ISHØJ KOMMUNES ERNÆRINGSPOLITIK FOR BØRN OG UNGE 0-16 ÅR FORORD Ishøj kommunes børnepolitik har overskriften et godt børneliv- et fælles ansvar. For den del af børnepolitikken, der omhandler sundhed er målet at alle børn skal have adgang til sund kost og motion hver dag i skoler og dagtilbud samt at alle børn og forældre skal tilbydes information om, hvad der skaber sunde vaner. Det fælles ansvar betyder, at det både er de professionelle voksne i skoler og dagtilbud samt forældrene hjemme, der skal samarbejde om at sikre børnene mulighed for at træffe det sunde valg. Dette mål skal bl.a. opfyldes ved hjælp af denne ernæringspolitik. Sund, økologisk og ernæringsrigtig kost indtaget i en rolig og rar atmosfære samt mindst en times fysisk aktivitet dagligt er sundhedsfremmende tiltag, der giver børn gode livsbetingelser og børn, der trives, har også lyst og energi til leg og læring. Fysisk aktivitet hører ikke til i en ernæringspolitik, men da kost og motion er så tæt forbundne sundhedsfremmende komponenter får motion også lidt plads i denne ernæringspolitik. Livsstilssygdomme grundlægges i mange tilfælde allerede i barndommen. Det er især sygdomme som overvægt og diabetes 2, men også tegn på begyndende hjerte-karsygdomme ses tidligt hos børn. Det er en konsekvens af, at børn bevæger sig for lidt, og ikke lever op til Ernæringsrådets anbefalinger. På nationalt plan er bevidstheden om kostens betydning som sundhedsfremmende faktor blevet skærpet og indgår som et af fire punkter, som Det Nationale Råd for Folkesundhed har anbefalet kommunerne at arbejde med (KRAM, hvor K=kost). På det lokale plan vedtog Ishøj kommune i 2003 sin første ernæringspolitik. Siden da er der implementeret økologisk kost for børn og unge i børnehaver, integrerede institutioner, SFO er og fritidsklubber, skolekantiner og delvis økologisk kost i dagplejen. Desuden er en kostkonsulent blevet ansat. De professionelle voksne skal kunne give børn og unge gode og sundhedsfremmende livsvaner, der forebygger kostrelaterede sygdomme senere i livet. Den reviderede ernæringspolitik skal være et af redskaberne til dette. Derudover skal ernæringspolitikken bidrage til at informere forældre om sunde kostvaner og sætte det på dagsordenen på forældre- og bestyrelsesmøder. 1
Principperne i Ernæringspolitikken. 1. Det er målet at de måltider, som kommunen serverer eller sælger i skoler og dagtilbud, skal være økologiske og ernæringsmæssigt rigtigt sammensat inden udgangen af 2010. I dagplejen arbejdes der hen imod at øge andelen af økologiske fødevarer. 2. Børnene skal spise regelmæssigt, for at dække deres energibehov 3. Ishøj kommunes skoler og dagtilbud arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget 4. Dagtilbud, den kommunale dagpleje og skoler udarbejder en kostpolitik som en del af virksomhedsplanen 5. Forældrene orienteres om kommunens ernæringspolitik og de enkelte dagtilbuds kostpolitik 6. Alle måltider serveres og spises i en hyggelig atmosfære, så børnene får lyst til at spise 7. Så vidt det er muligt skal børnene være med til at lave og servere maden 8. Specialkost skal være lægeligt begrundet 9. Det er målet at alle børn og unge skal være moderat fysisk aktive 1 time hver dag og intensivt fysisk aktive 20-30 minutter to gange om ugen i dagtilbud og skoler. 2
