Program for Softwareudvikling-på-tværs



Relaterede dokumenter
Program for Softwareudvikling-på-tværs

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

Program for Softwareudvikling-på-tværs

Softwareudvikling-på-tværs Teknologisk Institut

Usability-arbejde i virksomheder

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser


Program for Softwareudvikling-på-tværs

Program for Softwareudvikling-på-tværs

Program for Softwareudvikling-på-tværs

BRUGERCENTRERET DESIGN.

PROGRAM D. 3. MARTS 2015

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

Styrk forretningen med mobility få indblik i andres erfaringer. Vigtigheden af optimale sikkerhedsløsninger

Hvad er Pervasive Healthcare?

IT-Universitetet, Projekt- og Programledelse November 2013 AGIL PROGRAMLEDELSE

Program for Softwareudvikling-på-tværs

Torsdag 5. oktober 2017 Hal F DIGITALISERINGSKONFERENCE

Softwareudvikling-på-tværs Konferencen foregår på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København (lige ved Planetariet).

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Dynamisk hverdag Dynamiske processer

Mobiltelefonens rolle i Intelligente Bygninger

Executive Circle - Integration. Forretningsspor

Brugervenlighed som en fast del af udviklingsprocessen

IT Projektleder ERFA 9. juni Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus

Softwareudvikling-på-tværs

-Dag juni kl inspiration & networking

Nytænk. Produktiviteten. + reduceret lønandel. + fleksibel teknologi. + leverandører og kunder i h. + øget udvikling af viden

Brug servicedesign til at udvikle attrak tive og effektive serviceydelser

Behavior Driven Test and Development. ebay Classifieds

Hvem er vi? Kursus Introduktion. Kursuslærerne. Agenda for i dag

INTERAKTIONSDESIGN PROCESSEN (KAP 9), REPETITION, KÅRING AF ÅRETS BEDSTE MUSIKVIDEO OG PROJETK

Udviklere, projektledere og metodefolk: Softwareudvikling-på-tværs

Om forretningsmæssige kompetencer

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Nasjonal arkitektur Danske erfaringer. difi.no/arkitektur Klaus Vilstrup Pedersen

Temadag om smarte sensorer

Heldagsseminar torsdag den 12. marts 2009 i Ingeniørhuset, København INGENIØRFORENINGEN

BRUGERCENTRERET DESIGN.

CHEF I TEKNIK OG MILJØ

Jubilæumskonference august 2019, Scandic Bygholm Park, Horsens. Michael E. Caspersen Direktør

Hvilken ERP-løsning matcher bedst din forretning?

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Offshore - hvor nemt kan det være?

Oplæg ved AEA - EA netværk EA i Gentofte Kommune. På ITU den 6 marts 2013

Styrk trivsel og sundhed

Partnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf

Elsin International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

HER ER FORLØBET, DER ACCELERERER DINE DIGITALE FORRETNINGSMODELLER OG GIVER VÆKST PÅ BUNDLINJEN

Færre omkostninger. flere muligheder. Tirsdag den 12. maj 2009, kl med efterfølgende middag Radisson SAS Scandinavia Hotel, København

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

Blue Water Rejsen mod Social Business A model for communication and collaboration

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

PROGRAM TIL DIGITALISERINGSMESSEN 2017 DITMER TALKS

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

CV - Michael Hviid. Januar august 2008 Rehfeld Partners Projektleder. Juli December 2002 Egen konsulentvirksomhed

Dynamics AX hos Columbus

TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN

Kontrakt om Testressourcer. Bilag 1a - Situationsbeskrivelse. 23. oktober Version 1.0

INNOVATION GI R VOKSEVÆRK

Kursus i teknologi samarbejde

Brugerdreven innovation

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, Scandic Kolding, foredrag & konferencer

Program for Softwareudvikling-på-tværs

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Alternative kølemetoder

Værktøjer til god borgerinddragelse

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

Rådgivning til store kvægbedrifter

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Kunde-orienterede digitale forretningsprocesser

Konferencen er desværre fuldtegnet!

