Anna Haargaard Olsen Roskilde Katedralskole Lakridsbånd VINDERESSAY Velskrevet, personligt, originalt og tydelig rød tråd gennem essayet. Meget anderledes. Essayet er vellykket som essay (i den klassiske forstand) og har samtidig mange gode inddrag af andre tekster. Udgangspunktet er menneskers komplementaritet og sammenligningen af dualitet mellem hvem vi er. Et meget fint essay om skribentens refleksioner over sin egen identitet; om hvordan hun oplever at blive formet eller lader sig forme af de mennesker, hun er sammen med på forskellige tidspunkter: forældrene, familien, vennerne. Alting er komplementært. Vi er komplementære for hinanden, skriver hun, og bliver trist ved tanken om, at det måske er principielt umuligt helt at forstå eller kunne identificere sig med bare ét andet af jordens 7, 1 milliarder mennesker. Og kan vi være sikre på, at vi lever i den samme virkelighed? Egentlig kan jeg ikke gøre andet end at konstruere min egen virkelighed, konkluderer skribenten. Dette essay er på mange måder et essay i klassisk forstand, hvor vi starter og slutter hjemme hos forfatteren. Udgangspunktet er komplementaritet og vores forståelse og konstruktion af virkeligheden. Igennem essayet får vi præsenteret en række referencer til andre både filosofiske og litterære værker og emner (blandt andet Peter Ronilds I morgen kommer Paddehatteskyen og eksistentialismen), der i næsten stream-of-consciousness stil fører læseren igennem de kringlede argumenter om komplementaritet og virkelighedskonstruktion. Og både forfatter og læser bliver bevidst om, at man kan konstruere sin egen virkelighed, og at man ser sig selv på én måde, selvom andre ser én på en anden måde. Et super godt essay på mange planer!
Emily Duminski Herlufsholm Skole Den naturlige nysgerrighed Med udgangspunkt i et Niels Bohr-citat reflekterer skribenten i sit velskrevne essay over nogle menneskers tilsyneladende umættelige behov for at udforske og forklare den verden, vi lever i. Temaet for essayet er den menneskelige nysgerrighed som et grundlæggende og bagvedliggende forhold for både videnskaben og vores udvikling (vores indre Spørge-Jørgen, som det beskrives i essayet). Forfatteren tager udgangspunkt i og bruger citater fra Niels Bohr samt et enkelt fra Søren Kierkegaard i sin undersøgelse af menneskets videbegær, og dette gøres på elegant vis hele vejen igennem essayet. Essayet slutter hvor det begynder med forfatterens overvejelser over hvor og hvordan vores nysgerrighed egentlig opstår. Skribenten mener, at behovet findes i alle mennesker fra fødslen, men at mange i lighed med Spørge-Jørgen får tæmmet deres medfødte nysgerrighed i barneårene. Heldigvis er der opdagelsesrejsende som Columbus og Vasco da Gama og forskere som Isaac Newton, Einstein og Niels Bohr, der bevarer deres nysgerrighed livet igennem, og for hvem det at udforske et nyt område og finde bare en lille del af sandheden er al den lykke der kan gives en forsker. Men da den endelige sandhed aldrig kan findes, bliver det kampen for at reducere vores uvidenhed, der holder os oppe og fodrer den nysgerrighed, vi alle har i os?
