ÅRHUS KOMMUNALE TANDPLEJE

Se billeder med korte tekster fra Tandplejens 100 år på tandplejenaarhus.dk ÅRHUS KOMMUNALE TANDPLEJE En historisk oversigt 1915-1990 Jubilæumsskrift - Tandplejens 75-års jubilæum d. 1. november 1990 Skrevet af Benjamin Gjørup Benjamin Gjørup: Tandlæge i Tandplejen i 1960 erne + 1989-90 med ikke-kliniske opgaver. Hæftet er oprindelig maskinskrevet og udgivet i 1990 ved 75-års jubilæet. < < < < Foto af hæftets forside De følgende sider indeholder en direkte afskrift - dog med flere linjeskift og overskrifter tilføjet af hensyn til overskueligheden. Tekst med blåt er tilføjet i 2015. Kontakt eventuelt Tandplejen Aarhus: Hanne Fuglsang Nielsen hfn@aarhus.dk 8940 3865 2

Forhistorien Henimod slutningen af det 19. århundrede rejste der sig i tandlægestanden røster for en bedring af børns mund- og tandforhold. I 1893 var der på et skandinavisk tandlægemøde blevet valgt et komité med det formål at virke for bedre mundpleje hos skolebørn. Som dansk deltager var valgt den navnkundige professor Haderup, som året efter fik Tandlægeselskabet i København til at sammenkalde til et møde med deltagelse af repræsentanter fra forskellige lande. På dette møde vedtoges en resolution, der blandt andet udtalte, at Tandcaries har blandt alle civiliserede Folk antaget en så progressiv Karakter, at der med tvingende Nødvendighed udkræves Foranstaltninger herimod, navnlig for Barnealderens vedkommende. Videre hedder det i resolutionen: Kongressen anbefaler i første Linie, at der skaffes Børn af de ubemidlede Klasser Adgang til Tandlægehjælp. Man blev ikke ved resolutionerne. 10 danske tandlæger med Haderup i spidsen foretog nu en undersøgelse af 10.000 børn i københavnske kommuneskoler, og resultatet var, at man fandt caries på over 90% af børnene, drenge som piger. Kort sagt, der var noget at gå i gang med. Den første danske skoletandklinik overhovedet blev oprettet i 1896 i Svendborg og blev ledet af tandlæge M. Kiær. Forinden havde tandlæge Kiær imidlertid i sin private praksis siden dennes oprettelse gratis behandlet skolebørn i Svendborg, men nu havde Svendborg byråd været så imødekommende at give Tilladelse til Oprettelsen af en Skoleklinik på selve Skolen. Denne klinik blev indviet d. 4. december 1896. Tandlæge Kiær fortsatte med at arbejde uden vederlag i 10 år på denne klinik, men den første skoletandklinik var dog i gang. Først i 1912 overtog Svendborg Kommune hele driften af klinikken, dog med tilskud fra Dansk Forening for Børnepleje. 3 I Folketinget stillede Socialdemokratiet i 1909 forslag om, at man anvendte 10.000 kr. til undersøgelse og behandling af skolebørns tænder, dog under forudsætning af, at kommunerne slev udredte halvdelen af omkostningerne. Man kunne få noget for pengene den gang, men forslaget var alligevel for vidtgående; ved afstemningen faldt det. Men der var andre kræfter i gang. I 1910 blev Dansk forening for Børnetandpleje stiftet, og dens formål var at arbejde for Udvikling og Udvidelse af de kommunale klinikker. Den anden skoletandklinik blev oprettet samme år, nemlig Frederiksberg kommunale Skoletandklinik. Bestyrelsen for Dansk Forening for Børnetandpleje sendte i 1912 et forslag til Folketinget om i loven om skoletilsyn bl.a. at optage bestemmelser om, at kommunerne kunne få refunderet en del af udgifterne ved indførelse af skoletandpleje. Forslaget blev sendt i udvalg. Der var i 1913 gået 20 år, siden man sidst havde undersøgt tandog mundforhold