kr. Foruden midlerne fra ældremilliarden har Lemvig Kommune en egenfinansiering på 1 mio. kr., som er finansieret af demografipuljen. Målgruppen for puljen er, ældre borgere, som har behov for hjælp. Det gælder både sårbare og udsatte ældre, der har et stort plejebehov og ældre, der med en målrettet rehabiliteringsindsats kan støttes til at klare sig selv. Formålet med midlerne er at løfte ældreplejen. Det er den enkelte kommune, der vurderer, hvor der er behov for at styrke indsatsen ud fra lokale behov og prioriteringer. Ældremilliarden 2014 I Lemvig Kommune er midlerne i 2014 anvendt på tre projekter: Forebyggende hjemmebesøg Analyse af hjemmesygeplejeområdet Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år 500.000 kr. 1.100.000 kr. 4.000.000 kr. Ældremilliarden 2015 10

I Lemvig Kommune er midlerne i 2015 afsat til følgende: Hverdagsliv på plejehjem og fokus på aktiviteter og øget frivillig indsats i dagcentre Implementering af anbefalinger vedrørende sygeplejerskernes fremadrettede kerneopgaver og forebyggende hjemmebesøg Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år TOBS Tidlig opsporing af begyndende sygdom Træningstilbud før planlagte operationer Bedre tandsundhed for beboere i plejeboliger 2.800.000 kr. 500.000 kr. 600.000 kr. 200.000 kr. 100.000 kr. 425.000 kr. Forebyggende hjemmebesøg Sundhedsafdelingen i Lemvig Kommune har med midler fra Ældremilliarden i 2014 startet et projekt op omkring forebyggende hjemmebesøg. Projektet løber fra 1. april 31. december 2014 og afsluttes med en rapport ved udgangen af 2014. Formålet med projektet har været, at undersøge, om der er aspekter, der ikke opfanges og lader borgerne tilbage med ønsker og behov, der kunne have været ændret/tilgodeset ved, at ændre proceduren fra borgers ansvar til at bede om besøg, fremfor at blive tilbudt et besøg med dato, som aktivt skal frameldes. Der er derudover ønske om, at opnå indsigt i borgernes sundhedstilstand. Derfor er der blevet spurgt til helbred, samvær med andre mennesker, om man kan klare sig selv i hverdagen, deltagelse i aktiviteter på dagcenter og i øvrige aktiviteter i kommunen. Der ønskes svar på, om der er forskel på handlemønstre alt efter hvilket hjemmepleje område man bor i. Ældrerådet er blevet brugt som pilotprojekt, idet 11 ældrerådsmedlemmer er blevet interviewet inden starten på projektet. Der har således været mulighed for, at komme med kommentarer til spørgsmålene og den udarbejdede pjece. I forbindelse med undersøgelsen, er der udført 145 interviews. Der har været 77 (34%) afbud ud af 222 udsendte breve. 63 % af borgerne giver udtryk for, at det vil betyde noget, at der er en dato i brevet. Mange synes det bliver nemmere at tage imod besøget og at man ellers ikke får kontaktet kommunen. Mange borgere giver udtryk for, at de ikke har været klar over, hvad et forebyggende hjemmebesøg er. Mange borgere har ikke set annoncen i Lokalavisen. Få borgere har syntes, at det var grænseoverskridende, at kommunen ville ind i deres hjem. Mange har været positive og har været taknemmelige og overvældede over besøget. En del borgere har lukket op for svære problemstillinger. Flere har først slappet af når spørgeskemaet var slut og så er de svære problematikker kommet frem. Nogle har grædt over tab af børn. 11

Undersøgelsen viser, at der findes en gruppe af ældre borgere i Lemvig Kommune, der har rigtig mange ressourcer og som har en god økonomi. Disse borgere bor stadig i eget hus, har evt. sommerhus eller campingvogn. Nogle borgere arbejder stadig 2-3 dage i ugen, andre er aktive i genbrugsbutikken og på genbrugspladsen i Lemvig. En del borgere er frivillige, og mange af disse friske ældre deltager i aktiviteter i lokalområdet. Det opleves, at disse borgere har mange ressourcer og at de er gode til at mestre deres liv og de udfordringer, de møder undervejs. Mange af disse borgere oplever ikke, at have brug for et forebyggende hjemmebesøg i øjeblikket, men er dog klar over, at tingene hurtigt kan ændre sig. De kan blive enker, helbredet kan svigte og netværket omkring dem kan blive indskrænket. Flere siger dog, at nu er de blevet 1-2 år ældre og at de derfor gerne vil tage imod besøg nu. De fleste borgere er tilfredse med deres samvær med andre mennesker. Der er dog en tendens til, at de borgere, der er mest tilfredse bor i Lemvig området og i Syd området. Der spørges ikke specifikt om ensomhed, der er dog nogle borgere, der udtrykker at de er ensomme og at det er svært at komme hjem til et tomt hus. De fleste borgere er tilfredse med deres helbred i forhold til deres alder. En del af disse borgere har dog eller har haft flere sygdomme som hjerteproblemer, KOL, diabetes, muskel-skelet lidelser m.m. Mange borgere i Lemvig kommune er lavt uddannede og burde ifølge statistikken have et dårligt selvvurderet helbred, hvilket ingenlunde er tilfældet. Borgerne i kommunen er ikke vant til at spørge om hjælp, og vil gerne klare sig selv. Dette giver flere borgere udtryk for. Derudover findes der en gruppe af ældre i Lemvig Kommune, der ikke har de samme ressourcer og muligheder rent økonomisk. Disse borgere, har ikke så godt helbred og ikke så god en livskvalitet. Dette stemmer godt overens med det billede Kommunernes Landsforening tegner af den nuværende ældregruppe. Disse borgere har gavn af det forebyggende hjemmebesøg, og det opleves, at det sociale aspekt er meget vigtigt. Mange borgere fortæller om alvorlig sygdom, ensomhed, angst og depression, tab af børn, ægtefæller og søskende. Nogle borgere har svært ved at afslutte samtalen, da der er stort behov for at tale om tidligere traumer o. lign. Der foregår i øjeblikket en differentiering i ældregruppen, hvor flere bliver længere på arbejdsmarkedet, har et godt helbred, forbruger og rejser meget. Dette har ført til, at Hjemmehjælpskommissionen har foreslået, at det forebyggende hjemmebesøg flyttes til borgeren bliver 80 år. Der skal dog tilbydes besøg til borgere mellem 65-75 år i særlige risikogrupper. Borgere i vanskelige livssituationer skal derfor tilbydes et hjemmebesøg fx hvis de lige har mistet deres ægtefælle eller er særligt isolerede. Besøget hos de 75 årige skal bruges til afklaring af behovet. Der anbefales endvidere, at der i øget omfang anvendes screeningsværktøjer. Lovforslaget er endnu ikke behandlet i Folketinget. De fleste borgere i kommunen kender til dagcenteret i deres område, men mange borgere deltager ikke på dagcenteret. En del er dog frivillige på dagcentrene i stedet for. Mange borgere deltager i andre aktiviteter i lokalområdet. Dette foregår hovedsageligt i foreningsregi, klub og kirke. Derudover deltages der i foredrag, Ældreforeningens arrangementer, cykelklub m.v. En del borgere deltager ikke i aktiviteter. De borgere, der ikke deltager kommer hovedsageligt fra Vest området. At man ikke deltager i aktiviteter, skyldes for nogens vedkommende et dårligt helbred, at det er svært at overskue at komme afsted selv eller at ægtefælle er syg. Nogle har problemer med hørelsen, nogle mangler en at følges med. Nogle oplever ensomhed efter ægtefælles død og bliver hellere hjemme end at deltage i aktiviteter, da det er svært at komme hjem til et tomt hus. I Vest området giver man udtryk for at mange aktiviteter foregår i Lemvig. Der givers endvidere udtryk for, at man skal køre til mange ting og at så længe man har bil går det. Få borgere dyrker fysisk aktivitet, og de der gør er hovedsageligt kvinder. 12

Lemvig Kommune annoncerer i Lokalavisen to gange årligt vedrørende forebyggende hjemmebesøg. De borgere, der er i målgruppen for undersøgelsen, er borgere, der klarer sig selv i hverdagen. På trods af dette, er der formidlet kontakt til mange øvrige instanser, bl.a. Lemvig Kommunes sundhedsafdeling, dagcentre i kommunen, Gigtforening, Ældresagen, Kræftlinjen, Visitationen, Handicap- og Psykiatri, m.fl. Scenarier og anbefalinger Formålet med projektet har været, at undersøge om det vil gøre en forskel, at der sendes et brev ud med en dato i fremfor nuværende procedure, hvor borgeren selv skal henvende sig for at modtage et forebyggende hjemmebesøg. Samtidig har der været ønske om, at få svar på, om der er særlige ønsker og behov, der ikke opfanges, ved den nuværende procedure. Man har endvidere ønsket oplysninger om borgernes sundhedstilstand samt de aktiviteter, de deltager i. Der ønskes ligeledes indsigt i, om der er forskel i borgernes handlemønstre, alt efter hvilket hjemmeplejeområde de bor i. Der foreslås følgende scenarier: 63 % af borgerne siger i undersøgelsen, at det vil betyde noget, at der er en dato i brevet. De mener, at en dato i brevet vil gøre det nemmere, at tage imod et forebyggende hjemmebesøg. Det kan anbefales, at man fortsætter med at sende brev ud til borgerne, så de selv skal henvende sig eller at der fremadrettet skal sendes et brev ud med dato på. For eksempel viser et dansk studie, at ældre, der er inviteret via et brev med dato for besøget, har større tilbøjelighed til at takke ja til et forebyggende hjemmebesøg (Socialstyrelsen, 2013). I forbindeles med udsendelse af brev og evt. pjece til borgerne, er der en administrativ opgave at udføre. Afbud og ændring af dato for besøget skal endvidere administreres. I øjeblikket sendes der ikke en pjece ud sammen med brevet, dette kan anbefales fremadrettet. Undersøgelsen viser, at mange borgere ikke er klar over, hvad et forebyggende hjemmebesøg er. Borgerne ser ikke de annoncer, der sættes i Lokalavisen. Det anbefales, at man i kommunen tydeliggør, hvad det forebyggende hjemmebesøg drejer sig om. Det anbefales endvidere, at annoncen skal gøres tydeligere og at der orienteres om det forebyggende hjemmebesøg på Lemvig Kommunes hjemmeside. Der kan evt. laves informationsmøder. Undersøgelsen viser, at der findes en gruppe af ældre borgere i Lemvig Kommune, der har rigtig mange ressourcer og som har en god økonomi. Disse borgere bor stadig i eget hus, har evt. sommerhus eller campingvogn. Nogle borgere arbejder stadig 2-3 dage i ugen, andre er aktive i genbrugsbutikken og på genbrugspladsen i Lemvig. En del borgere er frivillige og mange af disse friske ældre, deltager i aktiviteter i lokalområdet. Det opleves, at disse borgere har mange ressourcer og at de er gode til at mestre deres liv og de udfordringer, de møder undervejs. Mange af disse borgere oplever ikke, at have brug for et forebyggende hjemmebesøg i øjeblikket, men er dog klar over, at tingene hurtigt kan ændre sig. Det kan anbefales, at det forebyggende hjemmebesøg tilbydes til 80 årige, som Hjemmehjælpskommissionen foreslår. Det kan endvidere anbefales, at man implementerer særlige indsatsområder for yngre borgere. 13

