RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere



Relaterede dokumenter
Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne - håndhygiejne.

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Rene ord om Rene hænder

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte, 3 personaler, deraf AMIR og Merete Holm

Vurdering af hygiejniske forhold

Din indsats gør en forskel

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejne besøg. Deltagere ved besøget: Hanna Magnussen; Ellen Bonde, Dorthe Stollesen; Anna, Merete, Camilla og Birgitte

Hygiejne besøg. Institutionens navn. Lederens navn: Dorte Stollesen. Deltagere ved besøget: Dorte ( leder ), Amra ( daglig leder ) og Merete Holm

Kvalitetsstandard for hygiejne i daginstitutioner i Allerød kommune

Rene hænder gi r raske venner

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

Håndhygiejne i dagtilbud (0-6 årige)

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Vurdering af hygiejniske forhold

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

Hygiejne. Retningslinje. i Dagplejen. Dagplejen. - for din og min sundhed. det gode børneliv

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Rapport udarbejdet på baggrund af Sundhedsplejens hygiejnebesøg i Sommerfugl d. 30/5-2017

Hygiejnebesøg i Fredsholm

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

OPLÆGSGUIDE. inspiration til, hvad der kan tales om i præsentationen»mindsk spredning af smitsomme sygdomme Hvorfor og hvordan?«

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børn og ungeområdet 0-16 år

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

At bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

Den fælles hygiejnepolitik og strategi. - for børne- og ungeområdet 0-16 år

Information om MRSA af svinetype

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejnepolitik for Daginstitutionsområdet 0-6 år og Dagplejen 0-3 år

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Håndhygiejne og handsker

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn 0 6 år i dagpleje,institution og skole i Holstebro Kommune

UNDERVISNING I HÅND- HYGIEJNE I DAGPLEJE. Pensumbeskrivelse. Rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Clostridium difficile

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Personlig hygiejne - gode råd. Hygiejnevejledning

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Fællesgrundlag for hygiejnen for børn og unge 6 16 år i institution og skole i Holstebro Kommune

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Hygiejnebesøg i Kastaniebakken

Clostridium difficile

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Børneafdelingen Information om procedurer for rengøring af narresutter, udmalkningssæt, ammebrikker og flaskesutter på neonatalafsnit P3.

AKTIVTETSKATALOG. inspiration til aktiviteter, som kan gøre læring om god håndvask lidt sjovere. Udarbejdet af Lægemiddelenheden i Region Sjælland

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Hygiejniske retningslinier

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Uniforms- og håndhygiejne

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende alternativer til desinfektion af puslemadrasser i daginstitutioner:

Vejledning om miljø og hygiejne i dagtilbud

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Transkript:

RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012

INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima i huset... 7 Udflugter... 8 Om produkter til håndvask... 8 Litteratur... 8 2

FORORD Pjecen revideret februar 2012 af sundhedsplejen ud fra Hygiejne i Daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen, 2009 Pjecen "Rene ord om rene hænder" er udarbejdet af en flerfaglig gruppe i Hillerød Kommune i 2004. HYGIEJNE I DAGLIGDAGEN Hygiejne ved spisning: Vask hænder før spisning. Først gøres hænderne våde og indsæbes i mindst 15 sek. og skylles i lunkent vand Borde afvaskes før og efter spisning Sæt små skåle ind med mad, da restemad aldrig må genbruges Karklude og viskestykker udskiftes dagligt, gerne hyppigere og vaskes ved 80 gr. Madlavning/bagning i institutionerne: Vask hænderne i mindst 15 sek. (se ovenstående) Ingen smykker og lange ærmer Børn skal undgå at putte fingre i mund eller næse, når de arbejder med fødevarer Hvis der er smitsomme sygdomme i institutionen, er der særlig risiko for smittespredning, hvorfor der skal være ekstra fokus på hygiejnen Karklude skiftes dagligt, gerne hyppigere og vaskes ved 80 gr. Opvaskebørster skal koges dagligt eller i opvaskemaskinen ved 80 gr. Narresutter: Narresutter skal koges i 5 min. en gang daglig Børnenes sutter skal være adskilt under opbevaring Toiletbesøg: Vask hænder efter toiletbesøg mindst 15 sek.(se ovenstående) Vask hænder efter hjælp til toiletbesøg mindst 15 sek. Anvend flydende sæbe fra dispenser/engangsbeholder Hænderne tørres i engangshåndklæder af papir eller bomuld Barnets hænder vaskes efter toiletbesøg Brug af ringe og hængesmykker bør undgås Potter tømmes og rengøres med vand og et universelt rengøringsmiddel 3

