Fremtidens huse skal ikke holde i 100 år Danske leverandører skal på banen med præfabrikerede elementer, mener arkitekten der stablede klodserne til det mest omfattende passivhusbyggeri n Af Bjarne Madsen - Jeg forestiller mig, at det kan blive lidt vanskeligt at overbevise kreditforeningsmanden om et 30 årigt lån, hvis det er planen, at huset kun skal eksistere i 15 til 20 år. Men så finder man jo nok på noget andet. Foruden at være chefarkitekt på den århusianske tegnestue Aarhus Arkitekterne, er der gemt lidt af en lun rad i Lars Sylvester. Og store visioner om, hvordan der skal bygges i en ikke så fjern fremtid. Faktisk har han selv og arkitektfirmaet taget solidt hul på fremtiden med det hidtil mest omfattende passivhusbyggeri i Danmark. Når der skal opføres 66 nye ungdomsboliger, stabler man en masse præfabrikerede klodser oven på hinanden og lader folk flytte ind. Så kalder man det hele H2College og lader det forsyne med varme og strøm via brint-oplagret vindmølleenergi. Ikke science fiction De ligger i Birk Herning ungdomsboligerne der har sagt goddag til den fagre, nye passivverden. Vel egentlig ganske passende med kik til Ingvar Cronhammars gigantiske kunstværk Elia. Stålkuplen med en diameter på 60 meter og fire lange stålsøjler lige om hjørnet ligner noget futuristisk. Måske et efterladt element fra optagelsen af en science fiction-film. Der er ikke det fjerneste science fiction over de 66 H2College-boliger. De er den rene skinbarlige virkelighed. Bare ikke danske nok efter chefarkitektens mening. Tidligere var danskerne foran med præfab-beton. Men med præfab træbyggeri vender bøtten. Specielt i Sydtyskland har man været dygtige til at omsætte bæredygtigt byggeri til præfabrikerede enheder. Det er hele holdningen til at bygge i træ, det handler om. Jeg har set patinerede overflader, der højst holder i 20 år. Men det ryster ikke tyskerne. De siger Så bare skift dem ud, siger Lars Sylvester. Energineutrale huse til 15-20 år - Den danske holdning er jo, at byggeri skal holde i 50 til 100 år. Men jeg kan godt se det gå op i en højere enhed med det bæredygtige, så vi fremover bygger for måske kun 15 til 20 år. Hvis huse er energineutrale både i materialer og byggeri, behøver de faktisk kun at stå i 20 år, vurderer arkitekten. Og så er det, at der kan opstå problemer med det 30 årige kreditforeningslån. Men problemer er til for at løses. Det var ikke problemer, Lars Sylvester og kollegerne hos Aarhus Arkitekterne så, da de bød ind på H2College-projektet. Det var en kolossal udfordring, som fire andre arkitektfirmaer også fik lagt foran sig. - Boligselskabet Fruehøjgård inviterede fem arkitektfirmaer til at være med. Vi skulle forklare vores erfaring over for bygherren. Og det var lidt vanskeligt, for vi havde ikke erfaringen. Vi havde jo ikke bygget så meget passivbyggeri endnu. Så vi mødte med teorier og knowhow, men ikke erfaring, fortæller Lars Sylvester. Keep it simple Aarhus Arkitekterne stak hovederne sammen med ingeniørerne hos Niras, og duoen skulle så garantere, at den kunne styre hele processen. Den værste parameter skulle vise sig at blive økonomien. - Der var tale om et støttet projekt, så skråen skulle lige vendes nogle gange. Men vi gjorde meget ud af at få startet en rigtig processtyring, der involverede alle parter. Konceptet var Keep it simple make it simple, forklarer chefarkitekten. Da leverandørerne skulle findes, skete det efter samme devise som bygherren havde anvendt ved udvælgelsen af arkitektfirmaet. - Vi indbød fire præfab-producenter og bad dem om at komme med gode argumenter for, hvorfor vi skulle vælge netop dem. Vi valg- 52
