DANSK El-FORBUND MUNDTLIG A-KASSEBERETNING NÆSTFORMAND JAN JENSEN DEF Kongres 2014
MUNDTLIG A-KASSEBERETNING NÆSTFORMAND JAN JENSEN Velkommen til alle delegerede, ja til alle deltagere på forbundets kongres, som nu også er med på a-kassens delegeretmøde Opsamling fra sidste delegeretmøde På vores delegeretmøde for 4 år siden i 2010, handlede min beretning primært om, hvor vigtigt det er, at vi er en faglig a-kasse, og at vores allervigtigste opgave er, at sikre vores arbejdsløse kolleger et nyt arbejde hurtigst muligt og en indkomst de kan leve for. Og så skete der noget i 2011. Noget godt. Socialdemokraterne sparkede Venstre ud af førerbunkeren ved valget. Forventningerne var store. Desværre skrumpede forventningerne, da vi konstaterede, at Socialdemokraternes førerbunker stod på et fundament af de Radikale Venstres stemmer. Så ja, Socialdemokraterne og SF kom til magten, men de Radikale blev tungen på vægtskålen. Og hvad værre var: den Dagpengereform, som VK-regeringen havde designet sammen med Dansk Folkeparti, blev besluttet udenom S og SF. Over natten blev perioden et medlem kan få dagpenge halveret, mens kravet til at genoptjene sine rettigheder blev fordoblet. Og ikke nok med det. Efterlønnen fik også et ordentligt drag over nakken. Man ødelagde dagpengesystemet og forringede efterlønnen. Det kan man da kalde en overordentlig arbejder fjendtlig handling Og konsekvenserne for de tusindvis af danskere, der står uden dagpenge er horrible. Så mine budskaber i dag er: Vi skal have arbejdsløse elektrikere i arbejde. Det sker ikke gennem samtalecirkusser, men ved at de får nye kompetencer og redskaber. Vi skal have et dagpengesystem med en ydelse folk kan leve af. Og så skal vi spotte de nye jobåbninger før alle andre. Det sker, når vi kigger op fra cirkulærerne og kommer ud af kontoret. Når vi læser ugeavisen og følger med i hvad der sker i vores by og i nabobyen. Vi skal danne netværk netværk - netværk. Så pump cyklen og tag ud i landet. Hvis ikke vi ved, hvad der foregår, kan vi ikke hjælpe nogen i arbejde. Regnedrengene og deres modeller Men tilbage til dagpengereformen. Finansministeriets regnedrenge havde i lovforslaget trykket på lommeregneren og regnet sig frem til at antallet af medlemmer, der ville mærke ændringerne, ville være omkring 2 4 tusinde arbejdsløse. STYRKE TIL MERE 1
Det fik straks Verner fra A-kassernes Samvirke op af stolen: Langt, langt flere ville miste deres dagpenge. Verner blev kaldt en mørkemand. Men kort efter måtte regeringen sande, at deres skøn på 2-4 tusind var helt forfejlet. Og pludselig hed tallet 17 20 tusind. Men heller ikke dette skøn stod til troende. De seneste tal viser, at det drejer sig om OVER 40.000 medlemmer. Det er dobbelt så mange som vi har i vores a-kasse. I vores a-kasse har 362 medlemmer mistet deres ret til dagpenge. Hvordan betaler de deres husleje? Hvordan får de råd til mad? Vi ved simpelthen ikke hvordan mange af dem klarer sig. Det kan være, de har en ægtefælle der forsøger dem. Måske er nogen så heldige, at de har opsparede penge? De mindre heldige går måske på gaden. Dansk El-Forbund har sammen med vores kolleger i resten af fagbevægelsen arbejdet tæt sammen for at lægge pres på regeringen for at få lempet konsekvenserne af reformen. Det har vi gjort, fordi det hurtigt stod klart, at flertallet stod fast på reformen og den var ikke til at rulle tilbage. Akutpakkerne Presset resulterede i akutpakke 1. Pakken rettede et skarpt lys mod de arbejdsløse. Det