Fremtidens designpolitik Visioner og muligheder

Fremtidens designpolitik Visioner og muligheder

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 1 En dansk designpolitik En dansk designpolitik skal fokusere på design som vækstdriver. Den skal have som sigte at skabe vækst i dansk erhvervsliv gennem nye produkter, nye services, nye forretningsmodeller og nye markeder. Den danske designtradition har en menneskelig tilgang til at løse problemer, skabe systemer og understøtte udvikling, som en dansk designpolitik også bør holde i fokus. Den nye designpolitik skal tilpasses samfundets og erhvervslivets behov for en bred vifte af innovative designkompetencer, som tager højde for udviklingen i designbranchen og potentialet i udvidelsen af designbegrebet. Der skal udvikles en politik, der skaber de bedst tænkelige vækstvilkår for både materielt og immaterielt design, og som sætter fokus på udvikling af nye forretningsmodeller. Designpolitikken skal udformes på baggrund af den globale konkurrencesituation og på baggrund af resultater, viden og erfaringer fra tidligere designpolitikker. Den nye designpolitik skal styrke dansk designs positionering i såvel private som offentlige virksomheder som en væsentlig vækst- og konkurrencefaktor, der kan understøtte regeringens målsætning om, at design skal bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser. Den nye designpolitik skal understøtte Danmarks styrkepositioner og udviklingen af Danmark som designsamfund. De komplekse globale og hjemlige problemstillinger åbner op for nye markedsmuligheder, som Danmark kan få del i, hvis vi i den nationale designstrategi har fokus på at styrke Danmark som designsamfund. Qua det danske uddannelsessystem, opdragelsesprincipper og samfundsmodel, det historiske demokrati og velfærdssamfund er danskerne generelt gode til at sætte mennesker i centrum. Netop denne egenskab efterspørges i højere og højere grad af de store private og offentlige markeder, der i disse år globaliseres, demokratiseres og løftes fra fattigdom op i middelklassen i den omgivende verden. Den efterspørges, når transport-, renovationsog forsyningsudfordringer skal løses i verdens nye millionbyer. Når de store nye markeder skal have millionvis af ældreboliger, børnepasningssystemer, -bygninger og -services samt madleverancer til ældre på grund af ændrede familiestrukturer. Når nye demokratier efterspørger både selve valgsystemet, det grafiske valgdesign, kommunikationsløsningerne, distributionsservices, stemmebokse og stemmesedler, eller når der skal laves nye løsninger til det enorme nødhjælpsmarked og når fremtidens eco-societies bliver afhængige af bæredygtige energiløsninger. At udvikle og forfine disse styrkepositioner kræver bl.a., at Danmark bedriver designforsk- DANSKE DESIGNPOLITIKKER SIDEN 1996 Danmark var blandt de første lande i verden, der udformede en designpolitik. Den første danske designpolitik blev opdateret under overskriften Danmark tilbage i verdens- fremlagde regeringen Visionsudvalgets anbefalinger i rap- Temaerne uddannelse, kompetencer, erhvervspotentiale og Danmarks internationale position har været tilbagevendende i alle tre designstrategier. DESIGN SOM VÆKSTDRIVER er vigtigt for virksomhedernes fremtidige konkurrenceevne. med design. Kilde: Rundspørge blandt 60 danske virksomheder HVAD ER DESIGN? Design er en disciplin, der ud fra en helhedsorienteret forståelse af en opgave eller et problem former materi- færdige koncepter og formgivningsløsninger, der giver mening og skaber værdi for brugere. Design is about giving form, organization, and order Everyone designs who devises courses of action Design is the human capacity to make and shape our enviroment in ways that satisfy our needs and give

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 2 ning på internationalt niveau og uddanner stærke designfaglige kompetencer, der kan indgå i tværfaglige teams, hvor der udvikles såvel immaterielle som materielle løsninger i form af både konkrete produkter, systemer og services samt processer, som er bæredygtige og forbedrer livet for mennesker. Den nye designpolitik skal understøtte, at design er ét af de ord, der karakteriserer Danmark i forhold til andre lande. Designpolitikken skal etablere et ståsted og åbne mulighederne for et lille lands kreative håndtering af samfundsudviklingen. Den nye designpolitik er en bekræftelse af, at design har en særlig betydning for dansk erhverv og kultur, vores identitet og selvopfattelse. Dansk design står fadder til unikke immaterielle løsninger, industrielle kvalitetsprodukter og fysiske genstande, som vi omgiver og identificerer os med. På den måde adskiller vi os fra resten af verdens kulturer og lande, og det skal vi udnytte kommercielt og samfundsmæssigt.

