Træer i billedkunst tallet og de tyske træer

Transkript

1 Træer i billedkunst Når man skal arbejde med træer i billedkunst, kan man begynde med landskabsmaleriet. Træet er et enkeltmotiv, som hos nogle kunstnere til nogle tider er en del af et større landskab, mens det hos andre kunstnere til andre tider er selve formålet med billedet. Træets funktion i billederne er dog den samme, det skal understrege en stemning, som kunstneren gerne vil have frem i billedet. I antikken og middelalderen opfattede man naturen som del af den jordiske verden med kaos og uorden, mens tallene og geometrien tilhørte Guds verden med orden og harmoni. Den ideale billedkunst er derfor bygget op efter talsystemer og geometriske figurer for at komme så tæt på den guddommelige verden som muligt - og måske endda forstå den. Man har dog ikke en metode, der kan vise den tredimensionelle natur, som vi ser den. Man prøver på mange måder at gengive et rum i billederne, men først da centralperspektivet opfindes i tallet lykkes det at gengive rummet, som mennesket ser det. Dette var en stor opdagelse for malerkunsten. Med centralperspektivet kunne man indordne naturens forskellige elementer som træer, floder, bjerge og veje efter tallene og geometrien. Derved kunne menneskets verden ophøjes til noget helligt. I 1400-tallet bruges naturen dog stadig kun som baggrund for figurer eller portrætter. Giovanni de Paolo ( ) Madonna med barnet, 1432 Landskabet er del af forgrunden med Madonna og barnet, mellemgrunden med blomstrende træer og en baggrund med bjerge. Træerne danner en bue for at give indtryk af et rum tallet og de tyske træer Træet som enkeltmotiv kommer ind i malerkunsten i tallet. Det er en kreds af malere, der tilhører Donauskolen i det sydlige Tyskland, som begynder at vise naturen særlig interesse. Albrecht Altdorfer er den første, der maler landskaber uden staffage (udsmykning, figurer eller genstande, der har et dekorativt formål). Donauskolen fornyer kunsten og naturmotivet med meget mere ekspressive landskaber. De malede dagens, nattens, vejrets og lysets stemninger. Det religiøse tema, der på dette tidspunkt er det vigtigste motiv i billedkunsten, er underordnet naturen. Naturen og landskabet opfattes af Donauskolen som en afspejling af det guddommelige. Mennesket har en underordnet plads eller er helt væk i motiverne. En særlig type af landskaber udvikler sig 1520 erne. Det er billeder, der kun forestiller et stort træ ofte et grantræ, som på Filippino Lippi Madonna med barnet og Skt. Anton af Padua og en munk, før 1480 På dette billede er landskabet indordnet centralperspektivet, så både mellemgrunden med træer og den grønne bakke samt den blålige baggrund er set fra samme synsvinkel. SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 1

