Brancheblad for Fiskefabrikker Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September 2005
Baggrund Dette brancheblad udgør en delrapportering af projektet Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. Der er endvidere udarbejdet brancheblade for henholdsvis rejefabrikker og slagterier. Fokus for branchebladene er vandforbrug, spildevandsudledning og organisk affald. Målgruppen for branchebladene er dels medarbejdere hos Direktoratet for Miljø og Natur (DMN), som har behov for et overblik over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter og dels de grønlandske fiskefabrikker. Formålet er at give et fagligt input til DMN og fabrikkernes dialog om tiltag, som kan føre til opbygning af grønne virksomhedsprofiler og udnyttelse af nye forretningsområder for restprodukter. Ud over branchebladene har projektet bl.a. resulteret i to kataloger med mere detaljerede beskrivelser af henholdsvis mulige BAT-tiltag og mulig nyttiggørelse af industrielle organiske restprodukter. Produktion og emissioner Der fanges fisk hele året i Syd-Grønland kun afbrudt af storis. Længere nordpå ligger fiskeriet stille i isperioden (november-februar) bortset fra et betydeligt fiskeri af hellefisk fra isen. Hovedparten af fiskeriet er hellefisk efterfulgt af torsk. I 2003 blev der fanget omkring 21.600 tons hellefisk og 3.700 tons torsk. Herudover fanges der mindre mængder af mange andre arter. Det drejer sig om: Brosme, fjeldørred, fjordtorsk, havkat, helleflynder, håising, laks, lodde, polartorsk, rødfisk, sild, skolæst, stenbider og ulk. I denne gruppe blev der i 2003 fanget omkring 8.800 tons. Fiskene kan opdeles i rundfisk (f.eks. torsk) og fladfisk (f.eks. hellefisk). Disse fisk betegnes også hvidfisk på grund af det hvide forholdsvist magre kød. Heroverfor står de fede og halvfede fisk såsom sild, laks og fjeldørred. Normalt renses og ises hvidfisk umiddelbart efter fangsten, og indvoldene smides over bord efter gældende regler. Nedenstående figur viser et typisk procesdiagram for produktion af hellefisk i Grønland. Dette produktionsforløb er generelt gældende for hvidfisk-industrien i Grønland. Produktionen sker hovedsageligt manuelt i dag. Fremover forventes en øget automatisering
Modtagelse af rensede hellefisk Afisning og skylning Filetering Restprodukt: Hoveder, skrog, haler etc. High Risk zone: Afskinding, trimning og portions opdeling Restprodukt Frysning Glasering Efterfrysning Pakning Produkter Det organiske affald fra produktionen består af hoveder, finner/haler, skin, skrog samt afskæringsrester af kød på disse dele og separate kødrester. Affaldet opstår primært i forbindelse med filetering (herunder hovedkapning), afskinding og portionsopdeling. Hertil kommer det affald, som under produktionen opløses fra kød og indvolde i procesvandet. Procesvandet udledes efterfølgende som spildevand. Affaldsmængden/restproduktet fra produktionen er meget afhængigt af fiskenes størrelse (store fisk giver mindre spild pr. kg ved filetering end små fisk), automatiseringsgrad i produktionen (jo højere automatiseringsgrad jo større spildmængde vil der normalt også være) samt udskæringskrav i forhold til færdigvaren. Overordnet set kan affaldsmængden anslås til omkring 40% for produktion af hellefisk og omkring 50% for torsk. Dette gælder fabrikker med produktion/ forarbejdning af fisk. Ved en del større fabrikker i Grønland, hvor hovedprodukterne er rejer, krabber eller hellefisk, sker der ingen forarbejdning af torsk og andre rundfisk. Disse fisk skylles, pudses og pakkes, og sælges efterfølgende som hele frosne fisk. I disse tilfælde er der stort set intet affald fra produktionen. I 2003 udgjorde den samlede affaldsmængde fra fiskefabrikkerne i Grønland omkring 14.300 tons. I Grønland udledes den samlede affaldsmængde i dag normalt med spildevandet. I enkelte tilfælde opsamles skrog fra hellefisk og sælges lokalt som hundefoder. I
