Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar
Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer Hvordan udvikles en ligeværdig relation mellem lærer og forældre - uanset baggrund?
Ideal (god praksis) Samtalen skaber afklaring for begge parter Samtalen foregår i fuld tillid og med åbenhed overfor hinanden Samtalen udtrykker et fælles mål
Upassende praksis i samtaler At pege på interessemodsætninger At pege på magtudøvelse At undlade at følge regler for almindelig samtale praksis
Forforståelse (kulturel) En forenklet ofte negativ forestilling om personer fx forældre/lærere eller det er en fordom at tro, at man ingen fordomme har (Gadamer) Fra jobsamtale: Når man tænker på hun er dernede fra, er hun da fint åben. Hun var jo ikke nogen typisk tyrkisk mor (om mor, der selv havde gået i dansk skole)
Diskuter med nabo: Hvilke kulturelle forforståelser om nydanske forældre er i omløb på jeres lærerværelse? Hvilke kulturelle forforståelser har jeres nydanske forældre om jer som lærere?
Kultur som praksis Når man rejser opdager man hvor mange andre måder man kan gøre tingene på Kultur er det vi gør. Gennem vores praksis udtrykker vi hvordan vi organiserer, fortolker og forstår verden
Kultur som praksis Krop/bevidsthed er med i alt hvad vi gør. Kroppe trænes dermed til at handle i forhold til forskellige praksisser (kulturer) Individet ses som en aktiv, handlende aktør som tager stilling til verden omkring sig Individet forhandler med sig selv og normer, hvad der opfattes som en passende performance
Skole-hjem samtale som praksis Forståelse: Hvem ved hvad om samtalen? Regler (formelle og uformelle): Hvem siger hvad hvordan? Engagement: Hvordan må/skal man vise sin interesse for skole/barn?
Lektie praksis (1. kl.) Lærer 2: "Man kan sige at det Ayda har svært ved det er de store tal. Hvis jeg siger 78 kan Ayda ikke lige huske hvordan 78 ser ud. For til og med 50 det har hun styr på. Far: Du giver til 100? Fordi jeg giver kun til 50. Så jeg kigger på Ayda hun kan godt til 60. Jeg vidste ikke, du giver til 100?
Lærer 2: Nej det er også det jeg kan se, men når hun så skal skrive dem er det lidt svært fordi vi har - vi har lavet en regneprøve, hvor der er lige mange og hvor der flest og færrest der skulle hun så have kryds og tælle, det og her men så kan du godt se 69, 70 Far: Jeg har givet til 50
Positioneringer i samtaler Overposition (faglig begrundet/ret til at vurdere) Ligeværdig (Ideal, men ikke altid klart) Underposition (forventes/afvises)
Lektier/uenighed? L1: "Det er vigtigt, kan man sige, at børnene går i skole i lang tid, det ved du jo også godt, fra 8 til halv fire altså hvis de har tid og lyst og overskud så må de gerne, men det er ikke sådan at de får lektier for det laver de inden for skoletiden. Far: Jeg giver ekstra. Bare ekstra. Jeg giver ekstra L1: Og Ayda er også dygtig den dygtigste i klassen til at sidde og fordybe sig og specielt når det er noget med at tegne eller male kan hun jo sidde i en time eller halvanden Far: Jeg kan se det og se hun er dygtig".
Uenighed Far: "Jeg giver hjemme, fx der kommer reklamer aviser Bilka vi kigger på nogle og læser det ikke osse - jeg giver diktat hvad betyder det her? Spar, Bilka der er mange forskellige firmaer i Danmark Lærer 1: Det er fint, men vi har jo også bibliotek børnebibliotek nu Far: Mor tager på bibliotek nu Lærer 1: Men det er vigtigt, at det er lysten, altså man skal jo ikke arbejde hvis hun ikke har lyst, så må man lade være et stykke tid. Det er vigtigt hun har lysten til dem, det skal være den indre lyst, at man synes det er sjovt Far: Ja, rigtigt ja
Diskuter (nabo til den anden side) Hvilke positioner indtager læreren i dette eksempel? Accepteres den? Hvilken position indtager faren og accepteres den?
Ligeværdig positionering "Vi har skrevet at Ayda er sådan lidt af en drømmer jeg ved ikke om det er det helt rigtige ord, men nogle gange så, jeg ved ikke om Ayda sidder og tænker, så svømmer hun helt væk, så er hun slet ikke til stede så sider hun sådan og drømmer. Kender du det fra hende? Far: Hun kigger ud og så er hun i en anden verden? Lærer 1: Ja lige præcis. Far: Ja anden verden, ja (genkendende) Lærer 1: Det er også det så hører Ayda det ikke, hvis vi giver en besked i klassen, så hører Ayda det ikke, så vågner hun lige pludselig: "Hov hvad blev der sagt"? Kommer Ayda sent i seng om aftenen?"
Citater fra forsøg på ligeværdig Jeg kunne ønske mig at.. Jeg kunne godt tænke mig at.. Du skal Det er en god idé at læse sammen hver dag. Det kunne da godt være at du skulle lege med x. Det kunne være rart at få en hel blyant med i skole. Det som jeg kunne tænke mig at snakke med dig om er at du laver ballade. så det vil være godt hvis du vil lægge det fra dig.
Sidste ord fra faren Far: "Selvfølgelig vi arbejder hjemme og vi er enige om hvordan [vi] arbejder sammen [med] børnene selvfølgelig det er vores børn. Så jeg tænker på Ayda i 2. klasse hun skal læse. Vi er sammen om det, men det er en overraskelse hun sidder og drømmer. Nogle gange masser af barn i klassen. Husker også dengang jeg da jeg var barn, var i en anden verden".
Faren afvises (in)direkte Lærere begynder positivt, lyttende (fælles konstruktion af barnet) Uenighed omkring lektielæsning (lytter ikke eller indtager overpositionering uden faglig begrundelse) Farens lektiehjælp anerkendes aldrig
Bedre praksis Store dele af denne samtale er forbilledlig: fx med faglige konkretiseringer og god kontakt (oplysning om skolens projekt) Bedre praksis: Spørg til praksis i hjemmet? Brug forældre til at lære om barnet? Tænk i elevens stærke sider hjemme, som evt. kan genskabes
Ambivalens Forældre skal være engagerede men på bestemte måder, som de ikke får forklaret Forældre skal indtage en ligeværdig position, men ikke ved uenighed, her forbeholder læreren sig ret til at tage en overposition
Afklar Hvad vil I med samtalen? Får I nok ud af dette tidskrævende arrangement? Kunne tiden bruges bedre? Hvad er det for en relation I ønsker til forældrene. Hvordan sikrer I jer at forældrene føler sig anerkendt?
Data fra Følgeforskning på udviklingsprojekt: Professionalisering af skole-hjem samarbejde: Det fælles tredje en didaktik for skolehjemsamarbejde med fokus på undervisningen og elevens læring CVU fyn eller UC Lillebælt
Oplægget er baseret på: : Kategorier skaber positioneringer Et praksisteoretisk perspektiv på alder, køn og hudfarve i klasseledelse. I Klasseledelse (2009) Hanne Knudsen: Forældreledelse eller Let s be careful out there! I Velfærdsledelse Sløk et. al. (2008) : Grundbog i kulturforståelse.
Tak for i dag