Kom godt i gang med Digital Transformation via din Microsoft ERP-platform

TEMADAG FOR LEDERE OG SPECIALISTER: EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRING

NATIONALE TEST ELEVPLANER EVALUERINGSKULTUR TEAMSAMARBEJDE

Konference den 7. oktober 2015

Program. vbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq 5/3/2010

Accelerate Agil implementering fra EG NeoProcess

Ole Gregersen 26. november 2009 IT Universitetet

Refleksion. i praksis. Onsdag den 26. og torsdag den 27. maj 2010

VEJEN TIL DET BYGBARE PROJEKT

Harmoni. Med SAP PI. Når tingene går op i en højere enhed. Kort & Godt. January 2012

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

20. NOVEMBER 2017 FINANSSEKTORENS LEDERDAG SKAB SUCCESFULDE TALENTMILJØER MED LEDELSESFOKUS

orretnings- dvikling Kursus i planlægning og implementering af vækstmuligheder

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

På vej mod e2012: Har du en plan? Borgerkommunikation der gør en forskel (Aalborg Kommune & ProActive)

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om. Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så!

Industri & Design Forum 2015

SPOTT trends & business inviterer dig til LIFESTYLE. business. Fra VIDEN til BUNDLINJE 24/11 HER + 27/11 KBH

FUTURE. Finanssektorens netværk for forretningsudvikling, innovation og indsigt i digitale tendenser

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

Transkript:

Side 1 af 9 Forside.NET ERFA C++ ERFA It-projektleder ERFA SoftWareudvikling-på-tværs Udviklere, projektledere, kvalitetsfolk og metodefolk: Softwareudvikling-på-tværs 2 dage om trends, teknologi, metoder og værktøjer til software- og systemudvikling 2.-3. december 2003 på Hotel Park Inn (tidl: Radisson SAS Globetrotter), Engvej 171, 2300 København S. Hermed efterårets buket af spændende indlæg om de emner der interesserer danske software- og systemudviklere netop nu. Denne gang er der specielt fokus på krav, brugere, estimering og test. Der er også indlæg om nye teknologier - og så alt det andet. Alle de blandede bolcher som på to kompakte dage giver et overblik over tendenserne lige nu. Og du kan naturligvis frit zigzagge mellem de to spor om eftermiddagen. Vi håber det er rigtigt svært at vælge. Som noget nyt har vi en workshop om fastpris i agile projekter. Den halvårlige softwarekonference, Softwareudvikling-på-tværs, henvender sig til softwareudviklere, web-udviklere, it-udviklere, systemudviklere, softwarechefer, udviklingschefer, metodefolk, kvalitetsfolk og projektledere. Konferencen holdes nu for 14. år i træk og har efterhånden udviklet sig til en institution blandt danske it-udviklere. På disse konferencer er der nemlig livlig diskussion og erfaringsudveksling, og deltagerne får altid ny viden med hjem. Priser, tilmelding og yderligere information Se programmet som PDF Sted Konferencen foregår denne gang på Hotel Park Inn (tidl: Radisson SAS Globetrotter), Engvej 171, 2300 København S. Program for 1. dag: tirsdag den 2. december 2003: 09:45-10.00 Kaffe