Chefarkitekt Lars Sylvester og Aarhus Arkitekterne bor centralt i Århus med kik til havnen. Herfra kom budet på de 66 passive ungdomsboliger i Birk ved Herning, som skulle blive det første så omfattende passivhusbyggeri i Danmark. Det var lidt som at lege med legoklodser, erkender Lars Sylvester. Passivhus-projektet ved Herning består af præfabrikerede elementer, hvor hver enkelt lejlighed er ét sammenhængende, fleksibelt rum. En kerne midt i rummet rummer toilet og køkkenfaciliteter. Det bliver måske vanskeligt at få 30 årige lån til fremtidens huse, hvis de kun skal stå i 15-20 år, forudser Lars Sylvester. Men så må man tænke anderledes, som medarbejderne på tegnestuen i Århus også har indstillet sig på. 53
Færdigt arbejde i Herning. Nu venter arkitekterne i Århus spændte på de faktuelle beregninger på varmeforbruget i boligerne. Det er beregnet til maksimalt 15 kw pr. m 2 pr. år. Der anvendes udelukkende recirkulerende luft, og dermed sikres også et både godt og allergivenligt indeklima. te så en dansk producent med erfaring fra at bygge i massivtræ. Og producenten gjorde virkelig en stor indsats for at løse opgaven. Der blev blandt andet lavet en mock-up i fuld størrelse af en af boligerne. Men på et tidspunkt måtte vi erkende, at det ikke kunne lade sig gøre at bygge dansk og samtidig få økonomien til at hænge sammen, fortæller Lars Sylvester. Danskerne kommer på den lange bane - Den manglende erfaring i at bygge passivhuse gjorde simpelthen forskellen, og vi tog så kontakt til en tysk præfab-producent til at tage sig af træ-delen af projektet. Til gengæld blev det EJ Badekabiner i Hedensted, der kom til at levere kernerne med toiletter og køkkenfaciliteter til boligerne. - Vi var nødt til at ty til tyske leverandører. Ikke fordi danskerne ikke kunne magte opgaven. Men prisen! Jeg er sikker på, at danskerne kommer med på den lange bane. Tyskerne er bare kommet tidligere i gang. På visse felter er danskerne foran håndværkmæssigt. Der er nok lidt mere snedker- end tømrer-mentalitet i de danske præfabproducenter. De vil gerne pusle mere for detaljen. Men det tyske præfab-system er i virkeligheden ikke særlig industrialiseret. Så dér kan danskerne komme foran, vurderer Lars Sylvester. Spaden i jorden og op på første sal Da først aftalerne med leverandørerne var endeligt på plads, gik det stærkt. - Da vi forlod seancen omkring første spadestik, begyndte transporterne med elementer fra Tyskland at rulle ind på byggepladsen. Tre dage senere kunne vi gå rundt på første sal i projektets første del. Der kom simpelthen en lind strøm af helvægselementer med vinduer og døre monteret inden døre på fabrikken i Tyskland. Også vinduerne er tyske. De danske producenter kunne ikke komme ned på den krævede UV-værdi. Det var lidt ærgerligt, men jeg véd, at projektet faktisk har fået nogle danske producenter til at rykke, siger chefarkitekt Lars Sylvester. Producenterne der ikke kom til at levere er imidlertid ikke de eneste, der har lært noget af H2College ved Herning. - Vi er glade for, at vi har været med i projektet. Det har rykket hele tegnestuen i at tænke anderledes. Og det har været fantastisk at arbejde sammen med boligselskabet Fruehøjgård. De bygherrer, der tror på, at der findes andre veje, er der ikke mange af. Vi har hele tiden haft en accept af, at ting tager tid, siger Lars Sylvester. n 54
