En lille historie om havernes fortællinger med start, midte og slutning Karin Esmann Knudsen



Relaterede dokumenter
Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

golddigger Fire hovedværker

Den romantiske have på Møn. Gratis adgang til parken

oplev SOrgenfri VED mølleåen

Liselund - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

oplev Søndermarken Den historiske folkepark

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

Liv & lys i Søndermarken. Byens Netværk Tekst og foto: Mathilde V. Schjerning

Havedrømme og afstemning af forventninger

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

Pavillon til Gl. Holtegaards Barokhave Menageri (Åben projektkonkurrence november 2015)

»PARTS ANSW RING PARTS, SHALL SLIDE INTO A WHOLE«

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale klasse. Introduktion

erne tallet erne

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lysthuset. Karin Esmann Knudsen. Haven som formidler af et indre rum

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep Tekst: Matt 22,34-46

MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

3. søndag i fasten Gettrup Hurup 749, 522, 68, 155, 427, , 522, 341, 155, 217

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

På rejse med musikken

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard.

ANALYSE OG GENTEGNING

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

PROCES DOKUMENT FUTURISME

TROMPE L OEIL /6

Valdemar Foersom Hegndal og Lars Hegndal på Hirtshals Fyrs efterårsudstilling

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

fredensborg slotshave

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Undervisningsmateriale

Træer i billedkunst tallet og de tyske træer

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

Ground Zero - Eksemplarisk læsning

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Sådan arbejder vi med tekster i folkeskolen

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

PAVILLION TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE FRA ORDEN TIL KAOS FRA JORDEN TIL STJERNERNE

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Hospice et levende hus

oplev frederiksberg have

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Genstandsanalyse - Flowerpot lampe

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Her begynder historien om Odense

Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

HVIDØREVEJ 28 GENTOFTE KOMMUNE

Sidste søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 25. januar 2015 kl Salmer: 108/434/138/161//164/439/561/59.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

KUNSTNERBIOGRAFIER OUTDOOR SURFACE. ROA (Belgien)

BÅNDET DER FORENER GUD OG MENNESKER

Daring Dandelion Sort oxyderet sterlingsølv med sort zirkon

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan Vor Frue kirke kl. 17

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Udsmykningsopgave til Roskilde Universitet(RUC) i forbindelse med opførelsen af en ny laboratoriebygning

FASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIK VI S MINDE SKANDERBORG KOMMUNE

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

O R A N G E R I E T 32263

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Natur - H.C. Andersen Haven

Lær af Sveriges Naturum

KOM I GANG MED AT MALE

25.s.e.trinitatis Gudstjeneste i domkirken

Sandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?

Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

På jagt efter motivationen

Transkript:

En lille historie om havernes fortællinger med start, midte og slutning Karin Esmann Knudsen Haver fortæller historier. I en kunstnerisk udtryksform, der er fysisk og rumlig, giver de tilbud om sansemæssige oplevelser, der signalerer bestemte betydningsindhold. Havernes arkitektur, deres organisering i linjer, flader og forløb, som er udfyldt med elementer i form af naturlige vækster og menneskeskabt inventar, har deres parallel i sprogligt udformede fortællinger. De er narrative topoi, knyttet til bestemte betydninger, og de enkelte afsnit i haven kan pege ud mod forskellige narrative forløb, der enten understreger eller afviger fra havens samlede fortælling. Det er oftest vanskeligt at identificere en empirisk forfatter for slet ikke at tale om en eksplicit fortæller. Den implicitte fortæller kan findes i havernes struktur, men denne har næsten altid gennem tiden undergået forandringer, alene i kraft af havernes afhængighed af naturbetingelser, men også i kraft af senere tiders kulturlige præg på haven. Det vil altid være op til havevandreren selv at sammenstykke den eller de fortællinger, der tilbydes. Men ikke alle haveformer giver lige stor frihed i fortolkningen. Starten: Religiøse, humanistiske og politiske havefortællinger Både middelalderens klostergård, renæssancens italienske bjerghaver og enevældens franske haver har udtryk, der peger mod en fortælling med et samlet betydningsindhold. De afspejler i deres formelle opbygning en guddommelig eller evig orden. I klosterhaven organiseres haven omkring et midtpunkt, en brønd, hvorudfra haven deles i fire. Grundlaget er de religiøse forestillinger om paradisets fire hovedstrømme, som omtales i Første Mosebog, kap. 2, 9-10. Klosterhaven er anlagt med henblik på stille kontemplation og bøn i afsondrethed fra den verdslige omverden. Fortællingen er statisk, bevæger sig inden for kvadratets lukkede rum, på samme sted, rundt i søjlegangens overdækkede buer, begrænset af fire vægge. Den firdelte form genfindes i de geometrisk opbyggede italienske renæssancehaver, som sædvanligvis er anlagt på en bjergside med naturlige muligheder for, at fossende vandfald kan blive en integreret del af anlægget. Der lukkes perspektivisk op for haven, og firdelingen gentages i rytmiske forløb af mønstre, hvor den rektangulære form giver mulighed for en mere dynamisk fortælling. Denne fortælling begynder nedefra. Det centrale er vandet, og forløbet udgør en humanistisk initiationsproces, som havevandreren gennemgår ved at følge vandet frem til den