Side 2 af 9 10.00-10.10 Velkomst og introduktion til konferencen Stephen Biering-Sørensen, Teknologisk Institut, Informatik 10.10-11.00 1. Myter om estimering Per Bech Hansen, think-and-move Consulting 11.10-12.00 2. Kan en use case være et storyboard? Gertrud Bjørnvig, Microsoft Business Solutions 12.00-13.00 Frokost 13.00-13.50 3. Kend din bruger Lene Nielsen, Handelshøjskolen i København Spor 1 Spor 2 Tutorial Workshop 14.00-14.50 4. En test managers erfaringer Gitte Oberbossel, Scandinavian IT Group 5. Implementering af ESDH-løsninger Marianne B. Haurdahl, Fujitsu 6. XML Survival Kit - hvad skal du have med på en øde ø? Pia Lyholm Halvorsen, Teknologisk Institut, Informatik 7. Hvordan laves fast pris på et iterativt forløb? Ole Jepsen, Cap Gemini 14.50-15.15 Kaffe 15.15-16.05 8. Komponentbaserede services Allan Højgaard Jensen, Nykredit 9. The Grid - internettets afløser Brian Vinter, Syddansk Universitet Tutorial fortsat Workshop fortsat

Side 3 af 9 16.10-17.00 10. Den svære disciplin at lave god softwarearkitektur til.net Karl Godtliebsen og Kim Vestergaard, Teknologisk Institut, Informatik 11. Pervasive Computing - den næste store teknologibølge Kim Kjølhede, Innovation Lab Katrinebjerg Tutorial fortsat Workshop fortsat Program for 2. dag: onsdag den 3. december 2003: 09.00-09.50 12. Praktisk brugervenlighed Katja Rose, Usable 09.50-10.15 Kaffe 10.15-11.05 13. Kvalitetsstyring i en mindre virksomhed Jesper Kaae Petersen, Informi GIS 11.10-12.00 14. Hvordan laves fast pris på et iterativt forløb? Ole Jepsen, Cap Gemini 12.00-13.00 Frokost

Side 4 af 9 Spor 1 Spor 2 13.00-13.50 15. Undgå fejl i opsætning og installation v.hj.a. logikbaseret konfigurationssoftware Henrik Reif Andersen, IT Universitetet i København 16. Sammenhængende it-arkitekturer - interoperabilitet i det offentlige John Gøtze, IT- og Telestyrelsen/Videnskabsministeriet 13.55-14.45 17. Fremtidens interaktive hjem Marianne Graves Petersen, Center for Interactive Spaces, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 18. Probabilistic Classifiers in Data Mining Manfred Jaeger, Dept. for Computer Science, Aalborg University 14.45-15.10 Kaffe 15.10-16.00 19. Fra genbrug af software til genbrug af kompetencer Henrik Dalsgaard, WirTek 20. Hand-over-situationer Claus Tøndering, Teknologisk Institut, Informatik Dag 1, tirsdag den 2. december 2003: 1. Myter om estimering ved Per Bech Hansen, think-and-move Consulting Se supplerende materiale Der findes mange myter omkring tidsestimering. F.eks. at det er muligt at lave et nøjagtigt estimat. Eller at historiske data er en præcis indikator for produktivitet i nye projekter. Indlægget vil påvise at en række af disse myter er direkte forkerte. Der vil blive gennemgået forskellige former for estimering, herunder hvordan man kan kombinere forskellige estimeringsteknikker. Endelig vil der blive givet nogle forslag til hvordan man kan gribe estimering an i praksis. Per Bech Hansen har beskæftiget sig med estimering af softwareprojekter siden 1983. 2. Kan en use case være et storyboard? ved program manager Gertrud Bjørnvig, Microsoft Business Solutions Use cases er efterhånden en veletableret teknik i de fleste softwareudviklings-organisationer, men der hersker stadig udbredt forvirring omkring forskelle og ligheder mellem begreber som "stories", "user scenarios" og "use cases". I praksis er det ligeledes uklart hvilken rolle use cases skal spille i udviklingsprocessen; taler vi analyse, kravstyring eller design? Hvad blev der af Ivar Jacobson's "A use case driven approach"? Få en syntese af 9 års erfaringer med use cases - heraf 4 år fra Navision, nu Microsoft Business Solutions. 3. Kend din bruger

