BESÆTTELSE & BEFRIELSE KILDE 1 POLITIBEKENDTGØRELSE TIL AARHUS BY S BORGERE Efter at tyske Tropper i Nat har overskredet den danske Grænse, og det maa forventes, at Aarhus vil blive besat af militære Styrker af den tyske Hær, opfordrer jeg herved indtrængende Befolkningen til at udvise Ro og Orden, undgaa Sammenstimlen og i et og alt adlyde de Bestemmelser, som maatte blive truffet af Myndighederne. Einar Holck. Aarhus Politikammer d. 9. april 1940 Hvad er det for en kilde? Hvornår er den fra? Hvem er afsenderen? Hvem er modtagerne? Hvad handler kilden om? KILDE 2 Beskriv billedet. Hvad er der på billedet? Hvordan er stemningen? Hvornår er billedet fra?
BESÆTTELSE & BEFRIELSE KILDE 3 HØR LYDOPTAGELSEN PÅ YOUTUBE Meddelelse den 4. og 5. maj 1945: https://www.youtube.com/watch?v=c5z4akiaq1m Fredag d. 4. maj 1945 sendte BBC som sædvanligt til Danmark kl. 20.30. Fem minutter inde i udsendelsen standsede speakeren Johannes G. Sørensen pludselig sin oplæsning og slukkede for mikrofonen. En kollega var kommet ind i studiet med nyheden om, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig til den britiske feltmarskal Montgomery fra den 5. maj kl. 8. Nyheden forelå dog endnu ikke bekræftet på skrift. Johannes G. Sørensen betænkte sig et øjeblik, inden han igen tændte for mikrofonen og videre gav nyheden til lytterne med sine egne ord. Folk strømmede ud på gaderne og viftede med flag og grin og glædestårer blandedes med jublen. Imidlertid var kampene ikke overstået. Dagen efter, selve befrielsesdagen den 5. maj, blev den blodigste dag i Aarhus under hele besættelsen. 14 mennesker mistede livet i skudvekslinger, og alene på Bispetorv omkom fire modstandsfolk og en civil. Kampene var imellem modstandsbevægelsen og tyske soldater, der nægtede at acceptere den tyske kapitulation. Hør meddelelsen. Hvad er det for en kilde? Hvornår er den fra? Hvem er afsenderen? Hvem er modtagerne? Hvad handler kilden om?
BESÆTTELSE & BEFRIELSE KILDE 4 Efter krigen blev der skrevet mange frihedssange bla. denne: DANMARKS FRIHEDSSANG: EN VINTER LANG OG MØRK OG HÅRD Svend Møller Kristensen 1945 En vinter lang og mørk og hård på fem forbandede år har knuget landet i sin favn med kulde og sult og savn, og der gik slid på skoven, skår på skår og der gik råddenskab i svage træer. Gå til modstand, alle danske, alle mand som een og gør Danmark frit. Med tvang og terror gik de år men nu går vinter mod vår. Det samler sammen til en tø hvor vinter og vold skal dø. På trods af mord og brand og fængsel er en folkevilje vokset og brudt frem. Gå til modstand, alle danske, alle mand som een og gør Danmark frit. En storm, en skyllende april en sidste niende april, en storm der renser landet ud med oprørets skarpe lud. Fej alle vissengrønne væk og lad os se det friske grønne land igen. Gå til modstand, alle danske, alle mand som een og gør Danmark frit. Hvad er det for en kilde? Hvornår er den fra? Hvem er afsenderen? Hvem er modtagerne? Hvordan beskriver kilden krigens år? Hvorfor handler kilden om 9. april? I klassen kan I også læse og synge En lærke letted. Læs mere om sangen på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. LINKS: Frihedssangen http://www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/frihedssang.aspx http://www.denstoredanske.dk/danmarks_geografi_og_historie/danmarks_historie/danmark_1849-1945/frihedssangen Frihedsbudskabet Matador https://www.youtube.com/watch?v=hagfphjp_du Om frihedsbudskabet http://www.roennebyarkiv.com/frihedsbudskabet.html Om En lærke letted http://www.kb.dk/da/nb/tema/fokus/mdrsang/en_laerke_letted.html
BESÆTTELSE & BEFRIELSE KILDE 5 Beskriv billedet. Hvad er der på billedet? Kan du læse noget af teksten hvad står der? Hvordan er stemningen? Hvornår er billedet fra?
