Høringssvar HJALLESESKOLEN. Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen

Odense den 20. oktober, 2010 Høringssvar Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen Høringssvar fra skolebestyrelsen på Hjalleseskolen til Odense Kommunes Strukturplansforslag vedrørende: Område 6A, side 33-58, og Område 6B, side 59-63, specifikt vedrørende Hjalleseskolens fremtid. [ ] En vellykket revolution gennemføres kun i et bredt, fredsommeligt og åbent samarbejde med dem, der skal skabe og gennemføre forandringen i folkeskolen. MF Christine Antorini (S), uddannelsesordfører Høringssvaret er udarbejdet af følgende repræsentanter for skolebestyrelse og forældre: Jette Sørensen, Sanne Andersen, Jesper Zimmer Wrang, Sune Vork Steffensen og Christian Gyde. Uddybning af høringssvarets indhold og konklusioner fås ved henvendelse til Skolebestyrelsesformand Jette Sørensen, tlf. 65908484, jettesmail@privat.dk

Høringssvarets overordnede konklusioner - resumé Skolebestyrelsen og Forældregruppen på Hjalleseskolen anbefaler, at Odense Byråd bevarer Hjalleseskolen som en helhedsskole, enten i sin nuværende form eller som beskrevet i Plan 6B. Efter måneders intens analyse- og mødeaktivitet er det Skolebestyrelsens og Forældregruppens konklusion, at der hverken er driftsøkonomisk, fagligt, demografisk, geografisk eller kommunalt strategisk belæg for at ændre Hjalleseskolen som foreslået i Plan 6A. Tværtimod vil Plan 6A med overvejende sandsynlighed påføre kommunen større udgifter end besparelser, ligesom den vil spille hasard med skoleforløbet for de svageste elever, som berøres af strukturændringerne. De i høringssvaret fremlagte argumenter peger entydigt på, at Hjalleseskolen bør bevares som en helhedsskole. Vi har dokumenteret, at Plan 6A ikke er en bæredygtig løsning, hverken økonomisk, fagligt, trafikalt eller menneskeligt. Det fremlagte beslutningsgrundlag er efter vores opfattelse ikke af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi tør tilslutte os nogen af forslagene. I stedet anbefaler vi at iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende folkeskoler. Anlægges den forudsætning, at der skal vælges en løsning inden for Strukturplanens rammer, er Plan 6B indiskutabelt den eneste der kan implementeres som en bæredygtig løsning for Hjalleseskolen. Denne indebærer, at skolen bevares som helhedsskole, samtidig med at skolens kvaliteter og erfaring som Ungeskole udnyttes i et forpligtende samarbejde med Dalumskolen. Vi finder desuden, at skolens kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at gøre indskoling og mellemtrin på Hjalleseskolen 3-sporet. Det Brede Læringsbånd bør indføres som et mere permanent tiltag. Endelig ser vi set i lyset af skolens succesrige erfaringer med bevægelse, fysiske aktiviteter og eliteidrætsklasser Hjalleseskolen som en oplagt kandidat til at være kommunens idrætsfolkeskole for alle elever fra 0. til 10. klasse. Ovenstående er hovedkonklusionen fra Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen (herefter bestyrelsen ). Svaret er fremkommet efter måneders analysearbejde, intens mødeaktivitet blandt flere arbejdsgrupper, events i lokalområdet og ved høringsrunden på Rådhuset, adskillige læserbreve m.v. et meget lærerigt og konstruktivt samarbejde på tværs af forældregruppen med skolebestyrelsen som omdrejningspunkt. Bestyrelsen belyser i dette høringssvar konsekvenserne ved de foreslåede ændringer af Hjalleseskolen ud fra nedenstående vinkler: Økonomi Faglighed Demografi og elevtal Geografi og nærhed Kommunal strategi og visioner Hjalleseskolens udendørsfaciliteter Forældresamarbejde og trivsel Kvalifikationer Strukturplanens fundament Side 2 af 23

Økonomi: Bedst provenu ved 6B Hovedkonklusion - økonomi Strukturplanens forslag 6A og 6B giver to forskellige provenuer. Provenuet ved plan 6B er reelt bedre end provenuet i 6A, idet: 1. Strukturplanens elevprognose og klassedannelsesprognose er alvorligt fejlbehæftet. Konkret er klassedannelsen beregnet forkert på Hjalleseskolen, så der reelt spares 4 klasser mindre i Plan 6A. Dette svarer til 2,15 mio. kr. 2. Man flytter 285 børn fra den billige Hjalleseskolen til den dyrere Dalum Skole uden at dette ses i provenuet. Dette svarer til 1,53 mio. kr. 3. Store ændringer i skolestrukturen vil øge søgning mod private alternativer. Dette vil især påvirke provenuet i Plan 6A, men er ikke beskrevet i Strukturplanen. 4. Der er afsat for få penge til at gennemføre de store ændringer, der skal til for at gøre tre helhedsskoler til hhv. børneskoler og ungeskole. Alene Dalumskolen har beregnet ekstra anlægsomkostninger hertil på 5,35 mio. kr. 5. Der skal investeres i forbedrede trafikale adgangsforhold til Dalumskolen for at kunne bære den kraftigt øgede trafik af ikke-selvtransporterende børn. 6. Ved at koncentrere aldersfordelingen på skolerne (børnemiljø versus ungemiljø) koncentreres også slitage på ressourcerne (udeområder, faciliteter m.v.), da børn i samme aldersgruppe også har ensartede behov. 7. Udgifter til tilpasninger og efteruddannelse af personale i plan 6A vil udgøre en betydelig udgift, som ikke ses beskrevet i Strukturplanen. Gennemgangen viser, at provenufordelen i Plan 6A er væk, dels på grund af fejl, dels på grund af udeladte eller oversete omkostninger. Helt konkret viser vi, at driftsprovenuet i Plan 6A er mindst 9 mio. kr. mindre end antaget i Strukturplanen (fejl i klassetalsberegning + dyrere elever + undervurderede transportomkostninger), og at anlægsomkostningerne i Plan A mindst 5,35 mio. kr. større end antaget (forventede anlægsomkostninger på Dalumskolen). Dermed forsvinder det økonomiske incitament for Plan 6A i forhold til Plan 6B. Der redegøres for konklusionen på de følgende sider. Side 3 af 23

Set fra et driftsøkonomisk perspektiv er Hjalleseskolen i dag en af kommunens økonomisk og produktionsmæssigt mere veldrevne folkeskoler, idet skolen: har en relativt lav udgift på 35.256 kr. pr. almenelev pr. år. (kommunegennemsnittet er 36.060 kr. pr. almenelev pr. år). har kommunens 5. højeste klassekvotient med 21,7 elever pr. klasse (kommunens snorhøjde var i 2009 21 elever pr. klasse). har en elev/lærer ratio på 13,3 elever pr. lærer (kommunegennemsnittet var i 2009 12 elever pr. lærer). har en fuldt udnyttet kapacitet i indskolingen på de fleste årgange som følge af høj søgning til 0. klasserne og høj fastholdelsesprocent. Strukturplanens forslag 6A og 6B giver to forskellige provenuer. I Strukturplanen opregnes provenu 6A som markant bedre end 6B, men reelt forholder det sig snarere omvendt: 6B er økonomisk mest rentabel. Dette begrundes det i følgende forhold: 1. Fejl og manglende forudsætninger i Strukturplanens elevprognose A) Ved henvendelse til Jørgen Schaldemose medgiver forvaltningen, at der er fejl i rapportens tabeller over elevtals- og klassedannelsesprognoser for distrikterne i Plan 6. 1 Helt konkret er der anvendt et forkert tal som udgangspunkt i 2010 for tabellen, som viser effekten af 6A på elevtal og klassedannelse. 2 For Dalum Skole og Højby skole er der lavet en lignende fejl. For Dalum Skole var de reelt 495 elever i almendelen i 2010 fejlagtigt blevet til 616 elever, altså en fejlindtastning på mere end 25%. Dermed ændrer belægningen på Dalum Skole i 2018 sig fra det i planen beskrevne minus i forhold til 2010 på 66 elever til et plus på 55 elever. Effekten af fejlen er ikke stor for Hjalleseskolen det forkerte tal regner 12 børn for lidt i 2010 - men da der er eftervist graverende fejl i andre distrikter også, f.eks. Ubberud 3, får det os til at sætte et stort spørgsmålstegn ved validiteten af Strukturplanens datamateriale. Planen er alvorligt fejlbehæftet. B) Ifølge Strukturplanens elevtals- og klassesdannelsesprognose huser Hjalleseskolen i dag 26 klasser og 464 elever. Imidlertid er de 464 elever kun 0.-9. klasseselever, da 10. klasserne ikke er medregnet. Regnes 10. klasserne med, er der omkring 564 elever på skolen, hvis tallene i skolens seneste kvalitetsrapport fra 2009 stadig er nogenlunde gældende. Skolen huser altså i dag reelt 21,5% flere elever, end Strukturplanens elevtal viser. 1 Mail fra Michael Birger Nielsen pr. 14. oktober kl. 14.35, sendt på vegne af Jørgen Schaldemose. 2 Strukturplansforslaget side 55, tabel Område 6A efter 3 Mailkorrespondance mellem Ubberud skole, forvaltningen og Byrådet under titlen Om nogle elevtalsprognoser for Ubberud Skoledistrikt Side 4 af 23

C) Forvirringen omkring de fire 10. klasser skaber en meget alvorlig fejl i regnestykket. Ifølge kvalitetsrapporten, som medregner 10. klasser i almendelen, er der pt. 26 klasser på Hjalleseskolen. Men i Strukturplanen, som altså ifølge Jørgen Schaldemoses mail pr. 14. oktober ikke medregner 10. klasserne i elevtals- og klassedannelsesprognoserne, kommer de også frem til, at der er 26 klasser på skolen i dag. Da 10. klasse er firesporet på Hjalleseskolen, er det rigtige klassetal for 0. klasse til 9. klasse derfor 22 klasser og ikke de 26, som fremgår af Strukturplansforslaget. Dette har en stor effekt på provenuet i Plan 6A. Strukturplanens forslag 6A regner nemlig med at ungeskolemanøvren vil reducere klassetallet på Hjalleseskolen til 15 klasser, altså et minus på 11 klasser i forhold til de nuværende 26 klasser. Regnestykket er imidlertid ganske anderledes, når udgangspunktet reelt, som vist ovenfor, er 22 klasser. En reduktion til 15 klasser sparer derfor kun 7 klasser væk. Det giver en anslået forskel på minus 2,15 mio. kr. i provenu, idet en klassedannelse ifølge Strukturplanen koster ca. 530.000 kr. D) Den fejlagtige opgørelse har også betydning for klassekvotienten. Vi ved f.eks. fra kvalitetsrapporten 2009, at klassekvotienten på Hjalleseskolen er 21,7 elever pr. klasse (10. klasse medregnet), det højeste i storskoledistriktet og et af de højeste i kommunen. Men regnes ud fra tabellen side 55 i strukturrapporten (464 elever fordelt på 26 klasser) skulle Hjalleseskolen på nuværende tidspunkt kun have 17,8 elev i snit pr. klasse. 2. Fra billige elever til dyrere elever Hjalleseskolen er i dag billigere pr. elev i almendelen, end Dalum Skolen er. Hjalleseskolen ligger fint under gennemsnittet i kommunen (kr. 35.256 pr. elev i almendelen), Dalum skolen ligger lidt over (kr. 40.616 pr. elev i almendelen). Forskellen er kr. 5360 pr. elev årligt 4. Forslag 6A flytter 285 børn fra en billig skole til en dyrere skole, og provenuet i plan 6A bliver derfor i udgangspunktet 285 x 5360 kr. = 1,53 mio kr. mindre end stipuleret. 3. Afvandring til privat- og friskole Store ændringer i skolestrukturen vil øge søgningen mod private alternativer. Omkring 15% af indskoling og mellemskole på Hjalleseskolen vil ifølge en rundspørge blandt forældre overveje at flytte til privatskole såfremt 6A bliver en realitet. Effekten af denne vandring vil påvirke provenuet både i kraft af omkostninger til privatskoletilskud og i kraft af et udhulet elevgrundlag til beregning af folkeskolernes driftstilskud. Dette er ikke indregnet eller belyst i Strukturplansforslaget. 4. Urealistiske anlægsomkostninger til skoleændringer Strukturplanen er tvetydig når det kommer til anlægsomkostninger i forbindelse med Plan 6A. Det nævnes, at der må forventes udgifter i størrelsesordnen 3,8 mio kr. til ombygning og renovering. Det 4 Nøgletal 2010, www.odense.dk Side 5 af 23