I forbindelse med den nuværende procedure henvender borgerne sig selv til det hjemmepleje område de tilhører, hvis de ønsker besøg. Borgeren vil få besøg af en ergoterapeut eller en sygeplejerske fra området, ved behov for et besøg. Flere undersøgelser viser, at det giver gode resultater og tryghed for borgerne, at det er den samme person, der udfører de forebyggende hjemmebesøg og at de forebyggende hjemmebesøg har særlig indvirkning på styrkelse af mestringsevne og handlekompetence (Ældreforum, 2005). Mange kommuner arbejder med at efteruddanne medarbejderne, så deres kompetencer styrkes i forhold til tidlig opsporing af sygdom. Det anbefales, at alle der er fyldt 75 år får et besøg og efterfølgende kan bede om besøg efter behov. Alternativt anbefales det, at områderne inviterer alle på 75 år ind på plejehjemmet to gange om året. På møderne orienteres om tilbuddene i Lemvig Kommune. Det kan anbefales, at opgaven skal ligge ude i hjemmeplejeområderne, eller at den skal udføres af en person, der er ansat centralt. Der vil være administrative opgaver der skal udføres i forbindelse med udsendelse af breve/pjece, samt telefonisk kontakt i forbindelse med afbud. Den forebyggende medarbejder skal have viden om, hvilke aktiviteter og støttemuligheder der er, i de forskellige hjemmeplejeområder i kommunen. Det kan overvejes, om der skal anvendes screeningsværktøjer i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Dette ligges der op til i Hjemmehjælpskommissionens rapport med forslag om lovændring. En del borgere synes, at dagcentrene er for gamle mennesker. Det anbefales, at der ses på de aktiviteter der tilbydes på dagcentrene, og om en eventuel ændring af navnet til fx aktivitetscenter, vil betyde at flere ønsker at bruge faciliteterne. Nogle borgere oplever ensomhed og en del borgere deltager ikke i aktiviteter i kommunen. Dette kunne være et indsatsområde i kommunen i fremtiden. Analyse af hjemmesygeplejeområdet De ældste og svageste befolkningsgrupper i kommunen har traditionelt været målgruppen for hjemmesygeplejens indsats. Udviklingen i samfundet og i sundhedsvæsenet har gennem årene betydet en ændring i hjemmesygeplejerskens besøg. Tallene fra årsberetninger i Lemvig Kommunes ældreområde viser, at omfanget af hjemmesygeplejerskebesøg i Lemvig Kommune hos de ældre borgere (> 67 år) er faldet fra 89,7 % til 76,5 % i årene 2009 til 2013. Tilsvarende er antallet af udførte hjemmesygeplejeopgaver til den voksne aldersgruppe (18-67 årige) steget fra 10,3 % -23,5 % af de samlede besøg i den samme periode. Disse tal verificerer en formodning om, at der sker en opgaveforskydning fra gruppen af ældre borgere til gruppen af yngre borgere, og deraf en skærpet opmærksomhed på de ældste borgeres behov for en sygeplejefaglig indsats. Denne forskydning kan være betinget af opgaveoverdragelsen af nye og mere komplekse sygeplejeopgaver fra region til kommune, hvor sygeplejeopgaver er overdraget til kommunalt regi og nu varetages af hjemmesygeplejersker i borgerens eget hjem, hvor borgerne udskrives i en mere sårbar tilstand end tidligere med fortsat behov for behandling og sygepleje. Det er såvel de ældre, som de yngre borgere, som hjemsendes fra sygehuset med en lægelig færdigbehandling, men med fortsat behov for sygepleje.. 14

Det betyder at hjemmesygeplejen hele tiden skal være parat til at påtage sig de nye opgaver, omstille sig og udvikle sig i takt med det øvrige sundhedsvæsen. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvad der skal ske med de traditionelle opgaver, og om sygeplejen og den sygeplejefaglige kvalitet til de ældre, og de yngre borgere, er som forventet. Udviklingen giver anledning til overvejelser omkring behovet for hjemmesygeplejerskernes fremtidige kompetencer, opgaver og ansvar, organisering og ledelse af hjemmesygeplejen, samt overvejelser om, hvordan kvaliteten af sygepleje til de ældre borgere fortsat sikres og ikke mindst hvilken rolle hjemmesygeplejen skal spille i Lemvig Kommune. Intensionen med dette projekt er at undersøge og beskrive, hvordan det sikres, at de rigtige sygeplejersker med de rigtige kompetencer løser de rigtige opgaver i de rette tidsrum. Projektet præsenteres som et innovationsprojekt, som under hele processen er påvirket af de tiltag og den udvikling, der konstant foregår hos sygeplejerskerne, i områdeledergruppen, i organisationen og i omverdenen. Der foretages i projektet en kulturbeskrivelse af hjemmesygeplejen for at give en gennemsigtighed af, hvilke opgaver sygeplejerskerne aktuelt varetager i hvert område, samt et billede af den kultur, der er medbestemmende for sygeplejerskernes opgavevaretagelse, samt samarbejdsrelationer. Beskrivelsen sker ud fra feltobservationer i hjemmesygeplejen, samt ved fokusgruppeinterviews med hjemmesygeplejersker, deres samarbejdspartnere og med ledelsen. Der udarbejdes desuden en spørgeskemaundersøgelse for at afdække sygeplejerskernes kompetencer og tanker om fremtidens udfordringer. Det blev tidligt i processen klart for projektgruppen, at der er behov for et ensartet fælles redskab til alle hjemmesygeplejersker i samtlige områder, så alle sygeplejerskerne har samme udgangspunkt for den sygepleje, der kan tilbydes. Der udarbejdes i projektforløbet en sygeplejestandard, som er en profil af hjemmesygeplejerskernes opgaver, kvalifikationer og kompetencer, og beskriver de komplekse sygeplejeropgaver, som sygeplejerskerne i hjemmesygeplejen i Lemvig Kommune, udfører. Sygeplejestandarden blev præsenteret for sygeplejerskerne på et informationsmøde, og der blev arbejdet videre på en workshop, hvor bl.a. arbejdet med den tætte relation mellem sygeplejestandarden og sygeplejerskernes dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal, EOJ, blev sat i fokus. Derefter omhandler projektprocessen den ledelsesmæssige sikring af implementering i praksis, og det har været områdeledergruppen været magtpåliggende at finde den bedste vej til fortsat implementering af sygeplejestandarden. Projektgruppen er af den formodning, at der med sygeplejestandarden som grundlag, fremadrettet vil der være en bedre sikring af, at alle borgere modtager den rigtige sygepleje udført med de rigtige kompetencer i de rette tidsrum. Det vil, for hjemmesygeplejerskerne, betyde en ændret tilgang til sygeplejen, hvilket kræver stor ledelsesmæssig bevågenhed og opbakning, men som vil komme borgerne til gavn, ikke mindst den ældre gruppe af borgerne, som nu bliver sikret en systematisk sygeplejefaglig vurdering, uanset hvor i kommunen, de har bopæl. Projektgruppen har følgende anbefalinger for det videre arbejde: Der er introduceret og påbegyndt implementering af en sygeplejestandard, en profil af hjemmesygeplejerskernes opgaver, kvalifikationer og kompetencer, som beskriver de komplekse sygeplejeropgaver, som sygeplejerskerne i hjemmesy- 15

geplejen i Lemvig Kommune udfører. Det anbefales at områdeledergruppen fortsat og kontinuerligt arbejder på implementeringen af sygeplejestandarden, og at der kontinuerligt er en ledelsesopmærksomhed på denne. Sygeplejestandarden skaber baggrund for at borgeren er medinddraget i hjemmesygeplejerskens indsats. Sammen med Lemvig Kommunes sundhedspolitik danner den basis for en sundhedsfremmende og sundhedsbevarende indsats i forhold til alle borgerne i kommunen, uanset alder og bopæl. Det anbefales at områdeledergruppen sikrer kontinuerligt fokus på den sundhedsfremmende tænkning, hvor der tages udgangspunkt i borgerens ressourcer, mestringsevner og ansvar i eget liv Sygeplejestandarden, som tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalede indsatsområder for hjemmesygepleje kan være en kvalificeret baggrund for at beskrive standarden af den kvalitet af sygepleje, som borgerne i Lemvig Kommune kan forvente. Projektgruppen anbefaler, at der fremadrettet skal udarbejdes kvalitetsstandarder for sygepleje til borgerne. Der vil i fremtiden fortsat ske en udvikling i kompleksiteten i de opgaver, hjemmesygeplejen skal varetage. Hjemmesygeplejersker forventes at skulle varetage flere og mere klinisk opgaver, samt en større grad af koordinerende og kommunikative opgaver. Det betyder, at sygeplejerskerne fremover må afgive nogle af de nuværende sygeplejeopgaver til andre faggrupper, som i den forbindelse må sikres kompetenceudvikling. Områdeledergruppen må kontinuerligt have fokus på at sikre, at der er rette kompetencer tilstede i de aktuelle faggrupper. Det anbefales, at områdeledergruppen tager initiativ til udarbejdelse af fagprofiler for øvrige faggrupper. Der foregår nu en praksis, hvor medicin fra apoteket leveres til hjemmesygeplejeområderne i kommunen, hvorefter medicinlevering er en kommunal opgave, hvor hjemmeplejen sikrer levering af medicin til borgernes hjem. Det anbefales, at områdeledergruppen, i samarbejde med apoteker, sikrer en praksis, således at medicinlevering fra apoteker ikke er en kommunal opgave. Hjemmesygeplejerskerne arbejder tæt sammen med de praktiserende læger omkring behandling og pleje af borgerne. Hjemmesygeplejerskernes arbejdsopgaver er med sygeplejestandarden blevet præciseret mere, og den sygeplejefaglige vurdering vil fremover være afgørende for den sygeplejefaglige indsats, der tilbydes. Det anbefales at sygeplejestandarden introduceres for de praktiserende læger med henblik på at optimere det faglige samarbejde, når sygeplejestandarden er blevet implementeret. Hjemmesygeplejerskerne har sammen med sygeplejestandarden brug for at kende det faglige niveau i sygeplejen og fælles retningslinjer i organisationen, således at alle borgere i Lemvig Kommune sikres samme kvalitet i indsatsen. Det anbefales at der udarbejdes faglige instrukser, der dels skal være generelle og tilgængelige for flere faggrupper og ansatte i ældreområdet, samt mere specifikke sygeplejefaglige instrukser, som tager udgangspunkt i evidensbaseret viden og god klinisk praksis. Ansvaret herfor ligger i områdelederkredsen. 16