Side 5 af 9 ved kandidatstipendiat Lene Nielsen, Handelshøjskolen i København Brugere af it-systemer er ofte ret abstrakte størrelser for udviklerne. Men der findes metoder til at sætte kød og blod på de kommende brugere. Indlægget beskriver metoderne Personas og scenarier samt hvordan de kan være med til at forbedre kommunikationen i designprocessen. F.eks. centreres designprocessen omkring hvem brugerne er og omkring brugernes behov. Det beskrives også hvad metoderne duer til og hvad de ikke duer til. Foredragsholderen er cand.mag. i dansk og filmvidenskab og er i gang med et ph.d.-forløb om modelbrugere og scenarieteknikker. Hun er endvidere med i bestyrelsen for Sigchi.dk, Special Interest Group, Computer Human Interaction. 4. En test managers erfaringer ved test manager Gitte Oberbossel, Scandinavian IT Group Et professionelt testforløb skal ledes som et egentligt projekt. Her kommer test manageren ind i billedet som den person der leder testaktiviteterne fra start til slut. Dette indlæg beskriver aktiviteterne i en sådan test, og der fortælles om de erfaringer som er opsamlet gennem dette arbejde. Bl.a. beskrives de faldgruber man skal undgå i testarbejdet. Endelig fortælles om det ikke altid gnidningsløse forhold til projektlederne. 5. Implementering af ESDH-løsninger ved seniorkonsulent Marianne B. Haurdahl, Fujitsu Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra implementeringsprojekter i såvel store som små organisationer berøres nogle væsentlige spørgsmål hvis svar er afgørende for en succesfuld gennemførelse af ESDH-projekter (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). Er der f.eks. sammenhæng mellem kravspecifikationernes visioner om den digitale forvaltning og organisationens forandringsparathed? Og hvordan med revurdering af arbejdsgange er organisationen parat til at gå ind i arbejdet med at revurdere deres måde at arbejde på, eller sættes der blot strøm til sådan plejer vi at gøre? Og hvor parat er organisationen til at lave om på tingenes tilstand når det kommer til stykket? 6. Tutorial: XML Survival Kit - hvad skal du have med på en øde ø? ved konsulent Pia Lyholm Halvorsen, Teknologisk Institut, Informatik XML er blevet en fællesnævner der går igen i de fleste it-mæssige sammenhænge - hvad enten de er forretningsmæssige eller tekniske. Denne tutorial vil klæde dig på til at begå dig med XML: forstå familien af XML-teknologier, opnå den basale forståelse for reglerne og principperne omkring XML samt gøre dig i stand til at identificere XML s rolle og plads i et teknisk perspektiv. Du vil bl.a. høre om XMLSchema, XSLT, XLink og XPointer. Det er "kom som du er". Kendskab til programmering og eller HTML vil være en fordel, men ikke noget krav. Dette er en tretimers tutorial (mini-kursus). 7. Workshop: Hvordan laves fast pris på et iterativt forløb? ved chefkonsulent Ole Jepsen, Cap Gemini Iterativ systemudvikling, extreme Programming og Agile Software Development ( adrætte metoder ) diskuteres lystigt i de fleste it-afdelinger i disse tider. Et af de åbne spørgsmål der melder sig, er om det kan lade sig gøre at udvikle iterativt når man arbejder med fastpris-projekter, EU-udbud, kontrakter og kunde-leverandør forhold. Det sætter vi fokus på i to seancer - dels denne workshop, dels et opsamlende indlæg i morgen. Efter en kort introduktion af arbejdsformen for denne workshop går vi i kødet på hinandens erfaringer, holdninger og ideer. Vi gennemarbejder nogle forskellige historier - og uddrager de vigtigste erfaringer og anbefalinger til andre i samme situation. For at deltage på workshoppen er det et krav at man har erfaringer med iterativ udvikling under en eller anden form - i et fastpris- eller EU udbudsprojekt. Det er samtidig et krav at man er indstillet på at dele sine erfaringer med andre - og at man er positivt indstillet over for problemstillingen: Hvordan får man glæde af fordelene ved iterativ udvikling i