nævnes derefter, at der er afsat 3 mio kr. i den fortløbende moderniseringsplan i 2012 til Hjalleseskolen, som vil kunne anvendes specifikt til indretning af ungemiljø. Om dette så betyder, at der vil kunne anvendes i alt 6,8 mio til renovering og nyindretning af Hjalleseskolen, eller at nettoomkostningen i forslaget bliver 3,8 mio kr. minus 3 mio kr, i alt 800.000 kr., fremgår ikke. Om det er 6,8 mio kr. eller 0,8 mio kr. er imidlertid ikke pointen. Pointen er, at Strukturplanen dermed forudsætter, at man kan oprette børneskoler i Dalum og Højby med dobbelt så mange klasselinjer uden at skulle flytte så meget som et bøjet søm. Men hvert enkelt strukturændringsforslag i kommunen vil kræve investeringer i form af bygnings/lokaletilpasninger, transportforanstaltninger og tilretninger af infrastrukturen. Beregningerne for disse udgifter er meget lidt, nærmest slet ikke, belyst eller underbygget i Strukturplanen. For at tage et eksempel, så er kapaciteten i Dalum Skoles SFO allerede udnyttet fuldt ud. På Hjalleseskolen går 99% af eleverne i 0. til 3. i SFO. Med andre ord forventes Dalum Skoles SFO at kunne modtage knap 200 elever uden at skulle investere og opgradere lokaler og faciliteter. Det forekommer ikke realistisk. MED udvalget på Dalumskolen har derfor bedt Ejendomsafdelingen om et overslag på nødvendige ændringer for at leve op til Plan 6A 5 : At skulle rumme eleverne fra Hjalleseskolen ville give nogle lokalemæssige udfordringer, idet vi ville være nødt til at fordele indskolingen over flere områder med flere dobbeltudnyttede lokaler til følge. For at leve op til gældende lovgivning betyder det, at der skal etableres ventilation i 6 lokaler for at de må benyttes til SFO. - Vi har i samarbejde med Ejendomsafdelingen beregnet udgifterne til dobbeltudnyttelse til 515.300 kr. Dertil kommer faglokaler. For at kunne tilbyde alle klasser billedkunst, musik, håndarbejde og sløjd skal vi have etableret fire nye faglokaler. - Vi har i samarbejde med Ejendomsafdelingen beregnet den samlede pris til etablering af faglokaler til 4.860.000 kr. Tilpasning af Dalum Skole til rollen i Plan 6A vil således koste kommunen et beløb i størrelsesordenen 5,35 mio. kr. 5. Øget trafik af ikke-selvtransporterende børn. Omlægningen i Plan 6A af Hjalleseskolen, Dalum Skole og Højby Skole til hhv. ungeskole og børneskoler vil sende et større antal børn og unge på farten til og fra skole. Et stort antal børn vil pludselig have en farlig skolevej og eventuelt krav på offentlig befordring. Dette er der i et vist omfang taget højde for i Strukturplanen, hvor 1,75 mio. er afsat til befordring. Ifølge høringssvaret fra Skt. Klemensskolen vil transport af deres elever til Højby Skole alene koste 2,5 mio. kr. En forventeligt stor andel af de tilkomne elever på de nye børneskoler, f.eks. Hjalleseskolens børn på Dalum Skole, vil fremover næppe cykle i 5 Høringssvar, MED-udvalget på Dalumskolen Side 6 af 23

skole pga. afstand og den farlige skolevej. En stor del af forældrene vil uden tvivl vælge at køre deres børn i skole. Her er det allerede vist, at de trafikale forhold omkring Dalum Skole slet ikke kan bære den øgede morgentrafik. Der er kun små tilkørsels- og frakørselsveje, som hurtigt stopper til. Flytning af Hjalleseskolens yngste til Dalumskolen vil fordre, at tilkørselsforholdene forbedres, hvilket vil være en betragtelig anlægsomkostning for kommunen. Dette medregnes ikke i Strukturplanen, hvorved en del af skoleforvaltningens provenu hentes ved at sende en regning til trafikanlæg videre til andre forvaltninger i kommunen. På samme vis vil en stor mængde unge skulle krydse en af de største færdselsårer i Odense, Odensevej/Svendborgvej, i myldretiden for at kunne komme til Hjalleseskolen. Der er flere hundrede meter til nærmeste lyskryds fra indkørslen til skolen, og også her må det påregnes at være nødvendigt med en forbedring af trafiksikkerheden; igen en betragtelig anlægsomkostning. 6. Koncentrerede aldersgrupper giver koncentreret slitage Børn i 0., 3., 6., 9. klasse bruger et givent areal på vidt forskellig vis. Jo tættere en elevflok ligger på hinanden aldersmæssigt, jo mere ensartede behov har de, og jo mere slid på og kamp om ressourcerne er der dermed. Plan 6A isolerer 0.-6. klasse på én skole og 7.-9. på en anden, hvilket tærer mere på skolernes naturlige ressourcer, end hvis de samme elever blev fordelt jævnt på de to skoler. Det giver større vedligeholdelsesomkostninger. 7. Ensretning af undervisningsmaterialer m.v. Ved sammenlægning af de to skoler vil den overordnede tilgang til undervisningen skulle ensrettes. Hjalleseskolen og Dalumskolen arbejder p.t. ikke med samme tilgang. Dette giver udfordringer med hensyn til undervisningsmateriale, efteruddannelse af lærergruppen og dannelsen af nye personalegrupper. Indslusning af elever til hhv. ungeskole og børneskole med flere linjer som resultat, kræver selvsagt flere undervisningsmaterialer. Med mindre de involverede skoler allerede bruger identiske klassesæt i dag, må der forventes betydelige omkostninger til indkøb af undervisningsmateriale. Dette forhold ses ikke beskrevet i Strukturplanen. En vellykket sammenlægning af to eller flere skoleenheder må forventes at kræve en øget indsats i forhold til ny klassedannelse og dannelsen af nye personalegrupper. Hertil kommer den efteruddannelse af lærergruppen, som er beskrevet i visionerne i Strukturplanen. Udgifter til tilpasninger og efteruddannelse i Plan 6A vil udgøre en betydelig udgift, som hverken bidrager med øget faglighed eller trivsel i forhold til den nuværende situation, og omkostningen ses ikke beskrevet i Strukturplanen. Det er hermed vist, at provenufordelen i Plan 6A er væk, dels på grund af fejl, dels på grund af udeladte eller oversete omkostninger. Helt konkret kan vi vise, at driftsprovenuet i Plan 6A er mindst 4,4 mio. kr. mindre end antaget i Strukturplanen (fejl i klassetalsberegning + dyrere elever + undervurderede transportomkostninger), og at anlægsomkostningerne i Plan A mindst 5,35 mio. kr. større end antaget Side 7 af 23

(forventede anlægsomkostninger på Dalumskolen). Afvigelsen må formodes at være endnu større, idet vi kun fokuserer på enkelte skoler i distriktet. F.eks. skal Højby Skole også omdannes til børneskole uden at der er taget stilling til de afledte tilpasningsomkostninger. Dermed forsvinder det økonomiske incitament for Plan 6A i forhold til Plan 6B. Den korrigerede tabel til Strukturplanens side 55 findes i Bilag 1, korrigeret tabel. Side 8 af 23

Faglighed: Hjalleseskolen mere end leverer varen Hovedkonklusion - faglighed Der er ikke fagligt belæg for at ændre Hjalleseskolen til en ren ungeskole. Skolen er velfungerende og leverer uddannelsesparate og motiverede elever, vel at mærke inden for rammerne af helhedsskolen. Et bærende argument for ungeskoler er, at de kan øge uddannelsesmotivationen blandt eleverne, men da problemet ikke er til stede på Hjalleseskolen (eller Dalumskolen for den sags skyld) vil oprettelsen af en ungeskole på Hjalleseskolen ikke kunne forbedre antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse. Initiativet har kun eksistensberettigelse på skoler, hvor problemet er faktuelt til stede. Hjalleseskolen er i dag en stor skole med 564 elever (10. klasse inklusive), hvilket er mere end kommunens gennemsnit på 461 elever per skole. Skolen falder således ikke ind under kategorien af mindre skoler, som Skolens Rejsehold anbefaler enten bliver lagt sammen med andre skoler eller bliver lukket. Skolen nyder samtidig stor anseelse i nærmiljøet og har tæt på 100% distriktssøgning til 0.-klasserne. I 2010 søgte alle skoleparate børn i distriktet således Hjalleseskolen, altså 100%. Flere ansøgere uden for distriktet er blevet afvist som følge af fuld udnyttelse af kapaciteten. Fastholdelsesprocenten for distriktselever i 0. klasse, 0-6. klasse og 7-9. klasse er langt over kommunens snorhøjde på henholdsvis 85, 80% og 70%. Hjalleseskolens fastholdelsesprocent er på henholdsvis 97%, 91% og 90% for de tre grupper. En anden indikator for et velfungerende fagligt miljø er, at Hjalleseskolens karaktergennemsnit ligger markant over landsgennemsnittet og højere end det forventelige målt i forhold til oplandets uddannelsesniveau. Dette resultat er vel at mærke opnået som en helhedsskole. De relevante tal i denne sammenhæng er: Karaktergennemsnit 2007: 8,4 mod 8,15 på landsplan. Hjalleseskolen ligger nr. 58 ud af 1215 danske skoler i CEPOS opgørelse over undervisningseffekt 2003-2007. Dermed er Hjalleseskolen den bedst placerede folkeskole i Odense Kommune. Hjalleseskolen blev af CEPOS i 2006 udnævnt til at være Danmarks bedste skole anno 2005. Hjalleseskolen har de facto etableret en vellykket ungeskole inden for rammerne af helhedsskolen. Hjalleseskolen afleverede i perioden 2007-2009 således 191 afgangselever fra 9. klasse. Ifølge OUU er 98,5% af disse elever i gang med, eller har allerede afsluttet, en ungdomsuddannelse. Der kan således ikke tales, at Hjalleseskolens ældste årgange mangler motivation for at tage en ungdomsuddannelse. Samme forhold gør sig i øvrigt gældende på Dalumskolen. Hjalleseskolen har bestemt stor og god erfaring med udskolingen og eliteidrætsklasserne. Men skolen har lige så stor erfaring som helhedsskole, og arbejdet i helhedsskolen danner det fundament, som udskolingens succes hviler på. Det skyldes, at Hjalleseskolens elever allerede i indskolingen og videre på mellemtrinet møder de kulturbærende værdier, der giver dem den rette motivation til livslang læring. Side 9 af 23