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 3 De 3 indsatsområder Den nye designpolitik bør stille skarpt på 3 indsatsområder : designuddannelse og forskning Designpolitikken skal sikre de rammevilkår, som kan styrke og udvikle de konkurrencemæssige fordele og styrkepositioner, vi som et humant samfund med stærke designværdier har opbygget gennem årtier. PÅ HVILKE OMRÅDER HAR DET AT ARBEJDE MED DESIGN GIVET RESULTATER? styrke vores innovationsindsats Design har forbedret de interne arbejdsgange og samarbejdet mellem de forskellige enheder Løbende inddragelse af design har været med til at reducere omkostningerne Kvaliteten af vores produkter og/eller serviceydelser er blevet bedre Virksomhedens Det har styrket virksomhedens position på eksportmarkeder Virksomheden har oplevet et større salg internationale markeder 80% 70% 75% 60% 54% 54% 48% Det er helt afgørende, at de tre indsatsområder tænkes sammen, og at de konkrete initiativer på hvert område understøtter en samlet strategi og indsats for design som vækstdriver. Alle tre indsatsområder består af fem konkrete policy forslag. 20% 15% 0% MED HVOR STOR EN ANDEL ER SALGET FORØGET? 1 10 procent Over 10 procent Ved ikke 60% 52% 20% 17% 0%

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 4 Første indsatsområde Et stærkt erhvervsliv og en konkurrencedygtig designbranche bygger på, at de danske designuddannelser og den danske designforskning er i international klasse. Danske designuddannelser skal uddanne metodestærke designere med T-formede kompetencer dvs. dybe specialkompetencer i design koblet med kompetencer til at arbejde tværfagligt og kondensere ny konkret viden herunder kommercialisere deres designviden. Det vil sige, at de danske designere skal være stærke på deres kernefagligheder formgivning, konceptualisering, problemløsning og procesfacilitering og samtidig skal de kunne arbejde tværfagligt og med forståelse for forretning. Dansk designforskning skal fokusere på at understøtte de danske styrkepositioner inden for systemløsninger, velfærdsløsninger, bæredygtighed samt produkt- og servicedesign. T-SHAPED PEOPLE T-shaped people : The vertical aspect of the T represents depth, and the horizontal bar is breadth. So a T-shaped person has basic literacy in a relatively broad domain of relevant knowledge along with real depth of competence in a much narrower domain. Like Rome, several ways lead to design: 1 Design skal på linje med innovation, innovative processer og innovative arbejdsformer integreres i undervisningen gennem hele uddannelsessystemet, også i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, således at de unges kendskab til værdien af design og designhistorie styrkes. Et eksempel kunne være en national Design to Improve Life Challenge på folkeskolerne og gymnasierne, hvor eleverne arbejder med løsningerne på en dansk samfundsudfordring. Those that work with design in businesses, institutions and public sector Those working with design as a primary profession in the broadest sense 2 Mobiliteten på tværs af uddannelserne skal styrkes. De studerende skal have bedre muligheder for at sammensætte deres uddannelser på tværs af institutionerne. En forudsætning for en styrket mobilitet er viden. Der skal derfor gennemføres en grundig mapping af de videregående designuddannelser med angivelse af indhold, kompetencer og efterfølgende beskæftigelse. En mapping bør have den enkelte studerendes muligheder i centrum og inkludere private institutioner som Copenhagen Institute of Interaction Design. 3 Designuddannelserne skal være baserede på kritisk masse og være karakteriserede ved stærke uddannelsesmiljøer og forskningsbaseret undervisning. For at styrke kvaliteten på kandidatuddannelserne skal der stilles højere krav til optagelse på kandidatuddannelserne på designskolerne. (policy forslag 4 & 5 på næste side)

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 5 4 Center for Designforskning videreføres som selvejende institution på finansloven. Centerets primære opgaver er at sikre samarbejde og forskningskoordinering mellem kunstneriske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, uddannelse og forskning på universiteterne og professionsbacheloruddannelserne inden for design og innovation i Danmark og i udlandet. Herunder koordinering og udbud af master- og ph.d.-uddannelse inden for designfeltet samt sikre erhvervslivets adgang til den nyeste forskning på området. 5 Danmark skal satse strategisk på designforskning. Der skal etableres et design- og innovationsforskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd, som fokuserer på og udbygger danske styrkepositioner. Center for Designforskning skal understøtte forskningsprogrammet ved bl.a. målrettet at arbejde for tiltrækningen af internationale midler og ressourcer til dansk design- og innovationsforskning.