Erica Hollingsworth Sankt Annæ Gymnasium Fysikeren I dette essay får vi indblik i fysikeren som stereotype den gale og den geniale. Forfatteren påpeger, at fysikere er mennesker, der enten skal tænke meget stort eller meget småt. Med udgangspunkt i Niels Bohr-citater bliver læseren gjort opmærksom på den store iderigdom og fantasi, som Bohr havde allerede i en ung alder. Forfatteren inddrager børnesangen Puff the magic Dragon og denne sangs ide om fantasi i en sammenligning med Bohrs evne til at bevare fantasien og nysgerrigheden hele livet igennem. Dette leder forfatteren til at stille spørgsmålet, om fysikere er mere tilbøjelige til at blive ramt af depressioner, i og med de er udsat for indsigt i uvisheden, men samtidig får de også indsigt på et andet plan end os. Stilen er let, nærmest journalistisk, og essayet er velskrevet og underholdende. For så vidt angår indholdet, tager skribenten udgangspunkt i to Bohr-citater, hvilket leder essayisten frem til en stille undren over, hvordan fysikere er skruet sammen. Fysikerne elsker åbenbart kaos, det gør skribenten ikke! Et sjovt og godt essay. Kort og præcist. Essayet blander kaosset i forskning og udvikling glimrende sammen med kaosset i kvantemekanikken.
Julie K. Depner Allerød Gymnasium At forstå det uforståelige Velskrevet, velstruktureret og originalt. God inddragelse af Niels Bohr og hans ideer. Et essay om, hvordan skribenten siden barndommen har haft ambitioner om at forstå alt i den omgivende virkelighed, men er blevet klogere efter i gymnasiet at have stiftet bekendtskab med Bohrs atomteori og kvantemekanikken ikke mindst den filosofiske tolkning heraf: københavnerfortolkningen. Herigennem har skribenten ikke alene indset det principielt umulige i sit oprindelige projekt, men med udgangspunkt i titlens Bohr-citat argumenteres på glimrende vis for, at verden er blevet både større og rigere end før. Vores virkelighed er blevet så stor, at den er blevet uvirkelig. Verden er vidunderlig og uforståelig, og det er fantastisk, skriver skribenten, der ender med at konkludere, at den erkendelse har ændret hendes liv. Essayet tager udgangspunkt i spørgsmålet om den menneskelige nysgerrighed samt forfatterens ønske om at forstå virkeligheden. Virkelighedsforståelsen kædes herefter sammen med Niels Bohrs kvantemekanik i en diskussion om, hvad der sker, når virkeligheden på atomniveau på ingen måde er som den virkelighed, vi møder. Og forfatteren hylder det at stå uforstående over for virkeligheden og de fænomener vi møder, for det er her fra vi kan lære noget. Meget tænkende og betragtende. God rød tråd igennem hele essayet. Fin afslutning med personlige tanker.
Leah Rahbek Nørre Gymnasium Digteren i den hvid kittel Super godt essay velskrevet, originalt og velargumenteret. Imponerende! God titel. Meget videnskabeligt og historisk. God tråd i beskrivelsen af sprogets rolle for især kvantemekanikken. Væver Niels Bohrs historie godt ind i fortællingen om sammenhængen mellem sprog og videnskab. Med to Niels Bohr-citater som omdrejningspunkt gennemfører skribenten en tankevækkende analyse af forholdet mellem moderne naturvidenskab og det sprog, naturvidenskabelige forskere bruger til at formidle deres viden til hinanden og til offentligheden. I erkendelse af at sproget er formet af vores tilværelse i en makroskopisk, håndgribelig verden er skribenten i første omgang tilbøjelig til at mene, at fx fokuseringen på atomkerner og elektronbaner i Bohrs klassiske planetmodel for brintatomet gør formidlingen kryptisk og uklar. Men efter nærmere overvejelser, hvorunder skribenten inddrager Michael Frayns skuespil Copenhagen og et Bohr-citat, når skribenten frem til, at dagligdagens sprog er uomgængeligt, og at tvetydighed er uundgåelig. Fysikeren er nødt til at være en digter i hvid kittel, for kun derved kan han gøre viden tilgængelig for os andre. Essayet tager fat i et af kerneemnerne i filosofien (og hos Bohr), om hvordan vi kan beskæftige os med og formidle virkeligheden gennem vores konstruerede sprog. I dette velskrevne og originale essay bliver vi som læser gjort opmærksom på, hvordan sproget kan både begrænse og berige også i naturvidenskaben.
