FÅ DAGE TIL AFGØRELSEN

August 2012 Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig kandidatur FÅ DAGE TIL AFGØRELSEN COUNTRYSIDE METROPOLIS Hvad kan kulturhovedstaden føre til? side 5 Vi skal mødes, udvikle vores verden og os selv, side 11 Det kommer til at ske se begivenheder og projekter, side 14

Indhold 3. VELKOMST v. borgmesteren: Kulturen er en vigtig satsning 4. FAKTA: Hvad er en Europæisk Kulturhovedstad? 5. DERFOR: Historien om en kulturhovedstad og hvad den kan føre til 7. SÅDAN KAN DU DELTAGE: Kulturhovedstad er borgernes projekt 8. HVAD ER PLAN B?: Vi holder fast uanset om vi opnår titlen 9. HVORDAN PASSER DET IND?: S2017 er som skræddersyet til byens og regionens strategier 10. MÅL OG ORGANISERING: S2017 sigter efter konkrete mål 11. IDEERNE BAG PROGRAMMET: Vi skal mødes, udvikles vores verden og os selv 12. PROGRAMMETS OPBYGNING: S2017 har noget til alle 14. UDPLUK AF S2017-EVENTS OG -PROJEKTER Fotos: Patricio Soto 2 Kolofon Ansvarshavende redaktør: Kristian Pallesen Europæisk Kulturhovedstad Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig Redaktion: Herdis Thomsen, Kirsti Madvig Olesen, kandidatur Få dage til afgørelsen Kristian Pallesen og Henriette Pilegaard 1. udgave, 1. oplag, august 2012 DTP: Helle Pedersen Udgivet som tillæg til Sønderborg Ugeavis den 15. august 2012 Tryk: Berlingske Avistryk Udgiver: Oplag: 39.923 dansk Sønderborg2017 Dette tillæg er en information om S2017-satsningen. Sønderborg Kommune Ansøgningen kan læses i sin helhed på www.sonderborg2017.eu Alsion 2, 6400 Sønderborg e-mail: 2017@sonderborg.dk www.sønderborg2017.eu Forsidefoto: Søren Petersen

Aase Nyegaard Borgmester i Sønderborg Kulturen er vigtig for vækst, udvikling og arbejdspladser Med dette hæfte får du mere at vide om, hvorfor Sønderborg, Syddanmark og Sønderjylland- Schleswig i fællesskab arbejder på at opnå titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Du kan læse om, hvordan satsningen er med til at skabe retning for et fælles udviklingsprojekt, der har til formål at skabe vækst, udvikling og flere arbejdspladser ikke mindst for at få flere unge til at vælge denne region som stedet, hvor de vil bo og arbejde. Du vil få indsigt i, hvad temaet Countryside Metropolis betyder og hvordan det kan sætte en ny dagsorden i Europa som et stærkt alternativ til de store metropoler. Du vil få eksempler på det store antal af aktiviteter, de næste år kan komme til at byde på, og hvem der allerede nu vil være samarbejdspartnere. Og efter læsningen vil du vide, hvorfor logoet S2017 også bliver brugt frem til 2018, selv om det skulle blive modkandidaten Aarhus, juryen peger på som Danmarks europæiske kulturhovedstad i 2017. Vi har over for den europæiske jury understreget, at 2017-satsningen ikke handler om bygninger og veje, men om vores liv og vores fremtid. Vi ser det som en helt enestående chance for at skabe en afgørende forandring for vores borgere. Og: Vi vil tage imod titlen med tårnhøj respekt. Vi vil lægge vores dybeste ære i at gøre det til en kæmpe succes for byen og regionen OG for danskere og europæere. Hvis vi ikke får titlen, vil vi holde fast i vores satsning på kultur og kreativitet som vækstfaktor. Vi SKAL have flere unge til at vælge at leve deres liv i vores område! Med ansøgningen om at blive kulturhovedstad har vi sat en rigtig god proces i gang med nye netværk. Vi har skabt en god og solid platform for en helt nødvendig udviklingsstrategi for vores område. Rigtig god fornøjelse med at læse om et fantastisk vigtigt hop ind i fremtiden. Aase Nyegaard, borgmester, Sønderborg Kommune 3