grotte, hvor det udspringer. Således opstår også her en samlet fortælling; men dynamikken i forløbet understreger en større frihed i aflæsningen af havens betydningsindhold. Den franske barokhave findes som regel i et fladt flodlandskab, og også den er opbygget med formelle gentagelsesmønstre, som er organiseret symmetrisk og med perspektiviske sigtelinjer ud i det omgivende landskab. Politisk hører haven hjemme i enevældens tid, og den geometriske og aksefaste struktur fortæller en samlet historie om fyrstens magt og kontrol. Vandringen følger ganske bestemte retningslinjer. Den franske kong Ludvig den Fjortende udfærdigede fx et helt regelsæt om, hvordan man skulle færdes i haven omkring Versailles. Også i den franske have spiller vandet en rolle. De store spejlbassiner med allegoriske figurer forstærker fortællingen om menneskelig magt, og de mange fontæner kunne indstilles til at springe i takt med, at fyrsten bevægede sig rundt i haven. Således etableredes en fortælling om en monark, der nærmede sig det guddommelige ved at herske over flod og ebbe. Da de første engelske landskabshaver anlægges i starten af 1700-tallet, er det udtryk for et skift i den urform, som er udgangspunkt for haven. Den formelle havestil afløses af et ideal om naturlighed med organisk vækst og slyngede linjer. Men haven er stadig udformet ud fra en samlet fortælling, blot handler den nu om en grundlæggende naturens orden, og budskabet er politisk, idet de engelske haver er knyttet til demokratiets idealer om frihed og lighed. Derfor er haverne fyldt med referencer til antikken, og fortællingen går ud på didaktisk at oplyse havevandreren om antikkens dyder og det hensigtsmæssige i at genoptage dem i nutiden. Midten: Den følsomme havefortælling Den naturgroede landskabshave er imidlertid forudsætningen for, at fortællingen kan åbnes for havevandreren. Man kan sige, at den opererer med en implicit læser, hvis følelser skal sættes i spil. I Danmark har vi i parkanlægget omkring Liselund Slot på Møen nok det mest rendyrkede udtryk for den følsomme have. Haven anlægges i 1790 erne og er et eksempel på en haveform, hvor havevandrerens fortolkning af haven får betydning. Det narrative forløb skal indvirke på og forstærke sindets følsomhed. Haveformen går i sin danske udgave under begrebet Den romantiske have, som er titlen på kunsthistorikeren Christian Ellings værk fra 1942. Benævnelsen har sin rod i, at haveformen kommer til at fungere som ramme om individets følelsesliv, som et livsrum, der understøtter og udvikler den gryende romantiske forestillingsverden. Haveformen bliver en vigtig forudsætning for individ- og naturopfattelse i 1800-tallet, og der er en tæt forbindelse til tidens

litteratur og malerkunst. Det er dog først en udvikling, der fuldendes i det øjeblik, fokus flyttes helt over til havens læser, og denne så at sige selv bliver fortæller. På det stemningsprægede Liselund indgik ejerne i en iscenesættelse af privat/intim art. Hele haveanlægget udgjorde et narrativt topos der skulle skabe en illusion om frihed fra det sociale grundlag, ja fra en omverden i det hele taget. Haven er opført af kammerherre Antoine de la Calmette, som opkaldte den efter sin kone Catharine Elisabeth Iselin, kaldet Lisa. Han stod selv for ideerne bag havens udformning, og han havde fundet inspiration til haven på sine rejser. Den nye havestil var blevet formidlet til Danmark af den tyske professor i Kiel, C.C.L. Hirschfeld, der i 5- bindsværket Theorie der Gartenkunst (1779-1785) gav en række anvisninger på, hvordan en have bedst kunne opbygges, så den levede op til idealerne om naturlighed og dannede ramme om oplevelser og stemninger. Liselund Slot spejler sig i søen. Bærende for havens udformning var også de rousseauske idealer om et enkelt liv i pagt med naturen. Fortællingen om parrets primitive og naturlige landliggerliv kunne tage sin begyndelse ved afrejsen fra dets faste residens, Marienborg, som kun lå få kilometer borte. Liselund Slot var udformet som en lille stråtækt villa med søjlefacade i klassicistisk stil og var omgivet af et