Toiletter rengøres mindst en gang dagligt. Ved synlig forurening med afføring og urin på de dele af toilettet, som man kommer i kontakt med, bør forureningen straks fjernes med en engangsklud tilsat rengøringsmiddel Puslepladsen/bleskift: Alt hvad der skal bruges skal være inden for rækkevidde Puslepladsen skal være betrukket med voksdug eller plast, der desinficeres rutinemæssigt efter hvert bleskift med 70-85 % denatureret ethanol (hospitalssprit) Der skal bruges engangsunderlag ved hvert bleskift Til stofbleer og lignende, der skal vaskes, bør der være en fugttæt vasketøjspose eller spand med låg, gerne pedalbetjent Det frarådes, at personalet bærer løsthængende uldne trøjer ved bleskift, og lange ærmer må smøges op. Så vidt muligt benyttes engangsforklæde, hvor der er mistanke om afføring i bleen Brug engangshandsker ved bleskift og vask hænderne bagefter Barnets hænder skal også vaskes efter bleskift Vær opmærksom på, når barnet har sut med på puslepladsen, kan den meget let blive uren. Undgå legetøj på puslepladsen Salver og cremer til barnet tages fra tube og afsættes på håndryggen uden at åbningen rører huden, og salven/cremen tages så herfra med den anden hånd Brugte bleer og vaskeklude lægges i en pedalspand med indsat plastpose. Pedalspand vaskes efter behov eller mindst en gang om ugen Puslemadrassen og puslebordet afvaskes mindst 2 gange dagligt med universelt rengøringsmiddel og efter behov ved synlig forurening VED SMITSOM SYGDOM Når der opstår smitsom sygdom fx. diarre, børnesår, øjenbetændelse og andre infektioner skal man være særlig opmærksom på, at den daglige hygiejne er i orden. Se i Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen 2011 De vigtigste forholdsregler er: Undgå at syge børn opholder sig i institutionen Orienter forældrene ved opslag om forekomst af smitsom sygdom Indfør skærpet hygiejne. Dette sættes i værk i samarbejde med den kommunale sundhedstjeneste 4

Begrænsning af smittespredning: Det anbefales, at det pædagogiske personale samt rengøringspersonale altid anvender pudderfri engangshandsker ved håndtering af børns afføring, urin, blod, opkast, snot, betændelse og sårvæske Håndhygiejne: Håndvask/hånddesinfektion Altid håndvask/hånddesinfektion efter pudsning af næse Brugte engangsnæseklude bortkastes i en affaldsspand Regelmæssig udluftning, mindst 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter uden gennemtræk og kuldepåvirkning for børnene Legetøj og kasser vaskes 1 gang om måneden Småt legetøj af plastik, der kan tåle 40 gr. puttes i en pose og vaskes i vaskemaskine ved 40 gr. Større legetøj af plastikmaterialer, der kan tåle en temperatur >80 gr. kan vaskes i opvaskemaskine OM PERSONALETS HYGIEJNE Som ansat i en daginstitution kan man gøre noget for at stoppe spredning af smitte, dels blandt børn og voksne i institutionen, men det er også vigtigt at hindre, at man selv bliver syg eller bringer smitte med sig hjem. God håndhygiejne er den vigtigste forebyggelse for spredning af smitte. Det vil sige grundig håndvask efter bleskift, før spisning og håndtering af madvarer. Derudover hyppig håndvask i dagens løb, da man hyppigt kommer i kontakt med smitstoffer som savl, snot og andet. Hænderne skal vaskes med sæbe, og det er vigtigt at smøre dem ind i en fed creme med PH-værdi svarende til hudens. Dermed genskaber man hudens fedtlag og gør dem mere modstandsdygtige Det er også vigtigt med personlig hygiejne, såsom bad og hårvask, da smitstoffer hyppigt bringes op i håret via hænderne Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle Rent og nyvasket tøj har også betydning, især i perioder med høj sygelighed i institutionen HÅNDHYGIEJNE Ved håndhygiejne forstås i daginstitutioner håndvask med vand og sæbe, hvad angår børnene, og håndvask og hånddesinfektion, hvad angår de voksne. Personalet bør ikke bære ringe, armbåndsure, armbånd eller kunstige negle. 5