Side 6 af 9 fastpris- og EU udbudsprojekter. Denne workshop varer tre timer. 8. Komponentbaserede services Ved it-arkitekt Allan Højgaard Jensen, Nykredit Moderne komponenter bruges typisk i flere applikationer. Dette kan over tid resultere i en række versioneringsmæssige udfordringer. Spørgsmål som: hvad betyder det f.eks. for en databærende komponents datamodelsudvikling når komponenten kommer i en ny version? Kan man sandsynliggøre at bestemte lifecycle-betragtninger for komponentudvikling kan føre til at komponenten kan udvikle sig til en service og evt. udstilles som en web service? Nykredit arbejder netop nu med en række tiltag som skal sikre en fornuftig måde hvorpå traditionelle og moderne komponenter indgår i en moderne koncerns it-infrastruktur. Nykredits it-infrastruktur baseres fremtidigt på serviceorienteret udvikling, og indlægget vil fortælle om nogle af erfaringerne fra tiltagene. 9. The Grid - internettets afløser ved lektor Brian Vinter, Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet For snart 10 år siden blev "internet" en del af de fleste danskeres ordforråd og er siden blevet en del af de flestes hverdag. Nu banker næste generation af internettet på døren; systemet kaldes 'The Grid'. 'The Grid' er opkaldt i analogi til det almindelige elektricitetsnet. Ideen bag 'The Grid' er at gøre tilgangen til informationsresurser lige så simpel som tilgangen til elektricitet. Som forbrugere interesserer vi os sjældent for hvem der sælger os strøm og hvor den kommer fra. Elektricitetsbrugere interesserer sig primært for at leverancen er stabil - og billig. 'The Grid' skal muliggøre tilgangen til alle tænkelige former for informationsresurser. I modsætning til dagens internet der begrænser anvendelsen til faktiske informationer, skal 'The Grid' give os tilgang til programmer, regnekraft, lager, måleinstrumenter og meget andet. Det ultimative mål med 'The Grid' er at betragte alle computere og deres tilbehør som én stor computer. De datalogiske udfordringer i dette er meget store, og foredraget kommer ind på de mange problemer vi står overfor, og hvordan disse forventes løst. Herunder specielt hvad danske forskere arbejder med, da mange af deres løsninger er mere ambitiøse end forskningen i de lande vi ellers sammenligner os med. Vi vil også komme ind på de fundamentale problemer som ikke kan løses, men måske forbigås; f.eks. det faktum at lyset bevæger sig så forfærdeligt langsomt! 10. Den svære disciplin at lave god softwarearkitektur til.net ved chefkonsulent Karl Godtliebsen og chefkonsulent Kim Vestergaard, Teknologisk Institut, Informatik.NET er Microsoft s bud på en SOA inspireret Enterprise platform, men hvad vil det sige? - hvor kommer f.eks. elementer som COM+, WebServices, SmartClients osv. ind i billedet? Hvad skal der til for at lave en god softwarearkitektur i.net? Hvorledes sikres traditionelle dyder som skalerbarhed, robusthed og sikkerhed? Hvilke erfaringer er der gjort i den tid.net har været på banen? Indlægget her vil forsøge at give svar på nogle af de spørgsmål der ofte gør sig gældende når en softwarearkitektur skal defineres for applikationer under.net. Dertil vil der blive givet nogle tips & tricks samt præsenteret nogle eksempler og holdninger til hvad der er godt og hvad der er skidt.net design. 11. Pervasive Computing - den næste store teknologibølge ved afdelingschef Kim Kjølhede, Innovation Lab Katrinebjerg I disse år er it-anvendelsen ved at blive markant ændret i takt med at it og kommunikationsevne trænger ind i alting. Det betyder ikke bare en ændring i forhold til brugerne, men også i forhold til vores måde at organisere virksomheder på. Indlægget tager udgangspunkt i konkrete aktiviteter i it-byen Katrinebjerg hvor der p.t. forskes i pervasive computing ("it i alting"). Indlægget beskriver de nyeste teknologier og deres potentielle anvendelser.

