IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

Relaterede dokumenter
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol Hjertesygdom Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Handleplan for sundhedspolitikken

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Den motiverende samtale

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

NOTAT. Allerød Kommune

Omsætning af viden til handling

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

ABC for mental sundhed

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Livsstilscenter Brædstrup

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Sundhedsprofilens resultater

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Forekomst af kroniske sygdomme

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

LIFE. En målrettet indsats. September Willis Towers Watson. All rights reserved.

Hvad er vi kendt for i Region Hovedstaden. Oplæg ved Regionsmødet Efterår 2018 v. RU

Odder Kommunes sundhedspolitik

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Odder Kommunes sundhedspolitik

Fælles udfordringer i Region Sjælland

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Rammerne om Det kommunale Sundhedscenter

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Motivation & Ambivalens

Orientering Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr Dokumentnr

Handouts Den motiverende samtale 9. november Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Førtidspensionsreformen Kan almen praksis bidrage til tidlig indsats og udjævning af sundhedskløften?

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Hvad er mental sundhed?

NÅR FORENINGER OG KOMMUNE MØDES TIL KAFFE A Q U A I N S P I R A T I O N

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Transkript:

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH

PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper (60% er 50+) Halvdelen har mindre end 13 års skolegang Halvdelen har flere kroniske lidelser 2/3 har et BMI på over 30 = svær overvægt. (12% i RH, jf. Sundhedsprofilen) Etnicitet?

PATIENTGRUPPER Lungesygdom KOL Astma Hjertesygdom Hjerte/Karsygdomme Forhøjet blodtryk Diabetes Type 1 Type 2 Anden kronisk lidelse Kræft Muskel-skelet Slidgigt Allergi Stofskiftesygdomme Andre helbredsproblemer Generelt usunde - KRAM Forhøjet kolesterol Overvægt og undervægt Overvægtige gravide Stress Lettere depression / angst Smertehåndtering Nedsat lungefunktion vejrtrækningsproblemer Insulin opstart Medicinnedtrapning vanedannende medicin

PATIENTINVOLVERING (2008-2012) 1. Pt. introduktion til Sunddialog (Visitation, infomateriale, dialogen o.l.) 2. Patienten får eget login til forberedelse 3. Fleksibel samtaleproces med behandleren: Samtale 3-7 4. Patienten arbejder efter lyst og formåen selvstændigt med programmet hjemmefra

PATIENTINDDRAGELSE I DIALOGEN Du kan ikke lave om på patienten. Det kan kun patienten selv. Du skal ikke overtage patientens ansvar for sig selv Patienten handler i overensstemmelse med sin overbevisning. Hvis patienten ændrer overbevisning, ændrer han/hun derfor adfærd. Du er eksperten på det sundhedsfaglige område. Patienten er eksperten i sit liv. Relationen mellem dig og patienten er et partnerskab baseret på gensidig accept af roller og respekt for hinanden. For at opnå patientens tillid, skal du møde han/hende med en uforbeholden positiv indstilling. Du skal ikke bedømme patientens personlige adfærd ud fra dine personlige holdninger og normer. Skal du hjælpe patienten, er det afgørende at møde hende der, hvor hun er og starte der. Det er din opgave at stimulere patienten til at finde løsninger på sine problemer. Undgå gode råd om, hvad der er godt for patienten (målet), men giv gerne forslag til hvordan patienterne kan nå sit mål (midlerne). Forsøg aldrig at presse eller overtale patienten til adfærdsændring det avler kun modstand. Det er en naturlig reaktion. Motivation til forandring skal komme fra patienten. Du kan fremme patientens motivation ved at hjælpe til refleksion over konsekvenser ved nuværende adfærd sammenholdt med hans/hendes personlige ønsker mht. trivsel og helbred. Det er din opgave at hjælpe med at finde patientens ressourcer og styrke hendes vilje til at tage ansvar for sine beslutninger og handlinger. Du skal være opmærksom på hvordan dine følelser og personlige holdninger påvirker din opfattelse af patientens adfærd og valg. *Principperne er baseret på uddrag fra bogen: Introduktion til den motiverende samtale

PATIENTINDDRAGELSE I PROGRAMMET Handlingsorienteret Mål- og opgavefokus Opfølgning og commitment Handlingsrefleksion og incitamenter Fokus på succeser og resultatet Forankring i omverden (socialt, fritid, kultur ) Personificeret Anerkender egne præmisser for involvering Patienten er eksperten i eget liv Egne ressourcer, gevinster og succeser Individualiseret forløb former sig efter dig Inddragelse af netværk Personificeret viden = relevans TRIVSEL OG MOTIVATION Helhedsperspektiv Ikke kun kost og motion Fokus på sammenhænge mellem livsområder. Helhedsforståelse som indgangsvinkel til at opnå helbredstrivsel Fremadrettet overblik Visualiserer og systematiserer fremtid Tydeliggørelse af fremskridt og forandringsproces Prioritering og planlægning af tid Fremadrettet mindset

Digitalt struktureret dialogværktøj Patient Ledelses Informations System (LIS)

Patientoplevelser