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 6 Andet indsatsområde Designs rolle er under forandring - fra primært at være materielle løsninger i formgivning og æstetik til også at omfatte immaterielle og strategiske designløsninger. De globale udfordringer har åbnet mulighederne for, at design og designtænkning kan gøre en forskel i såvel små som store sammenhænge. Både den private og offentlige sektor skal i højere grad se design som en dansk styrkeposition, hvor vi differentierer os på de globale markeder ved at levere løsninger, der er baserede på brugerinvolvering, kvalitet, effektivitet, produkter med værdi, formgivning, æstetik, service og oplevelse. En helt unik mulighed ligger i Danmarks mulighed for positionering via en menneskelig tilgang til løsninger dette er der meget få andre lande, der mestrer i samme klasse. PÅ HVILKE OMRÅDER ARBEJDER VIRKSOMHEDEN MED DESIGN? 100% 90% 80% 70% Idéudvikling Produktudvikling Forretningsstrategi Produktion 92% Service Marketing & kommuniktation Salg 77% 60% 56% 1 Den offentlige sektor har potentialet til at blive en afgørende spiller ved at styrke den efterspørgselsbaserede designudvikling i danske virksomheder. Redskaberne er funktionsbaserede udbud, fokus på totalomkostninger, prioritering af udviklingsprojekter i forbindelse med indkøb og fokus på proces og brugerfunktionalitet. 20% 0% 42% 33% 25% 38% 2 De store offentlige investeringer hospitalsbyggerier, skolerenoveringer, infrastruktur m.m. skal inkludere en design- og innovationsplan, som sikrer, at dele af investeringen og projektet fokuserer på at skabe innovative designløsninger. Der skal i store offentlige byggerier være et krav om, at der skal laves showcases på danske second to noneløsninger til eksport og en tilgængelighed til, hvorledes disse områder kan understøtte innovation i erhvervslivet. Integrerede udviklingsprojekter vil skabe en efterspørgsel efter nye produkter og services fra virksomhederne, som igen kan understøtte den enkelte virksomheds internationale markedsposition. 3 Den danske designindsats bør integreres i regeringens erhvervspolitik ikke mindst i forhold til de danske styrkeområder. Mens andre lande bliver dygtigere til at designe selv, kopiere produkter og fremstille dem med markant lavere omkostninger, har Danmark særlige forudsætninger for at tillægge produkterne service og oplevelser samt at tilbyde løsninger inden for bæredygtighed, velfærd, system og proces samt brugerinddragelse. (policy forslag 4 & 5 på næste side)

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 7 4 Regeringen skal med udgangspunkt i en drøftelse med de relevante interessenter udarbejde en strategi for dansk tilgang til IPR, ophav, royalties og mærkevarebeskyttelse samt de nye muligheder i open source. 5 Designpolitikken bør indeholde handlingsplaner for, hvordan design bliver løftet op i værdikæden. Dels ved at lave analyse af, hvordan design kan anvendes som et egentligt konkurrenceparameter i den internationale konkurrence dels ved at udvikle konkrete modeller for, hvordan man måler designs effekt. HVAD ER DE VÆSENTLIGSTE BARRIERER FOR, AT DIN VIRKSOMHED IGANGSÆTTER ELLER INTENSIVERER ARBEJDET MED DESIGN? Vi har begrænset tid og ressourcer til rådighed Det kan være svært hente viden og værktøjer om brug af design Vi har svært ved at måle værdien af at bruge design i vores forretning Vi har svært medarbejdere med de nødvendige kompetencer Vi har brug for mere information og rådgivning udefra (f.eks. fra designbureauer og virksomheds- større udbytte af design Omkostningerne ved brug af design står ikke mål med udbyttet Ingen væsentlige barrierer 60% 55% 20% 12% 21% 7% 9% 5% 0%