gjaldt om at få hanket op i dem. Akutpakke 1 hjalp ikke. Regeringen smed akutpakke 2 på bordet. Nu skulle arbejdsgiverne forpligte sig. De skulle lægge alle deres ledige job op som akutjob. Medlemmer i fare for at miste dagpengeretten, stod først i kø til akutjobbene. Og regeringen gav præmier til de arbejdsgivere, der ansatte arbejdsløse i mere end 6 måneder. Men heller ikke denne pakke battede. Arbejdsgiverne tog det ikke alvorligt. Overlægejob og chefjob blev pludselig til akutjob. Af én indlysende grund: Så kunne de opfylde Mette Frederiksens kvote på 12.500 job. De sørgelige sandheder er, at i april 2013 var der kun 41 akutjob indenfor vores område. Kun 22 var reelle elektrikerjobs. Så effekten var nærmest usynlig. Nu indførte regeringen så Uddannelsesordningen. Og de tilførte en lille finesse: man behøvede ikke være medlem af en a-kasse, for at få ydelsen. Og da mange var presset på pengepungen meldte de sig derfor ud af a-kassen. Sidste skud i bøssen blev Arbejdsmarkedsydelsen. Akutpakke 1, Akutpakke 2, Uddannelsesydelse, Arbejdsmarkedsydelse lappeløsningerne står i kø! Men lapper fjerner ikke huller, de dækker dem kun for en stund. Efter lidt tid, går syningerne op. Først langsomt og pludselig en dag, er lappen løs og bagved gaber det gamle hul. Men har alle lappeløsningerne så slet ikke hjulpet? Jo, akutpakke 2 gav arbejde til 3 ud af vores 362 elektrikere. Vi udbetalte tre præmier. Men flere må da have fået arbejde? 2 STYRKE TIL MERE
Jo da, i jobcentrene og i a-kasserne farer vi rundt og følger lappeløsningernes mange regler. Længe leve bureaukratiet! For øvrigt har Finansministeriets regnedrenge i bemærkningerne til lovforslaget om Arbejdsmarkedsydelsen skrevet, at de forventende at 2/3 af modtagerne ville få den lave sats på 60 % og 1/3 ville få den højere sats på 80 %. Her fik regnedrengene desværre ret. 2/3 af vores medlemmer er endt på bare 60 % af dagpengesatsen. Ved I hvad 60 % svarer til? [KIG OP PÅ PUBLIKUM] 10.595.- kr. om måneden før skat og kontingent. Et beløb som er så lavt at man dårligt kan betale husleje og købe mad. Vi kan ikke være det bekendt!!! De radikales kynisme De Radikales kynisme blev lagt til offentligt skue, da Margrethe Vestager på i 2012 blev konfronteret med, at langt flere mennesker end det de havde lagt op til, ville miste deres dagpenge. Hendes kommentar i TV lød Sådan er det jo! Her viste hun jo klart at det var tal og ikke mennesker det drejede sig om. Hun fik stor kritik for sin udtalelse. Kritikken ændrede dog ikke ved hendes uforsonlige linje i dagpengedebatten. Nu er Margrethe Vestager blevet til Morten Østergaard, men det virker ikke som om det ændrer partiets holdning. Dagpengekommission Dagpengereformen har vist sig at være en katastrofe. Så I år nedsatte regeringen en Dagpengekommission. Det burde være sket allerede tilbage i 2011 / 2012. Kommissionen skal belyse dagpengesystemets enkelte dele. Den består af 3 økonomer, 2 professorer og 1 repræsentant fra henholdsvis LO, KL, FTF og DA. Vi har dette budskab til økonomerne: Det drejer sig ikke om tal i et regneark. Det drejer sig om levende og rigtige mennesker!! Selvfølgelig har vi i Dansk El-Forbunds arbejdsløshedskasse bidraget med forslag til et bedre og mere tidssvarende dagpengesystem. Her er vores budskaber: 1. Vi skal have dagpenge, der er til at leve for. 2. Vi skal have et dagpengesystem, der bygger på tro og tillid til det enkelte medlem. I dag er det nærmere grøn mistro, der ætser sig gennem systemets årer. 3. Et bedre dagpengesystem der klæder den ledige på til det næste job gennem relevant efteruddannelse. Vi skal huske, at på el-området buldrer udviklingen derudaf som på en otte-sporet motorvej. STYRKE TIL MERE 3