Velfærdsteknologi I Lemvig Kommune besluttede kommunalbestyrelsen at søge midler fra den nationale ældremilliard til projekt: Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år for at undersøge hvilke hjælpemidler, der vil kunne fastholde eller højne livkvaliteten for ældre særligt med henblik på at opretholde flest mulige færdigheder og blive så selvhjulpne som muligt. Derudover at undersøge om de velfærdsteknologiske løsninger skaber effektivisering af arbejdsgange og et bedre arbejdsmiljø for medarbejdere. Der blev valgt følgende indsatsområder: personlig hygiejne, her er valgt hygiejnestole og toiletsæde med skyl og tørre samt løft og kip indtagelse af mad og drikke, her er valgt spiserobotter forflytninger, her er valgt benløfter til montering på seng og en innovativ plejeseng omverdens kontrol, her er valgt storskærme og gardin-, dør- og vinduesautomatik bedre brug af hjælpemidler, her er valgt måleudstyr til tjek af tryk i siddende og liggende stilling Der blev udvalgt hjælpemiddeltyper indenfor indsatsområderne og igangsat procedure omkring EU udbud. Selve udbuddet løber af staben forår 2015 og det forventes at Lemvig Kommune kan indkøbe hjælpemidlerne efterår 2015. Rapporterne for arbejdet inden for Ældremilliarden har været til høring i Ældrerådet og behandlet i Social- og Sundhedsudvalget. FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG De forebyggende hjemmebesøg skal omtales her, idet der er stor forskel på praksis i kommunerne. Der sendes brev til alle, når de fylder 75 år, hvor der orienteres om forebyggende hjemmebesøg, og om at der annonceres 2 gange årligt, i marts og september med opfordring til at henvende sig. I løbet af 2014 har der været henvendelse om 8 besøg, der fordeler sig således: Lemvig 4 Syd 0 Vest 3 Øst 1 ÆLDRERÅD Kommunens ældreråd består af 11 medlemmer, der repræsenterer de geografiske områder på følgende vis: 17

Lemvig-området Vest-området Syd-området Øst-området 4 medlemmer 3 medlemmer 3 medlemmer 1 medlem Formand er Lis Jakobsen, og næstformand er Bodil Bang Carstensen fra 1. januar 2014. Alle ældrerådets mødereferater kan findes på internettet under Lemvig Kommune. TILSYN En gang om året skal der gennemføres et uanmeldt kommunalt tilsyn på alle plejecentre. Der ud over foretager Sundhedsstyrelsen ved Embedslægeinstitutionen tilsyn. En gang om året skal der udarbejdes en samlet rapport vedrørende de gennemførte tilsyn. De kommunale uanmeldte tilsyn er gennemført i slutningen af 2014 af sundhedschefen, og der udarbejdes en rapport om alle tilsynene. Rapporten forelægges Ældrerådet til udtalelse. Herefter behandles rapporten i Social- og Sundhedsudvalget og Kommunalbestyrelsen. MAGTANVENDELSE Der afholdes jævnlige møder i en gruppe bestående af jurist, administrativ leder fra Handicap & Psykiatri samt sundhedschefen, hvor indsendte magtanvendelsesskemaer bliver gennemgået med henblik på at identificere mønstre, og der ud fra overvejes andre handlemønstre. Når skemaerne er gennemgået, kontaktes de aktuelle enheder for bedre løsningsmodeller i fremtiden, hvis det er muligt. Fagchefen for Handicap og Psykiatri forelægger rapporten for Socialog Sundhedsudvalget. UTILSIGTEDE HÆNDELSER (UTH) Ifølge Lov om patientsikkerhed skal kommunerne fra 1. september 2010 registrere alle utilsigtede hændelser, der forekommer inden for Sundhedslovens rammer. Utilsigtede hændelser er begivenheder, der forekommer i forbindelse med behandling og i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende, eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. I 2014 er der rokeret på opgaverne, så det den primære opgave nu ligger i visitationen, hvor to af visitatorerne hjælper hinanden med opgaven. MAD OG MADPRODUKTION Lemvig Centralkøkken leverer mad til beboere i plejeboliger, undtaget i boenheder, hvor madfremstillingen er en del af de daglige aktiviteter. Desuden leveres der til borgere i eget hjem, hvor der er visiteret til denne ydelse. 18

Beboere i plejeboliger, der ikke er leve- og bomiljøer og besøgende, der spiser på dagcentre, får både hoved- og biret. Der leveres bulkmad til centrene 3 gange ugentligt, og maden varmes op på stederne, inden den serveres. Hjemmeboende har mulighed for at vælge blandt 15 hovedretter og 8 biretter. Bestillingen afleveres, og 2 uger efter leveres det ønskede antal portioner. Hjemmeboende får leveret køle-vakuum mad 1 gang om ugen. Det har vist sig, at der bliver flere og større udfordringer at levere de ønskede portioner til hjemmeboende, da supper og biretter bliver for ensformige for mennesker, der er småtspisende og har ringe appetit - og lysten til at spise kan ikke stimuleres. Der planlægges derfor en periode på 3 måneder at give mulighed for 3 forskellige slags supper og 3 forskellige slags biretter. Lemvig Centralkøkken står ved årsskiftet uden leder, og der arbejdes på at beskrive den optimale profil for en kommende leder af køkkenet. Centralkøkkenets personale har en stor medindflydelse i denne proces. KOORDINERING AF FRIVILLIGHEDSINDSATSEN Der er bevilget 200.000 kr. til at koordinere de frivilliges indsats inden for ældreområdet. Den 25. marts 2014 var de frivillige inviteret til en aften med titlen: Det skal mærkes, at du lever ved Karen Thisted. En aften med 192 tilmeldte i Harboøre Hallen. Det skal bemærkes, at der var venteliste, fordi det blev nødvendigt at lukke for tilgangen på grund af pladsforhold. BEFOLKNINGSTAL FOR LEMVIG KOMMUNE, REGION MIDTJYLLAND OG DANMARK 2011-2013 Da det med mellemrum drøftes, hvordan sammensætningen er i forhold til regionen og hele landet, er der nedenfor indsat en tabel med antallet af borgere i forskellige aldersgrupper. 19

2013 2014 2020 Lemvig RM DK Lemvig RM DK Lemvig RM DK -18 4.712 295.080 1.254.636 4.515 291.950 1.242.881 3.873 282.502 1.201.643 19-64 11.541 761.103 3.347.884 11.365 763.446 3.366.419 10.676 770.105 3.387.654 65-79 3.588 169.924 786.662 3.663 181.464 807.871 3.989 197.180 886.099 80-1.079 50.497 234.319 1.087 51.607 238.579 1.245 58.280 270.751 I alt 20.920 1.276.604 5.623.501 20.630 1.288.467 5.655.750 19.783 1.308.067 5.746.147 Procentvis fordeling: 2013 2014 2020 Lemvig RM DK Lemvig RM DK Lemvig RM DK -18 23 23 22 22 23 22 20 22 21 19-64 55 60 60 55 59 60 54 59 59 65-79 17 13 14 18 14 14 20 15 15 80-5 4 4 5 4 4 6 4 5 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 20

DØGNREHABILITERING I ALPARKEN uddrag fra områdelederens rapport december 2014 Alparkens Døgnrehabilitering har nu fundet et mere stabilt leje, og det er min ledelsesmæssige vurdering, at strukturen fungerer hensigtsmæssigt for borgerne og giver faglig prioritering, helhed og mening for medarbejderne. Der arbejdes stadig med mange områder for at optimere kvalitet og drift af Døgnrehabiliteringen, et arbejde der vil fortsætte. Indvisitering Indvisiteringen til Alparken Døgnrehabiliteringen ligger hos undertegnede, men i samarbejde med Dagrehabiliteringen, områdeterapeuter, områdeledere, Tryghedshotellet, praktiserende læger, Visitation og selvfølgelig Hospitalsenheden Vest. Ved tvivlsspørgsmål konfereres med Sundhedschef Grete Bækgaard. Ansøgning om ophold på Alparkens Døgnrehabilitering har i perioden fra åbningen i september og frem til slut november fortrinsvis været fra borgere på sygehuset med en genoptræningsplan i henhold til Sundhedsloven 140. Men også borgere fra eget hjem har haft ophold på døgnrehabilitering. Henvendelsen er her ofte sket i samarbejde med hjemmepleje, Rehabiliteringen eller egen læge. Fra Rehabiliteringen har der været tale om fysioterapeuter der har henvendt sig om et ophold til borgere, hvor det fagligt er vurderet til at borgeren vil kunne profitere af et døgnophold. Herefter er der truffet aftale med borgeren om indvisitering og bevilliget et 86 ophold i henhold til Serviceloven. Endelig er der visiteret borgere ind efter anmodning fra praktiserende læge, der har skønnet at et døgnophold kunne have værdi for borgeren. Indvisiteringen er ofte telefonisk, via det elektroniske omsorgssystem, Avaleo, eller ved et møde på sygehuset. Jeg prioriterer selv at deltage til plejemøder på eksempelvis afdeling N3 i Lemvig, i forbindelse med tilbud om ophold i Alparken. Der ind visiteret og dokumenteres med faglig begrundelse i omsorgssystemet. Forløbsbeskrivelser Der er udarbejdet forløbebeskrivelser til anvendelse for personalet i Døgnrehabiliteringen til anvendelse for at kunne optimere forløbet og sikre kontinuitet i forløbet og optimal planlægning af opholdet. Forløbsbeskrivelserne er under stadig bearbejdning, således at de giver mest mulig mening og hjælp til anvendelse i hverdagen. Forløbsbeskrivelserne forventes at være endelige i deres udformning først i 2015. Dagcenterets integration med Døgnrehabiliteringen Der er i efteråret arbejdet med integrationen til Dagcenteret i Syd, således at borgerne i Dagcenteret får mulighed for at profitere af den rehabiliterende tankegang til hverdagsliv og træning. Der er op startet nye gymnastik hold der varetages af fysioterapeuter. Der kan fortsættes med eksempelvis gangtræning i dagcenteret efter en opholdsperiode i Alparken eller eksempelvis kognitiv træning ved ergoterapeut i Dagcenteret. Borgere der har haft et ophold i Alparken efter fx en apoplexi kan således fortsætte den kognitive træning i længere tid i Dagcenteret. Dette tilbud kan i øjeblikket kun gives til brogere der høre til i Syd området. Endelig er Dagcenteret kommer på banen i forbindelse med træning til borgere der er faldtruet. Der er tilbud om gymnastik i dagcenteret der specifikt retter sig mod borgere, der har styrke og/eller balanceproblemer. Dokumentation 21