Hvad er en Europæisk Kulturhovedstad? Europæisk Kulturhovedstad er en by, der er udpeget af EU til at være vært for et år med særlig fokus på kultur. At være kandidat til Europæisk Kulturhovedstad motiverer til at tænke nyt, danne nye netværk og arbejde sammen på nye måder. Og titlen fører typisk store kulturelle, sociale og økonomiske fordele med sig for byen og det omkringliggende område. Området får ny energi og et nyt image både udadtil og indadtil. Fem år før året udpeges der en kulturhovedstad i to lande i Europa. Alle byer i de pågældende lande har mulighed for at stille op. En by bliver ikke så meget valgt på grund af det den er, men mere på grund af det, den planlægger at blive. Det betyder, at også mindre byer har en chance, hvis de kan bevise, at de kan arbejde sammen med det omkringliggende område og sammensætte et spændende kulturprogram med langsigtede perspektiver. EU lægger stor vægt på, at programmet har en stærk europæisk dimension og bidrager til at fremme dialogen mellem borgerne i EU. Hvem er kulturhovedstad i år? De europæiske kulturhovedstæder i 2012 er Guimarães i Portugal og Maribor i Slovenien. Hvem stiller op, når det er Danmarks tur? I 2017 får henholdsvis Cypern og Danmark en Europæisk Kulturhovedstad. Sønderborg har valgt at stille op sammen med Sønderjylland- Schleswig og med opbakning fra resten af Syddanmark. Den eneste anden kandidat i Danmark er Aarhus med opbakning fra Midtjylland. Den 23. august 2012 besøger den internationale jury Sønderborg for at vurdere, om byen egner sig, og om byens borgere har det engagement, der skal til. Dagen efter den 24. august træffer juryen den endelige afgørelse: Er det Sønderborg eller Aarhus, der vinder? Ordningen forlænges til 2033 Europa-Kommissionen har i juli 2012 foreslået at forlænge ordningen frem til 2033. Det sker på baggrund af flere evalueringer, som viser, at Europæisk Kulturhovedstad medfører mange fordele for byerne og regionerne. Selv om der først og fremmest er tale om en kulturel begivenhed, er der store sociale og økonomiske gevinster at hente, især når arrangementet indgår i en langsigtet udviklingsstrategi. Det korte navn for kandidaturen her er S2017. S et kan både stå for Sønderborg, Sønderjylland, Schleswig og Syddanmark. Kandidaturen er en udviklings- og vækststrategi for hele denne region. Strategien vil blive forfulgt i de kommende år, uanset om regionen bliver kulturhovedstad eller ej. S2017 udspiller sig med Sønderborg som centrum i regionen Sønderjylland-Schleswig. Det er på dansk side med Aabenraa, Haderslev og Tønder som stiftende partnere og på tysk side Stadt Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig- Flensburg. Desuden har Sønderborg partnerskab med de øvrige 18 syddanske kommuner, Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein. Foto: Patricio Soto Illustration: Lars Tholander 24 Illustration: Lars Tholander

Historien om en kulturhovedstad og hvad den kan føre til Hvilken historie kan Sønderborg mon fortælle i 2020? Er det, at området helt tydeligt er blevet mere attraktivt at flytte til? At der kan tælles flere studerende på universitetet også internationale? At virksomhederne har fået nemmere ved at skaffe den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for? At der kommer flere turister til byen, fordi de oplever et serviceniveau, der er i top, en god infrastruktur og et rigt udbud af kulturaktiviteter? Det håber lederen af Sønderborg med Sønderjylland-Schleswigs kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad, Else Christensen Redzepovic. Og hun vil gerne fortælle historien om, hvordan formanden for byens kultur- og