4. A-kassen skal være den gennemgående figur i de første 6 måneder man er arbejdsløs. Det er jo os, der fokuserer på hvilke kompetencer en elektriker skal have i morgen. Det er jo os, der ved, hvilke virksomheder der mangler elektrikere. Det kan faktisk siges ganske kort: Har du ingen job, så skal du ha dagpenge. Men er der et arbejde, så skal du ikke ha dagpenge Men det kræver jobbene er der. Ad denne vej, får Danmark en dagpengereform, der har styrke til mere. Beskæftigelsreform Regeringen indgik i sommer sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative, Beskæftigelsesreformen. Beskæftigelsesreformen har et klart mål: At få den arbejdsløse hurtigt tilbage i et varigt job. Reformen gør op med tidligere tiders aktiveringscirkus. Den har gode elementer, som vi klart støtter op om. Finansministeriet har fået fat i nogle statistikker der viser, at den tætte kontakt til medlemmerne virker. Det har vi jo altid sagt. Så regeringen har fjernet hjernedød aktivering og i stedet indført samtaler med medlemmet. Slut med pipfuglekurser og spaghettitårne. Nu skal medlemmerne have en individuel og meningsfuld indsats. Beskæftigelsesministeriet har regnet på antallet. De er kommet frem til, at et medlem gennem 2 år skal indkaldes til 15 samtaler. Nogen i A-kassen, nogen på Jobcentret og 3 af dem er såkaldte fælles samtaler. Og A-kassen skal oveni holde rådighedssamtaler. Ministeriets embedsmænd har regnet ud, at A-kasserne samlet skal holde og hold nu fast 215.000 flere samtaler end i dag. Jobcentrene skal holde 395.000 flere samtaler end i dag. Det er ret mange! Og vi skal huske på, at de skal være personlige og indholdsrige, og sørge for, at de arbejdsløse kolleger kommer i arbejde. Man må sige, at mandsopdækningen er total! Samtaler er gode, samtaler med os er dobbelt gode, men der skal være kvalitet i samtalen. Antallet af samtaler må aldrig blive omdrejningspunktet. Det handler nemlig kun om én ting: At vi finder arbejde til de arbejdsløse. Vi har, sammen med de øvrige LO forbund, dyppet tommefingrene i blæk og gjort alt vi kunne for at sætte vores tydelige fingeraftryk på en ny og bedre beskæftigelsesform. Vi vil være sikre på, at skal der holdes samtaler, skal det ikke handle om et kryds i en statistik. Der skal være mening med galskaben. Ellers erstatter vi aktiveringscirkusset med et samtalecirkus. Men når nu økonomerne mener, at antal af samtaler er afgørende, så kunne man stille sig selv følgende spørgsmål: Når man har hovedpine spiser man et par Albyler. Hvis man så på spiser 10 Albyler, hjælper det så bedre? 4 STYRKE TIL MERE
Så Ja til samtaler. Men Nej til samtaler for samtalens skyld. Hos Dansk El-Forbund vil vi have mening med galskaben. I beskæftigelsesreformen har man opfundet 2 nye redskaber. Fremover skal medlemmer booke deres samtaler med Jobcentre og a-kasse elektronisk. Og så er der den nye Jobblog. En elektronisk dagbog over de job de søger og de kurser de har været på. Den her registrering er ikke noget, vi har efterlyst. Det oser af kontrol og overvågning. Digitaliseringen I 2010 skiftede vi over til vores nye medlemssystem Modulus. Til sidste delegeretmøde for fire år siden fyldte jeg en 6-7 sider med udråbstegn og vrede ord, men også med tro, håb og forventninger. I dag kan