2 Erhard Altdorfers tegning. Træet, der ofte er fri fantasi, er solidt plantet i jorden. De store grene stritter i alle retninger, med tyndere grene hængende ned som et tungt draperi. I billedets nederste højre hjørne åbner træets grene for et kig ud til en anden natur, hvor den civiliserede, jordiske verden er repræsenteret gennem bygningerne. Den natur, som træet repræsenterer, er mennesket helt fordrevet fra. Det er et billede på det universelle landskab tallet og de hollandske træer Landskabsmaleriet tager i 1600-tallet en ny drejning. Det sker i Holland, hvor der udvikles to nye typer landskabsmaleri. Det ene er et nationalt landskab, herunder er også skovbilleder. Den hollandske kunstner Jacob van Ruisdael anses for at være den største landskabsmaler, og var mester i isolerede træer og trægrupper. Han placerede dem ofte i forgrunden af sine malerier, hvor de er meget i øjenfaldende og skaber stemningen i billederne. Ruisdael har ofte en diagonal eller lidt skæv komposition, så der opstår dynamik i billedet. I 1600-tallets hollandske kunst blev døde grene ofte forstået som et tegn på forgængelighed. Ruisdael blev i 1800-tallet forbillede for mange danske kunstnere, herunder P.C. Skovgaard. Indtryk og studier fra Ruisdaels træmotiver er tydelige i nogle af hans malerier og særligt i hans skildringer af løvet i træerne. I forhold til kompositionen overtager de danske kunstnere ikke Ruisdaels dynamik. De danske motiver er mere rolige og harmoniske. Den anden type landskabsmaleri, der udvikles i Holland i tallet, var et italiensk landskab med høje slanke træer og varmt sollys, som hos Aelbert Cuyp. De danske kunstnere var især inspireret af disse malerier, når de skulle billeder af den danske bøgeskov. Erhard Altdorfer ( ) Det store grantræ, 1530/35 Sort blæk, hvid (og grøn) dækfarve på grågrønt papir, Den Kongelige Kobberstiksamling. Jacob van Ruisdael ( ) Den store eg, tallet og de danske træer Det er først i 1800-tallet at landskabsmaleriet dukker op i dansk kunst. Den danske guldaldermaler P.C. Skovgaard foretrak landskabsmaleriet og frem for alt skoven. Han er god til at gengive det særlige ved træer og lysets skiften i bladene. Skovgaard laver studier af træer gennem hele sit liv. Aelbert Cuyp Aftenlandskab med mænd på heste og hyrder, Royal Collection, Windsor Castle. SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 2

3 På Træer og lyd Billeder og musik hænger på forunderlig vis sammen. Det er noget vi fornemmer. Ofte kan vi bruge farver eller lyd til at beskrive en stemning. Musikeren Flemming Bloch har gjort det i den lydinstallation, der kan opleves på museet. Fænomenet kaldes synæstesi. Musikalske harmonier kan overføres til billeder. Kunsthistorikeren E.H. Gombrich har lavet et skema over hvordan farve, temperatur, hørelse og syn kan hænge sammen. Hvordan man oplever en farve eller lyd er forskellig fra person til person, og nogle opfatter det lettere end andre. (Gombrichs forenklede synæstesiskema er gengivet i elevarkene.) P. C. Skovgaard Parti fra udkanten af Tisvilde skov, 1845 Træer som dansk nationalsymbol Sammen med lydinstallationen er der udstillet fem andre malerier med træer fra museets samling. Først kan billederne ses som neutrale beskrivelser af træer og skovrum, hvor man kan tale om stemninger. Billederne er dog også eksempler på, hvordan træerne i Guldalderen fik forskellige nationale og religiøse værdier. Bøgen Den danske maler P.C. Skovgaard malede typiske danske landskaber. Hans malerier af bøgeskovene gør stadig indtryk på os i dag, og for mange bøgeskoven noget af det mest danske. Høje ranke træer med store kroner. De er inspireret af sydlandsk landskabsmaleri. På grund af blæsten her til lands er den høje, ranke bøg svær at finde ude ved kysterne, som det står i nationalsangen, her er bøgen lav og krum. Men Skovgaard fandt den lidt længere inde i landet ved Iselingen og Skarrit sø. P.C. Skovgaards billede Udsigt mellem træer over Skarrit sø er et fint eksempel. Billedet er et idealbillede af den danske natur sammenstykket af indtryk fra virkeligheden. For eksempel kan lyset i trækronerne være noget han husker og sætter ind i et billede som kunstnerens forestilling om skønhed. Da alle dele af billedet tager sig virkelige ud, kalder man det færdige resultat realistisk. Alle detaljer i billedet er malet med samme nøjagtighed. Forfattere som Grundtvig, Oehlenschläger, H.C. Andersen og B.S. Ingemann, havde stor betydning for Skovgaard. De levede på samme tid og inspirerede hinanden. De var alle optaget af nationale og romantiske ideer i tiden. I mange af deres digte og salmer er bøgen beskrevet som typisk dansk. H.C. Andersen kalder ligefrem Danmark for bøgens fædreland. P. C. Skovgaard Udsigt mellem træer over Skarrit sø, 1845 Træerne står stolte og majestætiske, de danner et åbent, varmt rum. Det er et fredfyldt sted, hvor man har lyst til at opholde sig. Buskene i forgrunden forhindrer kroppen i at forsvinde i skovens rum. Men øger den længsel, der gør at blikket søger ind i billedets rum til lyset og horisonten på den anden side af søen. SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 3