erhvervsudvalg, Stephan Kleinschmidt, fik ideen i januar 2008, og hvordan ideen blev grebet af hele byrådet og udviklet. Siden efteråret 2009 har hun stået i spidsen for kandidaturen og har oplevet, hvordan projektet har grebet om sig, hele regionen på begge sider af grænsen har tilsluttet sig, og visionen har formet sig til noget konkret i ansøgningen, der blev indleveret til den indledende runde i september 2011, og siden til noget endnu mere konkret i den endelige ansøgning, indleveret i juni i år. Skillevej om få dage Historien når en skillevej den 24. august, om få dage, når juryen lidt efter kl. 16 afsiger dommen: Bliver det Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig eller bliver det Aarhus? Det bliver hårdt ikke at vinde, men indsatsen vil ikke have været forgæves. - Så må vi sige: Vi ved, at der er en hel masse ting, der SKAL gøres, og det gør vi så, uanset. Med kandidaturen har vi skabt et godt grundlag blandt andet med mange nye netværk. Men FÅR vi titlen, så kommer vi op i en europæisk liga, som for alvor kan hjælpe os i gang med at realisere de drømme, vi har her i kommunen. Det vil være en kæmpe saltvandsindsprøjtning, siger Else Christensen Redzepovic. Men hvad er det, der SKAL gøres? - Sønderborg med hele regionen står i en situation, hvor de unge i stort tal flytter væk. Det kan være fornuftigt nok, når de vil have en bestemt uddannelse eller udforske verden, men problemet er, at ikke ret mange kommer tilbage igen. Og når vi ser 15 år ud i fremtiden, så kommer der til at mangle unge og skatteborgere Else Christensen Redzepovic, leder af S2017-kandidaturen. og medarbejdere. Vi har ikke noget valg. Vi er nødt til at gøre noget, og vi skal alle sammen være med til at gøre det til en succes. Kulturhovedstad er ikke bare et år med fyrværkeri og fest og ballade. Det er en langsigtet strategi, fastslår projektlederen. En supertanker kommer ind Redzepovic beskriver projektet som en stor supertanker, der skal gøres plads til i havnen. Vinder Sønderborg, ligger der meget arbejde med planlægning og organisering forude, men hun er overbevist om, at byen og regionen har, hvad der skal til. - I Sønderborg sætter man sig ikke bare tilbage og hyler og piber om, hvor skidt det er. Det har man aldrig gjort. Her tager man fat og gør noget ved det. Vi bor jo i det, københavnere og andre kalder Udkantsdanmark, men det er fordi, de ser det fra deres perspektiv. Ja, vi er der, hvor nationalstaten Danmark ender, men vi, der bor i Sønderjylland, ved jo godt, at når vi kører til Padborg, så falder vi ikke ud over kanten. Verden slutter ikke, og kun to timer nede ad motorvejen har vi Hamburg, og mod øst kan vi nå Berlin i direkte tog på fire timer. Vi ligger ved foden af Europa, og det er vi bevidste om. Hvis vi lyner grænsen op til Tyskland og samler befolkningen på begge sider, så har vi en kritisk masse på fire millioner mennesker i den store region. Så kan vi i den grad gøre en forskel. Kulturhovedstad betaler sig Hvad koster en kulturhovedstad? - Det er ikke lige sådan at sige. Det er et spørgsmål om, hvor man sætter ambitionsniveauet. Og vi har været ude at se på, hvad andre kulturhovedstæder har investeret, og hvad de har fået ud af det. Vi er så kommet frem til, at niveauet her i Sønderborg, Region Syddanmark og Schleswig-Holstein skal ligge på 400 mio. kr. samlet for selve 2017 og optaktsårene fra 2013. Det en udgift, som fordeles mellem kommuner, region, stat og bidrag fra EU og sponsorer. Der vil altså blive tilført midler til Sønderborg, som ellers ikke ville være kommet. Erfaringerne viser, at investeringen kommer mange gange tilbage igen ikke