FLYVEBLAD Et flyveblad er et trykt ark papir, fx med et politisk budskab, der omdeles til forbipasserende eller kastes ud over et befolket område fra en flyvemaskine. Læs første afsnit af flyvebladet. Hvordan er holdningen til tyskerne? Læs afsnittet igen, men nu kun hver anden linje (start med at læse linjen, der starter med Som du velsagtens ). Hvordan er holdningen til tyskerne? Hvem, tror du, har skrevet flyvebladet? Hvem er flyvebladet til, tror du,? Hvad er budskabet? KILDE: FLYVEBLAD Kære engelske ven Som du velsagtens har bemærket, hersker der stadigvæk den mening i den engelske Offentlighed, at der skulde bestaa et spændt Forhold mellem Tyskerne og det danske folk. Jeg vil forsøge at tilbagevise disse harmelige og oprørende Rygter og i Overensstemmelse med Sandheden betro dig, at vort Folk vanskeligt tror paa de engelske Propagandaløgne om, at det vandrer en tung og skæbnevanger Fremtid i møde. Tværtimod kan der spores en vis Tilfredshed, for skønt Tyskerne har fuldstændigt berøvet os vort aarhundredegamle intime Samkvem med det engelske Folk, saa har vi dog ikke mindre Frihed og Ret til selv at bestemme den hjemlige udvikling, og vi har nu lettere Forbindelse med det øvrige Europa. Tilmed opfører de tyske Soldater sig mildest talt u- paaklageligt, idet de følger det, der efter god Moral er anstændigt, ja, Forholdet til den kvindelige Ungdom er ligefrem gentlemanlike, blottet for enhver sædvanlig soldatermæssig Form af raa og uhumsk Karakter.
(KILDE FLYVEBLAD FORTSAT) Tilfredsheden viser sig i stigende Initiativ. Der har derfor i den senere tid været en Del større Opmuntringer i teknisk Art. Bl.a. snilde tidsvarende Køretøjer, som dog endnu ikke har faaet tilstrækkelig Udbredelse. Nyorienteringer har selvsagt præget det politiske Liv. Det er derfor forstaaeligt, at de danske Nazister møder velvilje, og Socaldemokraterne, der er paa retur, maa finde sig i aabenlys Modstand og Frafald fra kredse, der før stod dem nær. Det hænger sikker sammen med Beundringen af den tyske Fører. Der findes vel ingen Mand i hele Verden, der er mere forgudet af sine landsmænd og mange tro Tilhængere, og i den Grad agtet af Danskerne end Adolf Hitler, og de undser sig ikke for at sige, at Sejren skyldes hans Geni og Godhed mod besejrede, og i symbolsk Lignelse ligefrem karaktiseres som Salomon og vel i endnu højere Grad som en barmhjertig Samaritan. Det hører man straks, hver Gang Talen er om der Führer. Danskerne ved, at han vil føre os ind i den nye Verden. Man kan sige, at intet i Verden hader Danskerne som Denne frygtelige Krig. Vor eneste Fortrøstning er Haabet om eventuel tysk sejrrig Udgang, og intet er os kærere end Fred, Ro og Fordragelighed, som sikkert ikke skabes ved Sejr for de engelske Vaaben. Tyskland har Haanden fuld af Trumfkort, der vinder Spillet. Det tyske rige kommer sikkert ikke til at sulte under denne Krig, thi det er et Land med umaadelige Rigdomme, og ingen skal sige, at de lever paa de smaa Landes Bekostning. Derimod vil Krigen blive afgjort ved militære Operationer. De engelske Angreb paa tyske Industrier vedbliver at være absolut virkningsløse, mens tyske Lufttogter mod London er af stedse mere ødelæggende Virkning, og det er derfor klart, at Englands totale Sammenbrud inden længe en en Kendsgerning, og jeg vil give dig den bedste Formaning, ikke paa nogen Maade at lade dig forlede af de engelske Propagandaløgne, men hurtigst fæste lid til de tyske Meldinger, hvad de saa end gaar ud paa. Sandheden kommer dog for Dagen før eller senere. Hils nu alle jeg kender og fortæl dem, at vi i Danmark er u- beskriveligt optimistiske og efter Omstændighederne langt lykkeligere end nogen og sig, at vi haaber, at England maa faa taalige Vilkaar, selvom Sejrens Palmer i Hænderne. gaa ud af Krigen med sejren Palmer i Hænderne. Din
JYLLANDSPOSTEN & POLITIKEN LÆS KILDERNE JYLLANDSPOSTEN (KILDE 1) OG POLITIKEN (KILDE 2) Hvad er det for nogen kilder? Hvem er afsenderne? Hvem er modtagerne? Hvornår er kilderne skrevet? Hvad handler kilderne om? Hvordan forholder kilderne sig til ytringsfrihed? Hvordan forholder kilderne sig til censur? Taler nyhederne altid sandt? Giv eventuelt et eksempel, hvor du har været i tvivl om sandheden af en nyhed. Hvad gjorde du? KILDE 1
