PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

Transkript

1 PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan lige umiddelbart... Men lad os se på hvad det er Jesus siger, og hvad han mener med det. Én af de ting der er central i dag er frihed. Hvis altså Sønnen får gjort Jer frie, skal I være virkelig frie. En anden central ting er synd: Sandelig siger jeg Jer, enhver der gør synden er syndens træl. Jesus kom meget ofte i konflikt med jøderne fordi han underviste folk og talte til dem om Gud på en måde som jøderne slet ikke brød sig om. Han sagde, at han var udsendt af Gud og at han var sendt for at fortælle sandheden om Gud. Ja, han sagde, at han faktisk var eet med Gud Og det var en umådelig stor provokation for jøderne. 1

2 Jesus talte også om at man kan blive så optaget af regler og love og paragraffer at man helt glemmer, at det ikke altid er det retslige, der er det rigtige. Han var yderst provokerende overfor de skriftkloge og farisæerne og sagde for eksempel, at de havde djævlen til far og mange andre ting som lyder meget fornærmende og latterliggørende. Så, rent ud sagt, jøderne var ret trætte af Jesus og de forsøgte på alle mulige måder at få ram på ham. ( ) På et tidspunkt fandt de så en anledning til virkelig at stille ham på prøve Se, der var sket det, at en kvinde var blevet grebet i, at være sin mand utro. Hendes ægtemand havde ganske enkelt overrasket hende med en anden mand. Manden blev rasende og ville at kvinden skulle straffes for sit svigt imod ham. 2

3 Dengang var straffen for utroskab at begge parter skulle stenes til døde. I praksis skulle det dog have foregået sådan, at manden stak af, mens kvinden blev fanget og dømt. (...) I alle evangelierne bliver Jesus beskrevet som syndernes ven og beskytter og man må næsten regne med, at han var offentlig kendt som sådan. Derfor er det virkelig snedigt af farisæerne og de skriftkloge at prøve ham af i forhold til en kvinde der blev grebet i utroskab. Kvinden havde begået et indiskutabelt lovbrud og straffen var døden. Hvis Jesus frikender kvinden er han medskyldig i lovbrud og så har de ham. Så kunne de anklage ham for at stille sig over loven. Og hvis han på den anden side samtykker i dommen, i at kvinden skal stenes for det hun har gjort, er hans ry som syndernes ven blevet hult Så ville han ikke længere stå ved, hvad han tidligere havde sagt og gjort om at være på de svages side.. 3

4 Uanset hvad han svarer, har de vundet og Jesus tabt Og hvad gør Jesus? Han gør noget mærkeligt. Han bøjer sig ned og giver sig til at skrive i sandet med en finger! Det må have virket meget irriterende på de skriftkloge og farisæerne. Han siger ingenting før jøderne indtrængende kræver et svar af ham. Til sidst rejser han sig op og siger til dem: Den af Jer der er uden synd, skal kaste den første sten Så blev de tavse. Der var ikke nogen der sagde: Jeg er ren, jeg tør kaste den første sten Jesus bøjede sig igen end og skrev i sandet. Og een for én gik de væk.. Hvad Jesus skrev i sandet er der ingen der ved, for vinden slettede det. Og kvinden blev fri. Der var ingen der fordømte hende. Og Jesus sagde til hende: Heller ikke jeg fordømmer dig. 4

5 Det betød ikke at hun skulle gå ud og fortsætte med svigt og utroskab. Men hun fik af Jesus tilgivelse for hvad hun havde gjort. Han satte hende fri og sagde: Gå, og synd fra nu af ikke mere. Hun blev ikke fri til at gøre hvad som helst. Ikke fordi Jesus vil sætte regler op for reglernes skyld, men fordi han kender sandheden om os mennesker og ved hvordan vi skal leve livet så det bliver bedst for os og alle dem der lever sammen med os. Og måske skriver han sine domme i sand, fordi synd ikke er moralske fejl, men vantro over Kristus. Synd er ikke oprør mod vores borgerlige og mere eller mindre nedskrevne idealer, men tillukkethed overfor Kristus. ( ) Martin Luther siger et sted, at viljen aldrig er fri, men at viljen er trælbunden. Menneskets vilje er enten bundet til Gud eller Satan, siger Luther Det lyder måske lige strengt nok i vores ører. Det med død og synd og skyld og skam og Satan er aldrig særlig rart at komme ind på. Og vi får knopper når der kommer 5

6 nogen med deres moralske og frelste løftede pegefingre og bedrevidende blikke. Og talen om at den der er bundet til Kristus i virkeligheden er fri, kan også være ret svær at greje Og hvordan kan man sætte bundethed lige med frihed? Lad mig prøve at komme med et billede på det: Der var engang en dreng der havde fået en drage som han naturligvis skulle ud at prøve. Det var blæsevejr, så det var godt at sætte drager op i, og dragen fløj da også højt op.. Så fik drengen den ide, at dragen skulle sættes endnu højere op, være mere fri! Men den var jo bundet af snoren. Derfor tog han sin kniv og skar snoren over for at sætte dragen i frihed. I det samme øjeblik han klippede snoren over, faldt dragen uhjælpeligt til jorden. Den var fri til at flyve så længe den var bundet. Men da snoren blev klippet over, faldt den. 6