Det gik hurtigt med byggeriet i Herning, da først leverandør-aftalerne var på plads. Stort set samtidig med, at første spadestik blev taget, begyndte transporterne med præfabrikerede elementer at ankomme fra Tyskland. Sådan leger man med klodser i storformat. Boligenhederne er præfabrikerede som rammeelementer beklædt med gipsplader. Døre og vinduer var monteret, da elementerne forlod fabrikken i Tyskland. En stribe kasser sættes sammen til et H2College. I dag er Danmarks første CO 2 -neutrale ungdomsboliger beboet af grønne unge, der har indvilget i at formidle om deres oplevelser ved at bo i boligerne. Det er simpelthen en betingelse for at leje en bolig i H2College, at man interesserer sig for miljø og for at gøre noget ved det. De gode intentioner var der, men økonomien kunne ikke følge med. En dansk producent var længe på banen og fremstillede tilmed en mock-up af en bolig. Men de præfabrikerede elementer måtte hentes i Tyskland. 55
Brint til computeren n Af Bjarne Madsen H2College kan synes som et lidt underligt navn til ungdomsboliger. Men der er mening i galskaben. Navnet er direkte afledt af, at energibehovet både til husholdning og til tv og computer dækkes via brintteknologi. Også varmeforsyningen er koblet op på brintteknologi. Det herningensiske boligselskab Fruehøjgaard har sat bæredygtighed i højsædet, når der bygges nyt. Visionen bag H2College er at bygge miljørigtigt kvalitetsbyggeri til den rigtige pris. De nye boliger i Birk er da også bygget til priser, der matcher priserne på normalt støttet byggeri. Brinten bruges til at oplagre energien fra vedvarende energikilder. Det har H2College sit eget elektrolysehus til. Herfra forsynes boligerne med vand og grøn elektri- citet. Vandet spaltes i brint H2 og ilt. Derefter sendes brinten enten til mikrokraftvarmeanlæggene mellem ungdomsboligerne, eller den lagres i tryktanke til senere brug. Brinten omdannes til strøm og varme i mikrokraftvarmeanlægget. Det sker ved hjælp af en brændselscelle, som er en slags batteri, der leverer strøm, når der tilføres brint og ilt. Elektriciteten forsyner ungdomsboligerne med strøm. Brændselscellernes varme anvendes til at opvarme det vand, der fortsætter ud i boligernes vandhaner og brusere. I den sidste ende er der ingen forurenende biprodukter. Hele processen efterlader kun rent vand. n Skanska i front med LEED n Af Carsten Sivertsen LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) sætter et stadig mere markant præg på den store byggekoncern Skanskas aktiviteter. Til dato er mere end 70 af Skanskas større byggerier på det amerikanske marked blevet LEED-certificeret, og civilingeniør og miljøansvarlig Karoline Geneser forudser, at LEED breder sig til Europa: LEED er mere vidtgående end EU GreenBuilding-programmet, og vi forudser, at LEED bliver et krav fra europæiske bygherrer. LEED giver mulighed for at optjene point inden for følgende kategorier: n Byggeriets placering n Vandforbrug n Energi n Materialer n Indeklima n Andre gode ideer Afhængigt af hvor mange point, der opnås, bliver byggeriet certificeret som henholdsvis Sølv, Guld eller Platin. Til sammenligning fokuserer EU GreenBuilding alene på energibesparelser, men Karoline Geneser understreger, at de to programmer kan bruges parallelt. Skanskas første LEED-certificerede ejendom i Europa ligger i Tjekkiet, og de første nordiske projekter er i gang i Finland, Sverige og Danmark. Skanska har i år igangsat et nordisk uddannelsesprojekt, hvor 30 medarbejdere er blevet uddannet til at lede LEED-processer inden for design og certificering. Undervisningen forestås af eksperter fra USA, hvor Skanska har godt 350 akkrediterede specialister på området. Efterfølgende skal den nordiske certificering forestås af The US Green Building Council. n Karoline Geneser, miljøansvarlig i Skanska 56