hos de københavnske skolebørn, og den antropologiske komité fik skoledirektionens tilladelse til at foretage en ny undersøgelse. Undersøgelsen afsluttedes i 1914 og gav til resultat, at op imod 100% af børnene nu havde caries. Noget måtte der gøres. For at gøre København færdig: Der blev i 1914 nedsat en kommission til undersøgelse af skolehygiejniske spørgsmål. Fra starten var der ganske vist ingen tandlæger med i kommissionen, men det kom der, og i 1918 barslede kommissionen med en betænkning, der anbefalede oprettelse af fem distriktsskoletandklinikker. Så hurtigt skulle det imidlertid ikke gå. Først i 1922, da den københavnske borgerrepræsentations udvalg angående oprettelse af af skoletandklinikker tilsluttede sig kommisionsanbefalingen fra 1918, kom der gang i sagerne. Den 7. februar 1923 blev Københavns første skoletandklinik indviet på ny Carlsbergvejs Skole. Men da havde den første skoletandklinik i Århus allerede virket i flere år! 4

Sådan fik Aarhus tandpleje for børn Århus var tidligt med, men glat gik det ikke. I 1912 kom der fra Århus Tandlægeforening en henvendelse til Århus Byråd om oprettelse af en kommunal tandklinik for børn i Århusskoler. Som det så ofte går med den slags henvendelser, blev forslaget henlagt. Men Århus Tandlægeforening rørte igen på sig og sendte d. 6. februar 1914 endnu engang forslaget til byrådet, som sendte det videre til skoleudvalget. Vi kan nu i byrådsreferaterne følge forslagets videre færd frem til vedtagelsen og de indledende fægtninger, til klinikken endelig kunne åbne. På et byrådsmøde i april 1914 diskuterede man så økonomien ved en skoletandklinik. Etableringsudgifter blev anslået til 2.250 kr. én gang for alle, men det hjalp jo på det, at Tandlægeforeningen ville yde et tilskud på 750 kr. Den årlige drift af klinikken blev anslået til 4.000 kr. Al denne herlighed måtte selvfølgelig koste noget for de deltagende skolebørn, så man fastsatte prisen for at kunne deltage i undersøgelse og behandling til 1 kr. årligt pr. barn. Disse penge må have bidraget væsentligt til klinikkens økonomi, for den famøse krone blev først afskaffet næsten 50 år senere i 1962. Men hvor skulle klinikken placeres? Udvalget foreslog den gamle skole i Vestergade, men den havde fattigudvalget imidlertid udset sig til optagelseshjem for børn. Byrådsmedlem Jacob Jensen mente, at de samfundets stedbørn, som fattigudvalget skulle tage sig af, burde anbringes i lyse, hyggelige og gode omgivelser og ikke i den gamle skole. Underforstået: dér kunne man såmænd da godt anbringe tandlægerne. Mand eller kvinde som leder? Hvem skulle lede tandklinikken? Dette alvorlige spørgsmål optog byrådet meget og gav anledning til diskussion på fem lukkede møder. Skoleudvalget indstillede fire tandlæger som mulige emner. På tre møder blev disse kandidater gennemdiskuteret: et byrådsmedlem 5 mente at vide, at en bestemt kvindelig tandlæge af de fleste andre tandlæger blev anset for den dygtigste. Et andet byrådsmedlem hævdede, at da tandlægerne ikke levede godt sammen, skulle man ikke tage for meget efter, hvad de sagde om hinanden. Et tredje medlem foreslog, at man ansatte både en mandlig og en kvindelig tandlæge, henholdsvis til drengene og pigerne. Dette lod sig dog ikke gøre. Da man ikke kunne nå til enighed, udsatte man ansættelsen og annoncerede stillingen i tandlægernes fagblad. Næste runde kunne nu tage sin begyndelse. Nu var der indkommet yderligere 10 ansøgere, så man allierede