haveanlæg, der med sine afvekslende scenerier tilbød hengivelse til forskellige stemninger og følelser. Man arrangerede små fiktive rejser, idet man drog fra det ene eksotiske sted til det andet i haven og indtog forfriskninger, der passede til det pågældende sted. Beliggenheden nær Møens Klint udgjorde de ideelle betingelser for en have, der skulle byde på såvel yndefuld skønhed som afvekslende dramatik. Men skønt de naturlige betingelser var til stede, så er haven gennemført iscenesat. Den blev anlagt som en lysning, men for at det kunne lade sig gøre, blev der først plantet en skov, som kunne danne ramme om haven. Et vandløb blev opdæmmet, så det kom til at udgøre et system af en række søer. Der blev plantet træer og buske, som kunne lede tanken hen på andre egne. Tilsvarende blev der bygget en række pavilloner, hvoraf den største var selve slottet, der havde Andreas Kirkerup som arkitekt, og som med sine mange vinduer og direkte udgang til haven fra flere sider skabte en tæt forbindelse mellem livet inde og ude. De forskellige pavilloner er placeret, så de føjer sig malerisk ind i landskabet, samtidig med, at de byder på lige så maleriske udsigter, og det samlede formål er at hensætte havevandreren i forskellige stemninger under vandringen ad de slyngede gange. Haven samler sig metaforisk i en fortælling om et naturligt liv med plads til sentimentale og melankolske stemninger, dyrkelse af enkelhed og vegetativ kontemplation, venskab og følsom kærlighed. Lisa og Antoine de la Calmette døde begge i en relativt ung alder. Også deres eneste søn og arving døde ung, men til gengæld sad hans enke, Martha de la Calmette, på Liselund i 57 år, og om hende fortælles det, at hun altid gik klædt i hvidt, ligesom hun foretrak at omgive sig med hvidt. Selv dyrene i haven, påfugle, ænder, svaner, kalkuner, duer og høns og en lille rå, der fulgte hende som en hund, var hvide. Således var hun til sin død i det fremskredne 1800-tal en levende iscenesættelse af den følsomme æstetik fra slutningen af 1700-tallet, som hendes svigerforældre havde udtænkt. Den hvidklædte ejer af slottet inkarnerede havens samlede fortælling i et fortættet udtryk. På vej mod en slutning: Havevandreren som medskaber af fortællingen Samtidig med, at den følsomme have i Liselund udgør en samlet fortælling, peger de forskellige pavilloner, monumenter og udsigtspunkter hver for sig ud i fortællinger, der understreger karakteren af den specielle stemning, der er knyttet til hvert sted. Man kan sige, at de får en metonymisk funktion. Havevandreren er fri til at vælge sin egen rute gennem haven og dvæle ved de steder, som kalder på fortællinger, der giver de bedste associationsmuligheder for netop ham/hende. Man kan

dyrke det eksotiske ved Det kinesiske Lysthus, man kan dyrke det landlige ved Schweizerhytten, og man kan dyrke det følelsesfulde ved de forskellige monumenter, ved den rousseauske ø, ved Den norske Hytte og ved broen over den såkaldte Djævlekløft. Liselund er et karakteristisk eksempel på en have, der bevæger sig fra den sentimentale, behersket følsomme til den skrækindjagende, sublime naturoplevelse. Og det er en væsentlig pointe, at netop denne bevægelse giver havevandreren plads til at skabe sin egen fortælling, som udtrykker den individuelle oplevelse. Denne mulighed har mange kunstnere grebet, og de har givet udtryk for deres oplevelser i haven i digtning og malerkunst. Havevandreren kan opsøge de sentimentale steder på Liselund, der fortæller en lille historie om Calmetternes personlighed og hengivenhed for hinanden. Forbindelsen bagud til de første engelske landskabshaver kommer til udtryk i det antikke formsprog. Endvidere er denne fortælling som i de forudgående haver styret af inskriptioner, der binder læserens associationer. Bag slottet findes fx Skrivermonumentet indfældet i en grotteagtig bue af kampesten. Det er en gave fra Lisa til Antoine de la Calmette. En mytologisk kvindeskikkelse med Lisas ansigtstræk er afbildet i færd med at skrive på et antikt alter: A l amitié pure (til det rene venskab). Omvendt er gaven til hende fra ægtemanden den såkaldte Gratiesten, hvorpå en marmormedaljon viser to gratier, der rækker armene ud mod en tredje. Indskriften er Elles attendent icy leur sæur (de venter her på deres søster) og refererer til Lisas to tidligt afdøde søstre. På stenens fundament står der: Endroit cheris de Lise (Lisas elskede sted).