bare som markedsføringsværdi, men også som kontant omsætning. Det er undersøgt nøje, og i en undersøgelse over mange års kulturhovedstæder ligger gennemsnittet på 7-8 gange forøget omsætning for hver investeret euro. I gennemsnit har byerne oplevet en stigning i antallet af overnatninger på 12-14 pct., og i 2010, da Ruhr-området var kulturhovedstad, lå det endda på 30 pct. i hovedbyen Essen. I årene efter falder det igen, men ikke til niveauet fra tidligere. Tallene taler for sig selv, men det allervigtigste er, at borgerne i tidligere kulturhovedstæder samstemmende siger, at det har skabt stolthed, og stolthed giver optimisme og motivation. Det er meget værdifuldt. Mere kultur til alle Hvad kan kultur gøre? - Vi har behov for, at unge familier vælger at flytte hertil. Så er der mange, der med det samme siger: Vi skal sørge for, at der er arbejdspladser, gode skoler og børnehaver og billige byggegrunde. Det er også rigtigt, men folk flytter ikke hertil, hvis ikke der også er et spændende kultur- og fritidsliv. Det er noget, denne kulturhovedstad kan være med til at sætte endnu mere gang i. Her er i forvejen et rigt kulturliv, men vi kan gøre det endnu bedre og formidle det meget bredere. Fortsætter næste side Foto: Lars Patricio Tholander, Soto JydskeVestkysten, Casper D. Schrankenmüller, Patricio Soto 5

(fortsat fra side 5) Samtidig har kultur også stor værdi for vores identitet og vores måde at tænke på og agere overfor hinanden. Projekterne i kulturhovedstaden sigter på, at vi skal åbne os mere mod omverdenen og lære af hinanden udvikle vores kulturelle intelligens igennem kultur, så vi møder det, der ellers virker fremmed, på en konstruktiv måde. Vi har også flere projekter, der involverer erhvervslivet og viser, hvordan man med kunst og kultur på arbejdspladsen kan sætte gang i innovationen og forbedre resultaterne. Faktisk er det visionen at få kulturen tænkt ind i alle sektorer, som en faktor der giver nytænkning. Den skal være en meget større del af hverdagen for alle, siger Else Christensen Redzepovic. En landlig metropol Hvorfor kan områder som Sønderborg ikke tiltrække og fastholde unge? - Det skyldes for en stor del, at livet i provinsen har et negativt image. Kulturhovedstaden kan give positiv opmærksomhed til de gode kvaliteter, det rent faktisk har. Og den kan også skabe tiltrængt fornyelse. Derfor har det overordnede koncept for Sønderborg med Sønderjylland-Schleswig fået titlen Countryside Metropolis landlig metropol. Det handler ikke om at skabe en ny storby, men om at tilføre noget af den energi og kreativitet, der forbindes med storbyen og samtidig fremhæve kvaliteterne ved at bo i et landligt område såsom nærhed til naturen, stærke fællesskaber og mindre stress. - Vi har spurgt os selv: Hvad er det, der gør livet i storbyen så attraktivt? Nogle af de ting vil vi have ind i vores region. Samtidig holder vi fast i vores lokale kultur og værdier. Krisen, der plager Europa i disse år, er ikke bare en økonomisk krise, men også en værdikrise, som for mig at se har sit udspring i storbylivet. De gode værdier har overlevet bedre i de landlige områder. Det er også en grund til, at Countryside Metropolis er en vision til en fremtid i bedre balance for hele Europa, siger Redzepovic. Hun har en historie, hun især gerne vil fortælle i 2020 - Til den tid er Sønderborg endnu mere kendt for sine høje ambitioner og sit mod til at skabe forandring. Jeg vil gerne fortælle, at det var kulturhovedstaden, der fik mange unge til at indse, at det her er et bedre sted at leve end i storbyerne. Det er et godt sted at få et job og udvikle sine kompetencer. Her får man hjælp til at udvikle og udføre sine vildeste ideer. Det er et godt uddannelsessted med masser af kreative iværksættere. Det er meget bedre at være en stor fisk i en lille sø end det modsatte: Provinsen er cool! Verden slutter ikke ved grænsen. Her Skomagerhus, som er den mindste grænseovergang i Europa, og det eneste sted, hvor Danmark og Tyskland forbindes af en bro. Den ligger, hvor Krusåen løber ud i Flensborg Fjord. Foto: Aabenraa Kommune SØNDERBORG 46