jeg konstatere: Modulus er en succes. Og er gearet til fremtiden. Tidligere var det kun optagelse og feriedagpenge man kunne søge digitalt. Og det var ikke en gang rigtig digitalt. I dag kan medlemmerne udfylde alverdens blanketter og kommunikere med os på tidspunkter, der passer ind i familiens planer. Og de kan spare turen til postkassen. Alle arbejdsløse sender deres ydelseskort elektronisk. ¾ kører igennem Modulussystemet uden berøring af menneskehånd. Næsten alle efterlønsmodtagere bruger også vores digitale tilbud. Det viser klart, at medlemmerne har taget rigtig godt imod de nye digitale muligheder. Og på både a-kassesiden og på den faglige side har vi udviklet en hel del elektroniske selvbetjeningsmuligheder. F.eks kan man: - Rette sine personlige stamoplysninger. - Man kan sende ledighedserklæring og tilhørende bilag. - Man kan lave TR og AR anmeldelser - Og man kan endda registrere asbestarbejde. Vi har også valgt at sende oplysninger om udbetalinger digitalt. Og kun digitalt. Medlemmerne oplever mere frie og digitale muligheder, og vi sparer penge og papir i a-kassen. Det må kaldes en win-win situation Sammen med medlemmerne har vi styrke til mere. Og vi vil grave endnu dybere i vores digitale muligheder i de kommende år. Når vi frigiver administrativ tid i a-kassen, kan vi koncentrere os om det væsentlige: at finde arbejde til dem, der mangler et. STYRKE TIL MERE 5
Faglig a-kasse Nu kommer vi til en af vores mest alvorlige udfordringer. Vores medlemmer siver. Stadig flere bliver forført af de Kristelige, Danske Lønmodtagere og ASE s reklame indslag i radioen og i aviserne. De hører, at de kan spare kontingentkroner og de hører, at de kan levere en faglig god service. Men virkeligheden er jo en anden. For de tværfaglige forretninger handler det kun om 2 ting: Kvantitet og pris. De vil være størst og billigst, og de ser stort på sandheden. Det eneste de kan, er at være et forsikringsselskab. De ikke har forhandlingsretten og derfor kan de ikke udstikke en retning de kan ikke forme fremtiden. De har ingen udgifter når det gælder det faglige apparat De har heller ingen udgifter på hele uddannelsesområdet Her kører de også på frihjul. Derfor kan de naturligvis gøre det billigere. Derfor finder mange af vores medlemmer dem fejlagtigt attraktive, når pengepungen er presset. Det er vores store udfordring. Og det er ikke kun en udfordring for os. Men for hele LO fagbevægelsen. Og hvad skal vi gøre: kaste håndklædet i ringen eller tage kampen op? Vi tager kampen op! Og det gør vi ved at styrke vores faglighed. Det er også det vi i LO gør med kampagnen Jeg er OK, du er OK. Den støtter vi til fulde op omkring. Når et medlem bliver ramt af arbejdsløshed, er det lige præcis, der vi skal vise vores værd og styrke som en faglig a-kasse. Det gjorde vi f.eks. ved den sidste overenskomstforhandling. Der sikrede vi, at vi kan kalde ham Anders at i det øjeblik Anders bliver fyret, har han ret til komme ind til os til en samtale med 2 timer betalt af arbejdsgiveren. Her finder vi ud af, hvad Anders kan og hvad Anders mangler for at få et nyt arbejde. Den plan vi lægger sammen med Anders kan allerede starte i opsigelsesperioden. Målet er naturligvis, at inden Anders når at blive arbejdsløs har vi fundet et nyt arbejde til ham. Men lykkes det ikke så kan Anders, hvis han har sidste arbejdsdag fredag starte på 6 ugers målrettet kursus om mandagen. Det er netop vores faglighed der gør, at: - Vi ved hvor jobåbningerne er. Derfor har vi styrke til flere. - Vi har et tæt forgrenet net af stærke tillidsfolk. Vi har styrke til endnu mere. 6 STYRKE TIL MERE