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 8 Tredje indsatsområde Dansk design skaber oplevelser, identifikation og merværdi og hviler på stærke værdier, traditioner og kompetencer, og dansk design har igennem årtier nydt godt af at være et af verdens stærkeste designbrands. Den position skal udbygges. Der er behov for en opdatering af det danske designbrand til en dansk styrkeposition, der kan tiltrække investering, talent, viden og netværk til Danmark. Dansk design skal være synligt på de internationale markeder. Nøgleordene er kommercielle vækstmuligheder for dansk design og åbning af døre til nye markeder. Branding af Danmark skal skabe et klart billede af Danmark som et designsamfund og dermed bidrage til at tiltrække talenter, investeringer, viden og netværk til Danmark. 1 INDEX: skal sikres en langsigtet finansiering, der i højere grad muliggør en strategisk udvikling af organisationen. Opgaven for INDEX: er at brande Danmark og danske designværdier i udlandet, tiltrække internationale netværk, investering og ny viden til Danmark og åbne adgangen til nye markeder for designbranchen. INDEX: skal indgå i den samlede markedsføring og branding af dansk design, og INDEX: kan med fordel styrkes som et globalt udstillingsvindue for danske virksomheder. 2 Danske designuddannelser skal i højere grad tiltrække internationale studerende, undervisere og forskere til Danmark ved i samarbejde mellem designbranchen, INDEX:, designskolerne og universiteter at etablere sommerskoler i Danmark. PÅ HVILKE OMRÅDER BØR DEN OFFENTLIGE INDSATS FOR AT FREMME BRUGEN AF DESIGN FOKUSERES? 60% 20% 0% Der er behov for en markedsføringskampagne, som øger kendskabet til værdien ved brugen af design Der er behov for en økonomisk gulerod til virksomheder, der gerne vil prøve kræfter med strategisk design (eksempelvis tilskud til små virksomheders køb af eks- Det er vigtigt med til forskning i design og innovation (eksempelvis designledelse, in- Uddannelsesinstitutionerne skal uddanne dygtige - Der er et stort potentiale at hente i designpartnerskaber (eksempelvis kunne opførelsen af de nye supersygehuse med fordel indeholde et of- vægt på innovation og designløsninger, når den køber ind hos private leverandører for at fremme brugen af design 22% 41% 26% 55% 21% 33% 17% 3 Copenhagen Design Week skal erstattes af den årlige begivenhed Danish Design and Business Days. Med Dansk Design Center i spidsen skal Danish Design and Business Days være en meget præcis markedsføring og match-making overfor en nøje kortlagt gruppe af internationale investorer, virksomheder og offentlige beslutningstagere, der er købere/ potentielle købere af designydelser. Danish Design and Business Days vil på fire dage afholde BtB-møder, besøge virksomheder, afholde workshops og forelæsninger på højt niveau, besøge uddannelsesinstitutioner og afholde sociale events. (policy forslag 4 & 5 på næste side)

FREMTIDENS DESIGNPOLITIK VISIONER OG MULIGHEDER 9 4 Designindsatsen på konsulater og ambassader skal intensiveres, således at de får større viden om dansk design. I samarbejde med Invest in Denmark, designbranchen og Eksportrådet skræddersy s programmer, som tiltrækker investeringer og internationale virksomheder med henblik på, at de placerer design- og kompetencecentre i Danmark. En mulighed kunne være at etablere en designambassadørfunktion på konsulater og/ eller ambassader i BRIKSlandene. 5 Dansk Design Center udarbejder en samlet opdateret fortælling om det danske designsamfund, herunder de danske designikoner, men i lige så høj grad virksomhedsprodukter, innovative systemløsninger m.m., som kan kommunikeres og præsenteres på alle globale markeder og i alle tilgængelige medier, der spænder fra film og udstillinger til pressearbejde og online kommunikation. Fortællingen skal bidrage til den overordnede internationale branding af dansk design eksempelvis i regi af Eksportrådet, ligesom fortællingen skal kunne følge INDEX: udstillingen rundt i verden. ter på designområdet. Fælles for os er, at vi tror på design som en vækstdriver og som et redskab til at skabe værdi og øget dansk konkurrenceevne på den globale scene.