4 Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? H.C. Andersen 1850 Der er et yndigt land, Det står med brede Bøge Nær salten Østerstrand; Det bugter sig i bakkedal Det hedder gamle Danmark, og det er Frejas Sal Adam Oehlenschläger 1819 Egen Egen var sammen med stendyssen, et symbol på oldtidens Danmark. Motivet med de krogede egetræer med strittende grene har malerne hentet hos de hollandske landskabsmalere. P.C. Skovgaard Storkeegen, Jægersborg, 1842 Storkeegen var et af de ældste træer i landet, så der knytter sig en historisk dimension til det. Grantræet Grantræet blev ikke opfattet som dansk, mere som noget uhyggeligt. Maleren Lundbye, der var nær ven med P.C. Skovgaard, kunne godt lide grantræer, men han nåede aldrig at male dem. Træet i et religiøst perspektiv Den yngre maler Svend Hammershøi malede næsten kun gamle træer. Han var optaget af træet som linier, og hvordan træets omrids kunne danne rum. Hans foretrukne årstider var derfor efterår, vinter og tidlig forår. På billedet Landskab med gamle træer står træernes nøgne grene som sort ornamentik mod den grå himmel. Gennem farver og komposition vil Svend Hammershøi beskrive rummets forladthed og mangel på menneskeligt liv. Hans landskab er tidløst. Samtidig beskriver det ikke et bestemt sted. Billedet på en måde anti-naturalistisk, men bygger samtidigt på meget præcise iagttagelser af naturen. Horisonten er lav, så man kan fornemme træets grene stræbe mod himlen. Svend Hammershøi havde et meget spirituelt forhold til lyset. Og træets stræben mod himlen, hvor lyset kommer fra, kan derfor opfattes som en forbindelse til det sjælelige og give billedet en religiøs dimension. Hos Svend Hammershøi er det spirituelle ikke et symbol på guds tilstedeværelse i naturen som i guldalderens landskabsmalerier, men han har brugt naturen til at beskrive en sjælelig tilstand eller stemning Svend Hammershøi Landskab med gamle træer, SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 4

5 Læs mere: Jette Baagøe: Guldalderens danske skove - nutidens klenodier i:..det står med brede bøge... Dansk jagt- og skovbrugsmuseum, Lise Bek: Virkeligheden i kunstens spejl. Aarhus, Peter Michael Hornung (red): Ny dansk kunsthistorie. bind 3og 5, Statens Museum for Kunst: I lyset af Holland. Mesterværker fra hollandsk og dansk guldalder. København, Vejle Kunstmuseum: Landskaber fra Hollands guldalder, For andre aktiviteter og undervisningsforløb se hjemmesiden: Der er et aktivitetsforløb om træet. SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 5

6 Elevark Kunsthistorikeren E.H. Gombrich forenklede synæstesiskema: følelse + temperatur syn hørelse vægt stemning munter, opstemt varm gul, orange, rød, hurtig, højt, evt. let (også ophidset) lysfyldt skingert neutral, lunken grøn, grå mellemleje afslappet trist, melankolsk kold blå, violet, sort, mørkebrun dybe toner (adagio, elegi) tung Prøv at sidde med lukkede øjne og bare lyt til musikken. Lyt så længe, at du fornemmer den stemning, der er i musikken. Åbn øjnene og se på billedet. Synes du musikken og billederne passer sammen? Hvorfor / hvorfor ikke? Passer billedets farver, temperatur og stemning til det du hører? Er billedet et portræt af et træ, et portræt af en gruppe træer, eller er det skovens rum der beskrives? SKOVGAARD MUSEET - UNDERVSNING 6