Anbefalinger for børns daglige indtag af næringsstoffer Børn 1-3 år Børn 3-6 år Børn 7-10 år Børn 11-15 år Brød, gryn 125 g 150 g 200 g 250 g Mælkeprodukter ½ l ½ l ½ l ½ l Ost 20 g 10 g 10 g 10 g Kartofler, pasta, ris 75 g 150 g 200 g 250 g Grøntsager 75 g 150 g 225 g 300 g Frugt 50 g 150 g 225 g 300 g Kød, fisk, indmad, pålæg 50 g 125 g 137 g 142 g Æg ½ ½ ½ ½ Fedtstof, max 20 g 15 g 20 g 25 g Kilde: Nordiske næringsstofanbefalinger Dette er vejledende retningslinjer. Sammenholdt med tabellen over fordelingen af dagens energiindtag på dagens måltider (s.7) giver det en rettesnor for, hvor meget børn i forskellige aldre skal indtage. Kostråd for børn og unge Både børn og voksne spiser for at få energi og næringsstoffer. Børn skal desuden vokse og udvikle sig. Derfor skal kosten sammensættes, så barnet/den unge har de bedste forudsætninger for at dække sit energibehov og få de nødvendige næringsstoffer. Tag også højde for måltidsmønstret altså hvornår barnet spiser. For at føle sig mæt og tilfreds, så barnet kan lege og være i stand til at indlære, bør kosten fordeles over 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. 3
Morgenmad Et sundt og mættende morgenmåltid giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde og mindske lysten til at spise usundt. Med morgenmad i maven er det nemmere at koncentrere sig og konflikter tackles bedre. Frokost Frokost er vigtig, fordi den er hovedenergikilden indtil aftensmaden. En frokost, som ser lækker ud, giver alle lyst til at spise. Og så er det rent ernæringsmæssigt underordnet om den er varm eller kold bare den er rigtig sammensat. I vuggestuer og dagpleje, hvor der serveres frokost, kan tallerkenmodellen være en god vejledning. Den viser fordelingen af kød, grøntsager og kartofler, ris, brød eller pasta, som måltidet bør indeholde. På tallerkenen skal der være ca. 1/5 være kød, 2/5 skal være grøntsager og 2/5 enten kartofler, ris, brød eller pasta. Mellemmåltid Børn har i forhold til voksne et stort energi- og næringsbehov, da de er fysisk aktive og samtidig skal vokse. Derfor er det nødvendigt med mellemmåltider. De har to funktioner: nemlig at forhindre at barnet overspiser til hovedmåltiderne og formindske lysten til søde sager og junkfood. Imellem morgenmad og frokost kan sulten oftest klares med et mindre måltid bestående af lidt frugt eller grønt og noget at drikke. 4
I de mange timer mellem frokost og aftensmad er groft brød med magert pålæg, sammen med frugt, grønsager og noget at drikke et passende måltid. I princippet kan de samme fødevarer som i hovedmåltiderne indgå bare i mindre mængder. Hvis morgenmad og frokost ikke har indeholdt så meget frugt, brød eller mælk, så bør det indgå i mellemmåltidet. Dagens energiindtag fordelt på dagens måltider: Morgenmad 20-25 % Formiddagsmellemmåltid 5-10 % Frokost 25-30 % Eftermiddagsmellemmåltid 10-20 % Aftensmad 25 % Sen aften 5 % Fedt Fedt i kosten skal begrænses. Det gælder især mættet fedt, som på længere sigt øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. Mættet fedt findes hovedsageligt i kød, kødpålæg og fede mejeriprodukter. Umættet fedt kommer fra fede fisk, planteolier, kerner og nødder og er bedre for helbredet. Light-produkter indeholder mindre fedt end de almindelige udgaver af fx dressing. Men produktet kan dog stadig indeholde mange kalorier, fordi der oftest er tilsat ekstra sukker som smagsforstærker. Fedtbehovet for børn mellem 0-3 år Hos børn under 3 år er behovet for fedt større end hos voksne. Sundhedsstyrelsen anbefaler at tilsætte ekstra fedt til barnets kost for den 0-1 årige (vegetabilsk fedt og planteolie) og servere sødmælk. Fedtenergiprocenter bør for den 1-3 årige ligge mellem 30-35%. Her serveres der letmælk. 5
