Dialogmøde om trafikbetjeningen af Bornholm 21. maj 2013. Mødet blev holdt i Kulturhuset Frem i Svaneke, og der var mødt 70 personer frem, heraf 7 medlemmer af kommunalbestyrelsen. I mødet deltog et ekspertpanel bestående af Færgen v. direktør John Steen Mikkelsen Center for Regional- og Turismeforskning v. konsulent Anders Hedtoft DAT v. Commercial Manager Dennis Rybasch Konsulentfirmaet Inzights v. direktør Lars Kjær BAT v. Trafikchef Lars Bjørn Høybye Desuden deltog der repræsentanter fra Trafikkontaktrådet, Bjørn Carlsen, som repræsentant for passagererne, Morten Studsgaard, som repræsentant for Transporterhvervet, samt Per Ole Petersen som repræsentant for turisterhvervet. Første viceborgmester Steen Colberg Jensen bød velkommen. Han understregede, at emnet for aftenens møde var trafikbetjeningen til, fra og på Bornholm med bus, fly og færge, og ikke kun færgebetjeningen. En netop offentliggjort borgerpanelundersøgelse blev gennemgået. Den viser, at der er stor tilfredshed med antallet af færgeafgange og afgangstider i højsæsonen, mens der ønskes flere afgange og bedre afgangstider i lavsæsonen samt lavere turistpriser. Flere borgere har givet udtryk for, at der ønskes trafikal ligestilling Bornholms motorvej bør ikke være dyrere at benytte end det øvrige lands veje. Steen Colberg Jensen orienterede om at den arbejdsgruppe, der arbejder med bornholmske ønsker til det kommende færgeudbud, forventer at komme med en rapport i september 2013. Steen Colberg Jensen understregede at aftenens dialogmøde ikke blev det sidste borgermøde med fokus på trafikbetjening. Det måtte snarere ses som startskuddet på borgerinddragelse i forbindelse med det kommende færgeudbud. Derefter var der 5 hurtige oplæg var det indbudte ekspertpanel. Oplæggene blev genstand for en god debat hvor både fremmødte borgere, medlemmerne af Trafikkontaktrådet og de indbudte eksperter deltog. Powerpoints fra oplæggene og en optagelse af hele mødet kan ses andetsteds her på siden.
Hovedindhold af oplæg fra ekspertpanelet: John Steen-Mikkelsen, Færgen, fortalte, at flere afgange og billigere priser ikke er et problem for færgen - hvis bare nogen vil betale. Han rejste flere spørgsmål: Det er vigtigt at overveje hvad Bornholm vil have for pengene. Der er nogle valgmuligheder - på destinationer, Ystad, Køge, Sassnitz, på frekvenser, og på kombinationer mellem passagerer, biler og gods. Der er bedst færgeøkonomi i at have den højeste frekvens på den korteste strækning men er det nok? Som det er nu, sejler to færger sejler hele tiden, og to sejler en gang i mellem. Er det optimalt i forhold til kapitalomkostninger? Tre færger i drift er billigere end 4, og Poul Anker, der er 40 år, holder ikke evigt hvad så? Anders Hedtoft, CRT, fortalte om rejse- og transportmønstre, og hvordan turist- og godserhvervet så på dem For turisterhvervet har Ystad første prioritet, og sejlads på Sassnitz er altafgørende. Der rejser årligt 1,6 mio. passagerer til og fra Bornholm, koncentreret på juni, juli og august, med hovedvægten i juli. Turisterhvervet mener, at rejsemulighederne i højsæsonen er i orden, bortset fra priserne. Lavsæsonen anses som uinteressant, men skuldersæsonen kan udvikles. For så vidt angår godset, er mængden steget 64 pct. siden 1998. For godstransporten har det betydning at der kan leveres fra dag til dag. Den enkeltrettede godstransport til Køge har givet stigende kapacitet, men den tidligere afgang skaber behov for en afgang via Ystad. Dennis Rybasch, DAT Bornholmerflyet DAT startede i maj 2012 umiddelbart efter Cimbers konkurs. Der er 5-8 dgl. afgange, og der har i det forløbne år været 150.000 passagerer. Målet er på sigt 250.000 passagerer om året, i første omgang 200.000. DAT har etableret et brugerråd for at sikre bedst mulig overensstemmelse med brugernes ønsker. DAT ser sin fremtidige rolle, som en transportløsning der muliggør en rejse Bornholm-København på 60 min. DAT vil udvikle flytransporten, og vil satse på fly til tiden, regularitet og enkelhed for passagererne. Lars Kjær, konsulentfirmaet Inzights Der er et ønske for den tredje udbudsperiode om lavere billetpriser og øget tilgængelighed. Hvis dette skal imødekommes med samme tilskud fra staten, kræver det, at trafikken skal fordobles, hvis priserne skal kunne sænkes. En anden mulighed er, at man bytter noget af det man har til noget andet, fx lavere billetpriser. Her kan overvejelser om antal og type af færger indgå.