- Vi har et veludviklet kompetence afklaringsværktøj i vores Jobmultimeter. Vi har styrke til meget mere. Heldigvis kan vi se, at flere medlemmer vælger at komme tilbage til os. Det sker typisk, når de som arbejdsløse har været i berøring med de tværfaglige a-kasser. De bliver til et nummer i rækken. Men i Dansk El-Forbunds a-kasse er de ikke bare et nummer i rækken. Vi har nemlig vores faglige styrke til mere. Vi har igennem mange år drøftet a-kassens arbejde og hvordan arbejdet skal organiseres så vi bliver fagligt stærkere. For at sikre alt dette, har Hovedbestyrelsen vedtaget et 1-årigt forsøgsprojekt, som omfatter 2 afdelinger, Sønderjylland og København. Forsøget skal undersøge hvilke muligheder vi har for at fjerne den bagvedlæggende produktion af a-kasse arbejde i afdelingerne. Altså det arbejde som medlemmet ikke er i kontakt med. En meget stor del foregår allerede digitalt. For medlemmet er det derfor ligegyldigt om arbejdet udføres i Åbenrå, København eller på hovedkontoret. Men fra et økonomisk perspektiv og fra et tidsperspektiv kan der være store gevinster og synergi i at samle opgaverne i forbundshuset. Hvis afdelingerne lettes for produktionsopgaver, er der mere plads til at være faglig a-kasse. Der er mere plads til at være en reel sparringspartner for medlemmer. Der er mere plads til at pumpe cyklen og tage ud i landet. Vi skal jo ud at tale med arbejdsgiverne. Vi skal jo ud og finde de nye job, der popper op rundt omkring i landet. Forsøget løber til oktober 2015. Herefter vil vi drøfte, om det er den vej vi skal gå. Projekt Velkvalificeret arbejdskraft. Vi har flere projekter i kakkelovnen. De næste 10 år er der så mange infrastrukturprojekter, at der indenfor visse fag vil blive mangel på dansk arbejdskraft. Der skal blandt andet bygges en Femern bro og der skal opføres nye supersygehuse. Så der bliver brug for dygtige elektrikere. Vi har alle hørt, læst og mærket konsekvenserne af social dumping. Vi kan ikke løse problemet ved at forsegle vores grænser. Men vi kan sikre, at Danmark har velkvalificeret arbejdskraft. Er vi ikke gode nok, så er der nogen andre der løber med arbejdet. Arbejdet skal nok blive udført alligevel. Derfor besluttede Hovedbestyrelsen i oktober 2013 at søsætte et vigtigt projekt: Projekt Velkvalificeret arbejdskraft kalder vi det. Projektet har 3 jernsøjler: 1. Få arbejdsløse kolleger i arbejde ved gøre dem dygtigere og skabe netværk mellem dem. STYRKE TIL MERE 7
2. Få elektrikere der i dag f.eks. er pedeller eller skolelærere tilbage til el-branchen. 3. Og sidst, men ikke mindst skal vi danne os et fuldt overblik over jobåbninger så tidlig i projekterings- og udbudsfasen som muligt. Men hvad er en jobåbning? Og hvordan finder vi dem? Kan vi det alene på afdelingskontoret. Nej, vi skal have tæt kontakt til tillidsrepræsentanterne og akkordindehaverne. Det er ofte dem der først ved, hvornår firmaet har nye projekter. Sammen med tillidsfolkene har vi styrke til mere. Nye initiativer og projekter støder ofte mod barriere. Dem rydder vi af vejen. Eller for at citere sangen om Jens Vejmand: Han jævnet for andre, den vanskelige vej. Trods barriere er der opbakning og ros fra regioner og kommuner. Da vi i foråret var på rundtur til Beskæftigelsesregionerne klappede ALLE fire regioner i hænderne. De synes det lød spændende og de er meget begejstret