Det er en betydningsfuld pædagogisk opgave at lære børn gode håndhygiejniske vaner allerede fra småbørnsalderen. Håndvask: Håndvask indledes med at hænderne gøres våde i køligt vand Derefter fordeles flydende sæbe, der tages fra en opsat dispenser, ud over hænderne. Flydende sæbe bør ikke indeholde parfume, farvestoffer eller desinfektionsmidler, men alene et egnet konserveringsmiddel i så små mængder som muligt Hænderne vaskes i mindst 15 sek. Håndvask bliver først effektiv, hvis fingerspidser, fingrenes mellemrum, håndrygge, tommelfingrenes bagsider, håndfladernes furer og håndleddene også gøres rene Hænderne skylles omhyggeligt i rindende, køligt vand for at fjerne alle sæberester Hænderne tørres omhyggeligt i et blødt materiale uden at gnide gerne i et engangshåndklæde af papir eller bomuld, der bruges til at lukke vandhanen med, hvorefter det kastes bort eller til vask i en særlig spand beregnet hertil Til slut plejes huden med et egnet hudplejemiddel efter behov, for eksempel en fed neutral creme, der ikke indeholder farvestoffer, parfume eller desinfektionsmidler men alene et egnet konserveringsmiddel i så små mængder som muligt Håndhygiejne skal også foretages hos voksne efter anvendelse af engangshandsker, fordi hænderne meget let forurenes igen, når handskerne tages af Hånddesinfektion: Hånddesinfektion udføres, når hænderne er tørre og synligt rene, for eksempel før håndtering af mad eller efter brug af handsker Hænderne indgnides i min. 30 sekunder med 2-5 ml. håndsprit (70-85 % denatureret ethanol tilsat 1-3 % glycerin) indtil hænderne er helt tørre Både personale og børn bør foretage håndvask/håndhygiejne: Når hænderne har været i kontakt med blod, betændte sår, opkast, afføring, urin og snot uanset brug af engangshandsker Når børnenes hænder er blevet snavsede Når børnene kommer ind udefra med jord på hænderne Før madlavning Under madlavning, når der skiftes arbejdsgang Før spisning Efter toiletbesøg eller efter, man har hjulpet børnene med toiletbesøg og efter, at børnene har fået skiftet ble Efter næsepudsning og efter nys i hånden Efter sortering af urent vasketøj Efter kontakt med dyr Efter håndtering af affald 6

I hverdagen kan det overvejes, om børnene bør vaske hænder, både når de kommer om morgenen, og før de går hjem. HYGIEJNE OG INDEKLIMA I HUSET Opholdsrum: Det er vigtigt at der holdes rent i legerummet, fordi en god hygiejne nedsætter risikoen for smitte Det anbefales at legerummet er indrettet rengøringsvenligt. Det vil sige glatte overflader, der ikke samler støv og som kan afvaskes/aftørres. Tæpper, løse som faste, kan derfor ikke anbefales Aftør borde før og efter spisning Legetøj: Legetøj bør rengøres med engangsklude tilsat rengøringsmiddel, når det er synligt snavset og i øvrigt ved en fast rutine mindst 1 gang månedligt Legetøjet bør være rengøringsvenligt. Småt legetøj af plastik kan lægges i en pose af stof og vaskes i vaskemaskine ved 40 gr. Soverum indendørs: Soverummet skal være stort nok til at sikre en tilstrækkelig luftfornyelse uden trækgener Temperaturen i soverummet bør ligge mellem 16-20 gr. C. Madrassen bør hæves over gulvniveau for at undgå træk og påvirkning med støv Luftfugtigheden giver normalt ingen gener hvis den relative fugtighed ligger inden for området 25 60 % (om vinteren 40 45 %) Hvert barns sengetøj opbevares mest hensigtsmæssigt adskilt fra de andres under ventilerede forhold Dyner og puder skal vaskes ved 60 gr. mindst 2 gange om året og efter behov Soverum - udendørs: De fleste børn sover godt udendørs i barnevogn eller krybbe, bare de er placeret i læ for blæsten og regnen. Grænsen for at sove ude er minus 10 gr. C Krybben skal - ligesom en barnevogn være vind- og vandtæt til alle sider. Bunden kan for eksempel være isoleret med flamingo, liggeunderlag eller lignende på kolde vinterdage Barnevognen/krybben med indhold må ikke være kold Madrassen tages ind for at tørre og bør opbevares under ventilerede og opvarmede forhold 7

Barnevogne/krybber rengøres med sæbevand mindst 1 gang om måneden og i øvrigt ved behov ved synlig forurening Sengetøj, soveposer og madrasbetræk vaskes flere gange årligt ved 60 gr. eller hyppigere ved behov. Ved fælles tøjvask i daginstitutioner, tilrådes vask ved 60-90 gr. UDFLUGTER / UDEOPHOLD På udflugter kan det være svært at overholde alle hygiejniske forholdsregler, men så vidt muligt følges de foreskrevne regler. Det anbefales at anvende engangshandsker, vand og engangsvaskeklude ved hvert bleskift. Brugte engangsbleer og handsker lægges i en plastpose som lukkes OM PRODUKTER TIL HÅNDVASK Sæbe: Flydende sæbe i engangsdispenser Der anbefales sæbe uden parfume og uden konserveringsmidler og med hudvenlig PH-værdi Håndklæder: Engangshåndklæder Ved brug af stofhåndklæder, skal disse kun bruges en gang og lægges i en pedalspand og vaskes ved 60 gr. LITTERATUR VI ANBEFALER DAGINSTITUTIONERNE AT HAVE PÅ HYLDERNE: Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Sundhedsstyrelsen, 2011 Hygiejne i daginstitutioner, Sundhedsstyrelsen, 2009 Begge bøger kan downloades under www.sst.dk G:/Sundhedsfremme og Trivsel/Sundhedsplejen/Pjecer/Rene ord om rene hænder1 8