Demografi og elevtal: Den rigtige historie Hovedkonklusion - demografi og elevtal Der er ikke demografisk belæg for at gøre Hjalleseskolen til en ren ungeskole. Skolen dækker et distrikt, som i perioden 2010-2018 faktisk oplever stigende elevtal. Ydermere tager de anvendte elevprognoser ikke højde for områdets alderstunge demografi, ligesom der ikke ses effekt i prognoserne af, at Fyns største arbejdsplads, OUH, inden for de kommende år flytter til nærområdet. De viste baggrundsdata i Strukturplanen er ydermere behæftet med fejl. Fx er klassetalsprognosen ikke korrekt som følge af fejlhåndtering af 10. klasserne på skolen. Ligeledes er der andre mindre fejl i datamaterialet for elevtalsprognosen. Elevtalsprognosen for Hjalleseskolen 2010 viser, at elevtallet i 2018 vil være steget, idet der vil være én skoleelev mere i distriktet end i 2010. Ikke nogen stor stigning, men slet ikke en afspejling af det fald, som forudsiges for Odense Kommune som helhed. Dog er datagrundlaget og modellerne, der ligger til grund for høringsmaterialets prognoser for de fremtidige elevtal og befolkningsudvikling, behæftet med fejl og stor usikkerhed. Således dokumenterer Strukturplanen ikke elevprognosernes validitet, ikke kun i vores distrikt, men også i mange af de andre berørte distrikter, jf. høringssvar fra f.eks. Skt. Klemensskolen, Højby Skole og Ubberud Skole. Som omtalt under dette høringssvars punkt om Økonomi medgiver Jørgen Schaldemose, at der er fejl i en af tabellerne i Strukturrapportens opgørelse over Hjalleseskolens elevtal. Fejlen betyder en mindre og insignifikant afvigelse i elevtallet i udgangspunktet, men den foranlediger en afgørende afvigelse i klassedannelsen, hvor der pludselig spares fire klasser mindre i Plan 6A. Elevtallene i Strukturrapporten viser kun elevtal for 0. til 9. klasse, men 10. klasserne bør også regnes med. Hjalleseskolen har pt. dermed omkring 564 elever, og ikke 464 elever som beskrevet i Strukturplanen. Der henvises til provenuberegningen under Økonomi. Derudover ses følgende udvikling i demografien ikke medtaget i elevtalsprognoserne: Hjalleseskolens skoledistrikt er kendetegnet ved en tung aldersprofil. Der er ganske enkelt flere pensionister i dette skoledistrikt end i nabodistrikterne og i Odense Kommune generelt. Dette fremgår af Odense Kommunes opgørelse over den demografiske udvikling i de enkelte skoledistrikter. Det betyder i praksis, at de kommende års udskiftning af pensionister med børnefamilier må forventes at være større i dette område end i andre distrikter. Dette er ikke medregnet i baggrundstallene for elevtalsprognosen, som vi er kommet i besiddelse af via forvaltningens korrespondance med Ubberud Skole. OUH flytter med overvejende sandsynlighed til området i samme periode som Strukturplanen arbejder indenfor. Dette vil give mindst 12.000 nye arbejdspladser i nærområdet, og med de øvrige udvidelser omkring Campus vil det samlede antal arbejdspladser i forbindelse med SDU og Side 10 af 23

OUH iflg. Odense Kommune nærme sig 40.000. 6 Denne type arbejdsplads vil tiltrække mange børnefamilier, som har brug for en skole i nærområdet. Men det nye OUHs effekt på antallet af børnefamilier i distriktet ses ikke indregnet i elevtalsprognosen. Denne tendens understøttes af de telefonopkald, som skolebestyrelsens formand p.t. modtager fra potentielle tilflyttere, som vægter Hjalleseskolens fremtid højt i deres valg af bopælsplacering. Effekten er allerede synlig i områdets hussalg. Modellen for beregning af elevtalsprognose kan, så vidt vi kan se, ikke prognostificere elevsøgning ud og ind af skoledistriktet. Kort fortalt viser elevtalsprognosen ikke det forventede antal elever på skolen, men det forventede antal elever i distriktet. For Hjalleseskolen er dette en vigtig pointe, eftersom der traditionelt er en stor søgning til skolen af elever, der ikke er bosiddende i skoledistriktet. Børn- og ungeforvaltningen har ikke villet give nærmere indsigt i modellen bag elevtalsprognosen, så denne konklusion må stå til troende, medmindre forvaltningen kan modbevise det. Nærmere uddybning af OUH-effekten findes i Bilag 4, Notat om OUH. 6 Oplysninger fra Fyens Stiftstidende og Odense Kommune. Side 11 af 23

Geografi og nærhed: Skolen skal være, hvor børnene er Hovedkonklusion - geografi og nærhed Der er tungtvejende geografiske argumenter imod at gøre Hjalleseskolen til en ungeskole. For ungeskolens vedkommende ligger skolen ikke, som postuleret i Strukturplanen, centralt i området. For børneskolens vedkommende er det en vigtig pointe, at skoledistriktet dækker et delvist trafikalt defineret område, og flytning af de yngste elever vil være en flytning ud af deres nærmiljø. Flytningen vil betyde tab af mobilitet blandt de yngste elever, passivisering af selvtransporterende elever, tab af sociale relationer og et mindre udbytterigt samarbejde med børneinstitutioner i området. En ændring af Hjalleseskolen til ungeskole vil i realiteten være en skolelukning for de yngste. Dette skal ses i forhold til, at skolen skal ligge tæt på for at være en del af barnets nærmiljø. Niels Egelund fra DPU, Jørgen Søndergård fra Rejseholdet og Per Kjeldsen fra tænketanken Sophia gav ved debatmødet på Fyens Stiftstidende den 14. oktober alle udtryk for, at børneskolen skal ligge i nærmiljøet, og at man ikke skal begynde at flytte børnene til en ny skole blot for at flytte dem tilbage senere. At have skolen i nærmiljøet er afgørende for en god indskoling. Strukturplanen har som en del af sin vision at skolen skal have en stærk sammenhæng med sit lokalområde og et trygt nærmiljø. Hvis et barn på 6-12 år skal kunne være en del af det børnemiljø, der bygges op omkring skolen, er det afgørende, at såvel barnet som forældrene opfatter skolen som beliggende i nærmiljøet. En flytning af Hjalleseskolens yngste vil være en flytning ud af nærmiljøet i Hjallese. Størstedelen af børnene på Hjalleseskolen har i dag en sikker skolevej, da stisystemer og veje i villakvarteret omkring skolen er forberedt til cykeltransport til skolen. I fugleflugtlinje er der måske ikke langt til Dalumskolen for de fleste elever på Hjalleseskolen, men Hjalleseskolens nærområde defineres i høj grad af en af Odenses største færdselsårer, Odensevej/Svendborgvej, der ligger som en effektiv blokade for den cyklende elev. For en lang række forældre, i særlig grad dem der bor øst for Svendborgvej, er den oplevede skoleafstand til Dalum Skole meget stor, ikke mindst pga. de farlige skoleveje. Ud over de to store indfaldsveje (Odensevej/Svendborgvej og Stenløsevej) går den centrale rute fra Hjallese til Dalum således ad en vej uden cykelsti (Hjallesegade). Man må forvente, at dette vil medføre, at en større andel af elever vil blive transporteret i bil frem for at transportere sig selv på cykel. Dette forhold uddybes i afsnittet Kommunalstrategi og visioner. Der er i dag et meget tæt samarbejde mellem Hjalleseskolen og børneinstitutionerne i distriktet. Samarbejdet beror på hyppige besøg af førskolebørnene på skolen, og samarbejdet kan derfor ikke fortsætte på samme høje niveau, hvis børnedelen fysisk flyttes væk fra området. Vi har også et tæt samarbejde med klub for elever fra 4. klasse og et aktivt og veludviklet samarbejde mellem skole, foreninger og lokalsamfundet (bl.a. kids volley). Også her gælder det, at dette samarbejde beror på den geografiske nærhed. Et centralt argument for Hjalleseskolen som ungeskole er ifølge Strukturplanen, at den er placeret centralt i området. Man må spørge sig selv, hvilket kortmateriale forvaltningen baserer denne Side 12 af 23

konklusion på. Det kan ved selvsyn konstateres, at Hjalleseskolen ligger i periferien af storskoledistriktet, nemlig det nordøstlige hjørne. Det geografiske center i Plan 6 ligger et sted mellem Skt. Klemensskolen og Højme Skole, altså langt fra Hjalleseskolen. Side 13 af 23

Kommunal strategi og visioner: Et missing link? Hovedkonklusion - kommunal strategi og visioner Plan 6A er i direkte modstrid med kommunens strategi på en række profilerede områder, som f.eks. udtrykt i Vision Odense 2017 med underliggende tværpolitiske tiltag. Man passiviserer et stort antal elever, som af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke kan cykle i skole. Dette harmonerer meget dårligt med Odenses profil som førende cykelby og ønsket om at øge antallet af børn, som går eller cykler i skole, med 25%. Man øger biltrafikken unødigt mens mindre miljøbelastning fra biltrafik er et politisk ønske og vision. Visionerne og strategierne har alle til formål at gøre Odense til en attraktiv by i positiv udvikling. Strukturplanen underminerer i praksis dette visionære arbejde. De yngste elever, som i forvejen mangler motoriske udfordringer i dagens Danmark, passiviseres i forslag 6A. Dette harmonerer meget dårligt med Odenses ønske om image og profil som en bæredygtig by, hvor vores fælles fremtid sikres i form af et godt miljø, en sund økonomi og ikke mindst høj livskvalitet. Dette omfatter bl.a. bæredygtige transportmidler, hvor Odense vil være Europas bedste cykelby. En vedtagelse af Strukturplanen vil derudover medføre, at de involverede politikere bliver nødt til at bryde med deres partipolitik. I SFs partiprogram er visionerne f.eks., at alle børn skal kunne cykle eller gå til skole, at der er en sikker cykelvej til skole og idrætsanlæg, samt at børn skal have mulighed for at bevæge sig i grønne omgivelser. Det er skolebestyrelsens holdning, at den strukturelle forebyggelse mod dårlig livsstil får det svært i Plan 6A. Tilgængelighed til aktiverende uderum og sikre skoleveje har afgørende betydning for vores fysiske aktivitetsniveau i hverdagen. Fysisk inaktivitet er en tiltagende adfærd ikke mindst blandt børn og unge hvilket kan udvikle sig til den største sundhedsmæssige udfordring nogensinde. Også i Vision Odense 2017 opstilles der en række visioner, blandt andet følgende to: Vi udvikler den bæredygtige og sunde by, og Odense skal være Danmarks mest bæredygtige by. Vision Odense 2017 støttes af Tværgående Politikker, som vedtages af Byrådet. Under Tværgående Politikker finder man f.eks. Miljøhandlingsplan 2009-2011, som understøtter Vision Odense med følgende mål i år 2017: Antallet af børn, der går eller cykler i skole, skal øges med minimum 25 %. Skoleveje skal i det mulige omfang forbedres, så de tilgodeser gående og cyklister. Børns omgivelser indrettes, så de underbygger børnenes forståelse af bæredygtighed. Reduktion af trafikkens luft- og støjforurening: - 75 % færre personer er belastet af den lokale sundhedsskadelige forurening - CO2-udledningen fra Odense Kommunes egen transport er reduceret med 80% Side 14 af 23

