UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

Relaterede dokumenter
UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE

Familieplejeundersøgelse

Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17-årige

Familieplejerundersøgelsen. November 2011

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Familieplejernes faglighed og kompetencer

Inklusion og deltagelse

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Bilag 1, Oversigt over spørgsmål i ledelsestilsynsmodel 1 og 2

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

Anbringelsesstatistik

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

2. Opfølgning og andre sagshændelser, 0-17årige

Anbringelsesstatistik Vejledning til Skema 1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service og love om retssikkerhed og administration på det sociale område (Barnets Reform)

Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

NOTAT. Status 1. marts 2018 Familieafdelingen Politisk ledelsesinformation

Notat. Notat om Socialt Indeks 2014 Sag: P Daniella Andersen Wellejus Sundhed og Handicap

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Kompetenceplan for Børne- og Undervisningsudvalget overblik over kompetencer efter Serviceloven

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Baseline. Områdechefer og områdejuristers gennemgang af

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Skabelon for standard for sagsbehandling

Ankestyrelsens principafgørelse om samvær og kontakt med andre end forældrene - overvåget samvær - afbrydelse af samvær

Sammenbrud i anbringelser.

Bilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Skrivelse om ændring af lov om social service(kontinuitet I anbringelsen m.v.)

Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Anbringelse af børn og unge Januar 2008

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Skabelon for standard for sagsbehandling

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter første år

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

SOCIALPÆDAGOGERNES ARBEJDSTID

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Bilag 1, lovoverholdelsesprocenter i Borgercenter Børn og Unge, fjerde kvartal 2018

Anbringelsesstatistik

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Bilag 1 Evalueringens resultater

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Anbringelsesstatistik

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Ministeriet for Børn og Undervisning November Høringsnotat

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Vejledning til Skema 3. Døgnophold i efterværn årige

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt. Systematisk kvalitetssikring

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Tilsynssag om Viborg Kommunes anbringelser af uledsagede flygtningebørn på eget værelse

Anbringelsesstatistik

Serviceniveauer på det socialfaglige område i Gribskov Kommune

Ankestyrelsens praksisundersøgelser Anbringelser af børn og unge December 2009

Den svenske model - DSM Dagsorden

Det har du ret til! til børn og unge år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Opfølgning på implementering af Barnets Reform

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra Dansk Folkeparti om anbringelser. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

Kommuners tilsyn med domfældte udviklingshæmmede mfl.

Retsgrundlaget for undervisning i opholdssteder og døgninstitutioner uden intern skole, ministeriets sagsnr. 17/15588

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Kvalitetsstandard Handleplan

Center for Familie - kompetenceplan jf. Serviceloven

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

$%!!"!& & #( " +&,!" #$! "%,)%!% # $ %!)!" #, %& - "%%! & " #. - &!"!".! - #

Lovgivningen. v/cand. jur. Susanne Lihme, Professionshøjskolen Metropol

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Undersøgelse af døgninstitutionernes vilkår anno 2010

Kommuners og regioners tilsyn på anbringelsesområdet

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Holstebro Kommune. Tilsyn med døgninstitution for Børn og Unge

Transkript:

UNDERSØGELSE BLANDT DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER FOR BØRN OG UNGE Høring & ankesager januar 2012 Et samarbejde mellem 1