Kulturhovedstad er borgernes projekt S2017 handler ikke bare om opera og kunstudstillinger. Det handler også om det fællesskab, der findes i lokalområderne, i foreningerne og på arbejdspladserne. Værdierne som skabes her, bliver inddraget og fremhævet. Hverdagskulturen er central, og borgerne er områdets største aktiv i at skabe udvikling. I de tre år, arbejdet med ansøgningen har været i gang, har tusindvis af borgere og kulturaktører fra begge sider af grænsen allerede været involveret i workshops og fokusgrupper, som ideerne til programmet i ansøgningen bygger på. Bliver Sønderborg med Sønderjylland- Schleswig udråbt til Europæisk Kulturhovedstad 2017, vil denne proces tage endnu mere fart. Dels er borgerne ikke mindst unge - tænkt ind i en lang række af de allerede planlagte projekter, dels vil der være plads til, at en lang række nye projekter kan opstå på baggrund af allerede indleverede eller nye ideer fra borgere, foreninger og organisationer. Endelig vil der blive sat et program i gang for at hverve og forberede en stor trup af frivillige, som vil være nødvendig for at kunne modtage de mange gæster og gennemføre en stor del af arrangementerne. Heldigvis er der i Sønderborg-området en solid tradition for, at frivillige er med til at opbygge kulturarrangementer. Desuden er følgende eksempler på planlagte aktiviteter med en høj grad af borgerdeltagelse: Det tværfaglige projekt Mythical Beasts, der beskæftiger sig med sagndyr fra regionen Sønderbugs 2017: Specialdesignede geocaching-skatte sendes rundt på jordkloden af borgere Bommelboom, hvor borgere skal være med til at bygge et kunstværk Verdens længste kaffebord under Food Festival Privat indkvartering af gæster og anden modtagelse og vejledning af gæster Langsigtede projekter, der opbygger kunstnerisk kapacitet: BRANDI og ArtFARM Kommunikationsprojekter, hvor borgere deltager i fokusgrupper og workshops og får træning som bloggere kreative mediatorer - om kulturhovedstaden på den digitale S2017-medieplatform Borgere inddrages i evalueringen, også i udvikling af kreative evalueringsmetoder Projekter med særlige målgrupper, som involveres: Unge: Design for Change, den tværnationale festival Artopia X-change, Youth Extreme Sport Challenge og en Street Art-bevægelse. Guldet over 65 år: Joana Vasconcelos, hvor kunstner udvikler kniplinger i stor skala med tovværk, Dance for Life og udstilling af krigsveteraners personlige billeder. Marginaliserede: iopera i samarbejdemed tyske og franske operaer, Street Art og Back to Backteater med handicappede. Minoriteter (gamle og nye): Europæiske Minoritetslege (hvor ringridning vil være et sønderjysk bidrag), en festival for minoritetssange og et fotoprojekt, hvor minoriteter kan dokumentere deres liv og kultur. De nævnte projekter kan man læse om længere omme i denne publikation, eller man kan finde dem i S2017-ansøgningen på www.sonderborg2017.dk - Kulturhovedstaden støtter det der spirer, så det nemmere kan gro. Når ildsjæle som mig møder hinanden, kan vi slet ikke lade være med at smitte hinanden med begejstring og ideer, og så ruller lavinen Jeg er overvældet over, hvad man kan få til at ske, hvis man bare tør tro på det. 2017 er med til at give folk tro på fremtiden. Foto: Patricio Soto Dorthe Ulstrup, kultur-iværksætter og borger i Nybøl ved Sønderborg, initiativtager til Nøffelskoven og medstifter af Nybøl-festivalen Foto: Kim Toft Jørgensen 7