sig med bestyrelsen for Foreningen for Skoletandpleje, der sendte ansøgningerne videre til udtalelse hos professor Christensen. Professor Christensen udtalte, at tandlæge Raunslund måtte anses for at være den bedst egnede. Dette udsagn kunne imidlertid ikke skabe enighed i byrådet, da nogle medlemmer støttede en kvindelig tandlæge, så afgørelsen blev udsat til næste byrådsmøde. I diskussionen på dette møde blev det nævnt, at eftersom man måtte antage, at skoletandplejen med tiden måtte udvide, og da den først ansatte nødvendigvis måtte være lederen af tandplejen, ja, så måtte det selvfølgelig være en mandlig tandlæge, der skulle ansættes første gang. Dette indlæg fik den lokale suffragette Marianne Thomsen op af stolen, og hun udtalte, at der ingen mening var i talen om, at en kvinde ikke skulle kunne bestride stillingen. Diskussionen endte dog med, at tandlæge N.P. Raunslund valgtes til leder af skoletandplejen. Raunslund blev hermed den første forstander for klinikken, og i første omgang var han det kun i kort tid. Men han måtte en halv snes år senere træde til, da den daværende forstander uventet døde, men det fremgår af nedenstående liste over klinikkens forstandere: 6

Hr. N. P. Raunslund 1. november 1915-30. juni 1916 Frk. M. Hessellund 1. juli 1916-31. januar 1918 Hr. K. Bloch Jørgensen 1. februar 1918-31. december 1922 Hr. P. Hauerbach 1. januar 1923 - død 28. maj 1925 Hr. N. P. Raunslund 1. oktober 1925-30. september 1932 Frk. M. Knudsen 1. oktober 1932-31. oktober 1957 Hr. B. Kring 15. november 1957-30 april 1958 Hr. E. Mørch 16. maj 1958-31. marts 1967 Fl. Moss Hansen 1. august 1967-31. marts 1999 Ingelise Hansen 1. april 1999-1. november 1915 åbnede klinikken Første verdenskrig var brudt ud i 1914, og det havde lagt en dæmper på foretagsomheden, men en forstander fik man altså omsider udpeget. Den gamle skole i Vestergade blev opgivet, og i stedet lejede man sig ind hos fattigvæsenet i Graven 21. På denne grund i Graven var der langs gaden i længst forsvunden tid bygget et hus, der tjente som fattiggård for byens ubemidlede. Huset blev bygget i 1857 og i 1867, og i 1876 blev en del af huset revet ned. Der skulle laves en port i huset, for det blev nødvendigt at udbygge institutionen med et baghus. Baghuset - det nuværende hovedsæde for Århus kommunale Tandpleje (Klinikken er nu specialklinik for tandregulering - ledelse og administration er på Grøndalsvej 2, Viby) - blev altså opført i 1876. I 1914 må fattigvæsenet have kunnet undvære baghuset, for nu blev der indrettet børnehjem i bygningen. 7 De stakkels børn slap altså for den gamle skole i Vestergade. Der må imidlertid ikke have været børn nok til at fylde rammerne ud, for året efter i 1915 lejede den nyoprettede tandpleje sig ind i fem lokaler med to små køkkener for 450 kr. i årlig leje. Lokalerne blev indrettet til to klinikker, et venteværelse, et værelse til klinikfrøkenen samt et disponibelt rum. Istandsættelsen af rummene kostede 1.809,72 kr. Inventaret til klinikken kostede 4.997,96 kr., hvilket jo var en gevaldig overskridelse fra de anslåede 2.250 kr., men så lettede det dog, at Tandlægeforeningen betalte de 750. Man må have skønnet, at der var for meget at gøre for én tandlæge, for frk. Hessellund blev ansat til hjælp for Raunslund. Begge tandlæger fik en gage på 200 kr. om måneden. Man bedes bemærke, at der dog var ligestilling med hensyn til gagen. Klinikken var nu klar og åbnede d. 1. november 1915. Straks