Denne rapport er lavet på baggrund af et elektronisk survey, som Socialpædagogerne har gennemført i samarbejde med Landsforeningen af Opholdssteder (LOS) og Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) i november 2011. Denne Rapport beskæftiger sig spørgsmålene vedr. høring og ankesager Hovedresultater: I forbindelse med flytning af børn/unge fra institutionen eller opholdsstedet svarer hver tredje at institutionen/opholdsstedet kun er blevet hørt i nogle eller ingen tilfælde. 42 % af respondenterne svarer ydermere, at kommunen kun i nogle eller ingen tilfælde tilbyder barnet/den unge en samtale inden der træffes afgørelse om flytning. 37 % svarer, at kommunen kun i nogle eller ingen tilfælde indhenter samtykke inden flytningen fra forældremyndighedsindehaveren og 44 % svarer, at kommunen kun i nogle eller ingen tilfælde henter samtykke fra den unge over 12 år. 65 % svarer ja til, at de har set eksempler på børn/unge, der har boet flere forskellige steder i løbet af et år. 92 % svarer at de får børn/unge ind, der burde have været anbragt tidligere. 78 % svarer i den forbindelse at disse børn/unge har større problemer end tidligere. 95 % svarer ydermere ja til, at der kommer børn/unge ind, der tidligere har været anbragte i andre foranstaltninger. 45 % svarer, at kommunen - i ingen eller nogle tilfælde - har orienteret barnet/den unge om ankemuligheder 32 % svarer, at kommunen - i ingen eller nogen tilfælde har orienteret forældremyndighedsindehaveren om ankemuligheder 36 % svarer, at en eller flere afgørelser om flytning af børn/unge er blevet anket inden for det sidste år. I 36 % af, hvor afgørelsen blev anket, blev afgørelsen ændret. Respondenter, der svarer, at afgørelsen er blevet ændret, har ligeledes angivet, hvad den blev ændret til. Langt størstedelen af respondenterne angiver, at afgørelsen blev ændret til fortsat anbringelse i deres døgntilbud eller på deres opholdssted. 2

Høring, samtale mv. 5 Bliver institutionen/opholdsstedet hørt forinden flytning af børn/unge - både planlagte og uplanlagte. (n=229) 4 3 2 1 I de fleste tilfælde 40 % af respondenterne svarer, at de i alle tilfælde er blevet hørt forinden flytningen af et barn eller en ung anbragt i deres tilbud. 24 % svarer, at de i de fleste tilfælde er blevet hørt, mens 4 % svarer at de er blevet hørt i forbindelse med ca. hver anden flytning. 15 % er kun blevet hørt i nogle tilfælde og 17 % er aldrig blevet hørt i forbindelse med en flytning. Det siger loven: Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen. ( 69, stk. 5 i lov om social service) 72 % af høringerne foregår ved et møde med kommunen, 20 % ved at institutionen eller opholdsstedet laver en skriftlig udtalelse og 8 % ved en telefonsamtale. 6 5 4 3 2 1 Har kommunen truffet beslutninger som gik imod jeres anbefalinger (n=195) I de fleste tilfælde Afgørelsen er ikke truffet endnu 3

Til spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har truffet beslutninger, som gik imod tilbuddets anbefalinger, svarer 19 %, at det aldrig er sket. 57 % svarer, at det er sket i nogle tilfælde, mens 6 % svarer, at det er sket i ca. halvdelen af. 10 % svarer i de fleste tilfælde og 4 % i alle tilfælde. Yderligere 4 % svarer, at afgørelsen ikke er truffet endnu. 35% 3 25% 2 15% 1 5% Tilbyder kommunen barnet/den unge en samtale, inden der bliver truffet afgørelse om flytningen (n=231) I de fleste tilfælde En tredjedel af respondenterne (33 %) svarer, at kommunen altid tilbyder barnet eller den unge en samtale inden der træffes afgørelse om flytning. 22 % svarer, at de sker i de fleste tilfælde, mens 3 % svarer, at det sker i ca. hvert andet tilfælde. 25 % svarer, at det sker i nogle tilfælde, mens 17 % svarer, at det aldrig sker. 6 5 4 3 2 1 Har kommunen truffet en beslutning, som gik imod barnets/den unges ønsker (n=193) I de fleste tilfælde Afgørelsen er ikke truffet endnu 32 % af respondenterne svarer, at kommunen i ingen tilfælde har truffet en beslutning, som gik imod barnets eller den ungen ønsker. Halvdelen af respondenterne (50 %) svarer, at det er sket i nogle tilfælde, mens 4 % svarer at det er sket i ca. halvdelen af. 5 % svarer, 4

at det sker i de fleste tilfælde, og yderligere 5 % svarer, at det sker i alle tilfælde. 4 % svarer, at afgørelsen ikke er truffet endnu. 5 45% 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Bliver der indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren inden flytningen (n=220) I de fleste tilfælde 43 % af respondenterne svarer, at der altid bliver indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren inden en flytning. 19 % svarer, at det sker i de fleste tilfælde, mens 21 % svarer, at det sker i nogle tilfælde og 16 % svarer, at det aldrig sker. 1 % svarer, at det sker i ca. hvert andet tilfælde. 6 5 4 3 2 1 Har kommunen truffet beslutninger, som gik imod forældremyndighedsindehaverens ønsker (n=188) I de fleste tilfælde Afgørelsen er ikke truffet endnu 33 % af respondenterne svarer, at kommunen i ingen tilfælde har truffet en beslutning som gik imod forældremyndighedsindehaverens ønsker, mens 55 % svarer, at det er sket i nogle 5