Alparken Døgnrehabilitering er overgået til dokumentation i Avaleo i oktober måned og der er særligt fokus på dokumentation i forbindelse med overgange, så utilsigtede hændelser i forbindelse med overgange internt i Lemvig kommune og i sektorovergange minimeres. Den elektroniske dokumentation er et meget velegnet redskab og personalet giver udtryk for at have større overblik over borgerens forløb både før, under og efter opholdet i Alparken. Pjecer og information Der er udarbejdet informationspjece til udlevering gerne inden ophold i Alparken. Pjecerne er fremsendt de medicinske, neurologiske og ortopædkirurgiske afdelinger i Hospitalsenheden Vest, og det aftales ved hver udskrivelse at pjecen udleveres til borger og pårørende. Det er planlagt at måling af tilfredshed og SF 12 målingen påbegyndes alle opholdstyper primo januar 2015. Kompetenceudvikling og kompetencebeskrivelser Det har været en ledelsesmæssig prioritering i opstartsfasen at rette fokus på det tværfaglige samarbejde og selve strukturen i enheden. Det vurderes nu at være ved at have fundet sit leje. Det næste skridt er udarbejdelse af kompetencebeskrivelser for de enkelte personalegrupper, et arbejde der forventes påbegyndt i første halvdel af 2015. Det er hensigtsmæssigt at kompetenceprofilerne har sammenhæng med profilerne i Rehabiliteringen, hvorfor udarbejdelsen gerne kan foregå i et samarbejde. Der afvikles kurser omkring Dysfagi og speciel lejring af senhjerneskadede borgere først i 2015. Kurserne hjemtages fra Hammel Neurocenter og prioriteres til medarbejdere i Alparken i samarbejde med Rehabiliteringen og boenheden for senhjerneskadede på Østcenteret. Endvidere er der planlagt specifikke kompetenceudviklingskurser for fysioterapeuter og ergoterapeuter specielt indenfor det neurologiske område. Kurserne er i regionsregi og foregår på Hammel Neurocenter. Ligeledes prioriteres neurologiske kurser til sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, der afvikles i løbet af 2015, ligeledes på Hammel Neurocenter. Succeskriterier og effekt I den første rapport om etablering af Døgnrehabiliteringen, fremgik et oplæg til succeskriterier og effektmåling af Døgnrehabiliterings funktion i Lemvig Kommune. Det er nu muligt at trække de første tal omkring belægningsprocenten og gennemsnitlig opholdsvarighed. Der arbejdes videre med de kvalitative målinger, idet de gerne skal leveres direkte fra det elektroniske omsorgssystem, Avaleo. Data genereres i driften ved en daglige dokumentation og trækkes optimalt derfra. Der visiteres endnu ikke ind på helt fastlagte dage, undtagen aftale om Døgnrehabiliteringsophold 86 fra kommunens egne borgere. De forløbne 3 måneder har givet et overblik over de realistiske ind visiterings perioder i hvert enkelt forløb, men det er vurderingen at der fortsat skal tages hensyn til individuelle forhold i hvert borgerforløb. Således at borgerens forløb i Alparken følges op i tæt kontakt med pårørende. Men borgerforløb der allerede på nuværende tidspunkt er mere enkel at tidsestimere ortopædkirurgiske forløb efter hoftefraktur. Træningsforløbene estimeres realistisk set til en varighed af i alt 14 dage med fysioterapeutisk træning daglig og hjemsendelse uden yderligere fysioterapeutisk behov for træning. De efterfølgende grafiske fremstillinger er genereret ud fra data fra de første 3 måneder, det vil sige fra 1.sept til 30.nov 2014. 22

Data er genereret på baggrund af i alt 50 borgerforløb i tidsperioden 1.9 til 30.11 2014. Belægningsprocent Belægningsprocent pr. opholdstype: September Oktober November Døgnrehab. 140 86 76 61 Døgnrehab. 86 0 15 22 Overgangsoph. 44 33 14 Vurderingsoph. 17 28 33 Korttidsoph. 0 0 0 Terminaloph. 7 5 4 Antal borgere pr opholdstype 23

Tina Holmgaard Områdeleder i Syd-området SØNDERPARKENn Tidligere beboere i Sønderparken flyttede ud i maj 2014. Sommeren over blev lokalerne renoveret, og i efteråret stod det hele klar, klar til at nye beboere kunne flytte ind. Der er 9 lejligheder i Sønderparken, de udlejes som ældreboliger. Endnu er alle lejligheder ikke udlejet, men der sker løbende visitation. Sønderparken er for mennesker, der drikker alkohol og har behov for støtte til daglige opgaver både af personlig art og i fællesskab med andre. Sønderparken er et hjem for beboerne. Beboerne støttes af personale, der som hovedregel er tilstede fra morgen til sidst på aftenen. Hjælpen kan omfatte personlig hygiejne, praktiske gøremål som tilberedning af måltider, vask af tøj og tilrettelæggelse af fælles aktiviteter. Sønderparken danner ramme for mennesker, der har lyst til at leve i et trygt miljø med støtte til et godt hverdagsliv. Der holdes jævnligt møder, hvor alle beboere er inviteret til at deltage i debatten vedrørende hverdagen i Sønderparken. Personalet har gennemgået kurser og deltaget i studieture, for at sikre, at de er godt klædt på til de nye udfordringer. Personalet er sammensat af medarbejdere med pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund, som alle brænder for at give de beboerne en tryg og meningsfuld hverdag. 24

Områdeleder Anne Marie Damsgaard. TRYGHEDSHOTELLET (TH) - Lemvig kommunes akutfunktion Efter etableringen i februar 2013 kan vi fornemme et kontinuerligt stigende kendskab til TH. Både i forhold til vores kommunale samarbejdspartnere (hjemmesygeplejersker, vagtlæger og praktiserende læger) og de forskellige afdelinger i hospitalsenheden Vest. Tryghedshotellet er for alle kommunens borgere. Ca. 90 % af borgerne, der har haft ophold er > 65 år. Formål med ophold: At observere og yde kompleks pleje / omsorg til borgere med akut opstået sygdom/situation. At borgeren undgår sygehusindlæggelse. At vurdere om borgeren hurtigst muligt, helt eller delvist kan genvinde sin oprindelige funktionsevne og udskrives til eget hjem. At varetage lægeordineret behandling Udvikling: Vi skal hele tiden være opmærksomme på faglig udvikling, da vi oplever flere og flere komplekse borgersituationer og dermed øgede forventninger til vores sygeplejefaglige kompetencer. Vi har meget opmærksomhed på udarbejdelse af instrukser og vejledninger, da mange af opgaverne er nye, hvormed vi sikre os høj kvalitet og retssikkerhed. Mht. vores apparatur er der etableret et samarbejde med regionen om kvalitetssikring. Laboratoriets personale fra regionshospitalet i Lemvig kommer med faste intervaller og gennemfører kvalitetstjek. Dette sker i samarbejde med praksiskonsulenten, da det er hans patienter vi bruger. Vi oplever heldigvis mange positive tilkendegivelser og tilbagemelding om gode ophold fra både borgere og pårørende. Antal borgere: I 2014 har der været indskrevet 197 borgere på TH, svarende til en belægnings-% på 78. Derudover har der været 16 borgere til ambulant I/V behandling. Nogle borgere har fået behandling x1 dagligt. andre x 3 dagligt. Og varigheden har svinget mellem 3 15 dage. Varighed for opholdet: 42 % havde ophold < 7 dage 67 % af borgerne havde ophold < 14 dage. Dette betyder, at vi stadig skal have fokus på mål og plan for målopfyldelse med det samme opholdet starter. Dette sikrer vi ved at have kontaktperson på borgerne, udarbejdelse af sygeplejeanamnese og sygeplejefaglige status inden for 24 timer. Årsager til ophold: Infektioner 25

Dehydrering Smertebehandling Forværring af kronisk lidelse Tætte observationer mhp. afklaring Ordineret I/V væsketerapi og behandling Akut opståede problemstillinger for borgere i eget hjem Opfølgning af hospitalsindlæggelse, hvor borgerne ikke er klar til at komme til eget hjem Færdigbehandling med I/V antibiotika Borgere i terminalplejeforløb Antallet af borgere i de forskellige kategorier er jævn fordelt, dog er der procentvis flere borgere, der kommer pga. infektioner og til afklaring. Vores pleje foregår i tæt samarbejde med borgerens egen læge, der har ordinationsretten. Hvor henvises borgerne fra: Vi modtager vores borgere fra sygehus og fra eget hjem. Fordelingen mellem disse henvisende instanser er 50 % fra sygehus og 50 % fra hjemmet, hvor halvdelen henvises fra praktiserende læge. Vi kan se at fordelingen af de indskrevne borgere stemmer nogenlunde overens med antal borgere > 65 år i de 4 områder. Altså henvises ca.50 % af borgere fra Lemvig-området. Undgåede indlæggelser: I statistikken har vi forsøgt at lave et skøn på, hvor mange indlæggelser vi har undgået. Vi er kommet frem til at ca. hver femte borger, der har været indskrevet på TH skulle have været indlagt, hvis TH ikke havde eksisteret. Derudover har der i 2014, været 5 borgere, der har fravalgt hospiceophold. Transport Borgere skal selv sørge for transport til og fra Tryghedshotellet. Vi har en transportbevilling på 200.000 kr. Det giver områdelederen mulighed for at bevilge transporten til TH. Dette sker hos borgere, der ikke selv kan finansiere en transport oftest liggende, da borgeren ikke kan sidde i en bil. Hvad skal borgeren medbringe? Medicin al medicin, også ikke-doseret Hjælpemidler Tøj og toiletsager Samarbejdsbogen Vi opfordrer borgeren til at medbringe personlige ejendele såsom billeder og blomster. Områdeleder Birgitte Nielsen 26