fra starten fik klinikkens god søgning. Der indkom 789 ansøgninger om optagelse, hvilket var 63% af børnene i 1. klasse. Det var nemlig kun børn i 1. klasserne, der kunne optages i tandplejen, hvilket fremgår af nedenstående opslag fra tiden: Aarhus komm. Skoletandklinik er oprettet for at medvirke til Bekæmpelsen af den udbredte og sundhedsfarlige Tandsygdom hos den opvoksende slægt. Adgang til Behandling har ethvert Barn i Aarhus komm. Skoler samt børn fra private Skoler, forsåvidt de bor i Aarhus. Behandlingen er følgende: I. Den systematiske Behandling; denne består i Eftersyn og Behandling (Plombering ect.) to Gange årlig og har til Hensigt at bevare Børns Tænder. Men for at dette kan nås paa lemfælding Maade og med et godt Resultat, må Behandlingen paabegyndes saa tidligt som muligt og fortsættes gennem hele Skoletiden. Indmeldelse af Børn hertil finder derfor som Regel kun Sted i 1. klasserne. Betalingen er 1. krone aarlig. Om fri behandling ansøges Skoleudvalget. Børnene møder, udenfor Skoletiden, efter Tilsigelse gennem Skolerne. 8

II. Nødhjælp; Børn der trænger til øjeblikkelig Hjælp eller Raad kan søge Klinikken på Skoledage fra 10-11 og 3-4. Denne Behandling er tilgængelig for alle ovennævnte Børn og er gratis. Ja, så vidste man, hvad man havde at rette sig efter. I en oversigt over Tandklinikkens Drift, udarbejdet for de første syv måneder af klinikkens levetid fra d. 1.11.1915 til d. 23.5.1916 kan man læse, at der i denne periode i systematisk behandling er foretaget 2.034 fyldninger, 59 rodbehandlinger, 102 udtrækninger af mælketænder, 25 udtrækninger af blivende tænder. I nødhjælp er der foretaget 30 udtrækninger af mælketænder og 91 blivende tænder samt foretaget 2 andre behandlinger. I alt er der de første syv måneder foretaget 2.343 behandlinger på i alt 1.446 patienter. Når oversigten slutter ved udgangen af maj måned, skyldes det, at driftsåret den gang fulgte skoleåret, der var et andet end i dag. Tandklinikken udvider - frk. Knudsen sørger for disciplin Med stadig nye 1. klasser hvert år voksede tandplejen støt. De oprindelige rammer blev for små, så noget måtte der gøres. Der fandt også hen ad vejen en modernisering sted. I 1917 blev der således indrettet vandklosetter til tandklinikken - men de gamle retirader blev dog først fjernet i 1938 - og i 1920 blev hele 1. etage stillet til rådighed for klinikken. I 1929 skete der en mindre ombygning, og der indrettedes plads til 6 tandlæger. I 1938 blev den gamle fattiggård, forhuset, revet ned og blev ikke erstattet. På tomten blev der nogen tid efter under den anden verdenskrig opført en bunker, der ligger der den dag i dag (1990). Samtidig med nedrivningen af forhuset i 1938 blev der i klinikbygningen indlagt centralvarme, og de gamle kakkelovne blev taget ned, til 9 stor lettelse for klinikassistenterne, der med kun én kittel om ugen selv havde måttet holde liv i ovnene! En tidligere klinikassistent, Else Herskind, har i en lille beretning nedfældet nogle træk fra den daglige tilværelse i Graven fra sin ansættelse i 1937 og frem til slutningen af 50 erne. Det er i dag meget underholdende at læse om, hvordan et omvendt keglebor ikke måtte kasseres, førend det så ud som et rosenbor, om hvordan amalgamen blev rørt i hånden og rullet i lange pølser, om hvordan amalgamstoppere og andre instrumenter blev flamberet mellem hver patient, og om hvordan der blev rullet vatruller og loddet ringe til matricer osv., osv. Jo, det