tilfælde. 4 % svarer, at det er sket i ca. hvert andet tilfælde, mens hhv. 2 % og 1 % svarer, at det er sket i de fleste tilfælde og at det er sket i alle tilfælde. 5 % svarer, at der ikke er truffet en afgørelse i sagen endnu. Bliver der indhentet samtykke fra den unge over 12 år inden flytningen (n=206) 35% 3 25% 2 15% 1 5% I de fleste tilfælde Næsten en tredjedel af respondenterne (32 %) svarer, at der altid bliver indhentet samtykke fra den unge over 12 år inden en flytning. 22 % svarer, at det sker i de fleste tilfælde og 2 % svarer, at det sker i ca. hvert andet tilfælde. 25 % svarer, at det sker i nogle tilfælde mens 19 % svarer, at det aldrig sker. Det siger loven: Der skal først indhentes et egentlig samtykke, når den unge er over 15 år - den unge på 12 år har ret til at udtale sig. 6 5 4 3 2 1 Har kommunen truffet beslutninger, som gik imod ønsket fra den unge over 12 år (n=176) I de fleste tilfælde Afgørelsen er ikke truffet endnu En tredjedel af respondenterne (33 %) svarer, at kommunen i ingen tilfælde har truffet en beslutning, som gik imod ønsket fra den unge over 12 år. Lidt over halvdelen (52 %) svarer, 6

at det sker i nogle tilfælde, mens 2 % svarer, at det sker i ca. halvdelen af. 5 % svarer, at det sker i de fleste tilfælde, mens 2 % svarer, at det sker i alle tilfælde. 6 % svarer, at der ikke er truffet en afgørelse i sagen endnu. Har I set eksempler på børn/unge, der har boet flere forskellige steder i løbet af et år (n=236) Får I børn/unge ind, der burde have været anbragt tidligere (n=240) 3% 5% 9% 26% 65% Ja Nej 92% Ja Nej Hvis ja, har børnene/de unge større problemer end tidligere (n=231) Får I børn/unge ind, der har været anbragt tidligere (n=240) 4% 1% 14% 8% Ja Ja 78% Nej 95% Nej Respondenterne bliver spurgt, om de har set eksempler på børn og/eller unge, der har boet flere forskellige steder i løbet af et år. 65 % af respondenterne svarer ja til dette spørgsmål. 92 % af respondenterne svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de får børn og/eller unge ind, der burde have været anbragt tidligere. Respondenter, der svarer ja til, at de får børn og/eller unge ind, der burde have været anbragt tidligere, bliver også spurgt, hvorvidt disse børn/unge har større problemer end tidligere. 78 % af respondenterne svarer ja til dette. 7

95 % af respondenterne svarer ja til, at der kommer børn og/eller unge ind, der tidligere har været anbragte i andre foranstaltninger. Ankesager Respondenterne bliver i undersøgelsen spurgt, om kommunen har orienteret barnet/den unge om ankemuligheder. 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% Har kommunen orienteret barnet/den unge om ankemuligheder (n=235) I de fleste tilfælde 19 % af respondenterne svarer, at kommunen aldrig har orienteret barnet/den unge om ankemuligheder. 26 % af respondenterne svarer, at det er sket i nogle tilfælde, mens 1 % svarer, at det er sket i ca. hvert andet tilfælde. 8 % svarer i de fleste tilfælde og 12 % i alle tilfælde. 34 % svarer, at de ikke ved, hvorvidt kommunen har orienteret barnet/den unge. 8