Tilsvarende fremgår det af Børn- og Ungepolitik 2004: Kost og fysisk aktivitet: For at opnå fysisk og psykisk velvære, herunder en positiv kropsforståelse, er det vigtigt, at børn og unge både er fysisk aktive og spiser en sund kost. Børn og unge kan udvikle livsstilsvaner, der i deres børneliv udelukker dem fra dele af det sociale liv og senere i livet har alvorlige konsekvenser som f.eks. sukkersyge og hjerte- og karsygdomme. Med henblik på at forebygge og minimere risikofaktorer styrkes børn og unges trivsel og sundhed ved at øge fokus på sund kost og fysisk aktivitet. Hvis man sammenligner disse visioner med konsekvenserne af Strukturplanen, står det klart, at Strukturplanen decideret modvirker de gode politiske intentioner, der kommer til udtryk i kommunens visioner og Tværgående Politikker. En konkretisering af kommunens udviklingsstrategi er f.eks. opførelsen af det nye OUH med tilhørende udvikling i antallet af lokale arbejdspladser (op til 12.000 nye arbejdspladser). I det lys virker det komplet uforståeligt, at man i Plan 6A samtidig vælger at lukke indskolingen på den skole, som ligger nærmest. Side 15 af 23

Hjalleseskolens udendørsfaciliteter: Vi har plads til alle børn Hovedkonklusion - udendørsfaciliteter Hjalleseskolen har et grønt udendørsareal på 22.000 kvm., hvoraf det specifikke SFO-område er på 12.000 kvm. I modsætning hertil har Dalumskolens SFO et areal på 7.000 kvm., der er asfalteret/flisebelagt. Både i forhold til lege- og læringsaktiviteter og eventuelle udvidelser har Hjalleseskolen de optimale forhold. Hjalleseskolen har i dag et godt og velfungerende grønt areal på i alt ca. 22.000 kvm., som bruges af eleverne i frikvarterer samt af SFO en (for 0.-3. klasse) og klubben (for 4.-6. klasse) efter skoletid. Den SFO-specifikke del af dette grønne areal udgør mere end 12.000 kvm, mens Dalumskolen til sammenligning kun kan tilbyde godt 7.000 kvm flisebelagt/asfalteret skolegård til sin SFO. Dette asfalterede område skal i Plan 6A rumme udeaktiviteter for en børneskole og SFO af mere end dobbelt størrelse end i dag. (Se bilag 5, Udearealer på Hjalleseskolen, for en fotografisk fremstilling.) En sådan disposition, hvor Hjallese- og Dalumskolens mindste elever samles på den skole, der har det mindste areal og dårligst adgang til grønne områder, er ikke blot uforståelig, men tillige i konflikt med kommunens visioner om et godt børneliv. Dertil kommer, at Hjalleskolens større areal giver bedre udvidelsesmuligheder på Hjalleseskolen, såfremt dette skulle komme på tale i fremtiden. Side 16 af 23

Forældresamarbejde og trivsel: Skolen rummer også forældrene Hovedkonklusion - forældresamarbejde og trivsel På Hjalleseskolen er læringsmiljø og trivsel både visioner og realiteter. Strukturplanen tager hverken højde for det nuværende velfungerende forældresamarbejde, eller for betydningen heraf for elevernes skolegang og hverdagsliv. Plan 6A indebærer et socialt eksperiment, som i værste fald risikerer at tabe ressourcesvage familier på gulvet. Hjalleseskolen har i dag et fantastisk forældresamarbejde med engagerede forældre. Nærværende høringssvar er udtryk for samme. Ledelsen er synlig og tager aktivt del i forældresamarbejdet, hvilket bl.a. viser sig ved stor deltagelse i forældremøder og arrangementer uden for skoletiden. Det er problematisk, at man ikke har tænkt forældresamarbejdet ind i visionen. Forældresamarbejdet er essentielt, både samarbejdet med skolen og forældrene imellem. Det vil være vanskeligt at etablere et godt forældresamarbejde på en ungeskole, hvor forældrene kommer uden det forudgående kendskab til hinanden og hinandens børn, som man opbygger gennem et flerårigt samarbejde. Samtidig er forældrerepræsentanter fra de ældre årgange et sjældent syn i skolebestyrelser. Ungeskolen risikerer at skulle drives uden engageret forældreopbakning. Et yderligere aspekt, der må tages i betragtning i forslaget om flytning af Hjalleseskolens yngste, er de sociale konsekvenser både for elever, forældre og lærere da trivsel og tryghed er en forudsætning for at læring kan finde sted. Børnene vil blive fordelt i nye klasser på en ny skole og vil skulle etablere nye relationer i et nyt miljø. I bedste fald vil det kunne betyde, at børnene i en periode vil skulle flytte fokus og bruge ressourcer på at etablere nye relationer og finde sig til rette i de nye rammer. I værste fald vil især ressourcesvage familier få et øget behov for særlig støtte og specialtilbud. Side 17 af 23

Hjalleseskolens kvalifikationer: En sammenhængende læringskultur Hovedkonklusion - kvalifikationer Hjalleseskolens ledelse og lærere har et højt fagligt niveau, hvilket bl.a. kommer til udtryk i de gode resultater, som vores udskolingselever opnår. Disse er et resultat af et målrettet arbejde gennem hele elevens skoleliv i en sammenhængende læringskultur. Lærergruppen på Hjalleseskolen har gennem de sidste par år arbejdet med en fælles læringsmetode, Cooperative learning (CL), som er implementeret i undervisningen i alle klasser. Der er altså indført en læringsstil, der er anvendelig for alle lærere og elever i 0-10 klasse. Det giver en fælles faglig tilgang til undervisningen, som lærerne udvikler på tværs af klasser og elever. Elevernes forældre er også blevet præsenteret for CL på forældremøder. Det har givet et fornyet input til forældremøderne, hvor alle inddrages. Det har medført et smittende engagement, hvor forældrene har fået indsigt i, hvordan lærerne arbejder med eleverne i undervisningen. I indskoling er der en høj faglig kompetence omkring læsevejledning. Der er tre uddannede læsevejledere, der arbejder tæt sammen og har opnået mange års erfaring i at hjælpe elever i danskundervisningen. Skolen har et velfungerende støttecenter, hvor der arbejdes målrettet med børn med faglige vanskeligheder allerede fra 1. klasse. Ud over at der arbejdes med elevernes læring, har dette en stor betydning for, at disse elever kan profitere af folkeskolen. Der er et tæt samarbejde mellem indskolingslærerne og SFO-personalet, hvor pædagogerne inddrages i dele af undervisningen. Det giver en nuanceret faglighed, der anvendes til differentieret undervisning samt i inklusionsarbejdet med elever, der har brug for hjælp og støtte, fagligt og socialt. Ledelsen på Hjalleseskolen er i høj grad med til at gøre skolen populær og give den et godt ry. Det blev bl.a. tydeligt ved 100% søgning til Hjalleseskolen i børnehaveklasserne 2010. Det er et udtryk for, at indskolingen på Hjalleseskolen er god. Der ligger således et stort ledelsesarbejde bag Hjalleseskolens image som en skole med høj faglighed fra 0. til 10. klasse. Hjalleseskolen er stolte over vores udskolingselevers gode resultater og kompetencer, og ser dem som udtryk for de kulturbærende værdier, som præger Hjalleseskolen som helhedsskole. Langt størstedelen af eleverne på de ældste klassetrin kommer i øvrigt fra skolens egen indskoling og mellemtrin. Hjalleseskolen og lærerstablen har et veludviklet erfaringsgrundlag, ekspertise og kompetencer, som med fordel kan anvendes i 6b forslaget, som omfatter 0.-10. klassetrin med udbyggede børne- og ungemiljøer. Hjalleseskolen har et særdeles velkvalificeret lærerkorps. Ingen af dem er imidlertid uddannede i håndtering af de ældste ADHD-elever, som ifølge Plan 6A skal flyttes til skolen fra Dalumskolen. I den forbindelse skal det noteres, at den enkelte lærer har et ansættelsesforhold på den enkelte skole, så man kan ikke uden videre flytte en lærer fra skole til skole. Hjalleseskolen kan givetvis kvalificere sig til at løfte denne opgave, men det vil være en langvarig proces. Og hvorfor overhovedet gøre det, når opgaven i forvejen løses på kvalificeret vis på Dalumskolen, der gennem mange år har specialiseret sig i at løfte denne vigtige opgave? Side 18 af 23

Strukturplanens fundament: en K3 er... Hovedkonklusion - Strukturplanens fundament Hjalleseskolen er bekymret over, at Strukturplanen og børn- og ungeudvalget har stirret sig blind på Hjalleseskolens resultater i udskolingen uden at se, hvad disse faktisk er et resultat af. Dette snævre syn kommer også til udtryk i den selektive omgang med forskningsresultater, som på tre essentielle punkter ikke understøtter Strukturplanens løsningsmodeller: 1. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale en specialisering ud over den specialisering, der allerede i dag findes inden for den danske helhedsskole herunder ikke belæg for at hævde, at en opdeling i børne- og ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig effekt. 2. Der er ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på området anbefaler i stedet en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 3. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge de mindste skoler har kun forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. Yderligere nævnes det under dette punkt, at Strukturplanens argumentatoriske fundament ikke er af en tilstrækkelig høj kvalitet til at basere politiske beslutninger på det. Bestyrelsen er bekymret over, at Strukturplanen og børn- og ungeudvalget har stirret sig blind på Hjalleseskolens resultater i udskolingen uden at se, hvad disse faktisk er et resultat af, nemlig ti års sammenhængende skolegang båret af Hjalleseskolens kulturbærende værdier. Dette er særligt betænkeligt, eftersom Strukturplanens faglige fundament kan anfægtes ved en kritisk gennemgang af Strukturplanens selektive brug af forskning på skoleområdet. Strukturplansforslaget er således baseret på meget selektiv omgang med forskningsresultater, hvor der reelt ikke er belæg for de konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen og realiseringen af samme. Dette fremgår ved en nærmere analyse af skoleforvaltningens notat Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole (Journal nr. 2010/110581 003), som er fremkommet på baggrund af børne- og Ungeudvalgets ønske (fremsat på udvalgsmødet den 24. august 2010) om et notat vedrørende den forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole (jf. vores gennemgang heraf i Bilag 2: Kommentarer til forskningsnotat). Forvaltningens notat refererer til en række (forsknings-)rapporter. Desværre er der flere eksempler på, at det kun er de dele af rapporterne, der understøtter konklusionerne i Strukturplanen, der gengives. Der er andre konklusioner og nuancer i de selv samme rapporter, der ikke kommer frem i lyset, og som (også) kunne pege på andre løsninger. Side 19 af 23