er sandelig opbyggelig læsning, som er god at få forstand af. Beretningen omhandler den tid, hvor den legendariske frk. Knudsen var forstander. Frk. Knudsen er den leder, der har været længst ansat i stillingen, nemlig i alt i godt 25 år. (2015: Tidligere overtandlæge Flemming Moss Hansen har nu rekorden med næsten 32 år som leder.) Det var en dame, der satte præg på sin tid. Utallige er de anekdoter, der endnu kan fortælles om hende, når talen falder på gamle dage. Hun var garderhøj, iført knapstøvler og udstrålede en myndighed, der holdt ethvert tilløb til revolution nede. Tandlæger måtte ydmygt banke på frk. Knudsens dør for at bede om tilladelse til at anæstesere, blot for at blive mødt med et hvast: Er det nu nødvendigt? Der var disciplin. Klinikassistenterne måtte slet ikke tale sammen, og tandlægerne blev ikke betroet en så vanskelig opgave som at tage røntgenbilleder. Man kan sige, at der er sket noget siden da. Fru Hansen i venteværelset Men også en anden dame fra tiden huskes stadig, nemlig den elskelige fru Hansen, der i en menneskealder bestyrede venteværelset. Så godt hun kunne trøstede hun de stakler, der stod for at skulle op på et forhadt nummer for at blive udsat for de slidte bor, eller hun trøstede de stakler, der allerede havde været der. 10

Indimellem måtte fru Hansen passe centralvarmefyret - under krigen med våde tørv - og efter kliniktid skulle hele huset gøres rent fra kælder til kvist. Det er sådanne kvinder, der har båret Danmark frem! Udbygning med filialklinikker begyndte i 1951 Tiden gik videre, og børnetallet fortsatte med at vokse. Den gamle bygning i Graven kunne ikke længere rumme det hele, og udbygningen med filialklinikker på de enkelte skoler blev indledt. De første filialklinikker åbnedes på Møllevangsskolen i 1951, og den næste skole, der fik egne klinikker var Katrinebjergskolen i 1956, og så gik det slag i slag. 1957 to på Vorrevangskolen, 1961 fire klinikker på Skovvangskolen og i 1963 to klinikker på Frydenlundskolen, så der ved Tandplejens 50 års jubilæum i 1965 i alt var 23 klinikker (= klinikrum). 11 i Graven og 12 filialklinikker på skolerne. Men udbygningen standsede ikke med det. I 1970 kom kommunesammenlægningen. Århus Kommune blev lagt sammen med andre 20 kommuner beliggende omkring Århus, og af disse havde 8 kommuner ligesom Århus etableret skoletandpleje. Det er klart, at når der skabes en storkommune som den nuværende Århus Kommune, bør det tilstræbes, at alle børn i den nye kommune får den samme adgang til tandpleje. Det betød, at der blev sat vældigt skub i udbygningen af skoletandplejen, og nye filialklinikker skød op som paddehatte efter regnvejr. I perioden efter kommunesammenlægningen og frem til nu (1990) har tandplejen taget nye områder op, og det har ligeledes nødvendiggjort oprettelse af nye kliniksteder. Således er der oprettet en klinik i Valdemarsgade for patienter med smitsomme sygdomme, 3 klinikker til ortodontisk specialbehandling (2015: to centre for tandregulering) og på Århus Tandlægehøjskole en børnetandklinik. I alt er der i dag (1990) 47 klinikker indenfor Tandplejen. 