VISITATION TIL HJEMMEHJÆLP I 2014 har der i visitationen været fokus på Udvikling i brug af Avaleo myndighed, som blev implementeret i 2013 Kommunikation i med com Træning før hjælp Tilsyn og opfølgning Leverandører Leverandørmøder Klagesager Utilsigtede hændelser Indledning: Arbejdsopgaverne og normeringen i visitationen har siden 2007 forandret sig. I 2007 blev der ansat 3 visitatorer på fuld tid, hvoraf den ene visitator var ansat som visitator og koordinator. I 2014, er der 3½ fuldtidsansatte visitatorer, hvor opgaverne fortsat er visitation, men suppleret med opgaverne som sikkerhedsrepræsentant og sundhedsambassadør, risikomanager (fra sommer 2014), hvor opgaven er at arbejde med de indberettede utilsigtede hændelser indenfor ældreområdet, handicap/psykiatri, tandplejen og sundhedsplejen, koordination i visitationen, afløser i Sundhedsafdelingens sekretariat med at passe telefon og modtage borgere, som henvender sig på kontoret. Afløsningen er efter behov i ferier og ved afspadsering. Derudover er der en halv stilling som systemadministrator i forhold til omsorgssystemet for hele ældreområdet en del af visitatorteamet. Udvikling i brug af myndighedssystemet, som er en del af omsorgssystemet I 2014 har der været fokus på at arbejde med en fælles forståelse og brug af god sagsbehandling og fælles sprog 2, som er fundamentet i myndighedssystemet. Der er fortsat et stort udviklingspotentiale. På nuværende tidspunkt opleves en øget faglighed i visitationen og større overblik på tværs af hjemmeplejen, rehabiliteringen, sagsbehandlende terapeuter og visitationen. Anvendelsen af god sagsbehandling og fællessprog 2 er på nuværende tidspunkt tidskrævende, da der er et stort dokumentationsarbejde, idet der skal laves en helt ny funktionsevnevurdering hos alle borgere såvel nye, som borgere, der allerede er bevilget hjælp. Dette er en følge af indførelsen af det nye omsorgs- og myndighedssystem i 2013. Arbejdet er i gang, men der er lang vej til mål. Opgaven er spændende og opleves som et godt arbejdsværktøj. Der er en efterspørgsel på funktionsevnevurderingen fra hospitalerne i tilfælde af indlæggelse til at vurdere i hvor stor udstrækning funktionsniveauet er ændret. Aftalen er at hjemmeplejen kontakter hospitalet ved indlæggelse, hvor der er information, som skal gives videre. Der har ligeledes været fokus på afgørelsesbreve. Arbejdet har været inspireret af en temadag, hvor jurist Anita Klindt belyste begrebet myndighedsrollen i samspil med arbejdet som sundhedsperson. Fokus har været at skrive forståelige afgørelsesbreve med fokus på begrundelse for, hvorfor netop denne afgørelse er truffet samtidig med at tydeliggøre, hvilke paragraffer der ligger til grund for afgørelsen. Der er behov for fortsat fokus på området, og et af udviklingspunkterne er at få udviklet skabeloner til afgørelsesbreve i den udstrækning, det er muligt. 27

Kommunikation i Med. Com. Systemet blev taget i brug i december 2013. Alle henvendelser fra hospitalerne til visitationen begynder med en henvendelse i Med. Com. systemet. I forbindelse med planlægning af udskrivelse fra hospitalet, sendes en plejeforløbsplan, med kort beskrivelse af indlæggelsesforløbet, besked om der er behov for f.eks. hjælpemidler, hjemmesygepleje, hjemmehjælp, genoptræning eller andet. I de allerfleste tilfælde er der behov for, at visitationen afklarer med hospitalet, hvilket behov der er for hjemmehjælp til personlig/praktisk hjælp i hjemmet i forbindelse med udskrivelsen, hvilket kræver en opringning til den pågældende afdeling. På sigt tænkes, at de fleste bevillinger af hjælp kan foretages på baggrund af oplysningerne i plejeforløbsplanen. Dette er på nuværende tidspunkt ikke muligt på grund af manglende beskrivelser fra hospitalet. Plejeforløbsplanerne hvor funktionsevne vurderingen beskrives er også et nyt arbejdsredskab for hospitalets personale. Der er frit valg på indsatserne personlig og praktisk hjælp, hvilket borgeren skal oplyses om og borgeren skal vælge leverandør, helst i forbindelse med udskrivelsen, og senest 5 hverdage efter udskrivelsen. I 2014 har visitationen modtaget mellem 60 og 91 plejeforløbsplaner pr. måned. I gennemsnit 79,5 plejeforløbsplan pr. måned. Det er nyt, at der kan trækkes tal herpå, som kan være med til at synliggøre arbejdsbyrden i forhold til udskrivelserne i dagligdagen i visitationen. Antallet af plejeforløbsplaner er ikke nødvendigvis lig med antal udskrivelser, men alle plejeforløbsplaner kræver handling i visitationen. I visitationen har der været fokus på at skabe gode arbejdsrytmer i forhold til korrespondancerne, da det kan være stressende at være online hele tiden. Det er en udviklingsfase, hvor det opleves positivt. Træning før hjælp: Der er fortsat fokus på træning før hjælp, hvilket der også vil være fremover, da Lemvig Kommune gennem de seneste år politisk har haft et ønske herom. I 2014 er det også landspolitisk et krav, stadfæstet ved lov. Træningen er på hold, hvor der er fokus på balance, udholdenhed og smidighed for at kunne komme ud i kroppens yderstillinger, som fortsat at kunne klare at vaske sig, komme i tøjet, rengøringen osv. så længe som muligt. Der er fortsat en pædagogisk udfordring for visitator og fysioterapeuten som træner, i at sælge tilbuddet som et positivt tilbud, og ikke et tilbud for at kommunen skal spare. Træningen foregår på hold på Handelsskolen og varetages af fysioterapeut fra sundhedsfremme enheden. Der er på nuværende tidspunkt løbende optag, hvilket tænkes evalueret i 2015. Der skal være mere fokus på at få borgere med på træningsforløb i 2015. Tilsyn og opfølgning ifølge servicelovens 151 c. Formålet er: At sikre borgerne får den hjælp de har ret til efter loven og efter den afgørelse myndighedsafdelingen har truffet. At hjælpen er i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandard. At leverandørerne lever op til deres kontrakt. 28

I 2014 er foretaget tilsyn og opfølgning hos 15 borgere. Oprindeligt var antallet planlagt til flere, hvilket ikke kunne effektueres på grund af sygdom i afdelingen. Konklusion på tilsynet: Der er som tidligere år stor tilfredshed med leveringen af den bevilgede hjælp, uanset om det er en privat eller kommunal leverandør. Som noget nyt er det muligt i forbindelse med god sagsbehandlingsmodulet at dokumentere tilsynet og opfølgningen af hjælpen. Det vil sige, at tilsyn og opfølgning tænkes implementeret som en del af revisitationsbesøgene over hele året. Leverandører: I 2014 er der godkendt 2 nye privatleverandører af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Et godkendt firma Ren Pleje har på trods af flere mail henvendelser fra koordinator i visitationen, for planlægning af opstartsmøde og kontraktunderskrivelse ikke responderet på henvendelserne og er derfor ikke startet op. Det andet firma Toms Rengøring er startet op. Kærpleje tidligere godkendt har ligeledes ønsket at starte op i Lemvig Kommune i 2014. Ved udgangen af 2014 er der 5 godkendte private leverandører af personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Et firma har opsagt deres kontrakt pr 31. januar 2015. Ved udgangen af 2014 er der 2 godkendte private leverandører, som kun leverer praktisk hjælp. Det ene af firmaerne har opsagt deres kontrakt pr. 31. januar 2015. Der er fortsat forvirring hos borgerne i forhold til at skulle vælge leverandør i sær på personlig pleje. Der er en privat og en kommunal leverandør af mad. Ca. 25 borgere har valgt privat leverandør godkendt til personlig pleje og praktisk hjælp. Ca. 100 har valgt privat leverandør kun godkendt til praktisk hjælp, dette antal har været meget stabilt gennem alle årene. Der afholdes fælles møder med private/kommunale leverandører og visitationen to gange årligt, hvor der drøftes relevante emner og samarbejdet udvikles. Visitationen oplever møderne som et godt grundlag for det daglige arbejde. Klagesager Der har været en afgørelse, som har været anket. Kommunen fik medhold i sagen. Utilsigtede hændelser (UTH) Indberetningen af utilsigtede hændelser har været lovpligtigt for kommunerne siden 2010. Der skal indberettes fra ældreområdet, handicap og psykiatri, tandplejen og sundhedsplejen. I Lemvig Kommune har sundhedschefen været risikomanager fra 2010 til 2014, hvor der var nedsat en styregruppe bestående af lederne fra ovenfor nævnte områder og koordinator i visitationen. Styregruppen sagsbehandlede de indkomne UTH er. Fra midt i 2014 er risikomanager rollen placeret i visitationen, for tiden varetaget af Margrethe Kamstrup, som har været på risikomanagerkursus i efteråret 2014. Sagsbehandlingen skal fremadrettet foregå decentralt, for at skabe mest mulig læring til gavn for sikkerheden for borgere i kommunen. Der har været en fælles undervisning af, hvad utilsigtede hændelser er, herefter skal der være sagsbehandlere i alle områder, hvilket er under udvikling. 29