Dog skal der altid tages individuelle hensyn. Og er I som personale i tvivl, kan I altid spørge en sundhedsplejerske til råds. Fedtbehovet for børn over 3 år Børn over 3 år bør spise som voksne, hvor fedtenergiprocenten ikke skal overstige 30 %. De magre mejeriprodukter bør foretrækkes såsom skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Overvægt skyldes både for meget sukker og fedt Overvægt har mange konsekvenser for barnet; både socialt, fysisk og psykisk og bør derfor forebygges. Overvægtige børn har desuden øget risiko for at blive overvægtige som voksne. Behovet for kulhydrater Kulhydrater er kostens hovedingrediens og skal udgøre 55-60 % af det samlede energiindtag for børn over 1 år. Kulhydrater opdeles i komplekse og simple kulhydrater. De simple kulhydrater (dvs. hvidt sukker) må ikke udgøre mere end 10 % af kosten. De komplekse kulhydrater, som indeholder fibre og dermed mætter, findes i groft brød, gryn, fuldkornspasta, kartofler og grove grøntsager. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 4-10 år spiser 400 gram frugt og grønt i løbet af dagen. For børn over 10 år anbefales 600 gram. Behovet for Protein Protein skal udgøre 10-15 % af det samlede energiindtag. Protein er vigtig for muskelopbygning og vedligeholdelse af cellerne. Protein findes særligt i kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Protein-indholdet er det samme i fede og magre mælkeprodukter, så vælg de magre produkter. 6
Behovet for vitaminer og mineraler Hvis kosten er alsidig og varieret, og følger anbefalingerne, bliver behovet for vitaminer og mineraler dækket. For at sikre behovet for kalk, anbefales ½ liter magert mælkeprodukt daglig. Sukker Børn og unges sukkerindtag er steget kraftigt i de senere år, blandt andet på grund af magnumstørrelser af både slikposer og sodavand. Sukker giver huller og syreskader i tænderne. Dertil kommer overvægt, som kan give trivsels,- adfærds- og indlæringsproblemer hos børnene. I den modsatte ende af vægtskalaen findes også tynde sukkerbørn, der lever af søde drikke, hvidt brød slik osv. Disse børn har et meget ustabilt blodsukker og er derfor urolige, ukoncentrerede og pirrelige Hyggebegrebet i hjemmene er meget ofte forbundet med at spise chips og slik, skyllet ned med saft og sodavand. Der hygges i hverdagen med venner, forældre, bedsteforældre, i biografen, foran tv og computer. Mange børn har flere hjem, hvor der hygges ekstra meget, når de er der, men børnene får hurtigt for meget sukker. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan børn hver dag tåle: 0-3 år: 0 g sukker (laves evt. som søjlediagram) 3-6 år: 30 g sukker 6-12 år 40 g sukker > 12 år 50 g sukker For at begrænse skaderne og lære børnene gode madvaner er det vigtigt, at de professionelle i dagtilbud, skoler, klubber o.l. ikke tilbyder slik, saft, sodavand og søde morgen- og mellemmåltider. Til fødselsdage findes gode alternativer til is og kage på www.frugtfest.dk. Disse forslag kan videregives til forældrene. Begrænsning af sukkerforbruget skal ikke ses som en opfordring til at være sukkerforskrækket eller erstatte sukkeret med kunstige sødemidler, men som et middel til at reducere det totale sukkerindtag. Da kunstige sødemidler er mistænkt for at være sundhedsskadelige, skal sødemidler kun bruges når dagtilbuddet har et barn med diabetes. 7
Børn og unge bør derimod have let adgang til frugt, grøntsager og postevand og gøres bevidste om det sunde valg. Økologi Ishøj Kommune anvender økologiske produkter for at beskytte miljøet, dyrene og fremme sundheden. Ved økologi forstås at minimum 95 % af de anvendte fødevarer er økologiske. Miljøet Økologisk produktion er uden brug af pesticider og kunstgødning og er derfor optimal for miljøet. Der kommer ingen pesticidrester i grundvandet, jorden bliver ikke udpint for næringsstoffer og planterne optager næring optimalt. Dyrevelfærd Dyrene har et naturligt liv, fx er køer på græs minimum 150 dage om året og har generelt