De vigtigste konklusioner er: 1. Det fremgår af notatet, at det har [...] ikke været muligt at finde forskning omkring, hvilken betydning det har, om skolen organiseres med et samlet skoleforløb for de 6-16-årige, eller om skolen organiseres i opdelte skoler for de yngste elever og de ældste elever (forvaltningens notat, pkt. 2). Notatets afsnit herom er derfor udelukkende baseret på erfaringer fra vores nordiske nabolande. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan disse erfaringer er indsamlet, eller hvilke kilder der er anvendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om erfaringerne er valide. I forlængelse deraf kan man ikke ud fra de angivne erfaringer konkludere, at en opdeling i børneskoler og ungeskoler vil være at foretrække frem for en samlet skole. Notatet indbygger en logik, der går på, at det vil være visionært at opdele børnene i hhv. en børnegruppe og en ungegruppe. Men som notatet også selv antyder, foregår denne opdeling allerede i praksis på de fleste større byskoler i Danmark, blot inden for helhedsskolens rammer. Her opdeles eleverne fx i indskoling, mellemtrin og udskoling med hver sit specialiserede lærerteam. Fra samme visionsbårne logik peges der på, at lærernes kompetencer bør målrettes hhv. børn og unge, som det blandt andet er tilfældet i Finland. Dette med henblik på yderligere dygtiggørelse, specialisering og faglig udvikling. Men dette sker også allerede i Danmark, faktisk fra og med læreruddannelsen. Når det kommer til folkeskolens tre største fag (dansk, matematik og naturfag) har de lærerstuderende siden 2007 skullet specialisere sig i enten i de yngre børn (0.-6. klassetrin) eller de ældre børn (4.-9. klassetrin). I praksis har de større odenseanske skoler derfor allerede udviklet de specialiserede og udviklende undervisningsmiljøer, som notatet er optaget af. Og det er samtidig en udvikling, der må forventes at blive endnu mere markant de kommende år, efterhånden som antallet af specialiserede dimittender fra læreruddannelsen vokser. Der er følgelig ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale en specialisering ud over den specialisering, der allerede i dag findes inden for den danske helhedsskole herunder ikke belæg for at hævde, at en opdeling i børne- og ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig effekt. 2. En af årsagerne til, at der foreslås etableret ungeskoler og ungemiljøer i Strukturplanen, er, at cirka 15 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Notatet henviser til, at både Skolens Rejsehold, KLs NySyn på folkeskolen og Danske Skoleelever peger på, at mange elever i de ældste klasser mister motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Det er imidlertid ikke beskrevet, hvad der i disse undersøgelser foreslås af løsninger. Den eneste undersøgelse, som notatet henviser til i forhold til løsninger, er den såkaldte Rummelighedsundersøgelse på skoleområdet i 2009. Undersøgelsen bygger på 15 kvalitative interviews med i alt 35 lærere, fordelt på 6 skoler i Odense og på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Det fremgår, at der er et udtalt ønske om alternative skoletilbud til de elever, der ikke kan rummes i folkeskolen, især ift. de store klasser. 7 Undersøgelsen giver dog ikke noget svar på, hvordan dette opnås. KL peger blandt andet på, at folkeskoler, UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og ungdomsuddannelser skal samarbejde meget mere konkret og målrettet om de elever, som er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Konkret anbefales det, at: 8 - Elever, der har behov for det, får en personlig mentor, der kan stille krav til og støtte den unge i udskolingen og ind i ungdomsuddannelsen. 7 Rummelighedsundersøgelse side 37. 8 KL side 23. Side 20 af 23

- Der etableres konkrete samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser i form af fælles undervisningsforløb i udvalgte fagområder, job-swop - og praktikordninger lærere imellem, fælles efteruddannelsesforløb, fx i form af udviklingsprojekter, der bygger på viden fra forskning og undersøgelser. Der er altså ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på området peger i stedet på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemfører en ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 3. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge de mindste skoler har kun forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. I forhold til skolestørrelse anbefaler Rejseholdet, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærer- og ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret anbefales det, at en skole bør have mindst tre spor på hver årgang. Det skal bemærkes, at Rejseholdets rapport fremhæver, at Skolens rejsehold vurderer, at store skoler især er hensigtsmæssige for elever på de ældre årgange, da mange elever i udskolingen formentlig vil have glæde af eksempelvis nye kammeratskaber og flere valgmuligheder i undervisningen. ( ) De yngste elever vil ofte have gavn af et mindre og tættere miljø. 9 Endelig er det vigtigt at understrege, at de 7 temaer, som Rejseholdet er kommet frem til, skal ses som en samlet pakke. Man kan ikke nøjes med at ændre skolestrukturen. Som det også fremgår af notatet, er KREVI s samlede konklusion i forhold til skolestørrelsens effekt på faglighed, at tesen om kvalitative stordriftsfordele på skoleområdet overvejende bekræftes. Sammenlignet med andre faktorer (blandt andet socioøkonomisk baggrund) har skolestørrelsen dog en begrænset forklaringskraft i forhold til elevernes faglige præstationer. 10 KREVI kommenterer også på rejseholdets rapport: Skolens rejsehold har i deres undersøgelse for nyligt vurderet, at der er faglige stordriftsfordele ved større skoler. Denne konklusion bygger især på to reviews af internationale studier af dette spørgsmål. 11 KREVI har derimod valgt at se på undersøgelser af skoleområdet i Danmark og supplere med undersøgelser fra Norge og Sverige. Der findes mange internationale studier på skoleområdet, men på grund af de store forskelle i uddannelsessystemerne (skolestruktur, finansiering, læreruddannelser mv.), kan det være vanskeligt at overføre konklusionerne til en dansk kontekst. 12 I forvaltningens notat står der, at der ifølge KREVI vil være økonomiske stordriftsfordele ved at nedlægge eller sammenlægge de mindste skoler, hvor smådriftsulemperne er mest udtalt. Der følger imidlertid ikke en forklaring med på, hvad der forstås ved de mindste skoler. I KREVI s rapport står der, at der tydeligvis er stordriftsfordele, men at de er mest markante for de mindste 9 Baggrundsrapport side 144. 10 KREVI side 3. 11 KREVI side 3 12 KREVI side 6 Side 21 af 23

skoler. Præcist hvornår effekten aftager er usikkert, men på baggrund af undersøgelserne vurderes stordriftsfordelene især at gælde skoler på cirka 200 elever eller derunder. For større skoler vurderes det mere usikkert, hvad der vil være af økonomiske gevinster ved nedlæggelser eller sammenlægninger. 13 Udover de her opstillede mangler i Strukturplanens forskningsmæssige fundament er der en række eksempler på, at Strukturplanens udmøntning af visionerne baserer sig på en argumentation, der er usammenhængende, tilfældig og ad hoc. Derved vrider og drejer Strukturplanen virkeligheden, indtil denne passer til den fremlagte vision. I bilag 3 angives fire eksempler på denne mangelfulde argumentation: 1. En parallel situation, hvor en stor gruppe elever skal flyttes fra én skole til en anden, kaldes i ét tilfælde (Skt. Klemensskolen) for en skolelukning, mens den i et andet tilfælde (Hjalleseskolen) blot fremstår som en ændring af skolens opgave. 2. Strukturplanen veksler mellem en række værktøjer skolelukninger og skoledistriktsændringer uden på nogen måde at redegøre for kriterierne for, hvilket værktøj der anvendes i hvilke situationer. 3. I nogle tilfælde er erfaring et afgørende argument for Strukturplanen, mens andre erfaringer i andre tilfælde ikke bruges som argumenter imod, men blot som omstændigheder, der skal tages højde for. 4. På specialområdet anvendes uden kriterier to forskellige strategier: enten fastholdes et specialområde (fx det logopædiske), uanset at det tvinger en række unge-elever til at gå på en børneskole, eller også fastholdes en opdeling i børn og unge, uanset at det splitter et integreret specialområde (fx ADHD) mellem to skoler. 13 KREVI side 14. Side 22 af 23

Samlet konklusion og anbefaling De her fremlagte argumenter peger entydigt på, at Hjalleseskolen bør bevares som en helhedsskole. Vi har dokumenteret, at Plan 6A ikke er en bæredygtig løsning, hverken økonomisk, fagligt, trafikalt eller menneskeligt. Det fremlagte beslutningsgrundlag er efter vores opfattelse ikke af en tilstrækkelig høj kvalitet til, at vi kan tilslutte os nogen af forslagene. I stedet anbefaler vi at iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende folkeskoler. Under den forudsætning, at der skal vælges en løsning inden for Strukturplanens rammer, er Plan 6B indiskutabelt den eneste der kan implementeres som en bæredygtig løsning for Hjalleseskolen. Denne indebærer, at skolen bevares som helhedsskole, samtidig med at skolens kvaliteter og erfaring som Ungeskole udnyttes i et forpligtende samarbejde med Dalumskolen. Vi finder desuden, at skolens kapacitet kan udnyttes endnu bedre ved at gøre indskoling og mellemtrin på Hjalleseskolen 3-sporet. Det Brede Læringsbånd bør indføres som et mere permanent tiltag. Endelig ser vi, set i lyset af skolens succesrige erfaringer med bevægelse, fysiske aktiviteter og eliteidrætsklasser, Hjalleseskolen som en oplagt kandidat til at være kommunens idrætsfolkeskole for alle elever fra 0. til 10. klasse. Med venlig hilsen Jette Sørensen, Skolebestyrelsesformand Side 23 af 23

Bilagsmateriale, Høringssvar Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen

Bilag 1: Korrigeret tabel til Strukturplansforslaget side 55 Oprindelige tal, Område 6A Efter (tabel fra side 55 i Strukturplansforslaget) Skole 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring Dalumskolen Hjalleseskolen Højby Skole Højmeskolen Rasmus Rask- Skolen Sanderumskolen Skt. Klemensskolen Tingløkkeskolen I alt Elevtal 616 577 554 556 548 535 537 540 550 55 Klassetal 26 26 24 24 23 23 23 24 25-1 Elevtal 452 533 588 517 458 438 440 407 361-103 Klassetal 26 22 26 22 19 18 18 16 15-11 Elevtal 288 309 426 439 454 450 428 427 426 29 Klassetal 20 15 21 22 24 23 20 20 21 1 Elevtal 586* 579 581 583 580 578 588 589 590 4 Klassetal 29 29 28 28 29 29 30 29 30 1 Elevtal 435 442 449 460 478 499 511 531 577 142 Klassetal 20 21 22 21 23 25 26 26 28 8 Elevtal 673 674 691 678 685 688 686 692 676 3 Klassetal 30 29 30 29 30 30 29 30 30 0 Elevtal 374 211 0 0 0 0 0 0 0-374 Klassetal 19 11 0 0 0 0 0 0 0-19 Elevtal 639 629 619 644 651 659 658 654 655 16 Klassetal 30 30 31 31 32 30 29 29 29-1 Elevtal 4.063 3.954 3.908 3.877 3.854 3.847 3.848 3.840 3.835-228 Klassetal 200 183 182 177 180 178 175 174 178-22 Bilagsmaterialets side 1