Indberetningerne i Lemvig Kommune er som på landsplan fortrinsvis på medicinfejl, men der ses en stigning i indberetningerne af fald. Forventer at kunne trække statistik på de indberettede hændelser fra 2015. SAGSBEHANDLENDE ERGOTERAPEUTER I Sundhedsafdelingen er der fire sagsbehandlende ergoterapeuter, som arbejder med bevilling af hjælpemidler. Herunder specialeområderne: siddestillingsanalyse i forbindelse med kørestole, børnehjælpemidler, støtte til bil og boligindretning. De sagsbehandlende ergoterapeuter samarbejder tæt sammen med ergoterapeuterne ude i områderne omkring mindre hjælpemidler og arbejdsmiljøhjælpemidler. Samt rehabiliteringsteamet vedrørende hjælpemidler til genoptræning efter udskrivelse fra sygehus. Hvordan er det så gået i 2014? Børneområdet (0-18 år) Der har i alt været 54 henvendelser på børneområdet. Vi har fået flere afgørelser fra Ankestyrelsen på klagesager, hvor Lemvig Kommune har fået medhold. Det drejer sig om ansøgninger om babyalarmer med kamera, hvor Lemvig Kommune har vurderet, at der ikke var tale om hjælpemidler. Boligområdet På boligområdet har året været præget af mindre boligindretninger og en større indretning af køkken. Der har i alt været 32 henvendelser. Skinneområdet (børn og voksne) Vi har fra 1. januar 2014 ændret procedure på skinne-området (ben- og håndskinner), hvor alle henvendelser vurderes ud fra en funktions- og aktivitetsanalyse med det formål at fastlægge, om der er tale om hjælpemidler, træningsredskaber eller behandlingsredskaber. Håndog benskinnerne er ofte individuelt fremstillet hos bandagist og der ses tendens til flere ansøgninger på især benskinner, der stimuleres elektrisk. På skinneområdet er der behandlet i alt 27 ansøgninger. Der er givet bevilling som hjælpehjælpemiddel til 20 og afslag til 7 med begrundelse i, at der er tale om behandling eller træning. Vi har fået en afgørelse på klagesag tilbage fra Ankestyrelsen, der stadfæster Lemvig Kommunes afgørelse med afslag begrundet i behandling. Sansestimulerende hjælpemidler (børn og voksne) Der har været i alt 14 henvendelser om sansestimulerende produkter som kæde- og kugledyner, kuglepuder og kuglevest. Heraf 5 børnesager. Der er en tendens til en øget antal ansøgninger på dette område. Bil I 2014 har bilnævnet færdigbehandlet 9 sager om støtte til køb af bil, hvoraf 3 ansøgere har fået afslag, og 6 ansøgere har fået bevilling. Yderligere en ansøger har fået tilsagn om bevilling, hvor bilsagen ikke er afsluttet endnu. Ud af de syv bevillinger er 5 af ansøgerne bevilget busløsning. To af afslagene er blevet anket til Ankestyrelsen. Den ene sag er ikke afgjort endnu og i den anden sag fik Lemvig Kommune medhold. På bilområdet har der endvidere været 8 ansøgninger om særlig indretning og 26 henvendelser vedrørende reparation af særlig indretning. Ankesager vedrørende el-køretøjer 2014 I 2014 har Lemvig Kommune fået tre afgjorte klagesager retur fra Ankestyrelsen alle med medhold til Lemvig Kommune. I de tre el-køretøj sager var begrundelsen til afslag følgende: 30

at gangdistancen ikke var væsentlig nedsat, kørselsbehovet var begrænset, ansøger var kompenseret med støtte til bil, og en hvor klagen var modtaget for sent. Klagefristen er fire uger. Siddestillingsanalyse Der har været 70 henvendelser på siddestillingsanalyser fra d. 1-4-2014 til d. 30-12-2015. 21 henvendelserne har været mere komplicerede siddestillingsanalyser, som har krævet 3 besøg eller mere. 2 af de 21 har været på siddestillingsproblematikker, hvor bevillingen har været en speciel kørestol, da borgene ikke har kunnet opretholde en siddestilling i en almindelig komfortkørestol. Yderligt har 2 af de 21 været udskiftning af dele på el-kørestolene i forbindelse med siddestillingen. 30 mindre komplicerede siddestillingsanalyser, hvor der har været behov for 2 besøg. 19 mindre siddestillingssager, hvor der har været behov for 1 besøg. Ingen borgere har ønsket at benytte sig af frit valg. Skift af elektronisk journalsystem fra Fics til Avaleo I 2014 har vi skiftet elektroniske journal system fra Fics til Avaleo. Det var en spændende og også en udfordrende opgave at være med til at sætte vores elektroniske journaler op, så det er praktisk og giver mening. Det overordnede formål er, at det bliver et fælles it-system for hele ældreområdet. Der bliver nemmere at kommunikere på tværs i et fælles elektronisk journalsystem. Velfærdsteknologi I Lemvig Kommune besluttede kommunalbestyrelsen at søge midler fra den nationale ældremilliard til projekt: Velfærdsteknologiske hjælpemidler til ældre over 65 år for at undersøge hvilke hjælpemidler, der vil kunne fastholde eller højne livskvaliteten for ældre særligt med henblik på at opretholde flest mulige færdigheder og blive så selvhjulpne som muligt. Derudover at undersøge om de velfærdsteknologiske løsninger skaber effektivisering af arbejdsgange og et bedre arbejdsmiljø for medarbejdere. Der blev valg følgende indsatsområder: personlig hygiejne, her er valgt hygiejnestole og toiletsæder med skyl og tørre samt løft og kip indtagelse af mad og drikke, her er valgt spiserobotter forflytninger, her er valgt ben løfter til montering på seng og en innovativ plejeseng omverdens kontrol, her er valgt skærme, dør-, vindue- og gardinautomatik bedre brug af hjælpemidler, her er valgt måleudstyr til tjek af tryk i siddende og liggende stilling Der blev udvalgt hjælpemiddeltyper indenfor indsatsområderne og igangsat procedure omkring EU udbud. Selve udbuddet løber af staben forår 2015 og det forventes at Lemvig Kommune kan indkøbe hjælpemidlerne efterår 2015. Implementeringen af hjælpemidlerne efterår 2015. Kvalitetsstandard Det var planen, at kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet skulle til politisk revurdering i foråret 2014. Det blev de ikke, da der var et ønske om at få udarbejdet kvalitetsstandarder på alle områder og få hele pakken godkendt på engang. Kvalitetsstandarder og ændrede ventetider skal samlet til politisk godkendelse forår 2015. 31

Ventetider Det har været muligt at overholde de udmeldte ventetider til borgerne. Det er rigtig dejligt af hensyn til borgerne, der har behov for at få deres ansøgninger behandlet så hurtigt som muligt. For medarbejderne betyder det større arbejdstrivsel. Hjælpemiddeldepot i samarbejde med Falck Samarbejdet med Falck depot forløber fortsat meget tilfredsstillende. Der er stor fleksibilitet og forståelser for de kommunale behov. Arm- og benproteseaftale Konsulent aftalen med en special fysioterapeut fra Holstebro Kommunes Rehabiliteringscenter fungerer til stor tilfredshed. Borgeren har stor glæde at den høje faglige ekspertise. Det er fortsat Lemvig Kommune, der har myndighedsopgaven. Center for kommunikation Kontrakten med Center for kommunikation i Herning Kommune sikrer, at borgerne får en god faglig hjælp vedrørende syn-, høre-, tale-, og informationsteknologiske hjælpemidler. Det er fortsat Lemvig Kommune, der har myndighedsopgaven. Region Efterår 2014 startede et projekt på hjælpemiddelområdet der i første omgang handlede om en analyse af udfordringer og potentialer på hjælpemiddelområdet. Projektet er igangsat af Task Force for nære sundhedstilbud og sundhedsinnovation, som er en tværsektoriel Task Force med deltagelse af både kommuner, hospital og almen praksis. For at imødekomme fremtidige udfordringer er det hensigten med analysen, at den (såfremt det giver mening) skal give forslag til konkrete prøvehandlinger, som kan igangsættes efterfølgende. Selve rapporten skal være færdig i januar 2015. Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig kommuner og Region Midtvest har deltaget i analysen af området. Der har været tilknyttet et analysefirma EY Ernst & Young P/S. Det har været en interessant proces og rigtig godt at analysere samarbejdet mellem region og kommunerne. Det bliver spændende, hvad resultatet bliver. Tryksår I 2014 er der sket mange positive ting. De sagsbehandlende ergoterapeuter har indledt et tættere samarbejde med Lemvig Kommunes sårsygeplejerske. Der har været samarbejde omkring opstart af Kvalicares undervisningsprogram om sår. I samarbejde med Struer og Holstebro Kommuner er der i fællesskab udviklet et elektronisk henvendelsesskema vedrørende trykaflastende hjælpemidler og et evidensbaseret sår scoreskema i Avaleo, som hver kommune benytter i eget regi. Dette betyder, at der sker en positiv udvikling på området og det er muligt at være skarpere på at vælge de bedst mulige hjælpemidler til borgerne, der er i risiko for at få sår eller de der har sår. Faglig udvikling De sagsbehandlende ergoterapeuter har deltaget i Rehab messe for at optimere den faglige viden om nye hjælpemidler, samt deltaget i relevante seminar. Ledende ergoterapeut har deltaget i lederkursus på diplomniveau og bestået følgende: ledelse og organisation samt strategisk ledelse Medarbejder situation Lisbeth Nielsen har søgt uddannelsesorlov i et år. Hun har ved udgangen af 2014 opsagt sin stilling. Der har været ansat en vikar i stillingen i 2014. Arbejdsopgaver og vision 2015 32