JYLLANDSPOSTEN & POLITIKEN KILDE 2 POLITIKEN INDGÅR FORLIG I MUHAMMED-SAG Politiken har indgået forlig med profeten Muhammeds efterkommere og undskylder for de krænkelser, tegningerne har forårsaget. Forliget møder bred politisk fordømmelse. deres intention at fornærme nogen«, siger advokat Faisal Yamani. Bred politisk fordømmelse På Christiansborg møder forliget bred fordømmelse.»det er vanvittigt. Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er det med ytringsfriheden«, siger S-formand Helle Thorning-Schmidt, der bakkes op af SF s formand Villy Søvndal, der er enig i, at man»ikke kan forhandle om ytringsfriheden«. Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard»mangler ord«for, hvor absurd hun mener, at situationen er.»det er dybt, dybt pinligt, at Tøger Seidenfaden sælger ud af Danmarks og Vestens ytringsfrihed. Jeg kan slet ikke tage skarpt og dybt nok afstand fra, at man totalt underkaster sig sådan en doktrin«siger hun. Hverken stats- eller udenrigsministeren har haft mulighed for at udtale sig, men Venstres politiske ordfører Peter Christensen siger, at»det er mærkeligt, at Politiken har behov for at undskylde. Jeg kan ikke se, hvad der er at undskylde for«. FORHANDLINGSMØDE. Tøger Seidenfaden mødtes med advokat Faisal Yamani i London for at forhandle forliget på plads Af Jacob Svendsen og Mette Østergaard. Politiken.dk 23. feb. 2010 Dagbladet Politiken har som det første dagblad indgået et forlig om den krænkelse, som avisens genoptrykning af Muhammed-tegningerne forårsagede muslimer i 2008. Forliget er indgået mellem Politiken og otte organisationer, der repræsenterer 94.923 af profeten Muhammeds efterkommere og er ifølge Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, et eksempel på, at dialog nytter:»forliget ser fremad og udtrykker meget fornuftige synspunkter. Det kan måske være med til at mindske nogle af de spændinger, som har vist sig at være meget sejlivede. Det giver udtryk for et håb om, at Danmarks og ikke mindst danske mediers forhold til den muslimske verden kan forbedres«. Tøger Seidenfaden mener ikke, at Politiken sælger ud af ytringsfriheden. Politiken fraskriver sig med forliget ikke retten til at bringe tegningerne igen, og undskylder ikke for at have bragt tegningerne, men derimod for den krænkelse, som en række muslimer har følt. Men det er også nok, mener den saudiske advokat, som repræsenterer de otte organisationer.»det er et godt forlig. Det vil være forkert at tale om en sejr. Begge parter er nået frem til at forstå baggrunden for det, der er sket. Det er modigt af Politiken at undskylde, også selvom det aldrig var Derimod er Venstres tidligere formand og udenrigsminister Uffe Ellemann positiv over for forliget.»der går ikke noget af avisen, når den undskylder. I en konfliktfyldt verden, hvor for mange maler sig op i en krog, ville det være rart med flere af den slags forsøg på at finde frem til fælles forståelse«. I alt 11 danske dagblade fik i august sidste år en henvendelse fra den saudiske advokat Faisal Yamani. Her krævede han, at tegningerne blev pillet af internetsider, at aviserne bragte en undskyldning, og at de lovede ikke at trykke tegningerne eller tilsvarende tegninger igen. Kun Politiken har valgt at indgå et forlig, som samtidig betyder, at Politiken undgår, at profetens efterfølgere forsøger at anlægge en retssag mod avisen. Jyllands-Posten: Det er beskæmmende Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad er blandt de medier, der har modtaget brevet fra Yamani. Den saudiske advokat håber, at aviserne vil vise interesse for at indgå forlig, men de tre aviser siger til Politiken, at de ingen interesse har i at lave et forlig, hvor de undskylder for krænkelserne. Morgenavisen Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen mener, at det er beklageligt, at Politiken»lægger sig ned«i stedet for at køre sagen sammen med de øvrige aviser.»politiken svigter kampen om ytringsfriheden. Man giver op, og man bøjer sig for trusler. Det er selvfølgelig beskæmmende«, siger han.
AARHUS THEATER & LUFTALARMERNE KILDE 1 Til Aarhus By s Borgere I Tilfælde, hvor det lykkes at gennemføre Forestillingen indenfor den tilladte Spilletid, vil der ikke blive givet nogen Godtgørelse, hvis Tilskuerne enten lader være med at give Møde eller forlader Teatret, før Forestillingen er forbi. Herfra undtages dog de, der paa Grund af Luft-værnstjeneste skal forlade Teatret. Det maa huskes, at Forestillingen i Tilfælde af Luftalarm kan udstrækkes til Kl. 23. Hvad er det for en kilde? Hvem er afsenderen? Hvem er modtageren? Hvornår, tror du, kilden er fra? Hvad handler kilden om? Hvad skulle man gøre under krigen, hvis der var luftalarm? Hvis det ikke lykkes at spille Forestillingen færdig, kan Publikum bytte de købte Billetter næste Dag eller til en anden af Direktionen fastsat Dag. Herom gives Meddelelse til Publikum ved Luftalarmens Afblæsning. Billetterne maa derfor opbevares. Hvis Luftalarmen indtræder paa et tidspunkt, forinden Forestillingen planmæssigt skulde være paabegyndt, vil Tæppets opgang - dog under hensyn til, at Forestillingen skal være forbi Kl. 23 - blive udskudt med indtil ½ Time efter Afblæsning. KILDE 2: I kælderen under Aarhus Teater under et luftangreb. Beskriv billedet. Hvad er der på billedet? Hvordan er stemningen? Hvordan ville du have det, hvis der var luftalarm?