mere plads, får grovfoder og ingen forebyggende medicin. Sundhed Mange undersøgelser viser, at der ofte er flere vitaminer, mineraler og sekundære stoffer i de økologiske råvarer end tilsvarende konventionelt (almindeligt) dyrkede. Det hidtil største forskningsprojekt fra 2007, finansieret af EU, konkluderer at økologiske fødevarer er sundere end traditionelt dyrkede. I færdigproducerede økologiske varer undgås mange tilsætningsstoffer, kunstige sødestoffer samt kemiske farve- og aromastoffer. FAKTA BOKS Hver gang man køber 1 liter økologisk mælk sparer man 200 liter grundvand for mødet med pesticider og det 10-dobbelte, når man vælger 1 kilo økologisk ost Man sparer 680 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man køber 1 kilo økologisk havregryn frem for konventionelle Man sparer 60 liter grundvand for mødet med sprøjtegifte, når man vælger 1 kilo økologiske kartofler frem for konventionelle 8
Økologi og økonomi Økologiske produkter er dyrere end konventionelt dyrkede. Det er de fordi udbyttet er lavere pr. produktionsenhed, når man ikke anvender pesticider, kunstgødning og vækstfremmere. Ved at lave om på vaner og sikre en sund kostsammensætning bliver det ikke dyrere at lave økologisk mad. Anslået økologisk forbrug i procent Fødevaregruppe Anslået økologisk forbrug i procent Brød 10 Mel, gryn og pasta 5 Mælk og 15 surmælksprodukter Ost 5 Æg 3 Kød, pålæg og fisk 15 Kartofler 5 Frisk frugt, tørret frugt, syltevarer og frost 10 Friske grønsager, 20 konserves og frost Fedtstof: Smør, olie, margarine, mayonnaise, 5 remoulade etc. Drikkevarer (varierer 5 meget) Diverse 2 Fisk Økologi og fisk snakker man kun om, når man arbejder med fisk fra dambrug Inspiration Det økologiske køkken er kendetegnet ved, at man spiser efter årstiden og dermed anvender de billigste, mest smagfulde og næringstætte råvarer. Det er et rationelt køkken, med planlægning og fleksibilitet. Det økologiske, økonomiske og rationelle køkken er kendetegnet ved: 1. Indkøb 1-2 gange ugentligt 2. Grønt og frugt vælges efter årstiden 3. Maden serveres således at sammensætningen er sund tallerken princippet (se side 4). Det vil sige: 9
- mange kulhydrater i form af brød, bulgur, ris, pasta - fibre i form af groft brød, fuldkornspasta og grove grøntsager - frugt og grønt - lidt fisk og kød 4. Stor genanvendelse af rester og udnyttelse af disse i den videre madlavning 5. Alle spiselige dele af råvarerne anvendes, fx stokke på broccoli 6. Mere mad laves fra bunden. Der er mange penge at spare ved fx selv at bage brød Kostpolitik Som en del af virksomhedsplanen udarbejder skoler og dagtilbud en kostpolitik, der tilpasses de fysiske rammer og sammensætningen af børnegruppen. Kostgruppen, der har udarbejdet kommunens ernæringspolitik, kan bistå med råd og vejledning. Der vil være en årlig dialog mellem kostgruppen og skoler og dagtilbud som opfølgning på de lokale kostpolitikker. Orientering til forældre Orientering til forældrene om kommunens ernæringspolitik sker via Ishøj Nyt, TV-Ishøj og kommunens hjemmeside. Dagtilbud og skoler er ansvarlige for at formidle deres kostpolitik til forældrene via nyhedsbreve, skoleblade, intranet og forældremøder. God atmosfære Mange børn er langsomt spisende og skal derfor have god tid til at spise deres mad. I skolerne er det egentlige spisefrikvarter på 15 minutter, hvilket for nogle af især de yngste elever er meget kort tid. Voksne skal være opmærksomme på at fremstå som et godt eksempel for børnene ved at smage på nye retter med anerkendelse og begejstring. Børn som medbringer madpakker til institutionen/skolen har et stykke af hjemmet med sig i madpakken. Den kan derfor for barnet være forbundet med følelser til hjemmet/forældrene. Voksne bør derfor altid udvise anerkendelse overfor barnets mad og være opmærksomme på, at børnene udviser respekt for hinandens medbragte mad og den kultur, som madpakken afspejler. 10