7 Vi tænker måske at vi er frie når vi klipper alle snore over til Gud og til andre mennesker. Så har vi vores frihed til at gøre nøjagtigt som det passer os. Eller har vi? Jesus undskylder ikke kvinden der blev grebet i utroskab. Prøver ikke på at bortforklare det hun har gjort. Han betvivler ikke at det er sandt. Kvinde har forbrudt sig mod loven. Det ved Jesus, og han er ikke kommet for at nedbryde loven, men for at opfylde loven. Og det gør han. Jesus opfylder loven med kærlighed. Med Guds kærlighed. Guds kærlighed i Jesus overbyder loven og dommen. Kvinden bliver fri til at blive et nyt menneske. Som apostlen Paulus siger i 2. korinterbrev: Er nogen i Kristus er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se noget nyt er blevet til. Vores kristne frihed består altså i at være bundet til Kristus i kærlighed. Og at være bundet til Kristus i kærlighed det er, at være set og elsket præcis som man er. Det er der en kæmpe frihed i, så stor, at man, på de 7

8 gode dage, også har overskuddet til at elske sin næste med de fejl og mangler og håbløse ting der er ved ham og hende. Bundet i kærlighed til Gud og vor næste, som det jo også hedder i én af vore udgangsbønner. Jeg kender en mand der er så heldig hele tiden at blive involveret i nye kærlighedsforhold. Og når de hele tiden er nye, så er der fordi der er noget der afholder ham fra at binde sig til én eneste af de kvinder der forelsker sig i ham. Ja, det er jo egentlig en gammel banal traver..det med at manden vil ikke bindes, og ligeså snart der, som han siger, begynder at komme krav og længsel og mere seriøse følelser i forholdet, er det på tide, at gøre det forbi. For han vil ikke binde sig, siger han.. Han vil være fri til at gøre hvad der passer ham.. Han er også typen der aldrig tager tog eller bus, kun bil! Så han er fri til at bevæge sig hvorhen han vil. Jaja.. Men altså.. jeg mener nu, at det er en kæmpestor misforståelse, at det er en frihed, der værd at stræbe efter - ikke at være bundet til nogen eller noget! Det er næppe heller den form for frihed, Jesus taler om. For det 8

9 er jo, når alt kommer til alt bare et udtryk for grænseløs ligegyldighed og den allerdybeste ensomhed. Jesus siger da også, at der er en betingelse for at blive fri: at man bliver i hans ord. Hans ord er rammen om friheden. Hans ord er sandheden, vi lærer sandheden at kende gennem ham - og det er den sandhed, der gør fri. Hvad er det så for en sandhed? Ligeså vel som vi kan have en forkvaklet opfattelse af, hvad frihed er, ligeså vel kan begrebet sandhed misforstås. Det er altid ubehageligt, når nogle mener at ligge inde med den eneste og fulde sandhed om noget og er meget afvisende over for, at der kan være andre opfattelser, som kunne have noget for sig. Omvendt er det også en svøbe, når alt relativeres og intet må være sandt eller løgn, rigtigt og forkert. For hvis det føles sandt og rigtigt for mig, så er det sandt og rigtigt. Så er der ingen, der har lov til at stille spørgsmålstegn ved det. Det ene kan vel være ligeså godt som det andet, hører man så ofte. 9

10 Men nu taler Jesus ikke om en hvilken som helst sandhed og en hvilken som helst frihed. Men om sandheden i hans ord, og den frihed, det giver, sådan som jeg var inde på før. At man er bundet til Kristus skal jo derfor absolut forstås i positiv forstand. Bundet til Kristus er vi frie, for han ser på os med kærlighed og dømmer os med kærlighed. Og som kvinden stod foran ham, grebet i lovbrud og trukket frem midt på pladsen med sin synd og skammen over det hun havde gjort, sådan kan det også ske, at vi står overfor en dom, grebet i det vi skammer os over. Pludselig bliver vi set på, af Gud og mennesker, af os selv, mens vi er allerværst. Da har vi lov at tro på at vi skal møde ham der skriver sine domme i sand så de blæser væk inden de bliver til dom og straf. Men sandheden, vejen og livet som vi er bundet til i Kristus, blæser vinden ikke væk. Den står fast til evig tid. Og vi har lov til at tro, at ligesom kvinden blev fri, skal vi også være frie, frie af vores synd, sat fri af sandheden om at Gud er Kristus der ser på os med en uendelig nåde.. ikke frie til hvad 10

11 som helst, men til at leve som Han har lært os, i kærlighed til Gud og næsten og i tillid til at vi er elskede som de tosser vi er. Amen. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed Kirkebøn Du Gud, som blander dig i vores liv, vi beder dig: Kom til os som den Gud, der elsker og ser gennem fingre. Kom til os og vis os din kærlighed, også når vi tror, at vi er de eneste i verden, der véd, hvad der er rigtigt og forkert. Bær over med os, og tilgiv os. Vær hos os, Gud - også når vi føler, at vi har mistet dig, fordi der ikke var plads til dig i vores verden. Fortæl os, at det ikke er dig, der forlader os, men os, der forlader dig, fordi vi tror, vi kan klare os selv. Vær hos os, Gud - som vores befrier fra alt det, der låser os inde. 11

12 Vær med vor dronning og med alle, der har fået lov at bestemme over andre, - og giv dem din kærlighed at dele ud af. Vi beder for alle de unge mennesker der er blevet konfirmerede her i kirken i de sidste uger. Vær med din kirke - og med os i den. Giv kirken mod og styrke til at stå ved dit ord og forkynde dit budskab. Lad evangeliet være dit ord til alle, der savner tro, håb og kærlighed i denne verden. AMEN. Motet Meddelelser Velsignelse Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle! Amen. 12