Tryksårsprofylakse Videreudvikling området Udbud og Implementering af velfærdteknologiske hjælpemidler Ledende ergoterapeut Lene Gundelund Jensen SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Status og perspektivering fra sundhedsfremme og forebyggelsesenheden. Indledning: Sundhedsfremme og forebyggelsesenheden arbejder ud fra sundhedsloven, sundhedsaftalerne og Lemvig Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken skal revideres i 2015, og de første forberedelser er gjort i december, hvor der blev afholdt en temaeftermiddag om sundhed med kommunalbestyrelsen. Der er indgået nye sundhedsaftaler for 2015 2018. De nye sundhedsaftaler indeholder mange nye tiltag og er fundamentet for en ny forståelse af det tværsektorielle sundhedssamarbejde. Et par af de væsentligste aftaler er: På borgerens præmisser er det overordnede mål for sundhedsaftalen. Det betyder bl.a. inddragelse og aktiv deltagelse fra borgeren og pårørende i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Sundhedsløsning tæt på borgeren og mere lighed i sundhed. I løbet af de sidste to år har Sundhedsstyrelsen udarbejdet 11 forebyggelsespakker. Formålet med forebyggelsespakkerne er, at de skal bidrage til at styrke folkesundheden gennem en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne, og give faglige anbefalinger til kommunernes forebyggelsesindsats. De retter sig mod alle borgere i kommunen både raske og syge. De har tværgående temaer, som skal være med til at reducere ulighed i sundhed, bekrive at sundhed skal gå på tværs, have fokus på borgerinddragelse, men også rette sig mod bestemte målgrupper. Temaerne er: Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mental sundhed, Seksuel sundhed, Solbeskyttelse, Mad og måltider, Indeklima i skoler, Stoffer, Overvægt og Hygiejne. I 2013 har der i kommunalbestyrelsen været en drøftelse af, hvilke forebyggelsespakker der skulle arbejdes med først, og det blev dem som ligger sig tættest op ad indsatserne i sundhedspolitikken, dvs. Alkohol, Tobak, Fysisk aktivitet, og Mad og måltider og herunder også overvægt. Der er nedsat en styregruppe med fagchefer, som har arbejde med kortlægning af implementeringen af forebyggelsespakkerne, mhp. at få dem med som indsatsområder i den nye sundhedspolitik. Sundhed berører mange af kommunens politikområder og på den måde vil de anbefalede indsatser komme til at indgå som en del af de eksisterende kerneydelser. Det forudsætter, at der arbejdes med at få sundhed synliggjort i alle politikker. I efteråret 2014 er der lavet en evaluering af sigtepunkterne i sundhedspolitikken, resultaterne er baseret på sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2013. Sundhedsfremmeenheden indgår i den nye struktur på arbejdsmarkedsområdet i rehabiliteringsteamet i forhold til fleksjob, førtidspension og ressourceforløbs sager. Det er godt for borgerne, at få deres sag belyst i et bredere perspektiv, men det tager nogle ressource i 33

sundhedsfremme teamet. Der skal afsættes ca. en dag hver 3. uge plus forberedelsestid til området. I 2014 har sundhedsfremme søgt puljemidler fra partnerskabspuljen, til to projekter: Sundhed der bevæger, sundhedsfremme på private arbejdspladser, hvor vi fik 1.5 mill. frem til juni 2017. Samskabelse, unge og alkohol, hvor vi har fået 270.000 kr. frem til 31/12 2016. Det tredje projekt vi har fået midler til er fra Storeryger puljen (Sats puljen), hvor Vest klynge kommunerne er gået sammen om, at vil lave en målrettet indsats for borgere der ryger meget. Der er ansat en fælles projektleder, projektet løber frem til 31/12 2017. Midler: 5.950.000 kr., til deling i de 6 kommuner. Sundhedsfremme og forebyggelsesenheden har tre fastansatte medarbejdere på 37 timer, 1 fastansat medarbejder på 30 timer, 1 medarbejder på 30 timer i en projektstilling frem til 30/6 2017 (Sundhed der bevæger), samt en medarbejder på 6 timer i skånejob. I beretningen vil jeg komme ind på, hvilke mål vi har nået i år, og hvilke mål og visioner for 2015. Sundhedspolitik. Der er udarbejdet en evaluering af sigtepunkterne i sundhedspolitikken, som har været fremlagt i Social og Sundhedsudvalget i november 2014, så derfor vil den ikke berøres nærmere her. Processen omkring udarbejdelse af en ny sundhedspolitik er så småt gået i gang, og det forventes at en ny sundhedspolitik er klar omkring maj måned 2015. Ernæring og overvægt På kostområdet arbejdes der målrettet med sigtepunkterne fra Lemvig kommunes sundhedspolitik samt på baggrund af Lemvig kommunes kost-og måltidspolitik for alle områder. Indsatser i drift for 2014, samt fremadrettet 2015 Vægtstopkurser for voksne borgere med et BMI >30. Individuelle kostvejledningsforløb med kontrolvejninger på TANITA-vægt for voksne borgere med særlige behov. Familiebaseret kostvejledning. I samarbejde med sundhedsplejen (eller anden kommunal afdeling) tilbydes kostvejledning til familier, hvor et eller flere børn har en ugunstig vægtudvikling (overvægt samt undervægt). Støtte til de kostansvarlige i institutionerne igennem Erfa-gruppe. Samarbejde med idrætshaller, omkring sundere mad i idrætslivet. Undervisning i ernæringsrigtig mad på kommunens lærings- og mestringsforløb for borgere med kronisk sygdom særligt for diabetes-, KOL-, og hjertepatienter. Støtte til kommunens Tryghedshotel for patienter med behov for særlige ernæringshensyn. Indsatser i projekt for 2014 Særligt tilrettelagt Vægtstopforløb for brugere på Kærhuset. 34

Afholdelse af valgfag Hip2BeeFit som en del af valgfagstorsdag i folkeskolen, 6.-8.klassetrin. Fokus på det brede positive sundhedsbegreb, bestående af teori, fysiske aktiviteter og praktisk madlavning 1. Sundhedsforløb for HG i samarbejde med Lemvig Gymnasium. Fire lektioner (plus opstartsmøde, samt 2 opfølgninger) med fokus på ernæring og spisevaner. Bestående af projektarbejde og praktisk madlavning. Madklub for børn, frivilligbaseret (forankret i sundhedsfremme og forebyggelse, styret af Ungdommens Røde Kors) Nye indsatser i 2014 og fremadrettet 2015 Tværfagligt samarbejde med sundhedsplejen, for børn og familier ved ophold på julemærkehjem. Tilbud til familierne omkring støtte og fastholdelse før og efter ophold på julemærkehjem (forankret i sundhedsplejen). Åben Vejning uden tidsbestilling, 1. onsdag i måneden kl. 10-11 og 3. onsdag i måneden kl. 16-17 for borgere i eller efter forløb i sundhedsfremme regi. Tanker fremadrettet på ernærings- og overvægtsområdet Vi oplever et øget behov for ernæringsvejledning med problematikker som fejl- eller underernæring/undervægt. Dette primært hos ældre og syge borgere samt unge piger. Det fremadrettede fokus på ernærings- og overvægtsområdet vil i 2015, yderligere tegne sig efter den nyreviderede Sundhedspolitik. Rygning Kommunen har en aftale med Lemvig Apotek om, at de har 3 rygestop hold om året, og så har sundhedsfremme de resterende og de individuelle forløb. Der har i 2014 ikke været så mange på holdene. Som tidligere omtalt er Lemvig Kommune med i projektet for Storrygere som løber frem til december 2017. Formålet med projektet er at nedbringe antallet af storrygere og dermed begrænse omfanget af tobaksrelateret sygdom, samt at mindske den sociale ulighed, der gør sig gældende i forhold til rygning. Der skal udvikles en metode til opsporing af storrygere på baggrund af erfaring og evidens. Metoden til opsporing af storrygere på tværs skal indebære en aftale om kort rådgivning om rygestop i kommunalt regi, på sygehusene samt i almen praksis. Der etableres et kompetenceudviklingskursus i kort rådgivning blandt relevante sygehusafdelinger samt i almen praksis og frontpersonale i kommunen primært på social-, beskæftigelsesog sundhedsområdet. Borgerene, der deltager i de tilrettede rygestopforløb, vil få tilbud om rygestopmedicin, dette udleveres i kortere perioder ad gangen, hvorved borgeren bliver fastholdt som betingelse for at få næste udlevering af rygestopmedicin. 2 1 Formålet med valgfaget var at sætte fokus på hvordan sundhed dækker over meget mere end blot vægt og muskler. Eleverne har i forløbet prøvet forskellige aktiviteter som boksning, Zumba/Bokwa og konditions-/styrketræning, lært om kroppens behov for energi og næringsstoffer, hvordan vores sociale liv og sindstilstand har indflydelse på vores fysiske velbefindende, samt arbejdet projektorienteret, teoretisk og praktisk i køkkenet, med emner inden for sundere madalternativer, sunde og usunde vægttabsforløb og øgning af muskelmasse. 35

Udover projektet vil der også blive arbejdet med rygestop til unge. Der har i år været et kursus på Fenskær Efterskole, da skolen havde problemer med at der blev røget i gamle huse rundt omkring skolen mm. Kurset bevirkede, at et par elever blev røgfri, men det er svære oddes de unge har med sig, blandt andet når der ryges meget i deres eget hjem og de får foræret cigaretter af deres forældre. Det er jo en overvejelse, om man skal indføre røgfri arbejdstid, som man har i nogle kommuner Alkohol Som det ses af evalueringen af sundhedspolitikken, er der arbejdet med alkoholpolitikker på mange områder. Men der kan stadig gøres mere for at nå grundniveauet i forebyggelsespakkerne, bl.a. på unge-området som der nu starter et projekt op om. Samskabelse, unge og alkohol. Lemvig Kommune har sammen med 5 kommuner, KL, A&S, Kræftens bekæmpelse og Tryg Fonden fået midler til en indsats for at udskyde unges alkoholdebut samt mindske den mængde alkohol, de unge indtager. Projektets ledelse varetages af Ungdomsgården, og sundhedsfremme er med i styregruppen. Formålet med partnerskabsprojektet SUA er at udskyde unges alkoholdebut og nedsætte unges alkoholforbrug ved lokal samskabelse. Dette opnås ved at igangsætte lokale aktiviteter om unge og alkohol i samarbejde med frivillige og civilsamfund. Projektet er først lige startet, så der er ikke de store erfaringer endnu. I ældreområdet gives der støtte til beboere og borgere i ophør af alkoholindtagelse eller at minimere indtagelsen. Ligesom det jo er et tilbud til alle borgere om relevant behandling for alkohol- og/eller stofmisbrug. Motion Evalueringen af sundhedspolitikken viser, at der arbejdes målrettet med motion i forhold til sigtepunkterne. Der er flere projekter sat i værk - man har lavet Fritidsslusen, som er et samarbejdsprojekt mellem Lemvig Kommune, Working in Lemvig, Idrættens Fællesråd og DGI. I et tæt samarbejde med foreningerne vejledes børn og unge i kommunens mange fritidstilbud. Målgruppe er hovedsagelig børn og unge, der ikke allerede er tilknyttet det etablerede foreningsliv. Lemvig Kommune har igennem projektet Lemvig Lettere for alle samarbejdet med DGI og nogle af kommunens idrætsforeninger om at tilbyde målrettede motionshold for borgere med overvægt og præ-diabetes, og prøvet at fastholde borgerne i nye vaner. Projektet blev afsluttet her i 2014, hvor der er lavet en separat evalueringsrapport hvis hovedkonklusion var: Projektet viser i sin helhed hvor vanskeligt det er at hjælpe bestemte borgergrupper med fastholdelse af et sundere fysisk aktivt liv, når katalysatoren er potentiel eller truende sygdom. Med andre ord, at motivationen drives af skal og bør og ikke af et kan og lyst. 2 Se hele projektbeskrivelsen på hjemmesiden 36