Side 7 af 9 Program for 2. dag: onsdag den 3. december 2003: 12. Praktisk brugervenlighed ved usability consultant Katja Rose, Usable Usability-området er en "blød" disciplin som kan være svær at få hold på for mange teknikere. Der findes nemlig ikke universelle retningslinjer for brugervenlighed. Det er ikke den samme løsning der skaber succes for medarbejdere internt i en virksomhed hvor målet er effektivitet, og for websitet hvor målet er at præsentere, informere og friste brugeren. Man skal derfor stille spørgsmål om målgruppe, brugssituation etc. der viser vejen for den pågældende løsning. Udgangspunktet bør være at opbygge en fornuftig proces i stedet for 10 guidelines om brugervenlighed. For at skabe overblik er der behov for en fordeling af aktiviteterne og metoderne på de faser man gennemløber i et projekt. I hver fase skal der være det som er relevant at anvende - og kun det. Man skal se usability som et forløb hvor man bygger viden ovenpå hinanden fra fase til fase. 13. Kvalitetsstyring i en mindre virksomhed ved civilingeniør, ph.d. Jesper Kaae Petersen, Informi GIS I starten gik det fint... men efterhånden som firmaet voksede til nu 50 medarbejdere og der blev opbygget en historik af systemer leveret til kunder der skulle vedligeholdes, opstod behovet for standardisering af arbejdsgange og metoder. Beslutningen blev at indføre en projektmodel, men hvilken og hvordan? Indlægget vil berette om den meget pragmatiske tilgang til processen og udfordringerne med at implementere en projektmodel i en til tider hektisk dagligdag. 14. Hvordan laves fast pris på et iterativt forløb? ved chefkonsulent Ole Jepsen, Cap Gemini Se slides Hvordan får man glæde af fordelene ved iterativ udvikling i fastpris- og EU udbudsprojekter? Hvordan sikres et tæt og frugtbart samarbejde efter at kontrakten er skrevet? Hvordan undgår man at krav- og ændringsstyring ender med at blive en krig om krav, fortolkninger og prioriteringer? Kom og hør hvad man kan lære af danske virksomheder som har reelle erfaringer inden for området. Indlægget præsenterer resultatet fra workshoppen på konferencens første dag. 15. Undgå fejl i opsætning og installation v.hj.a. logik-baseret konfigurationssoftware ved professor, ph.d. Henrik Reif Andersen, IT Universitetet i København Moderne apparater i industrien (og hjemmet) er komplekse at idriftsætte og betjene. De kan mere og mere, ikke mindst i kraft af at de indeholder stadig mere elektronik og software til at styre dem. Det har vist sig meget svært at udvikle betjeningssoftware som i alle situationer fejlfrit hjælper en bruger til sikker og korrekt opsætning af de ofte hundredvis af parametre. Som et eksempel på at bruge logik til softwareudvikling vil vi gennemgå hvordan man kan undgå at udvikle - og fejlrette - opsætningsssoftwaren, men få den genereret korrekt og automatisk ud fra en produktmodel af apparatet. 16. Sammenhængende it-arkitekturer - interoperabilitet i det offentlige