Urnen på øen i søen foran slottet skaber rousseausk stemning. Sentimentale steder er også øerne i søanlægget, der har forbillede i Roussaus ø i Ermenonville. Centrum i haven er øen i søen foran slottet. hvor der er opstillet to urner til minde om Antoine de la Calmette. Efter hans død er de forsynet med en inskription, der priser hans smag og ynde. Den belæste havevandrer kan associere til Rousseaus Drømmerier (1776-77) eller til Goethes Den unge Werthers lidelser (1774), der begge indeholder skildringer af individets vegetative kontemplation, hvor den ydre og indre natur forenes:..man kunne ligefrem ønske, man var en oldenborre..., som Goethe lader sin Werther udtale. Bag hovedbygningen findes Pyramideøen, som oprindelig hed L'île du monument de la bonne harmonie (øen med monumentet for den gode harmoni). Monumentet er en slags obelisk eller en afskåret pyramide, hvis top er forsynet med en panfløjte. Inskriptionen lyder: L'harmonie nous unit (harmonien forener os). Chr. Molbech understreger i sine Ungdomsvandringer i mit Fødeland (1811) netop det harmoniske i den kunstfærdige sammensætning af naturscener i anlægget på Liselund. Men han påpeger samtidig vigtigheden af, at haven bygger på en allerede eksisterende natur. Dette krav lever Liselund op til, og der er i havens anlæg bestræbelser på at udnytte de naturlige betingelser på stedet, så der også lægges op til dramatiske scenerier i haven, som indvarsler en egentlig romantisk

naturoplevelse. Den norske Hytte fx er en primitiv bjælkehytte, der er placeret på havens højeste punkt, omgivet af graner, og den repræsenterer synekdokisk de vilde bjergegne. Nok er der adgang til hytten via en trappe, men den er stejl, og bag hytten findes en storslået udsigt ud over klinten. Her kan man med Baggesen udbryde: Hellig! hellig! uendelig! evig!/hellig! ( Paa Spidsen af St. Gottard 1791). Fortællingen kan fortsætte ved Djævlekløften, der oprindeligt blev kaldt la grande cascade (den store kaskade). Det er en spinkel træbro le pont norvegien (den norske bro) over en fos med en række fald. Her kan havevandreren opleve gyset, det sublime, og derved nærme sig en egentlig romantisk oplevelse. Chr. Molbech er et eksempel på en havevandrer, der på sin vej gennem anlægget på Liselund vælger fortællingen om naturens indvirkning på sin egen sjælstilstand. Han skildrer ændringen i sine indre følelser og sit forhold til naturen umiddelbart efter et besøg i haven på Liselund. Haven og den omgivende natur ses på lige fod som del af en større helhed, og begge står i harmonisk samklang med betragterens sjælelige tilstand. Oplevelsen af Liselund bliver en romantisk universaloplevelse, og han skildrer med stor patos, hvordan naturens toner genlyder i hans sjæl (Molbech 1811). Fortællingen er her skrevet af havevandreren, og det er karakteristisk, at disse følelser fremkaldes uden for havens kulturskabte rum, ved udsigten over klinten.

Udsigten fra klinten bag Den norske Hytte. Store dele af haveanlægget ved Liselund styrtede i øvrigt i havet ved voldsomme vinterstorme i 1902 og 1905. Klinten kunne ikke tåle den underminering, som den kunstfærdige iscenesættelse af haven havde forårsaget. Således optræder også den rigtige natur som fortæller. Men det er en anden historie. Litteratur Baggesen, Jens. 1889-1903. Paa Spidsen af St. Gottard, in Baggesen, Jens: Poetiske Skrifter, Bind 4, Kbh; J: H. Schubothes Boghandel. Elling, Christian. 1979. Den romantiske Have. Danske Studier, København: Gyldendal. Esmann, Karin. 2001. Landskabshavens tableauer, in Andersen, Elin og Karen Klitgaard Povlsen: Tableau. Det sublime øjeblik, Århus: Klim. Esmann, Karin. 2003. Parts Answ ring Parts, Shall Slide into a Whole. Betydningsdannelse i havekunsten, in K&K, Nr. 96, 31. årgang nr. 2: 76-93. Goethe, Johan Wolfgang. 1991. Den unge Werthers Lidelser, København: Hernovs Forlag. Molbech, Christian. 1811. Ungdomsvandringer i mit Fødeland. København. Moore, Charles, William J. Mitchell and William Turnbull, Jr.1997. The Poetics of Gardens, The MIT Press: Cambridge, Massachusets. Rogers, Elizabeth Barlow. 2001. Landscape Design. A cultural and architectural history, New York: Harry N. Abrams, Inc. Rousseau, Jean-Jacques. 1966. Drømmerier, Femte Vandring. København: Gyldendal. Scavenius, Bente og O. Woldbye. 1994. Liselund en romantisk have, Kerteminde: Borgen. Potteiger, Matthew and Jamie Purinton. 1997. Landscape Narratives. Design Practices for Telling Stories. New York: John Wiley & Sons, Inc.