Bilag 1 Korrigerede tal, Område 6A Efter (erstatningstabel til side 55 i Strukturplansforslaget) Skole 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Ændring Dalumskolen Hjalleseskolen Højby Skole Højmeskolen Rasmus Rask- Skolen Sanderumskolen Skt. Klemensskolen Tingløkkeskolen I alt Elevtal 495* 577 554 556 548 535 537 540 550 55 Klassetal 26 26 24 24 23 23 23 24 25-1 Elevtal 464* 533 588 517 458 438 440 407 361-103 Klassetal 26 22 26 22 19 18 18 16 15-11 Elevtal 397* 309 426 439 454 450 428 427 426 29 Klassetal 20 15 21 22 24 23 20 20 21 1 Elevtal 586 579 581 583 580 578 588 589 590 4 Klassetal 29 29 28 28 29 29 30 29 30 1 Elevtal 435 442 449 460 478 499 511 531 577 142 Klassetal 20 21 22 21 23 25 26 26 28 8 Elevtal 673 674 691 678 685 688 686 692 676 3 Klassetal 30 29 30 29 30 30 29 30 30 0 Elevtal 374 211 0 0 0 0 0 0 0-374 Klassetal 19 11 0 0 0 0 0 0 0-19 Elevtal 639 629 619 644 651 659 658 654 655 16 Klassetal 30 30 31 31 32 30 29 29 29-1 Elevtal 4.063 3.954 3.908 3.877 3.854 3.847 3.848 3.840 3.835-228 Klassetal 200 183 182 177 180 178 175 174 178-22 * Korrigeret pr. 14. oktober af Børn- og Ungeforvaltningen. Bilagsmaterialets side 2

Bilag 2 Bilag 2: Notat om strukturplanens forskningsmæssige belæg (baseret på forvaltningens notat Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole ) Konklusion: Strukturplansforslaget er baseret på meget selektiv omgang med forskningsresultater. Der er således reelt ikke belæg for de konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen og realiseringen af samme. Dette notat analyserer skoleforvaltningens notat Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole (Journal nr. 2010/110581 003), som er fremkommet på baggrund af børne- og Ungeudvalgets ønske (fremsat på udvalgsmødet den 24. august 2010) om et notat vedrørende den forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole. Notatet refererer til en række (forsknings-)rapporter. Desværre er der flere eksempler på, at det kun er de dele af rapporterne, der understøtter konklusionerne i strukturplanen Fremtiden skole, der gengives. Der er andre konklusioner og nuancer i de selv samme rapporter, der ikke kommer frem i lyset, og som (også) kunne pege på andre løsninger 1. De vigtigste konklusioner er: 1. Der er ikke er fundet relevant forskning i forhold til opdeling i børneskoler og ungeskoler. Der er følgelig ikke forskningsmæssigt belæg for en specialisering ud over den specialisering, der allerede i dag findes inden for den danske enhedsskole. Valget af denne nye opdeling er alene baseret på erfaringer fra Sverige og Norge. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan disse erfaringer er indsamlet, og det er således ikke muligt at vurdere, om erfaringerne er valide. 1 2. Der er ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børneskoler og ungeskoler, vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. 3. Undersøgelser af, hvad der øger andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse, peger på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette står i modsætning til at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 4. En opdeling i børneskoler og ungeskoler kan i bedste fald være hensigtsmæssig for nogle af de ældste elever, mens den kan have en negativ effekt på de yngste (hvilket på længere sigt også kan påvirke disses præstationer, når de når op på de ældste klassetrin). 5. En stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge af de mindste skoler har kun forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. Bilagsmaterialets side 3

Bilag 2 Indledning På Børn- og Ungeudvalgsmødet den 24. august 2010 efterspurgte udvalget et notat vedrørende den forskning, som ligger til grund for oplægget omkring struktur for Fremtidens Skole. Notatet Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole (Journal nr. 2010/110581 003) forsøger at redegøre herfor. Forskning og erfaringer i forhold til fremtidens skole refererer til en række (forsknings-) rapporter. Desværre er der flere eksempler på, at det kun er de dele af rapporterne, der understøtter konklusionerne i strukturplanen Fremtiden skole, der gengives. Der er andre konklusioner og nuancer i de selv samme rapporter, der ikke kommer frem i lyset, og som (også) kunne pege på andre løsninger 1. Strukturplansforslaget er således baseret på en meget selektiv omgang med forskningsresultater. Der er således reelt ikke belæg for de konklusioner, som lægges til grund for centrale elementer i visionen og realiseringen af samme. I nærværende notat er de enkelte afsnit i forvaltningens notat kommenteret. Notatets afsnit 1: Forskning om god undervisning Der henvises i dette afsnit til en rapport, der ud fra 71 forskningspublikationer peger på 11 faktorer, der har betydning for elevernes læring i skolen. Disse 11 faktorer har intet med skolestruktur at gøre, og rapporten fremgår da heller ikke af litteraturfortegnelsen i strukturplanen. Det virker derfor underligt, at notatet henviser til rapporten. Derudover kan det diskuteres, hvor anvendelig rapporten er i Danmark. EVA 14, der selv har været med i udarbejdelsen af rapporten, peger på flere områder af rapporten, der kan være problematiske, herunder: o o o I afgrænsningen af studier er der i høj grad taget udgangspunkt i School Effectiveness Research (skoleeffektivitet). Der har bl.a. været en stor forskningsproduktion inden for det økonomiske felt i forhold til effekterne af skolestørrelse, klassestørrelse, læreruddannelse som ikke indgår i rapporten. Skoleeffektivitet er i de anvendte forskningsundersøgelser i høj grad baseret på elevernes resultater i deres første sprog og i faget matematik. Rapporten forudsætter at resultaterne også gælder andre fag. Kun 5 ud af de 71 publikationer, som rapporten bygger på, er fra de nordiske lande, hvilket sandsynligvis afspejler, at der ikke er traditionen for skoleeffektforskning i Norden. Rapporten forholder sig ikke eksplicit til, om de 11 faktorer kan overføres til en nordisk kontekst. Notatets afsnit 2: Skolestrukturer Det fremgår af notatet, at der ikke er fundet relevant forskning i forhold til, hvilken betydning det har, om skolen organiseres med et samlet skoleforløb for de 6-16-årige, eller om skolen organiseres i opdelte 14 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Kommentar til rapporten "Input, Proces and Learning in primary and lower secondary schools" Bilagsmaterialets side 4

Bilag 2 skoler for de yngste elever (børneskole) og de ældste elever (ungeskole). Dette afsnit er derfor udelukkende baseret på erfaringer fra vores nordiske nabolande. Det fremgår imidlertid ikke, hvordan disse erfaringer er indsamlet, eller hvilke kilder der er anvendt. Det er derfor ikke muligt at vurdere, om erfaringerne er valide. I forlængelse deraf kan man ikke ud fra de angivne erfaringer konkludere, at en opdeling i børneskoler og ungeskoler vil være at foretrække frem for en samlet skole. Notatet indbygger en logik, der går på, at der vil være visionært at opdele børnene i hhv. en børnegruppe og en ungegruppe. Men som notatet også selv antyder, foregår denne opdeling i allerede i praksispå de fleste større byskoler i Danmark, blot inden for enhedsskolens rammer. Her opdeles eleverne fx i indskoling, mellemtrin og udskoling med hver sit specialiserede lærerteam. Fra samme visionsbårne logik peges der på, at lærernes kompetencer bør målrettes hhv. børn og unge, som det blandt andet er tilfældet i Finland. Dette med henblik på yderligere dygtiggørelse, specialisering og faglig udvikling. Men dette sker også allerede i Danmark, faktisk fra og med læreruddannelsen. Når det kommer til folkeskolens tre største fag (dansk, matematik og naturfag) har de lærerstuderende siden 2007 skullet specialisere sig i enten i de yngre børn (0.-6. klassetrin) eller de ældre børn (4.-9. klassetrin). I praksis har de større odenseanske skoler derfor allerede udviklet specialiserede og udviklende undervisningsmiljø, som notatet er optager af. Og det er samtidig en udvikling, der må forventes at blive endnu mere markant de kommende år, efterhånden som antallet af specialiserede dimittender fra læreruddannelsen vokser. Der er følgelig ikke forskningsmæssigt belæg for at anbefale en specialisering ud over den specialisering, der allerede i dag findes og er godt i gang inden for den danske enhedsskole herunder ikke belæg for at hævde, at en opdeling i børne- og ungeskoler i sig selv vil have en gavnlig effekt. Notatets afsnit 3: Skolestørrelser og faglig bæredygtighed Som der står i dette afsnit af notatet, kan forskningen ikke sige noget entydigt om skolestørrelse og klassestørrelser. De to kilder, der anvendes i forhold til elevperspektiv, faglighed og økonomi 15, er Skolens Rejsehold og KREVI 16. Rejseholdet I forhold til skolestørrelse anbefaler Rejseholdet, at skolerne fremover skal have en størrelse, så lærerog ledelseskompetencer kan forenes med en effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret anbefales det, at en skole bør have mindst tre spor på hver årgang. Det skal bemærkes, at rapporten fremhæver, at Skolens rejsehold vurderer, at store skoler især er hensigtsmæssige for elever på de ældre årgange, da mange elever i udskolingen formentlig vil have glæde af eksempelvis nye kammeratskaber og flere valgmuligheder i undervisningen. ( ) De yngste elever vil ofte have gavn af et mindre og tættere miljø. 17 15 Afsnittet om udskillelse (specialundervisning) kommenteres ikke. 16 KREVI: Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut. 17 Baggrundsrapport side 144 Bilagsmaterialets side 5

Bilag 2 Endelig er det vigtigt at understrege, at de 7 temaer, som Rejseholdet er kommet frem til, skal ses som en samlet pakke. Man kan ikke nøjes med at ændre skolestrukturen. KREVI Som det også fremgår af notatet, er KREVI s samlede konklusion i forhold til skolestørrelsens effekt på faglighed, at tesen om kvalitative stordriftsfordele på skoleområdet overvejende bekræftes. Sammenlignet med andre faktorer (blandt andet socioøkonomisk baggrund) har skolestørrelsen dog en begrænset forklaringskraft i forhold til elevernes faglige præstationer. 18 KREVI kommenterer også på rejseholdets rapport: Skolens rejsehold har i deres undersøgelse for nyligt vurderet, at der er faglige stordriftsfordele ved større skoler. Denne konklusion bygger især på to reviews af internationale studier af dette spørgsmål. 19 KREVI har derimod valgt at se på undersøgelser af skoleområdet i Danmark og supplere med undersøgelser fra Norge og Sverige. Der findes mange internationale studier på skoleområdet, men på grund af de store forskelle i uddannelsessystemerne (skolestruktur, finansiering, læreruddannelser mv.), kan det være vanskeligt at overføre konklusionerne til en dansk kontekst. 20 I notatet står der, at der ifølge KREVI vil være økonomiske stordriftsfordele ved at nedlægge eller sammenlægge de mindste skoler, hvor smådriftsulemperne er mest udtalt. Der følger imidlertid ikke en forklaring med på, hvad der forstås ved de mindste skoler. I KREVI s rapport står der, at der tydeligvis er stordriftsfordele, men at de er mest markante for de mindste skoler. Præcist hvornår effekten aftager er usikkert, men på baggrund af undersøgelserne vurderes stordriftsfordelene især at gælde skoler på cirka 200 elever eller derunder. For større skoler vurderes det mere usikkert, hvad der vil være af økonomiske gevinster ved nedlæggelser eller sammenlægninger. 21 Som opsamling på de to rapporter kan det altså konkluderes, at: en opdeling i børne- og ungeskoler kan være hensigtsmæssig for de ældste elever, mens den kan have en negativ effekt på de yngste (hvilket på længere sigt også kan påvirke disses præstationer, når de når op på de ældste klassetrin) en stordriftsfordel ved at nedlægge/sammenlægge af de mindste skoler har kun forskningsmæssigt belæg, når det drejer sig om skoler med færre end 200 elever. Notatets afsnit 4: Den udelte skole I dette afsnit af notatet er der ingen henvisninger til, hvilken forskning der er anvendt i forhold til spørgsmål omkring den udelte skole. I stedet er der en lidt tilfældig opremsning af, hvad den igangværende debat har hævdet i forhold til forskning på området. 18 KREVI side 3 19 KREVI side 3 20 KREVI side 6 21 KREVI side 14 Bilagsmaterialets side 6