Der blev gennemgået forskellige scenarier, bl.a. et 2-færge scenarie med Leonora Christina og en større ropax færge. Lars Bjørn Høybye, BAT BAT transporterer 1,8 mio. mennesker om året. Til forskel fra resten af Danmark, så køres der meget mere i bus på Bornholm, og Bornholm har flest bustimer pr. indbygger og er billigst i forhold til resten af Danmark. BAT tilstræber bedst mulig sammenhæng mellem bustrafikken på Bornholm og færger og fly. Der koordineres meget tæt med færgeafgangene, og sikres en fornuftig busbetjening af flyene. Forskellen skyldes, at flyplaner ændrer sig mere og er underlagt andre hensyn. I forhold til trafikbetjening, mener BAT, at der bør ses på samlet rejsetid for brugere, på billetsamarbejder og på trafikinformation uden grænser. Kunderne forventer dynamiske planlægningsværktøjer, med én indgang. Steen Colberg Jensen takkede for de gode indlæg og mindede om, at aftenens møde handlede om mere end færgebetjening. Derefter bad han om spørgsmål eller bemærkninger fra medlemmerne af Trafikkontaktrådet. Trafikkontaktrådet Bjørn Carlsen: Arbejdsgruppen arbejder for en helhedsløsning, og der er stor enighed om dette mål. Det er Passagerforeningens holdning, at der bør ses på rejsetid afhængig af hvornår man rejser, om det er dagtimer eller nattetimer. Der bør ses på en samlet rute til Sjælland med passagerer og gods. Lidt polemisk påpegede han, at tilskuddet må være for stort, når der kan ligge to færger, der ikke bruges. Vi får ikke den færgedrift, vi har brug for. Per Ole Petersen: I forhold til forslaget om to færger var det et vigtigt spørgsmål, om besejlingen til Sassnitz kan bevares den er afgørende vigtig for turisterhvervet. Svaret herpå fra John Steen-Mikkelsen var teoretisk ja, det er et spørgsmål om størrelsen på færgen. Den rigtige færge kan sejle 1 gang til Tyskland og 2 gange til Ystad på en dag. Morten Studsgaard: Sikkerheden for regularitet er vigtig, reservekapaciteten skal være i orden. Bornholms beliggenhed er sårbar. En samlet løsning skal være bedre for Bornholm, så der må ses på, hvordan vi kan få mere for pengene, uden at det bliver dyrere for Bornholm. Det er vigtigt for Bornholm som samfund at der foregår produktion på Bornholm. Der skal være timer til at producere i, og når morgenfærgen kommer sent ind så er der færre timer. Erhvervet har også brug for at kunne få deres varer afsendt erhvervslivets behov må tilgodeses. Det kan drøftes, hvornår kapaciteten udnyttes godt nok, men når der 6-7 trailere der skal sendes over, anser jeg det som et acceptabelt niveau.
Hovedsynspunkter i den åbne debat Regularitet - Alle var enige om, at regularitet og sikkerhed er vigtig, for alle grupper, hele året, også i isvintre. Der var ikke enighed om, hvordan denne sikkerhed kunne opnås, eller om den kræver bevaring af Povl Anker. Der var opfordringer til at se på Gotlands og finsk færgebetjening, og til at se på fregatfærger, som løsninger der både tilgodeser helårsbetjening og hurtighed. Destinationer - I det nuværende udbud sejles på Ystad, Køge og Sassnitz. Der var mange synspunkter omkring koncentration af sejladsen på Ystad, så Køge bleiver opgivet som destination. Det er den korteste afstand, og vil derfor give mulighed for større frekvens og lavere priser. Der blev slået til lyd for, at det bør afklares, om løsningen giver større miljøbelastning og omkostninger i forbindelse med transport gennem Sverige. Spørgsmålet om Kastrup som destination blev også rejst. Transithindringer - Spørgsmålet om destinationer rejste også spørgsmålet om transithindringer i Sverige. Der var ikke enighed, om det aktuelle omfang af disse hindringer, men enighed om, at der må etableres en egentlig transitkorridor gennem Sverige, hvis Køge opgives som destination. Det blev oplyst, at der snart afholdes et møde herom på svensk initiativ. Tonnage - Det blev opfordret til, at Trafikkontaktrådet skulle lægge sig fast på en løsning, hvor staten ejer tonnagen, og det kun er driften, der udbydes. Arbejdsgruppen har været i Skotland, og set en løsning, hvor sejlads og tonnage var adskilt. Desuden var prisen fastsat ud fra princippet om road equivalent tarif. Det havde betydet lavere priser og øget trafik. Ulempen var, at færgerne var gamle og slidte. For arbejdsgruppen er det vigtigere, hvad man sejler med og hvordan, end hvordan det er organiseret. Det er vigtigt at få beskrevet på et