11 Tandplejens opgaver udviklede sig også Det er ikke blot de rent tekniske og de materielle forhold, der har ændret sig i de 75 år, Tandplejen har bestået. Også arten af Tandplejens virksomhed er ændret gennemgribende siden starten i fattiggårdens baghus. Af den tidligere omtalte oversigt over Tandklinikkens Drift fra det første år kan man læse, at det var fyldninger, rodbehandlinger og udtrækninger, der udgjorde behandlingen, og når man holder de omtalte tandstatusundersøgelser in mente, er det forståeligt, at der ikke var ressourcer til andet. Ligeledes bør det erindres, at der ikke var tradition for tandpleje i de dage, og da slet ikke for en offentlig. Der var virkelig tale om pionerarbejde for det første tandplejepersonale, som må have været besjælet af en god del idealisme. Men forholdene bedredes og behandlingsprogrammet udvidedes. Forebyggelsen eller profylaksen begyndte så småt at komme med i billedet. Man interesserede sig mere og mere for at give oplysninger om kost og spisevaner, og instruktion i mundhygiejne blev efterhånden en vigtig del af Tandplejens virksomhed. I 70 erne og op i 80 erne var fluorskylninger ligeledes en vigtig del af profylakseprogrammet, idet cariesmængden faldt drastisk samtidig med, at fluor efterhånden holdt sit indtog i næsten alle tandpastamærker. Efterhånden blev fluorskylningerne så at sige overflødiggjort af fluortandpastaen, men mundhygiejne og kostinstruktion hører fortsat med til klinikkernes dagligdag. Tandretning eller tandregulering er en anden side af Tandplejens arbejdsområde, som ikke eksisterede i 1915, men som nu er en naturlig del af behandlingsprogrammet. Det var efter sidste verdenskrig, at man i det små behandlede enkle tandstillingsfejl. Det kunne ske ved f.eks. tandudtrækninger efter nøje plan, ved at aftagelige reguleringsplader med fjedre, ved beslibninger af tænder eller måske blot ved at forhindre fingersutning. 12

Efterhånden udviklede disciplinen sig videre, så man i dag som en selvfølgelighed anvender såkaldt fast apparatur, ortopædisk kirurgi og andre behandlingsformer, der har nødvendiggjort ansættelse af specialtandlæger på området. Patientunderlaget for Tandplejen eller sagt med andre ord målgruppen var ved Tandplejens oprettelse de skolesøgende børn, og det var stadig tilfældet helt frem til 50-års jubilæet i 1965. I et interview til pressen udtaler den daværende overtandlæge Eigil Mørch: Der er skabt en skoletandpleje, og vi har en udbygget sygekasseordning, men ungdomstandplejen og spædbørnstandplejen mangler fuldstændigt - og det giver mange problemer. Det er, som om man har bygget førstesalen i et hus, hvor der både mangler kælder og kvist! Flere målgrupper - også tandpleje for voksne borgere Men hvad der var ønsketænkning i 1965 er realitet i dag 25 år efter. Alle børn i Århus har nu fra fødslen og til de fylder 18 år ret til systematisk tandeftersyn og -behandling på en offentlig klinik under Tandplejen. Dog har de 16- til 18-årige mulighed for at vælge mellem det kommunale tilbud eller privat praksis. Man kan med rette - for at blive i Eigil Mørch s billede - sige, at huset har fået både kælder og kvist i løbet af de 25 år, der er gået. Men ikke nok med det, man kan sige at huset har fået en tagrytter, idet en lille, men væsentlig gruppe er kommet ind under Tandplejen. Det drejer sig om plejehjemsbeboere, der nu også har mulighed for systematisk mund- og tandpleje med eftersyn af proteser m.v. Endnu er det dog ikke alle plejehjemsbeboere, der er kommet ind under ordningen, men dog op mod 70%. (1990) I konsekvens af at målgruppen eller -grupperne for Tandplejen er blevet udvidet, så det i dag ikke kun er skolebørn, der udgør gruppen, har Social og sundhedsforvaltningen ændret institutionens navn fra Århus kommunale Skoletandklinik til Århus