Linnea Mørch Folkmann Silkeborg Gymnasium Viden og ansvar Essayet tager fat på nogle af de historiske omstændigheder omkring atombomben over Hiroshima i en diskussion af videnskabsmændenes ansvar eller medansvar for de konsekvenser deres opfindelser og opdagelser kan medføre. Essayet tager dermed et klassisk diskussionsemne op omkring videnskabsmænds rolle i historien, og forfatteren inddrager i denne forbindelse også Niels Bohrs åbne brev til FN. Ud over de politiske og historiske refleksioner har essayet også en personlig vinkel, der starter og afrunder essayet, og som stiller fundamentale følelsesmæssige spørgsmål omkring konsekvenserne af de politiske og videnskabelige beslutninger. Velskrevet, velstruktureret og engageret essay. Originalt og skrevet med en god portion passion. Anderledes fokus på atombomben og det ansvar der følger med viden. Binder lidt anderledes citater fra Bohr med historien, og ikke mindst hans åbne brev til FN. Gennemgår flere gode eksempler, som relaterer til emnet. Essayet hører blandt de bedste, der alene fokuserer på videnskabsmænds (med)ansvar for de teknologiske muligheder, deres opdagelser kan medføre. Indledningen og afslutningen beskriver skribentens stærkt personlige tilgang til emnet, efter at hun engang har set en dramadokumentar om atombomben over Hiroshima og dens umiddelbare følger i form af ødelæggelse, død og ufattelig menneskelig lidelse. Skribenten føler med de uskyldige ofre og mener, at der påhviler ophavsmændene til revolutionære fremskridt i naturvidenskaben et særligt ansvar for at forsøge at forhindre misbrug heraf, sådan som Niels Bohr forsøgte over for Roosevelt og Churchill. Skribenten ender med at konkludere, at åbenhed og demokrati er nødvendige forudsætninger for at forhindre misbrug af naturvidenskabens resultater.
Marie Mølmer Egaa Gymnasium Nysgerrigheden der ændrede verden Velskrevet, indholdsrigt, gennemarbejdet, fagligt kompetent - og en klar rød tråd. Essayet er et af konkurrencen mest fysikfaglige. Inden for de rammer, der sættes af et essay på under 1913 ord, er det blevet til en gedigen, populær fremstilling af udviklingen fra Bohrs oprindelige atommodel over københavnerfortolkningen af den efterfølgende kvantemekanik og frem til Aspects forsøg, der bekræftede københavnerfortolkningen (sådan ser Bohrs elever i hvert fald forsøgets udfald!). Skribenten inddrager fint en række citater i sin fremstilling, bl.a. af Einstein og Schrödinger, der vidner om hendes omfattende viden og enorme fascination af emnet. Skribenten tager udgangspunkt i sit eget forhold til Niels Bohr: Skribenten er vokset op med Bohr, fysik og naturvidenskab og fortæller om det første møde med Bohrs atommodel. Essayet starter dermed i klassisk forstand med forfatteren, men bevæger sig hurtigt videre og tager fat på omstændighederne omkring konstruktionen af atommodellen og københavnerfortolkningen (hvor også Michael Frayens skuespil Copenhagen nævnes ). Essayet er velskrevet og tager fat på interessante og velovervejede videnskabshistoriske forhold omkring Bohrs person og videnskab. Meget fin fortælling flettet ind i personlige overvejelser og sågar oplevelser. Fortæller smukt, og bruger citater godt og med passende slutning. Gennemgangen er både historisk og videnskabelig, og glimrende ført op til vore dage.