Side 8 af 9 ved specialkonsulent, ph.d. John Gøtze, IT- og Telestyrelsen/Videnskabsministeriet Se slides Det offentlige har behov for øget sammenhæng i de digitale løsninger og en bedre udnyttelse af it-investeringerne. Derfor har Videnskabsministeriet taget initiativ til det såkaldte arkitekturprogram der bl.a. har resulteret i en hvidbog om it-arkitektur i det offentlige. Heri sættes nye rammer for i princippet al system- og softwareudvikling, bl.a. et øget fokus på brugen af anbefalede standarder og åbne grænseflader. John Gøtze er projektleder for Videnskabsministeriets arkitekturarbejde og en af forfatterne af Hvidbog om IT-arkitektur. 17. Fremtidens interaktive hjem ved adjunkt Marianne Graves Petersen, Center for Interactive Spaces, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Center for Interactive Spaces er et tværfagligt forskningscenter hvor arkitekter og dataloger arbejder sammen om at udvikle visioner for fremtidens interaktive hjem. Hjemmet er et interessant domæne at arbejde med fordi vi står over for en række muligheder for at integrere teknologien, dels i de ting vi omgiver os med, men også i de bygninger, vægge, møbler osv. der former vores omgivelser. Dette stiller nye krav til specielt den datalogiske tradition som i høj grad har fokuseret på udvikling af arbejdsteknologier. Når det handler om teknologier til hjemmet, skal vi f.eks. til at samarbejde med nye typer af brugere, og vi skal udvikle nye teknikker og idealer for interaktion med teknologi. Marianne Graves Petersen er datalog, ph.d. og har en mastergrad i human-computer interaction. Hun arbejder med brugerinddragelse i designprocesser og design af teknologier til hjemmet. 18. Probabilistic Classifiers in Data Mining ved lektor Manfred Jaeger, Dept. for Computer Science, Aalborg University A classifier is a program that classifies some input as belonging to one of several categories. For example, an x-ray image can be classified as either showing a tumor or healthy tissue; an incoming email can be classified as spam or no spam. Probabilistic classifiers operate on the basis of a probabilistic model: with each of the different categories one associates a probability distribution over possible observations, and any new observation is classified into the category according to which it has the highest probability. In this talk I will explain the basic principles of probabilistic classifiers, and discuss some fundamental issues in the automated construction of probabilistic classifiers from observational data. This talk is in English. 19. Fra genbrug af software til genbrug af kompetencer ved udviklingsdirektør Henrik Dalsgaard, WirTek Kan flere virksomheder arbejde sammen og deles om resurserne? Dette indlæg beskriver et eksempel på et samarbejde med udveksling af større softwareenheder som ikke lykkedes. Det udviklede sig imidlertid til resursedeling i form af kompetencer, eksperter og udstyr - en model som ubetinget gav forbedret konkurrenceevne. Det beskrives endvidere hvorfor udveksling af egentlige softwareklumper på tværs af virksomhederne er så svært. Endelig fortælles hvordan man gør i praksis, f.eks. udveksling af kompetencer til gengæld for adgang til et multi-mio.-kr. testanlæg. 20. Hand-over-situationer ved seniorkonsulent Claus Tøndering, Teknologisk Institut, Informatik Grænserne mellem computere, PDA'er og mobiltelefoner bliver mere og mere udvisket. Moderne mobiltelefoner giver mulighed for datakommunikation, dels over telefonnettet, dels over trådløse lokalforbindelser som IEEE 802.11 og Bluetooth. Det bliver derfor interessant at kunne flytte dataforbindelser dynamisk mellem forskellige underliggende netværkstyper. I foredraget vil taleren gennemgå forskellige topologier og teknikker i forbindelse med disse

Side 9 af 9 "hand-overs". Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Priser ekskl. moms: Ikke-medlemmer: 1 dag kr. 3500,- Begge dage kr. 5900,- Medlemmer af Softwareudvikling-på-tværs: 1 dag kr. 1050,- Begge dage kr. 1770,- Priserne inkluderer deltagelse, forplejning og materialer, men ikke middag eller evt. overnatning. Tilmelding Elektronisk klik her. Email: Lene.Nygaard@teknologisk.dk eller Telefonisk: Lene Nygaard på tlf. 7220 1601. Yderligere information Yderligere information om Softwareudvikling-på-tværs: Stephen Biering-Sørensen, tlf.: 7220 1646 Se programmet som PDF Info om Hotel Radisson SAS Globetrotter Retur til Informatik Retur til Softwareudvikling-på-tværs