for, at vi er så proaktive. Direktøren i Københavns Kommune sagde, at vores projekt var den første konkrete udløber af Leo Larsen-udvalgets rapport. Rapporten handler om de mange infrastrukturprojekter vi har foran os i Danmark. I foråret var jeg til møde med Beskæftigelsesministeriets Departementschef, Peter Mørch. Han takkede for en inspirerende præsentation af Jobmultimeter. Og så inviterede han os til at deltage i udviklingen af det nye landsdækkende afklaringsværktøj, som skal bruges af alle arbejdsløse når beskæftigelsesreformen træder i kraft. Jo vi vil gerne være på forkant. Men det vigtigste er jo deltagerne. Her er hvad Jesper fra København har sagt: Jeg vil gerne rose DEF for at tage initiativ til projektet. Jeg synes det er superfedt, at fagforeningen på den måde forsøger at hjælpe medlemmerne i arbejde. Kenneth fra København siger: Godt indblik i det fremtidige jobmarked, som giver en god ide om, hvor man skal bevæge sig hen, hvis man vil sikre sig selv i fremtiden. Søren synes at det virker som om, der er fokus på os arbejdere - og ikke bare, at få pisket slaverne i gang. Der er også Bjarne fra Storstrøm, der fortæller at, det er godt at høre om andres job og erfaringer, da det giver fokus på fremtiden og Benny synes at styrken har været at møde andre elektrikere og lære Jobmultimeteret at kende. Og sidst vil jeg citere Claus fra Esbjerg, der til afdelingens blad skrev sådan her: For nogle år siden havde vi en periode, hvor jobbene inden for el-faget ikke ligefrem hang på træerne. En del elektrikere har været så kreative, at de har fundet job inden for andre brancher. Men nu, hvor vi begynder at opleve nye opgangstider, så kunne det jo være, at man kunne hjælpe nogle af de folk med at uddanne sig til de nye teknologier, der er kommet til siden. På den måde kan man få dem tilbage i folden igen. Der er jo masser af arbejde til dem nu 8 STYRKE TIL MERE
Pilen peger i en klar retning: Projekt Velkvalificeret arbejde handler om En fagforening, en A-kasse og et fag, der har styrke til mere! Hvad siger politikerne Vi skælder ofte ud på Regeringen - Altid med god grund naturligvis SMIL Men at bilde os ind at det bliver bedre med en anden farve Regering er nok dumt. Lad mig fremhæve et par citater fra oppositionen fra den seneste tid. På det Konservative parties landsrådsmøde lancerede den nye formand Søren Pape sloganet: Mennesker først. Det lyder jo tiltalende, men så siger han sådan her: Vi vil hjælpe dansk erhvervsliv med at få den arbejdskraft som de beviseligt ikke kan få i Danmark Hvem er det egentlig, der skaber social dumping? Hvem er det egentlig, der ansætter og underbetaler? Hvem er det egentlig, der fravælger danske arbejdere der betaler skat til vores fælles velfærdskasse? Pilen peger i en meget tydelig retning. Og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen sagde på Venstres landsmøde, at han vil genindføre kontanthjælpsloftet altså et nyt og moderne kontanthjælpsloft vel og mærke som skal få flere danskere op af sofaen og ud på arbejdsmarkedet. Et loft som blev fjernet i 2012. Men det var nok heller ikke et helt moderne loft. Han henviser til, at antallet af arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere, siden krisen ramte Danmark, er steget fra 27.000 til 47.000. Jamen Lars Løkke hvorfor? Fordi du blandt andet gennemførte en dagpengereform, der smed folk ud af dagpengesystemet og ud i ingenting eller i heldigste fald på kontanthjælp. Derfor er der pludselig så mange folk