overordnet niveau, hvad vi ønsker for Bornholm, og holde staten fast på, at den har ansvaret for den samfundsbegrundede sejlads. København er bornholmernes destination. Målgrupper for transport og afgangstidspunkter - Det blev drøftet, hvem der er primær målgruppe for færgesejladsen, de lokale, turister eller gods. Færgerne er en livsnerve for bornholmerne, men t erhvervsliv og turisme har også en værdi, og må tilgodeses for at undgå yderligere fald i befolkningstal og forringelse af infrastruktur til for øboerne. Afgangstidspunkter er vigtige, de sene afgang er ikke passagervenlige. Færgen sejler, når man ønsker, for de penge der er til rådighed. Bornholmerne må gøre op med sig selv, hvornår man vil sejle finde de løsninger, der er bedst for Bornholm. Der er tale om en afvejning af hensyn. Både gods, passagerer og turister er vigtige. Nogen er mere tilfreds end andre på forskellige tidspunkter. Opgaven må være at få kagen gjort større, eller få det skruet sammen, så vi får mere ud af det Priser - Prisen er en af de største anker, især for færgerne, og især for turister = takster uden bizz/pendlerkort. Det blev nævnt at Samsø har valgt at overtage en af ruterne selv. Det har givet besparelser og reduktion af billetpris. Der blev spurgt til, om det er det en bornholmsk mulighed
Hertil blev svaret, at kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet, at den ikke vil påtage sig trafikkøberrollen, men at den vil fastholde staten på sit ansvar for den samfundsbetingede færgebetjening. Der blev spurgt til, hvordan færgens overskud fordeler sig på ruter. Her blev svaret, at Bornholm ikke betaler for andre ruter, men at der af konkurrencehensyn ikke gives yderligere oplysninger. Krav til udbud Der blev drøftet, hvordan der sikres større fleksibilitet i den kommende kontrakt. Et synspunkt var, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i den nuværende kontrakt, der er bl.a. ændret afgangstider i den nuværende udbudsperiode - problemet er at blive enige. Der var flere synspunkter på fleksibilitet og begrænsninger i den, bl.a. at der skal være minimumskrav, så afgange ikke kan flyttes til ugunst for nogen målgrupper, at der skal være krav til faste afgange, at der skal være minimumskrav til belægningsprocenten. Det blev foreslået, at kontraktperioden gøres længere, det vil give en bedre planlægningshorisont for rederiet og en bedre afskrivningsprofil på færgerne. Det bør overvejes evt. at forlænge den nuværende kontrakt. Kommunalbestyrelsen vil beskrive sine ønsker på funktionsniveau i forhold til godsmængder, sikkerhed, priser, frekvens og overfartstid, ikke på tekniske detaljer. Prisstigninger på olie blev drøftet. Der blev opfordret til, at arbejdsgruppen undersøger, hvem der tager risikoen andre steder, og hvad det koster. En mulighed er, at det bliver staten, der bærer risikoen. Skattefradrag Der blev givet et eksempel på omkostningerne ved at pendle med fly fra Bornholm til Sjælland, sammenlignet med vilkårene ved at pendle fra Fyn til Sjælland. Der var opbakning til, at der skal arbejdes på ligestilling med resten af landet, og at det er et stort problem for bosætning, at der ikke er fradrag for opholdsomkostninger, og ikke ligestilling for fradrag på transport. DAT oplyste, at deres pendlerkort nu accepteres af SKAT som bruttolønsordninger. Busser Der blev rejst spørgsmål til læsbarhed af køreplan og ønsket bedre information til kunderne. Fra BATs side blev det oplyst, at der hele tiden arbejdes på bedre information, og på at fortsætte med så mange informationskanaler som muligt. Der vil ske en omlægning fra trykte køreplaner til elektroniske, men de trykte køreplaner fortsætter indtil videre. Tunnel - Der blev rejst spørgsmål, om hvorfor en tunnel ikke var med i diskussionen om trafikplanlægning. Svaret var, at tidshorisonten gør, at det ikke er aktuelt, men alle synspunkter var velkomne. Andet - En enkelt slog til lyd for, at færgeturen til Bornholm også kunne ses som en oplevelse, og at natsejladsen til Køge er sjovere end turen til Ystad set i den sammenhæng. Der blev også luftet en strøtanke, om man skal se på ændret ejerskab til færgetrafikken der er andre muligheder end staten, fx region Hovedstaden, der i forvejen har en opgave som transportkoordinator. Spørgsmålet om betaling på Øresundsbroen blev rejst, med det synspunkt, at man fra bornholmsk side snart må have betalt nok.