Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse



Relaterede dokumenter
Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

It-understøttelse af den kliniske undervisning

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It på ungdomsuddannelserne

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Pædagogisk diplomuddannelse

SIP Digitale kompetencer

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

45 svar. Oversigt. Hvilket fag eller område underviser du inden for? Rediger denne formular. Se alle svar

Videndeling

Strategi STRATEGI PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob

Kvalitetsudvikling på Handelsgymnasiet, Århus Købmandsskole

Skolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:

It og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard

Strategi for den digitale erhvervsuddannelse

Den danske strategi for it i folkeskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Bredballe Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Handlingsplan for teknologi i undervisningen

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Det udvidede klasserum. Vejen til Det udvidede klasserum Projektets formål, indhold og organisering Væsentlige pointer og angrebsvinkler

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ATUARFIK DIGITALIUSOQ

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Et fagligt løft af folkeskolen

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Greve Kommunes skolepolitik

Selvevaluering - VID Gymnasier

Digitalisering i folkeskolen

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

SOSU-STV Dagens program:

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Transkript:

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk

Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for voksne 3.200 årslever 368 årsværk, heraf mere end 200 lærere på ungdomsuddannelserne 257 mio. i årlig omsætning 5 adresser

Partnere i Det Nationale Videncenter for e-læring: Erhvervsakademi Århus Århus Købmandsskole Samarbejdspartnere: Professionshøjskoler, erhvervsakademier og ministerier. Forankret i @ventures, Kompetencecenter for e- læring, Århus Købmandsskole

Opgaver Kernekompetence: Pædagogisk innovation med e- læring Videncenter: Analyser Udviklingssamarbejde Kompetenceudvikling Videndeling 15 medarbejdere Kompetencecenter: e-læremidler e-læringsmiljøer e-evaluering It-støttesystemer

Fra Faglært til fremtiden Hver fjerde ung, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har ikke de mest basale kundskaber i dansk og matematik. Det er et problem både for den enkelte, der har svært ved at følge med, og for en god undervisning, der kan tilgodese alle.

Efter grundskolen Kilde: evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring for Århus Købmandsskole januar 2014. Graferne viser screeningsresultater for 453 nye elever optaget på HG på Århus Købmandsskole i august 2013 og januar 2014 fordelt med 236 elever, der var under 18 år 1. august 2013, 165 der var mellem 18 år og 25 år samt 52, der var 25 år og derover.

Efter grundskolen

Digitalieringsstrategien It som læringsredskab skal medvirke til at "både de dygtigste og de, der har brug for mere hjælp, kan få den undervisning, de har behov for, så alle bliver så dygtige, som de kan." "It skal frigøre ressourcer til undervisning og give lærerne og underviserne mere tid til de enkelte elevers og studerendes læring og udvikling. Differentiering og effektivisering

Fra Faglært til fremtiden For at skabe grundlag for bedre at udnytte digital læring udarbejdes en samlet strategi for Den Digitale Erhvervsuddannelse.

Eksperimenterende Undersøgelse i 2012 blandt 200 lærere, hvor 23 % føler sig klædt på til at inddrage it i undervisningen med afsæt i pædagogiske og didaktiske overvejelser og 77% ikke gør.

Undersøgelse i 2012 blandt 200 lærere, hvor 23 % føler sig klædt på til at inddrage it i undervisningen med afsæt i pædagogiske og didaktiske overvejelser og 77% ikke gør. Støtte til elever med særlige behov

Undersøgelse i 2012 blandt 200 lærere, hvor 23 % føler sig klædt på til at inddrage it i undervisningen med afsæt i pædagogiske og didaktiske overvejelser og 77% ikke gør. Støtte til særligt dygtige elever

E-læringspotentiale

Vision 1.0 2012-14 Alle undervisere på skolen er i deres undervisningspraksis kompetente til at foretage didaktiske overvejelser, så de i enhver sammenhæng kan inddrage e-læring som pædagogisk redskab på linje med andre pædagogiske redskaber, hvor det er hensigtsmæssigt. Fagligt omdrejningspunkt: faglig læsning og talforståelse

Vision 2.0 2014-15 Alle undervisere på skolen er i deres undervisningspraksis kompetente til at foretage didaktiske overvejelser, så de i enhver sammenhæng kan inddrage e-læring som pædagogisk redskab på linje med andre pædagogiske redskaber, hvor det er hensigtsmæssigt. og gør det! Fagligt omdrejningspunkt: faglig læsning, skrivning og talforståelse

Digital læring (e-læring) er læring, der er helt eller delvist digitalt medieret.

Digital mediering Digital mediering giver særlige pædagogiske muligheder i forhold til: læringsforudsætninger: differentiering læringstilgange: motivation/læringsstile læringsindgange: virkemidler læringsstier: navigation læringsform: samarbejdsformer og dialog læringsorganisering: tid og sted Der er et potentiale!

Fra DeDS 1.0 2.0 Århus Købmandsskole - Den e- lærende Digitale Skole

Lærerkompetencer Pædagogisk viden Faglig viden Teknologisk viden 20 60 20

Kompetenceudvikling Flere end 200 lærere er kompetenceudviklet i e-didaktik og itværktøjer Flere end 175 lærere har deltaget i workshops om it-værktøjer Webinarer

e-didaktik Formål og mål Lærerens forudsætninger Deltagerforudsætninger Organisering Instruktivistisk Socialkonstruktivistisk Konstruktivistis k Materiale E-læringens form og elementer Samarbejde Lærerrolle Kommunikation Evaluering edidaktisk overvejelsesmodel http://edidaktik.evidencenter.dk Århus Købmandsskole - Den e- lærende Digitale Skole

Årshjul Screening i dansk, talforståelse, engelsk og it af elever ved uddannelsesstart Indsats inden for faglig læsning og talforståelse samt it Effektmåling Årlig kompetenceudvikling/inspiration MUS/løbende kompetenceudvikling Eksperimenter/Projekter Videndelingsplatform

Tiltag og projekter Virtuel vejledning på HHX 30 lærere Surface-tablets på EUD 30 lærere Digitale retteværktøjer 10 lærere Digitale test, herunder EØ 12 lærere Analyse af brug af ibøger mhp faglig læsning 2 lærere Værktøjer og spil 10 lærere

4 indsatsområder udgangen af 2015 Nye værktøjer: Mindst 1 forløb med web 2.0 Nye materialer: Mindst 1 forløb med digitale materialer Nye undervisningsformer: Mindst 1 forløb med blended læring, online læring, digitalt medieret kollaborativ læring eller elevaktivt/elevgeneret læring Nye evalueringsformer: Mindst 1 forløb med med digitale selvrettende opgaver og alle opgaver digitalt rettet

Videndeling Alle forløb dokumenteres (skabelon) på videndelingsplatform Materialedeling Refleksioner over digitale handlinger og konsekvenser Videndelingsnetværk Gode eksempeloplæg

Fælles praksis Forandringsledelse Autonomi Århus Købmandsskole - Den e-lærende Digitale Skole

Fælles praksis Forandringsledelse Frit efter Hans Henrik Knoop Autonomi

Forandringsledelse Fra platform af muligheder til praksisændring Fra metodefrihed til didaktisk begrundet metodevalg Minimumskrav for it-kompetencer for både elever og undervisere Minimumskrav for anvendelse Minimumskrav for videndeling

3 Læringspunkter Ledelsesopbakning betyder mellemlederfokus Kommunikation er afgørende Didaktik og værktøj er sideordnet