på kontanthjælp. De Radikales økonomiminister Morten Østergård mener også noget om arbejdsmarkedet: Han siger til Børsen: Det kan næsten ikke betale sig at rejse sig fra sofaen, for at gå på arbejde, for hver tiende arbejdsparate dansker. Personer med en nettokompensationsgrad på mere end 80 pct. kan siges at have en forholdsvis svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Det kan godt ske, Morten Østergård, at det forholder sig sådan når man har en ministerløn. Men når pengene er små, gør det en himmelvid forskel om man har hundrede eller 80 kroner. Og så er der Kristian Thuelsen Dahl fra Dansk Folkeparti. Han er altid så utrolig bagklog. Han var både fødselshjælper og bannerfører til de afsindige dagpengeforringelser vi har været påvirket af i de sidste 3 år. Da han så konsekvenserne af sine egne beslutninger forklarede han spagt, at han ikke troede det ville ramme så hårdt. Nej Thuelsen Dahl, men du kunne jo bare have hørt på alle vores advarsler, men du værdigede dem ikke et blik. Dengang som nu underlægger du dig Lars Løkkes luner. STYRKE TIL MERE 9
I de10 år du var parlamentarisk grundlag for den borgerlige regering, kunne der hverken snakkes om RUT register, ID-kort eller kædeansvar. Jeg tror den nærmeste betegnelse for dig og dit parti er en ulv i fåreklæder. Vi har brug for en det-skal-kunne-betale-sig-at-arbejde reform. Men hvor politikkerne ævler løs om at folk skal have mindre og mindre penge, hvis de er arbejdsløse er vores budskabet klokkeklart: Lad vær med at sænke dagpengene eller kontanthjælpen. Mennesker skal ikke behandles som kvæg. Sænk skatten på vores produktionsarbejde, og lad de bredeste skuldre bære de største byrder. Det er det vi forstår ved et solidarisk velfærdssamfund.. Afslutning Til slut i denne beretning vil jeg kort gentage vores krav til et fremtidigt dagpengesystem: Vi skal have en dagpengesats som afspejler den reelle løn Såvel dagpengeperiodens længde som genoptjeningskravet skal afspejle den aktuelle virkelighed. A-kassen skal have kontakten i det første halve år medlemmet er arbejdsløs. Og noget at det vigtigste er, at mens folk er arbejdsløse skal de gøres dygtige og lære nyt. Ligesom hvis de havde et arbejde. De må for alt i verden ikke sakke bagud, mens de er ledige. Så får de aldrig et nyt job. Og for guds skyld, lad nu vær med at erstat aktiveringscirkusset med et samtalecirkus! Husk, som medlem af Dansk El-forbunds faglige a-kasse får du faglig hjælp til det der er allervigtigst, nemlig at komme i arbejde. Vi har de bedste forudsætninger for at finde jobbene. Vi er de bedste til at sikre, at medlemmer bliver kvalificeret til at udføre arbejdet. Vi sørger for, at vores medlemmer står forrest når arbejdsgiverne mangler hænder. Jeg vil også sige tak til alle i Dansk El-Forbund, der arbejder med arbejdsmarkedspolitik - og det er stor set alle. For hvad er en fagforening uden en arbejdsmarkedspolitik? Svaret er enkelt. Det er en gul forretning. Nu har vi med ny lovgivning fået en enestående chance for at komme i dialog med vores medlemmer. Vi skal holde fast på, at det er os, der har kontakten. Vi sørgede jo for ved de sidste overenskomstforhandlinger, at fyrede kolleger har ret til to timers lønnet frihed til at tale med fagforeningen. Den ret skal vi jo huske på at udnytte. Det er ikke kun regeringen, der handler. Det gør vi så sandelig også i Dansk El-Forbund. Vi har nemlig styrke til mere! Tak for ordet. 10 STYRKE TIL MERE
STYRKE TIL MERE 11
12 STYRKE TIL MERE