Sif Egholm Rude Silkeborg Gymnasium Babelstårnet En perle! En sand tour de force i enhver henseende! Meget højt niveau ift. sprog, viden og indsigt. Vi følger skribentens refleksioner, mens hendes tanker går på langfart fra de velkendte omgivelser i hjemmet ud i det uendelige verdensrum og tilbage via kvantestigen ind i atomet til Higgs-partiklen, der så at sige bliver symbol på det ukendte land, som naturforskerne ikke mindst Niels Bohr har været med til at afsløre små bidder af. Herimellem trådte mennesket over tærsklen mellem håndgribeligt og abstrakt, skriver skribenten, der med sin omfattende viden og evne til at stille relevante spørgsmål præsterer imponerende kortlægning og diskussion af relevante begreber som kvantefysik, sandsynlighed, realisme, komplementaritet, ansvar og sandhed ( et babelstårn, som menneskeheden både stræber efter, frygter at bygge og finder umuligt at færdiggøre ). I Babelstårnet er vi med på en både filosofisk, sproglig og videnskabelig rejse fra det uendelige verdensrum og helt ind i atomet. Essayet er skrevet helt i den Niels Bohrske ånd, og forfatteren tematiserer de mange forskellige sprog som Niels Bohr også mestrede det være fysikken, poesien osv.. Og som titlen også antyder, så ikke kun handler essayet om sprog, men spiller på og bruger de forskellige sprog stilmæssigt gennem essayet. Essayet er yderst velskrevet og bevæger sig ubesværet mellem de forskellige sprog, mellem viden og tolkning og mellem det uendelige i det store univers og det mikroskopiske i det lille atom.
Victor Hatami Fredericia Gymnasium Forskerdrift Glimrende skrevet - meget koncist. God brug af citater, både af Niels Bohr men også andre. Om hvad der gør folk til forskere. Og hvad der skal til for til i vores samfund for, at der kommer flere til som Niels Bohr. Essayet sammenskriver forskellige forskningsgrene godt. I sit lille essay med titlen Forskerdrift benytter skribenten tre citater til at argumentere for, at man kun kan blive en succesrig forsker, hvis man bevarer sin medfødte nysgerrighed. Derfor er det vigtigt, at nysgerrigheden stimuleres tidligt i livet, men også de mentale processer, den fører med sig, fx hypotesedannelse og analytisk tænkning. Ligeledes er det naturligvis vigtigt, at samfundet prioriterer forskningen og gør den attraktiv. Essayet tager udgangspunkt i hvad forskerdrift er for en størrelse, samt hvorfor fysikere og andre naturvidenskabsfolk finder små og tilsyneladende ubetydelige fænomener interessante. I forhold til Niels Bohr kædes denne forskerdrift til eventyr og spænding, for selvom forskningsprocessen i sig selv kan være lang og besværlig, så kan den ende med at ændre vores syn på verdenen. For forfatteren er det især undersøgelsen, analysen og fordybelsen, der giver almindelige folk glæde ved forskning en central diskussion er ligeledes om forskningens værdi generelt i samfundet. Essayet afsluttes med en opsang om, at vi skal dyrke nysgerrigheden i fremtiden, hvis vi skal have gode forskere.
Victoria Throen Longhi Aarhus Katedralskole Passion Godt skrevet og god idé. God åbning. Diskussionen af passion er god og får flettet også andres citater ind. Stor brug af hverdagspassager, som på en eller anden måde relaterer til Niels Bohr. Et essay om en gymnasieelev (essayisten), der under en flyvetur til New York får en aha-oplevelse, da hun pludselig indser, at hendes bedste venindes passion for at løse matematiske problemer er den samme som den passion, Bohr må have oplevet ved at bidrage til at afdække atomets hemmeligheder. Forfatteren tager fat i den passion som Niels Bohr havde for fysikken, samt hvordan denne passion også er den man kan genfinde når man pludselig finder nøglen til at gennemskue eksempelvis det periodiske system (som ved lidt tankevirksomhed kan vise sig at være mere end bare bokse). Skribenten ønsker for sig selv, at hun i fremtiden må blive tilsvarende passioneret af emner, der rækker ud over rejsebøger, verdenskort og globetrotters online dagbøger. Personlig, ligeud fortælling, der hæver sig op gennem skribentens refleksioner over Bohrs karakter. Essayet afsluttes med en opfordring til at genfinde noget af den Bohrske passion i hverdagen.