5 Har kommunen orienteret forældremyndighedsindehaveren om ankemuligheder (n=235) 4 3 2 1 I de fleste tilfælde 9 % af respondenterne svarer, at kommunen aldrig har orienteret forældremyndighedsindehaveren om ankemuligheder, mens 23 % svarer, at det er sket i nogle tilfælde. 1 % svarer, at det er sket i ca. hvert andet tilfælde. 13 % svarer i de fleste tilfælde og 10 % i alle tilfælde. 44 % svarer, at de ikke ved, hvorvidt kommunen har orienteret forældremyndighedsindehaveren. Er en eller flere afgørelser om flytning af børn/unge blevet anket inden for det sidste år (n=234) 52% 12% 24% 11% 1% Ja, én sag Ja, to til fem sager Ja, over fem sager Nej 32% Hvad har udfaldet af anken været (n=85) 6% 36% 26% Afgørelsen blev fastholdt Afgørelsen blev ændret Anken er ikke afgjort endnu 47 % af respondenterne svarer, at en eller flere afgørelser om flytning af børn/unge er blevet anket inden for det sidste år. I 36 % af, hvor afgørelsen blev anket, blev afgørelsen ændret. Respondenter, der svarer, at afgørelsen er blevet ændret, har ligeledes angivet, hvad den blev ændret til: 9

Langt størstedelen af respondenterne angiver, at afgørelsen blev ændret til fortsat anbringelse i deres døgntilbud eller på deres opholdssted. Andre afgørelser er efterværn samt fornyet undersøgelse af barn og familie. Hvem har anket sagen (n=100) 44% Barnet/den unge selv 56% Forældremyndighedsinde haveren I 56 % af, var det forældremyndighedsindehaveren der ankede sagen, mens det i 44 % af var barnet eller den unge selv. 10

Undersøgelsens metode Surveyet er tilrettelagt som et elektronisk spørgeskema med i alt 61 spørgsmål, hvoraf langt de fleste er stillet alle deltagere. Nogle få spørgsmål er dog opfølgning på specifikke svar, hvorfor kun nogle respondenter er blevet stillet disse. Deltagere Målgruppen for surveyet er ledere samt mellemledere i døgninstitutioner og på opholdssteder for børn og unge. Det elektroniske survey blev udsendt til 514 mailadresser. 123 mailadresser stammer fra medlemsarkivet hos Foreningen af Danske Døgninstitutioner (FADD) og 391 mailadresser stammer fra medlemsarkivet hos Landsforeningen af Opholdssteder (LOS), som Socialpædagogerne har gennemført denne undersøgelse i samarbejde med. Udsendelse Det elektroniske survey blev udsendt til de 514 e-mailadresser den 17. november 2011. 32 e- mailadresser har vist sig at være fejlbehæftede, og disse er derfor udgået af undersøgelsen. En rykker blev udsendt den 22. november til de respondenter, der endnu ikke havde svaret, hvorefter surveyet blev lukket for besvarelser den 28. november 2011. Besvarelser 313 respondenter har påbegyndt besvarelsen af spørgeskemaet, og ud af disse har 242 gennemført. Det giver en svarprocent på 50 % på færdiggjorte besvarelser i forhold til det teoretisk mulige antal respondenter (482). Repræsentativitet Blandt de 236 respondenter, der har besvaret spørgsmålet om, hvorvidt deres tilbud er et opholdssted eller en døgninstitution, svarer 76 % opholdssted og 24 % døgninstitution. Denne fordeling stemmer nøjagtig overens med fordelingen af mailadresser mellem LOS og FADD. 182 respondenter har angivet beliggenhedskommune. Der indgår 66 forskellige beliggenhedskommuner i undersøgelsen jævnt geografisk fordelt, hvorfor spredningen må betegnes som god blandt opholdsstederne. 55 respondenter har angivet driftskommune/region. 34 forskellige driftskommuner og 3 forskellige driftsregioner indgår i undersøgelsen, og den geografiske spredning må betegnes som god blandt døgninstitutionerne. Der er ydermere kontrolleret for tilbuddets ejerform. Ud af 234 respondenter, der har svaret på spørgsmålet om tilbuddets ejerform, svarer 70 % at de er selvejende/fondsejet, 11 % at de 11

er selvejende med driftsoverenskomst, 10 % at de er kommunale, 6 % svarer andet og 3 % svarer at de er regionale. Undersøgelsen antages at afdække området døgninstitutioner og opholdssteder i meget høj grad, idet FADD organiserer alle døgninstitutioner på børne- og ungeområdet med undtagelse af ca. 10 tilbud og LOS organiserer 400 opholdssteder for børn og unge ud af ca. 600 tilbud. 12