TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-05 For Solgården i Strøby Egede FORSLAG Fremlagt i perioden 5. maj 30. juni 2014
Stevns Kommune Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2-05 Solgården Strøby Egede Indledning Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2-05 handler om og har som formål at ajourføre de bestemmelser, der er gældende for lokalplanområdet. Tillæggets bestemmelser vil blive indarbejdet i Lokalplan 2-05. Kontakt vedrørende tillægget kan ske til: Stevns Kommune, Teknik & Miljø Postboks 83 4660 Store Heddinge eller til e-mailadressen: plan@stevns.dk Tillægget kan ses på Rådhuset i Store Heddinge, på kommunens biblioteker, på hjemmesiden www.stevns.dk og på www.plansystem.dk. Tillægget er udarbejdet af Teknik & Miljø i Stevns Kommune.
Indhold TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-05 5 REDEGØRELSE 5 Tillæggets baggrund og formål 5 Forhold til anden lovgivning og planlægning 5 Stevns Kommuneplan 13, Fingerplan 2013 5 Miljøvurdering 5 LOKALPLANENS (tillæggets) RETSVIRKNINGER. 5 TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-05 7 VEDTAGELSESPÅTEGNING 8
TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-05 REDEGØRELSE Tillæggets baggrund og formål Lokalplan 2-05 er opbygget således, at visse af lokalplanens bestemmelser skal tinglyses i form af en deklaration, som skulle udfærdiges senere. Tillægget til Lokalplan 2-05 har som formål at indsætte bestemmelserne fra deklarationen i planen, så deklarationen kan aflyses på de pågældende områder. Det drejer sig om deklarationens 3 om medlemskab af grundejerforeningen, 4 om grundejerforeningens opgaver, 6 om parkering, om 7 om modtagelse af signaler til fjernsyn og lign., om 8 om grundejerforening, om 9 om beplantning og 10 om terrænregulering. Samtidig slettes alle henvisninger til deklarationen. Tillægget indeholder ændringer i 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11. Herudover indarbejdes en paragraf om aflysning af deklaration. Forhold til anden lovgivning og planlægning Stevns Kommuneplan 13, Fingerplan 2013 Tillæg 1 til Lokalplan 2-05 er i overensstemmelse med Stevns Kommuneplan 2013 og Fingerplan 2013. Miljøvurdering Da tillægget er udarbejdet for at justere nogle formelle forhold vedrørende lokalplanens bestemmelser, er det vurderet, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer. Det vurderes således, at tillægget ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Det vurderes endvidere, at tillægget ikke medfører en væsentlig påvirkning af et internationalt Beskyttelsesområde. Det vurderes endelig, at tillægget ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet, idet der henvises til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2. Stevns Kommune offentliggør en meddelelse herom. LOKALPLANENS (tillæggets) RETSVIRKNINGER. Når tillægget er endeligt vedtaget og offentliggjort, må de ejendomme, der er omfattet heraf, ifølge 18 i Lov om planlægning, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med tillæggets bestemmelser. Tillægget medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Kommunalbestyrelsen kan ifølge 19 i Lov om planlægning meddele dispensation fra tillæggets bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Videregående afvigelser kan kun gennemføres ved en ny lokalplan/tillæg. Såfremt forhold ikke er reguleret i tillægget, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning, 5
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med tillægget, fortrænges heraf. Midlertidige retsvirkninger Et offentliggjort lokalplanforslag/tillæg har den foreløbige retsvirkning, at ejendomme inden for området ikke må bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Da forslaget kan blive ændret under processen, omfatter forbudet også bebyggelse og anvendelse, der er i overensstemmelse med forslaget. Dette gælder også udstykninger. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse af en ejendom efter forslaget, såfremt dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v. En byggetilladelse, der er udstedt før offentliggørelsen af forslaget, berøres ikke. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil det endeligt vedtagne lokalplantillæg er offentliggjort, dog højst et år efter forslagets offentliggørelse. Forslaget til Tillæg nr. 1 til Lokalplan2-05 er offentliggjort den 3. maj 2014. 6
TILLÆG nr. 1 til Lokalplan 2-05 I henhold til lov om planlægning, fastlægges herved følgende ændringer i Lokalplan 2-05: Til eksisterende 5 tilføjes 5.4: Parkering må kun ske på de dertil indrettede parkeringspladser samt på de enkelte ejendomme i det omfang, der er etableret parkeringsplads. Parkering af last- og rute-/fragtbiler o. lign. samt campingvogne er forbudt. Både o. lign. må ikke anbringes på grundene eller på parkeringspladserne. Det er dog tilladt at parkere en campingvogn maksimum 2 døgn i forbindelse med klargøring til og fra ferie. I eksisterende 6 udtages følgende sætning i 6.10: Disse bestemmelser skal tinglyses i form af en deklaration på begge områder. I eksisterende 6 indsættes ny 6.11 med følgende ordlyd: Terrænforskelle skal optages som naturlige hældninger på grunde og langs veje. Reguleringer på mere end +/- 0,5m skal godkendes af bygningsmyndigheden. I eksisterende 7 udtages følgende sætning i 7.1: Disse bestemmelser tinglyses på de to områder i form af en deklaration. I eksisterende 8.1 udtages følgende sætning: Retningslinjerne tinglyses på ejendommen i form af en deklaration. I eksisterende 8.2 udtages følgende sætning: Retningslinjerne tinglyses på ejendommen in form af en deklaration. Der indsættes en ny 8.3 med følgende ordlyd: Hegn mod Solgårdsparken skal bestå af bøgehæk og må være maks.1,8m høj. Hegn mod vej, sti og fællesarealer skal være hækbeplantning med en højde på maks. 1,8m. Hegn mellem de enkelte parceller kan være fast hegn efter aftale naboerne imellem. Når eksisterende hegn(mod Solgårdsparken, vej, sti og fællesarealer), som ikke er levende hegn, skal udskiftes, skal det ske med levende hegn. For matr. nr.e. 53 av, ax, ay, az, aæ, aø, ba og bb, gælder, at der ikke må etableres nogen form for hegn mod vej/fællesarealer. I eksisterende 9.2 erstattes teksten med følgende nye tekst: Modtagelse af signaler til fjernsyn o. lign. skal etableres gennem nedgravede kabler. Det er dog også tilladt at modtage signalerne gennem paraboler med en diameter på højst 60cm. Paraboler må ikke anbringes på tagfladen. I eksisterende 10 udtages 10.1: Byggeriet må ikke tages i brug, før de i punkterne 6, 7 og 8 nævnte deklarationer er udarbejdede og tinglyst på ejendommene. Der indsættes en ny paragraf, 10A med teksten: Deklaration, tinglyst den 19. oktober 1987, aflyses på de pågældende ejendomme for så vidt angår 3, 4, 6, 7, 8, 9, 10. I eksisterende 11.1 indsættes følgende nye tekst: Grundejerforeningen varetager medlemmernes fælles interesser i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningens område herunder vedligeholdelse af stier, veje og fællesarealer samt fælles ledninger i det omfang, de ikke vedligeholdes af vedkommende forsyningsselskab eller af en offentlig myndighed. 7
VEDTAGELSESPÅTEGNING Forslaget til Tillæg nr. 1 til Lokalplan 2-05 blev godkendt af Stevns Kommunalbestyrelse den 24. april 2014. På Kommunalbestyrelsens vegne Mogens Haugaard Nielsen / Borgmester Per Røner Kommunaldirektør 8