One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik
Industribeskæftigelsen 1995-2009
FoU udgifter i den offentlige sektor 1993-2008 Kilder: CFA 1999 og 2008, Danmarks Statistik 2009 og 2010. Hovedområde 1993 Mio. kr. løb. pris 2008 Mio. kr. løb. pris Andel 1993 Andel 2008 Naturvidenskab Teknisk videnskab 1.752 1.032 3.323 1.961 27 % 15 % 42% 22 % 13 % 35% Sundhedsvidenskab Jordbr.- og vet. vdskb. 1.773 705 4.971 1.140 27 % 11 % 38% 33 % 8 % 41% Samfundsvidenskab Humaniora 582 700 2.393 1.254 9 % 11 % 20% 16 % 8 % 24%
FoU-udgifter i international sammenligning Kilde: Forskningsbarometer 2009, VTU.
Top European universities in Engineering 18 November 2010 Top European universities in engineering Data provided by Thomson Reuters from its Essential Science Indicators, January 2000-August 2010 Euro rank World rank Institution Paper s Citation s Citations per paper 1 14 Swiss Federal Institute of Technology, Lausanne (EPFL) 2,360 21,045 8.92 2 16 University College London 1,333 11,776 8.83 3 29 Pierre and Marie Curie University 1,594 12,816 8.04 4 30 Technical University of Denmark 2,156 17,277 8.01 5 31 Catholic University of Louvain 1,009 8,056 7.98 6 33 University of Genoa 1,252 9,915 7.92 7 34 University of Oxford 1,922 15,121 7.87 8 38 University of Lund 1,593 12,389 7.78 9 40 Swiss Federal Institute of Technology, Zurich (ETH) 2,765 21,251 7.69 10 42 University of Cambridge 2,690 20,377 7.58 11 44 University of Uppsala 1,186 8,888 7.49 12 46 Imperial College London 3,575 26,557 7.43 13 49 University of Birmingham 1,267 9,324 7.36 14 50 Free University of Brussels 1,262 9,231 7.31 15 57 University of Padua 1,696 12,120 7.15 16 65 University of Paris XI 1,116 7,736 6.93 17 69 University of Twente 1,197 8,105 6.77 18 72 University of Bristol 1,327 8,843 6.66 19 77 Karlsruhe Institute of Technology 2,681 17,219 6.55 20 78 Aalto University School of Science and Technology 1,659 10,848 6.54
H.C. Ørsted DTU s første rektor H.C. Ørsted har haft afgørende indflydelse på universitetets videnskabelige ståsted og hele grundtanken om polyteknisk forskning til gavn for samfundet. En mission, der fortsat er gældende på DTU. H.C. Ørsted skriver bl.a I de fleste tilfælde er det videnskabsmanden, der skal gøre de store og vidtudseende opfindelser for næringsbrugeren; men denne må have videnskabelig indsigt for at forstå disse opfindelser og påskønne deres værdi; og han må selv gøre en mængde små efteropfindelser. Ørsted er dermed med til at lægge kimen til begreber som innovation og åben innovation mellem universiteter og erhvervsliv..: H.C. Ørsted
Samarbejde mellem erhvervsliv og universitet Meget lang tradition for dette. H.C. Ørsted 5/11 1828: Samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse. og som kun herved vil være i stand til at konkurrere med udlandets industrier. Aldrig vil et folk kunne nå op på højde med et andet ved blot efterligning. Etc.
DTU s strategi Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre teknisk videnskab til gavn for samfundet Vision DTU er globalt anerkendt som et teknisk eliteuniversitet rodfæstet i Danmark, men internationalt i rækkevidde og standard. DTU er kendt for aktiv og nær interaktion mellem teknisk videnskab og naturvidenskab, mellem teoriudvikling og eksperimentelt arbejde, mellem forskere og studerende, samt mellem universitetet og det omgivende samfund.
DTU og Innovation DTU s strategiske mål vedrørende innovation DTU skal ekspandere og optimere sit sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt drift af forskerparker. DTU skal tilbyde et bredt dækkende efter- og videreuddannelsesprogram, der skal formidle den nyeste teknisknaturvidenskabelige viden og know-how til virksomheder, erhvervssektorer, professioner og enkeltpersoner.
En taksonomi for innovation I Teknologi Gammel (kendt) Ny Gammelt State of the art - incremental Marked Nyt Trends og mode Brugerdreven Teknologidreven
En taksonomi for innovation II State of the Art: Red ocean & incremental innovation. Trends og mode: Harley-Davidson til midaldrende mænd. Mekaniske ure. Teknologidreven: Radical, disruptive, Blue Ocean. Små mobiltelefoner, PC er, cellefabrikker Brugerdreven: Stadigt mindre mobiltelefoner
Dynamo for vækst DTU er en vækstdynamo i hovedstadsområdet. En rapport fra 2009 analyserer universiteternes rolle i en række internationale metropoler: København, Stockholm, Helsingfors, Amsterdam, Hamborg, Atlanta og Toronto. Analysen viser, at: Universiteterne er centrale aktører i regioner med en succesfuld økonomisk udvikling. Universiteterne fungerer som regionale ledere, når det handler om at producere viden. Emory University, Atlanta, indtager 1. pladsen, mens DTU indtager 2. pladsen blandt de 25 universiteter, der indgår i undersøgelsen. Kilde: FORA (2009): Universiteter vækstdynamoer i videnøkonomien Men fremadrettet får vi ikke et kvantespring uden OSSS
Tak for opmærksomheden