Bilag 2 Det kan fremstå betryggende at notatet gør opmærksom på den traditionelle skoleklasses vigtighed: I oplægget til visionen om Fremtidens Skole er klassen central og udgangspunktet for elevens udvikling af sociale kompetencer. I fortsættelsen kritiseres enhedsskolens skoleklasse imidlertid alligevel for ikke at varetage elevens tarv godt nok: Klassen skal dog suppleres af andre måder at arbejde sammen på tværs af grupper for, at eleverne kan udvikle evnen til at kunne indgå og være en del af flere forskellige fællesskaber. Anderledes holddannelser på tværs af klasser og årgange kan samtidig være med til at understøtte lærernes muligheder for at undervisningsdifferentiere. Mellem linjerne er argumentet altså, at den eksisterende skolestruktur (med enhedsskoler) ikke er god nok. Denne kritik fremstår i værste fald usaglig, i bedste fald savner den uddybning og præcisering. Ud fra folkeskoleloven (LBK nr. 998: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen) er der intet til hinder for at gennemføre tværgående samarbejde, anderledes holddannelser m.m.. Det er tværtimod den gældende folkeskolelovs udtrykte intention, hvilket især kommer til udtryk i lovens 5 stk. 1 og 18 stk. 1,2, og 4: 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger. 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. Bilagsmaterialets side 7

Bilag 2 Notatets afsnit 5: Motivation En af årsagerne til, at der foreslås etableret ungeskoler og ungemiljøer i strukturplanen, er, at cirka 15 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Notatet henviser til, at både Skolens Rejsehold, KLs NySyn på folkeskolen og Danske Skoleelever peger på, at mange elever i de ældste klasser mister motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Det er imidlertid ikke beskrevet, hvad der i disse undersøgelser foreslås af løsninger. Den eneste undersøgelse, som notatet henviser til i forhold til løsninger er den såkaldte Rummelighedsundersøgelse på skoleområdet i 2009. Undersøgelsen bygger på 15 kvalitative interviews med i alt 35 lærere, fordelt på de 6 skoler i Odense og på hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling. Det fremgår, at der er et udtalt ønske om alternative skoletilbud til de elever, der ikke kan rummes i folkeskolen, især ift. De store klasser. 22 Undersøgelsen giver dog ikke noget svar på, hvordan dette opnås. KL peger blandt andet på, at folkeskoler, UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og ungdomsuddannelser skal samarbejde meget mere konkret og målrettet om de elever, som er i risiko for at falde fra en ungdomsuddannelse. Konkret anbefales det, at: 23 o o Elever, der har behov for det, får en personlig mentor, der kan stille krav til og støtte den unge i udskolingen og ind i ungdomsuddannelsen. Der etableres konkrete samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsuddannelser i form af fælles undervisningsforløb i udvalgte fagområder, job-swop - og praktikordninger lærere imellem, fælles efteruddannelsesforløb, fx i form af udviklingsprojekter, der bygger på viden fra forskning og undersøgelser. Der er altså ikke belæg for, at en strukturændring, herunder en opdeling i børne- og ungeskoler, vil øge andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Undersøgelserne på området peger i stedet på en række initiativer, der målrettes elever, der er i farezonen for ikke at gennemføer en ungdomsuddannelse, i stedet for at lave strukturelle ændringer, der også omfatter det store flertal, der allerede i dag gennemfører en ungdomsuddannelse. 6. Generelle betragtninger og vurderinger af børneskoler og ungeskoler Det sidste afsnit i notatet beskriver primært en lang række forventede fordele ved børne- og ungeskoler samt et par udfordringer. Der er ingen henvisninger til forskning på området, hvilket ikke overrasker, da det i afsnit 2 om skolestruktur blev slået fast, at der ikke er fundet relevant forskning i forhold til børneog ungeskoler vs. en samlet folkeskole. 22 Rummelighedsundersøgelse side 37 23 KL side 23 Bilagsmaterialets side 8

Bilag 3 Bilag 3: Notat om strukturplanens argumentatoriske basis Hovedkonklusioner: Strukturplanens udmøntning af visionerne baserer sig på en argumentation, der er usammenhængende, tilfældige og ad hoc. Derved vrider og drejer den virkeligheden, indtil denne passer til den fremlagte vision. Der angives fire eksempler på denne mangelfulde argumentation: 1. En parallel situation, hvor en stor gruppe elever skal flyttes fra én skole til en anden, kaldes i ét tilfælde (Skt. Klemensskolen) for en skolelukning, mens den i et andet tilfælde (Hjalleseskolen) blot fremstår som en ændring af skolens opgave. 2. Strukturplanen veksler mellem en række værktøjer skolelukninger og skoledistriktændringer uden på nogen måde at redegøre for kriterierne for, hvilket værktøj der anvendes i hvilke situationer. 3. I nogle tilfælde er erfaring et afgørende argument for strukturplanen, mens andre erfaringer i andre tilfælde ikke bruges som argumenter imod, men blot som omstændigheder, der skal tages højde for. 4. På specialområdet anvendes uden kriterier to forskellige strategier: enten fastholdes et specialområde (det logopædiske), uanset at det tvinger en række unge-elever til at gå på en børneskole, eller også fastholdes en opdeling i børn og unge, uanset at det splitter et integreret specialområde (ADHD) mellem to skoler. I den situation er det en politisk pligt ikke at tage beslutninger på et så ufuldstændigt beslutningsgrundlag. I stedet tilrådes det at iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede besparelser opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende skoler. Dette bilag er en revideret version af en kronik af Sune Vork Steffensen, som blev bragt i Fyens Stiftstidende 7. oktober 2010. Baggrunden for denne diskussion er kommunens vision og strukturplan for Fremtiden skole. Dette notat analyserer fire eksempler på strukturplanens argumenter og antagelser i forhold til Strukturplanens område 6, der hidtil har været i vælten, fordi det det ene alternativ (6Aforslaget) indebærer en lukning af Skt. Klemens-skolen. Eller med strukturplanens ordlyd (s. 53): Der etableres 2 børneskoler og 1 ungeskole ved at samle 0.-6. klasserne på Dalumskolen og Højby Skole og 7.-9. klasserne på Hjalleseskolen. Skt. Klemensskolen nedlæggges. Bilagsmaterialets side 9

Bilag 3 I denne passage ser vi den underliggende antagelse, at en skole kan defineres som en administrativ enhed, uanset dens indhold. Sådan taler embedsmanden! Men hvis vi skifter perspektiv og gør passussen konkret, ser vi et andet billede. For hvis vi kalder det en skolelukning, når børnene i 0. klasse på Skt. Klemensskolen skal skifte til Dalumskolen, hvad skal vi så kalde det, når børnene i 0. klasse på Hjalleseskolen skal skifte til Dalumskolen? En klassesamling? Nej, for de berørte i Hjallese er det naturligvis lige så meget en lukning, som det er for de berørte i Skt. Klemens. Og i begge tilfælde er bygningernes brug efter lukningen hvad enten det er som ungeskole, friskole eller noget helt tredje underordnet. Børnenes skole er lukket. Dette er strukturplanens hemmelige skolelukning! Ærindet er ikke at sige, at det er for galt, at nogen kan formaste sig til at foreslå, at en skole skal lukke. Det er alene at påpege, hvordan strukturplanen skaber en fleksibel virkelighed, hvor den nøjagtig samme situation iklædes to vidt forskellige sprogdragter, så den ene blot syner af en mindre justering. Det er ikke konsistent, og konsistens må være et rimeligt krav til en kommunal strukturplan. Et andet eksempel er forslaget om at lukke Skt. Klemensskolen, fordi den i kommunens prognose mister 20% af sine elever over de næste otte år. Man kan diskutere både tal-diagnosen og problemløsningen, men det er ikke ærindet her. Det er i stedet at påpege, at i selvsamme område er der i selvsamme prognose en anden skole, nemlig Tingløkkeskolen, der mister 19% af sine elever. Hvis vi forsøgsvis antager, at det er fornuftigt at lukke en skole, der mister 20% af sine elever, skulle vi så ikke forvente, at samme værktøj blev brugt på en skole, der mister 19% af sine elever? Jo naturligvis, men det er ikke tilfældet, for ifølge strukturplanens forslag 6A skal Tingløkkeskolen ikke lukkes. Der vælger man i stedet at justere skolens distriktsgrænser, så den i stedet for at miste 122 elever på otte år, får 16 ekstra elever. Hvad begrunder, at to skoler i samme situation behandles så forskelligt? Hvad bestemmer, hvornår man bruger det ene værktøj (skolelukning), og hvornår det andet værktøj (distriktsændring)? Det fremgår ikke af strukturplanen. Her opererer skoleplanlæggerne med en fleksibel virkelighed, hvor de uden argumenter vælger værktøj ud fra kriterier, der ikke er lagt klart frem. Man kan mene om begge værktøjer, hvad man vil, men man kan ikke i et demokratisk samfund basere en politisk beslutning på en plan, der ikke redegør for de anvendte kriterier. Det tredje eksempel findes i argumentationen for en ungeskole på Hjalleseskolen. Argumentet i strukturplanen lyder (s. 56): Når Hjalleseskolen er valgt som ungeskole, skyldes det, at den er centralt placeret i området. [...] Desuden har skolen mange års erfaring med idrætsklasser for de ældste elever og 10. klasser. Det er ikke helt klart, hvordan man dog kan få Hjalleseskolen til at befinde sig centralt i et område, der omfatter både Dalum, Skt. Klemens og Højby, men den detalje vil ikke blive diskuteret yderligere. Bilagsmaterialets side 10