Aktiviteter Børn skal vokse op med muligheden for at blive sundheds- og miljøbevidste forbrugere. Derfor er det vigtigt, at børn gennem hele deres opvækst inddrages i aktiviteter omkring sund mad, fysisk aktivitet og bæredygtighed. Institutioner og skoler skal derfor iværksætte læring om sundhed og miljø, så børnene via mange sanserige oplevelser gør sig erfaringer indenfor emnet. Fx krop-mad, jord-bord-affald, årets gang, sæson-køkkenhave, indkøbmadlavning-borddækning-oprydning. Specialkost Det kan være svært at skelne mellem egentlig fødevareallergi eller intolerans og de ting, som forældrene mener, deres børn ikke kan tåle. For at begrænse kravene om særlig kost til børnene til det strengt nødvendige, skal der foreligge lægelig dokumentation eller indikation for specialkost. Fysisk aktivitet Flere års forskning og erfaring har vist, at regelmæssig fysisk aktivitet og sund kost hver for sig er vigtige faktorer for at opnå og bibeholde en sund og rask krop. At være fysisk aktiv i hverdagen og dyrke motion er med til at forebygge mange sygdomme. Samtidig er det godt for sundheden her og nu, fordi regelmæssig fysisk aktivitet giver en bedre fysisk og psykisk trivsel. Daglig fysisk aktivitet gør det også lettere at bibeholde normalvægten, fordi energiomsætningen øges og appetitreguleringen forbedres. Det er med til at nedsætte tendens til overspisning og mindske risikoen for at udvikle overvægt. Undersøgelser har yderligere påvist, at børn og unge, der er regelmæssigt fysisk aktive, ofte har et større selvværd, er bedre til at koncentrere sig og lærer mere end børn og unge, som ikke er fysisk aktive. Da børn og unges livsstil grundlægges tidligt, er det vigtigt, at alle børn og unge møder voksne, der som gode rollemodeller introducerer og opfordrer børn til idrætsaktiviteter også i fritiden. Fysisk aktivitet skal gøres til en integreret del af hverdagens leg, frikvarter og undervisning. Også den daglige transport mellem dagtilbud, skole og hjem vil bidrage til sunde bevægelsesvaner, hvis det foregår på cykel eller på gåben. Kommunen er så veludbygget med stisystemer, at det er nemt og sikkert at færdes på denne måde. 11
Moderat fysisk aktivitet Moderat fysisk aktivitet er alle former for ustruktureret aktivitet og motion såsom at gå en tur, lege gemme eller cykle til og fra skole og dagtilbud. Ved moderat fysisk aktivitet kan man stadig føre en samtale og aktiviteterne kan indgå som en naturlig del af hverdagens gøremål, legeaktiviteter og undervisning. Intensiv fysisk aktivitet Intensiv fysisk aktivitet, er alle former for aktivitet og motion såsom at hoppe, løbe eller spille fodbold. Ved intensiv fysisk aktivitet kommer pulsen i vejret og man bliver så forpustet, at det er svært at føre en samtale. 12
Links og referencer www.ing.dk/artikel/82758 Ingeniøren: Økologi er sundere www.okologi.dk www.sst.dk sundhedsstyrelsen www.altomkost.dk -Fødevarestyrelsens hjemmeside om kost www.6omdagen.dk -alt om frugt og grønt, sunde opskrifter m.m. www.frugtfest.dk -her findes forslag og ideer til sunde og sjove fester www.maddag.nu -for børn, der gerne vil lave mad. www.madklassen.dk -Max og Munju lærer børn om mad og motion på en sjov måde www.bevaegdignu.com -univers for børn, der vil lære mere om bevægelse og sund livsstil Her kan man teste vaner og viden, oprette en personlig motionsdagbog og meget mere www.madpakkeservice.dk Gode ideer til sunde og indbydende madpakker 13