Projektet har vist at tryghed, bestående af forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfulhed er den vigtigste faktor, når fastholdelse skal virke. Det har ligeledes vist at det frivillige foreningsliv og kommunale tiltag kan samarbejde, men at det kræver stor fleksibilitet, vedholdenhed og at det kræver ildsjæle i foreningerne der bakkes op af foreningsbestyrelser. For kommunen kræver det et stort kendskab til og en skarp differentiering af hvad foreningerne kan tilbyde og magter, således borgerne får oplevelsen af sammenhæng og hermed får mulighed for at generere det overskud der skal til, for at borgerne kan generere mere sundhed, via fysisk aktivitet i foreningslivet. For foreningerne kræver det nytænkning gående fra forretningstænkning til et ansvar for folkesundheden - tænkning. Det kræver opbakning fra hele foreningen inkl. bestyrelsen. Det kræver anderledes økonomitænkning fra kontingent til ad hoc betaling; anderledes holdtænkning fra kontinuerlige hold frem for sæson hold. Det kræver forståelse og en stor rummelighed for ustabile deltagere og, at den enkeltes deltagelse får fokus frem for den enkeltes progression. Det, at leve med en kronisk sygdom er beskrevet af Wind (2008), som argumenterer for, at mennesker, der lever med kronisk sygdom, må navigere i et paradoks, der handler om anerkendelse af at leve et almindeligt, værdigt liv og samtidig være kronisk syg. Mennesker der lever med kronisk sygdom oplever på den ene side, at hvis andre anerkender dem som kronisk syge, så anerkendes de ikke som almindelige mennesker, der lever værdige liv, men er udelukkende stakkels kronisk syge mennesker. Hvis andre på den anden side anerkender dem som almindelige mennesker, så sker det på bekostning af en manglende anerkendelse af, at de lever med kronisk sygdom, og hvad det betyder af daglige smerter, bevægelsesindskrænkning, behov for hjælp til dagliglivets gøremål, behov for at tage daglig medicin, bivirkninger, udtalt træthed og sygdommens, stadige fluktuation og progression. På denne måde hænger opfattelsen af kronisk sygdom uhjælpeligt sammen med forestillinger om, hvad det vil sige at være et menneske og muligheden for at leve et godt liv. Det er i dette skisma foreningerne fremover skal navigerer i og her finde sit fodfæste. Skolerne arbejder med mange og forskelligartede muligheder for motion og bevægelse i elevernes skoledag. Bl.a. i form af aktive pauser i timerne, fælles morgengymnastik eller gåture. Den nye skolereform har gjort bevægelse til en obligatorisk del af skolen. Der skal daglig indgå 45 minutters bevægelse i skemaet. Det vides ikke helt hvordan det går, men håbet er at det er sjovt og godt for børnene, så både indlæring og konditionen bedres. Sundhedsfremme har som tidligere beskrevet haft et valgfag, hvor motion også var en del af faget. En del af kommunens medarbejdere har deltaget i kampagnen tæl skridt. Vi har afholdt Store cykeldag søndag den 15. juni. 2014, hvor turen begyndte fra Lemtorpskolen i Lemvig til Aa-Mølle ved Nissum Bredning, hvor vi fik en fortælling om Aa-Mølle. Byrådsmedlem Elisabeth Moltke, medlem af Social og Sundhedsudvalget samt Teknik og Miljøudvalget bød velkommen og cyklede med på turen. Turen var arrangeret i samarbejde med lokalafdelingen af Dansk Cyklistforbund. Desuden har vi deltaget i Vi cykler på arbejde også et samarbejde med lokalforening af Dansk Cyklistforbund, der deltog 9 hold fra hele kommunen. 37

Projekt Sundhed der bevæger vil gennem partnerskaber med private virksomheder sætte fokus på motion i og uden for arbejdstiden, projektet er så nyt endnu at der ingen erfaring er. Mental sundhed Hvis vi ser på sundhedsstyrelsens definition på Mental sundhed rummes der to elementer: Dels en oplevelsesdimension: At opleve at have det godt, at være overvejende glad, i godt humør og tilfreds med livet. Og dels en funktionsdimension: At kunne klare dagligdags gøremål, som fx at købe ind, lave mad, gå på arbejde eller i skole, indgå i sociale relationer og at kunne håndtere de forskellige udfordringer, som en almindelig dagligdag kan byde på. Det er også de dimensioner der arbejdes med i Lemvig Kommune, den måde vi er sammen på, psykisk arbejdsmiljø, jævnfør evalueringen. I det nye projekt Sundhed der bevæger arbejdes der med mental sundhed. Målet er: Flere voksne skal trives og have god mental sundhed 3 Tiltag for borgere med kronisk sygdom i 2014 I forhold til borgere, der allerede har erhvervet sig kronisk sygdom, har Lemvig Kommune igen i år tilbudt Lærings- og mestringsforløb med henblik på, at hjælpe til et liv hvor de kan lære at leve med deres sygdom og mestre deres tilværelse. Der er således nu patientforløbstilbud for borgere, qua retningslinjerne i forløbsprogrammerne overholdende de kliniske retningslinjer. Tilbuddene i 2014 bestod af følgende sygdomsspecifikke hold: KOL, Diabetes type 2, Kræft, Hjerte-kar sygdomme, Lænde-ryg På tværs af kronisk sygdom 4 Der findes i dag evidens for, at borgere der lærer at mestre deres sygdom øger livskvaliteten og reducere deres indlæggelser. Effekten af deltagelse på vores forløb viser ligeledes god effekt 5. Resultaterne af de samlede indsatser overfor borgere med kroniske sygdomme, afspejler sig i undersøgelsen Hvordan har du det? udgivet i 2014. Om end Lemvig Kommune stadig skiller sig ud og har mange borgere med en kronisk sygdom, ses der dog en udvikling imod færre syge borgere. 3 Regeringen 2014, Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år 4 Borgere med andre kroniske sygdomme end ovenstående. 5 Se eksempel på graf længere fremme i rapporten. 38

Fra 2010 til 2013 ses således en stagnation eller reduktion af borgere med følgende kroniske sygdomme: luftvejslidelser, allergier, slid og leddegigt, knogleskørhed, migræne, stær, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekramper og blodpropper i hjertet. Der ses en lille stigning ved sygdommene blodpropper i hjernen, kræft, diskusprolaps og tinnitus. Sundhedsfremme har i 2014 afholdt 15 forløb 6, og der har været godt 200 borgere igennem forløbene. Og vi har haft ca. 290 borgere inde til afklarende samtaler. Da vi i dag kun tilbyder to hold årligt, er der fundet et stort behov for en hurtigere indsats, således, at motiverede borgere kan imødekommes prompte. Der er derfor etableret, ad hoc træning i form af almindelig fysisk træning, varmtvandsbassin samt Mindfullness. Holdene her supplerer patientforløb ikke rummer. Eksempel for et parameter for mestring af sygdommen (her KOL) Oplevelse af sammenhæng: Selvvurderet helbred: 6 12 patientuddannelsesforløb + 3 mindfullness forløb 39

Lemvig kommune har valgt at fortsætte en forløbskoordinationsindsats for patienter med kronisk sygdom. Forløbskoordinatoren har fokus på forløbsprogrammerne og udvikling af disse, borgerne, samarbejdet med praktiserende læger, regionen og foreningerne i området. Det er et område, hvor der kommer løbende tiltag og disse implementeres efterhånden. Lemvig Kommune deltager i et projekt med Holstebro og Struer kommuner omkring målrettet kompetenceløft, teknologi- og dataunderstøttelse i Nordvestjylland. Sundhedsfremme deltager i delprojektet Udvikling af mestringsstrategier for borgere med Kol. I projektet afprøves telemedicinske løsninger. Virtuel træning for borgere med KOL Pr. 1. maj 2014 har Sundhedsfremme og forebyggelse under Lemvig Kommune deltaget i et projekt om virtuel træning til borgere med KOL. Projektet varer et år og giver dermed et godt indblik i hvilke udfordringer målgruppen udsættes for i forhold til træningen i løbet af et år. Vi ved således at det er en udsat målgruppe, der er meget påvirkelige af årstidernes skifte. Målgruppen for deltagelse i projektet er borgere med KOL, der har været på Lærings- og mestringsuddannelse. Der blev trukket lod mellem interesserede borgere fra patientforløbet KOL forår 2014. Da der ikke var interesserede borgere nok fra dette hold, gik vi tilbage og kontaktede borgere fra forrige hold. I alt 17 borgere tilmeldte sig projektet. Ud af dem indgik 8 i interventionsgruppen og 9 i kontrolgruppen. I starten af projektet er der en individuel samtale med alle deltagerne. Til samtalen er der for alle borgerne en snak om deres målsætninger for den kommende periode, samt en 6 min. gangtest og en 30 sek. rejse og sætte sig test. Testen giver et billede af borgerens aktuelle gangdistance og dermed udholdenhed og rejse og sætte sig testen giver et billede af borgerens styrke i benene. For borgere i interventionsgruppen er der desuden en forventningsafstemning af træningsmængden samt øvelsesvalg. Interventionsgruppen fik udleveret en skærm, og der blev for hver borger lagt et individuelt træningsprogram ind. Det er valgfri hvor mange gange borgeren vil træne om ugen, og hvor mange øvelser træningsprogrammet skal indeholde. 40