Bilag 3 Strukturplanen bygger altså på et erfaringsargument. Det er korrekt, når det anføres, at Hjalleseskolen har erfaringer, der kan gavne ungeskolen, men som en mangeårig enhedsskole er der jo lige så mange erfaringer med børneskolen, og den foreslås lukket! Så præmissen holder ikke. Det kan ikke være et gyldigt argument, at en skole, der har erfaring med unge, af den grund ikke skal/kan være en børneskole. Dette argument er kun gyldigt, hvis præmissen er, at alle enhedsskoler skal omdannes til børne- eller ungeskole. Men strukturplanen regner med 19-23 enhedsskoler, så det er næppe er tilfældet. Men man kan selvfølgelig godt rejse spørgsmålet: Hvis Hjalleseskolen har nogle helt unikke erfaringer med de unge, bør man så ikke bygge videre på dem? Erfaringer kan vel ikke bare flyttes rundt fra den ene skole til den anden? Eller kan de? Lad os se, hvad strukturplanen siger om muligheden for at flytte rundt på erfaringer. Om Skt. Klemensskolen hedder det fx på s. 56, at den har arbejdet med et projekt om Fællesskabets skole, og strukturplanen fremhæver, at det er vigtigt, at medarbejderne bærer de indhøstede erfaringer og gode oplevelser videre. Skt. Klemensskolen har også arbejdet med en fleksibel skole for de ældste elever, og skoleplanlæggerne pointerer, at erfaringerne fra dette arbejde [bør] videreføres i andet regi. Om Dalumskolens kompetencer inden for undervisning af de ældste elever i naturfag hedder det, at disse kompetencer bør videreføres eller overdrages i en eller anden form, såfremt Dalumskolen bliver børneskole. Så i tilfældet Hjallese er erfaring med de ældste elever et argument for at skabe en ungeskole. Men i tilfældet Dalum og Skt. Klemens er selvsamme erfaring med de ældste elever ikke et argument for at bevare de ældste klassetrin. For disse erfaringer kan jo bare videreføres eller overdrages. Atter er virkeligheden gjort fleksibel, så planlæggerne er ikke forpligtet på noget. Hvis det passer med visionen, er erfaring et argument for strukturplanen, og hvis det ikke passer med visionen, er erfaring blot noget, der kan flyttes rundt. Det fjerde og sidste eksempel på strukturplanens fleksible virkelighed har med specialområdet at gøre. Om en del af specialområdet hedder det i strukturplanen (s. 88): Alle kommunale specialpædagogiske undervisningstilbud på det kommunikative område høre, tale/sprog, læse er i dag fysisk placeret på Ejbyskolen. Men da Ejbyskolen ifølge planen skal nedlægges, skal disse kompetencer splittes op, og bl.a. skal tale/sprogafdelingen flyttes Højby Skole, hvorved Ejbyskolens elever i 7.-9. klasse kommer til at gå på en børneskole, der ellers kun har elever i 0.-6. klasse. Dette er ikke optimalt ifølge strukturplanen. Men det er prisen for at holde et specialpædagogisk kompetenceområde samlet inden for en struktur, der skelner mellem børne- og ungeskoler. Bilagsmaterialets side 11

Bilag 3 Men lad os se på en anden målgruppe for specialpædagogiske tilbud, nemlig børn med neurologisk relaterede vanskeligheder f.eks. ADHD. Disse børn går i dag i funktionsklasser på Rosengårdskolen og på Dalumskolen, hvilket selvsagt giver en høj faglig kompetence inden for dette felt. Men ifølge strukturplanens område 6A skal Dalum være en børneskole, og det får også konsekvenser for de ældste børn med ADHD (s. 86), for der sker en evt. flytning af de ældste (7.-9. kl.) elever såfremt Dalumskolen bliver omlagt til børneskole. Her sker altså en opdeling i børne- og ungeskoler frem for at holde kompetenceområdet samlet. Hvis vi sammenligner de to områder, ser vi, at det logopædiske kompetenceområde holdes samlet, mens det neurologiske kompetenceområde splittes op. De ældste hørehæmmede elever lider under at eleverne spredes for at holde kompetencerne samlet, mens ADHD-eleverne lider under at kompetencerne spredes for at holde elev-grupperne samlet. Hvorfor denne forskel? Det giver strukturplanen intet svar på. Det beror på en fleksibel virkelighed, hvor den ene hånd samler kompetencer, mens den anden hånd spreder kompetencer. Og begge hænder arbejder ud fra den præmis, at en opdeling i børne- og ungeskoler har en værdi i sig selv. Dette er blot fire eksempler på argumentationer, der er selvmodsigende, irrationelle eller som bygger på hemmelige præmisser. Man kan være for eller imod visioner, omstruktureringer og skolelukninger, men uanset standpunkt kan man kun træffe en forsvarlig beslutning, hvis beslutningsgrundlaget er troværdigt, tilgængeligt og rationelt. Det er desværre ikke tilfældet her. De ansvarlige planlæggere skylder os at fremlægge et materiale, der kan bære beslutninger med så vidtrækkende konsekvenser, som den fremlagte strukturplan kan få. Man kan ikke bebrejde embedsværket, at de fremfører visioner, strukturer og planer for samfundets udvikling, herunder skolernes. Ligeledes kan man ikke bebrejde borgere og lokalsamfund, at de vægter hverdagens og nærhedens hensyn. Et demokratisk samfund har brug for begge stemmer i dialog, så embedsværkets visioner og planer til hver en tid vejes op mod borgernes kort- og langsigtede interesser. Denne opvejning sker i et demokratisk samfund gennem gruppen af folkevalgte, der står midt mellem de embedsmænd, som fodrer dem med tal og oplæg, og de borgere, der både kan stemme i, ud, ind og hjem. De folkevalgte politikere har to fundamentale funktioner. Den ene er at tage et politisk ansvar for at føre visioner ud i livet på en måde, der respekterer og tilgodeser andre hensyn end dem, der blev lagt til grund for visionerne og planerne. Politikerne skal sikre en udvikling, der balancerer mellem mange interesser og værdier (fx uddannelseskvalitet, økonomi, nærmiljø, specialisering og inkludering), der ikke forlods lader sig prioritere i én og kun én rækkefølge. Den anden funktion er at sikre at enhver politisk beslutning er baseret på et troværdigt, tilgængeligt og rationelt materiale. Kommunens strukturplan for Bilagsmaterialets side 12

Bilag 3 fremtidens skole lever ikke op til dette krav. Dens argumenter er usammenhængende, tilfældige og ad hoc. Den vrider og drejer virkeligheden, indtil den passer til den fremlagte vision. I den situation er det en politisk pligt ikke at tage beslutninger på et så ufuldstændigt beslutningsgrundlag. I stedet tilrådes det at iværksætte en decentral proces, hvor de ønskede besparelser skal opnås gennem lokale initiativer, der tager hensyn til de lokale visioner for velfungerende skoler. Bilagsmaterialets side 13

Bilag 4 Bilag 4, Nyt OUH- i relation til Hjalleseskolen Indledning En gruppe af forældre med børn på Hjalleseskolen har i det følgende forsøgt at begrunde hvorfor det er vigtigt at 0-6 klasse -børn forbliver på Hjalleseskolen, set i sammenhæng med at Nyt OUH skal bygges tæt ved Syddansk Universitet og Forskerparken. Nyt OUH forventes at stå klart 2018 og vil være placeret 1-1,5 km fra skolen. 1. Baggrund 1.1 Transformation af nærområdet Over de næste 20 år skal området omkring Syddansk Univsersitet (SDU) udvikles til et centrum for forskning, uddannelse og sundhed af internationale dimensioner: Udvidelse af SDU Udvidelse af Forskerparken Nyt OUH 40 000 mennesker vil få sin daglige arbejdsgang her. Ved det gamle OUH arbejder der alene 8000 mennesker, hvorfor en væsentlig del af disse mennesker kommer herfra. Der vil ske en transformation af området, således at det vil ændre karakter fra at være et stort åbent landskab med enkelte bebyggede øer, - en campus- til at være et landskab med en langt højere grad af bymæssighed og tæthed. (Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet+ Fyns Stiftstidende 5. september 2010, side 2, 1. sektion) 1.1.1 Særligt vedr. infrastruktur omkring Nyt OUH Parkering til en nyt OUH skal dækkes som terræn- og kælderparkering. Der forventes at blive behov for 4000-5000 p-pladser. Der er desuden planer om at bygge forskerboliger og et kollegium for internationale studerende, samt boliger til familier med tilknytning til områdets udannelses- forsker og erhversvirksomheder i øvrigt. 1/3 af området i portalområdet planlægges til anvendt til boliger. (Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet) Bilagsmaterialets side 14

Bilag 4 1.2 Odense som bæredygtig by De begyndende klimaforandringer og de dystre prognoser fra FN s klimapanel sætter for alvor fokus på behovet for en bæredygtig udvikling. Odense mærker allerede de begyndende konsekvenser, og har derfor sat den bæredygtige udvikling på programmet. En bæredygtig udvikling handler om at vi sikrer vores fælles fremtid i form af et godt miljø, en sund økonomi og en høj livskvalitet. Bæredygtige transportformer som gang, cykling og kollektiv trafik skal prioriteres i den fremtidige byudvikling- Odense skal være Europas bedste cykelby. Odense Byråd vil derfor udarbejde en ambitiøs klimastrategi, der fokuserer hvordan byen som helhed kan reducere CO 2 - udledningen. De ambitiøse mål kan kun opnås via et tæt og frugtbart samarbejde. (Kilde: Helhedsplan for området ved Syddansk Universitet) 1.3 Elevudvikling i skoledistrikt 5 (Skt.Klemens, Dalum, Hjallese og Højby) Ifølge prognoser, beskrevet i dokumentet De almene folkeskoler i Odense Kommune, 2010 er der frem mod 2018 ikke forventet den store ændring i elevudviklingen. Dette til trods for den kæmpe transformation som er planlagt for området, beskrevet i Pkt. 1.1. 2. Årsager til at børn, 0-6 klasse skal forblive på Hjalleseskolen 40 000 mennesker vil hver dag få sin arbejdsgang ved SDU/Forskerpark/Nyt OUH, dvs. mange flere end der pr. i dag arbejder i dette område. På grund af dette må der forventes at det bliver attraktivt at bosætte sig i umiddelbar nærhed. Ved at bosætte sig i Hjallese vil der være cykel/gå-afstand til arbejde, og der vil ikke være behov for at anvende bil. Dette har økonomiske og sundhedsmæssige fordele for den enkelte, men miljømæssigt er det også godt. Man vil spare miljøet for udledning af CO 2, og man bidrager dermed til Odenses ambitiøse klimaplan (Se pkt. 1.2). I øvrigt, vejene til og fra SDU/Forskerpark/Nyt OUH vil i mindre grad blive belastet. Hvis det skal blive fuldendt attraktivt er det for børnefamilierne, både voksne og børn, vigtigt at skole ligger tæt på. Dalumskolen ligger i modsat retning i forhold til arbejdspladsen for 40 000 mennesker, ca. 2 km længere væk end Hjalleseskolen. Bilagsmaterialets side 15

Bilag 4 Fordi skolevejen er stærkt trafikeret, vil det for mange være nødvendigt at bringe og hente børnene, ofte med bil, i forbindelse med transport til og fra arbejde. Dette er uheldigt for børnene: Mindre motion, fordi de ikke cykler, men i stedet bliver kørt med bil. Længere skoledag Osv. For forældrene vil det heller ikke være gavnligt. Dagen vil alt andet blive mere stressende. Bilagsmaterialets side 16

Bilag 5 Bilag 5: Udearealer på Hjalleseskolen Konklusion: Hjalleseskolen kan i dag tilbyde sine yngste elever mere end 22.000 kvm grønne områder. De 12.000 kvm heraf er deciderede SFO-arealer. De grønne arealer er ikke nær så efterspurgt af udskolingens elever, og vil ikke være et aktiv i oprettelsen af en Ungeskole. Til gengæld vil flytningen af de yngre elever betyde, at de får langt mindre attraktive arealer til deres leg i SFOen og til udfoldelse af øvrig udendørsaktivitet i skoledagen. På de to næste sider vises: - Oversigtskort med arealberegning for hhv. Hjalleseskolen og Dalumskolen. - Detail- og stemningsbilleder fra SFOens grønne område (billederne er taget i efterårsferien). Bilagsmaterialets side 17

Bilag 5 Bilagsmaterialets side 18

Bilagsmaterialets side 19