kommunale Tandpleje (ÅKT) eller i daglig tale blot Tandplejen. Den tandpleje, der begyndte i 1915, og som især fik til opgave at hjælpe børn af med tandpine, er i løbet af 75 år ved almindelig befolkningstilvækst, kommunesammenlægning, nye behandlingsformer, ændret livsstil og ikke at forglemme ved en øget samfundsøkonomi vokset fra 5 små lokaler i fattiggårdens baghus med et par ansatte til en institution med omkring 50 klinikker fordelt ud over kommunen og med ca. 250 medarbejdere. Tandplejen fremstår i dag som en hypermoderne, social institution, der ansvarsbevidst på den smukkeste måde varetager sin opgave: at skabe størst mulig tandsundhed for børn, unge og plejekrævende gamle. Sundhed er mere end tandsundhed Det var en historisk oversigt over kommunal tandpleje i Århus, men historien om Århus kommunale Tandpleje standser ikke her. Sundhed er mere end tandsundhed. I erkendelse af denne selvfølgelighed og som følge af et heldigt personlig sammenfald af lederposterne i Århus kommunale Tandpleje og Sundhedsrådet har Tandplejen i de seneste år udvidet sit arbejdsområde til at gøre sit til at udbrede, at sundhed er noget, man kan leve sig til, at sundhed er andet og meget mere end ikke at være syg. Er man syg, kan man leve sig rask, og er det ens livsstil, der har gjort en syg, kan man ændre sin livsstil. Har man det ikke godt med sig selv, sin familie eller kolleger, kan årsagen måske findes hos en selv, og ved at blive bevidst herom kan man ændre på tilstanden. Denne brede opfattelse af sundhed har Tandplejen taget til sig og forsøger nu, så vidt ressourcerne rækker, at sprede oplysning om en sundere tilværelse ud til bredere kredse. Tandplejen har derfor foranstaltet kampagner for en bedre livsstil, udarbejdet og opstillet udstillinger, fremstillet materiale om indekli- 13 14

ma, alkoholmisbrug, tobak, stress og AIDS. Aktiviteterne har særligt været rettet mod Social- og sundhedsforvaltningens ansatte, men der har dog også været aktiviteter overfor en større del af befolkningen f. eks. ved den årlige udstilling i Rådhuset i Århus Festuge. Aktiviteterne har ofte været udført i samarbejde med foreninger eller andre institutioner, ligesom Social og sundhedsforvaltningens forskellige enheder ofte har deltaget. Det vil være for tidligt at skrive historie om denne del af Tandplejens virksomhed, nu hvor det hele blot er i sin begyndelse. (I 2015 udgår disse brede sundhedsaktiviteter fra Sundhed og Omsorg.) Men der er ingen grund til at frygte, at Tandplejen stagnerer; der vil givet være stof nok om 25 år, når historien skal gøres op ved 100 års jubilæet. Kilder: Hedvig Lidforss Strömgren: Det Danske Tandlægevæsen 1903-1927. Byrådets Forhandlinger: 1914-1915 A, s. 25-29 1914-1915 A, s. 57-59 1914-1915 B, s. 67-68 1914-1915 B, s. 71-76 1914-1915 B, s. 113-115 1915-1916 B, s. 61-64 1915-1916 B, s. 76-78 1915-1916 B, s. 116-118 Else Herskind: Nogle erindringer fra Børnetandplejens dagligdag. Eigil M. Mørch: Festtale i anl. A. 50 års jubilæet. Eigil M. Mørch: Interview i Demokraten 31. oktober 1965. Eigil M. Mørch: Div. Håndskrevne notater. tandplejenaarhus.dk Tandplejen Aarhus i 2015: Tilbud, målgrupper, klinikker mm. Billeder med korte tekster fra Tandplejens 100 år Eigil M. Mørch: Fra skole til hjem, december 1965. Århus byhistoriske udvalg: Skoler og skolegang i Århus 1930-1970. Børnetandplejeordning for Århus Kommune 1.4.1970-31.3.1971. Diverse arkivalier i Århus kommunale Tandpleje. 15 16