Ilulissat har Royal Greenland A/S en fabrik, hvor fangsten af hellefisk udnyttes tæt på 100%. Der fremstilles fiskemel og -olie af fiskeaffaldet. forbruget i en traditionel grønlandsk fiskefabrik er 3-11 m 3 pr. tons hellefisk og torsk, hvor de laveste vandforbrug ses ved manuel filetering (baseret på konkrete erfaringer og litteraturdata). forbruget går primært til rengøring af maskiner og lokaler, men der er også et stort vandforbrug ved våd transport af affald fra forarbejdningsprocesserne. Det internationale niveau for vandforbruget hos fiskefabrikker, som anvender BAT, ligger på 2-6 m 3 /tons råvarer. Men igen skal det påpeges, at som for affaldsmængderne er det vanskeligt at fastlægge generelle niveauer for vandforbrug. forbruget er stærkt afhængigt af fisketypen (rundfisk eller fladfisk), fiskestørrelsen, automatiseringsgraden på fabrikken samt kravene til færdigvaren. Der foreligger ingen resultater af spildevandsmålinger fra grønlandske fiskefabrikker. Nedenstående tabel viser spildevandsdata, som er baseret på internationale referencer. sdata fra traditionelle fiskefabrikker (baseret på litteraturstudium) Flow COD BOD Total N Total P m 3 /t råvare kg/t råvare kg/t råvare kg/t råvare kg/t råvare Fiskefabrikker 3-11 5-36 3-35 0,3-3,1 0,1-0,6 Referencer: Cleaner Production in the fish processing industry, UNEP, 1999. BAT Best Available Technology in the Fishing Industry Nordic council of Ministers 1997. IPPC. Draft Reference Document on BAT in the Food, Milk and Drink Industry, European Commission. Draft May 2003. Tabellens spildevandsdata stammer fra fiskefabrikker, hvor ikke alt fiskeaffaldet udledes med spildevandet. De større restprodukter (hoved, finner og skrog) frasepareres normalt fra spildevandsstrømmen ved fabrikker i Danmark, Norge m.fl. I Grønland, hvor alt affaldet normalt udledes med spildevandet, vil udledningerne af organisk stof derfor ligge på et højere niveau. Bedste tilgængelige teknik (BAT) opbygning af grøn virksomhedsprofil Indførelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) i produktionen handler om at reducere emissioner og ressourceforbrug via forebyggende tiltag eller rensning. Via ressourcebesparelser og reduktion af emissioner kan fabrikkerne opbygge en grøn virksomhedsprofil, som kan anvendes til markedsføringen af de grønlandske fiskeprodukter. Ved konventionel produktion af fiskeprodukter vil affaldsmængden som tidligere beskrevet udgøre 40-50% af råvaremængden. Denne samlede affaldsmængde kan kun reduceres via nyttiggørelse af affaldet (jf. nedenstående om mulig nyttiggørelse). BAT-tiltag i produktionen på fiskefabrikker har til formål at reducere vandforbruget, og spildevandsbelastningen. forbruget kan reduceres via ændrede arbejdsgange, nye teknologier samt optimering af rengøringen. sbelastningen kan reduceres ved at forhindre, at store mængder organisk stof udvaskes med spildevandet. Dette kan ske ved at forebygge, at råvarerne udvaskes i procesvandet ved transport og produktion samt, at rengøringsrutinerne forebygger at affaldet spules til kloak. Alternativt kan spildevandsbelastningen reduceres via spildevandsrensning.
Følgende BAT-tiltag kan være relevante i forhold til fiskefabrikkerne: Miljøledelse besparelser gennem forbedret husholdning Optimering af rengøring Tør transport og opsamling af fiskeaffald Optimering af optøning af fisk anvendelse af varmt vand eller varm fugtmættet luft Optimering af maskiner og udstyr til maskinel filetering I tilfælde, hvor der foreligger særlige vandområdekrav, kan følgende renseteknologier være relevante: Primær rensning af spildevand srensning ved hjælp af flotation Kompakt biofilter til spildevandsrensning Se uddybninger i BAT-kataloget. Nyttiggørelse af organiske restprodukter potentielle nye forretningsområder 40-50% af råvaremængden i fiskeindustrien bliver som nævnt bortskaffet som affald. Hovedparten af affaldet (hoved, finner og skrog) vil forholdsvist enkelt kunne frasepareres til en fast affaldsfraktion. Den resterende del, som er organisk materiale, der er opløst i spildevandet, er vanskeligere tilgængelig. Udnyttelse af værdistoffer i denne affaldsstrøm har et længere fremtidsperspektiv og er ikke teknisk/økonomisk aktuel i dag. Udnyttelse af restprodukterne udgør et forretningsmæssigt potentiale, som grønlandske virksomheder og investorer bør undersøge nærmere. Følgende nyttiggørelser af affaldet fra fiskeindustrien kan være relevante på nuværende tidspunkt: Produktion af fiskemel og fiskeolie Udbygning af eksporten af særlige restprodukter til konsum Fremstilling af fiskeensilage (til f.eks. foderprodukter) Se uddybning i katalog over mulig nyttiggørelse af organiske restprodukter. Yderligere information Udvikling af BAT og nyttiggørelse af organisk industriaffald er en dynamisk proces. På følgende hjemmesider kan du hente opdateret information om de nyeste teknologier og muligheder: Stiftelsen Rubin i Norge: www.rubin.no EU samarbejdet AWARENET: http://igs.ewindows.eu.org:8980/public/irc/ envirowindows/awarenet/home UNEP s industridivision: www.unep.org/resources/business/dtie/