- Vi holder fast, uanset om vi opnår titlen Stephan Kleinschmidt: - De seneste års arbejde med kandidaturen har haft stor værdi for området, og det vil vi bygge videre på S2017 er en udviklings- og vækststrategi for hele regionen og grænselandet, uanset om Sønderborg med Sønderjylland-Schlesvig opnår titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2017. - Satsningen på kultur og kreativitet som en vækstfaktor vil vi holde fast i og fortsætte, uanset om titlen som Europæisk Kulturhovedstad tildeles Sønderborg eller Aarhus, fastslår Stephan Kleinschmidt, formand for Sønderborg Kommunes Kultur- og Erhvervsudvalg: - De seneste års arbejde med kandidaturen har haft stor værdi for området, og det vigtigste er, at der er skabt en masse samarbejde både i regionen, på tværs af grænsen og længere ud i Europa og verden. - Det er et samarbejde, der vil blive bygget videre på, også hvis Sønderborg ikke vinder. Desuden er det planen, at nogle af de mere langsigtede projekter vil blive sat i værk, selv om titlen skulle gå vores næse forbi, oplyser udvalgsformanden. Foto: Patricio Soto Logoet S2017 og hjemmesiden www.sonderborg2017.dk bliver således i fem år frem til 2018 omdrejningspunktet for informationer om den langsigtede kulturelle, kreative og uddannelsesmæssige satsning. Og parterne i kandidaturen bliver involveret i det videre forløb. Uanset om Sønderborg vinder titlen er planen for efteråret: UGE 35 UGE 39 UGE 45 Sønderborg har aftalt med Aarhus at indgå et samarbejde om den danske kulturhovedstad i 2017. På et indledende møde drøftes konkrete muligheder for bl.a. at gennemføre internationale udvekslinger mellem kunstnere fra de respektive regioner i de kommende fem år. De involverede i S2017 inviteres til stormøde for at drøfte det videre forløb i den strategiske kultursatsning, som skal styrke vækst, udvikling og arbejdspladser. Deltagerne skal vælge en arbejdsgruppe, som forbereder oplæg til indhold og organisering af det videre arbejde. Oplæg sendes til politisk drøftelse i uge 45. Alle borgmestre/kommuner og tyske partnere, som deltager i S2017, inviteres til et møde i Haderslev i uge 45, hvor dagsordenen vil være en femårsplan med kultursamarbejdet 2017 som vækstlokomotiv i Sønderjylland, Schleswig og Syddanmark. Hjemmesiden for kulturelle og kreative vækstinitiativer de næste fem år uanset titlen Logoet for kultur og kreativitet som vækstfaktor de næste fem år uanset titlen 68

S2017 er som skræddersyet til byens og regionens strategier Søren Bonde: - Kultur og kreativitet er det, der skaber væksten i Europa i disse år. Kulturen har topprioritet i Sønderborg Kommunes langsigtede strategier. Det er i krisetider, at der er størst behov for at investere i strategier for fremtiden. Målet er at: stoppe faldet i børnetallet, tiltrække flere unge til studierne, sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft fastholde og udvikle skattegrundlaget i kraft af tilflytning til området Kultur, kunst og uddannelse er i sig selv en drivkraft, der udvikler vores bevidsthed. I sig selv er de en kilde til styrke og energi. Derfor udarbejdede Sønderborg i 2011 et kulturkompas, der sætter kursen frem til 2030. Kulturkompassets vision er at sætte borgeren i centrum. Og Region Syddanmark har på samme måde netop Det Gode Liv som et centralt tema i den udviklingsplan, som er vedtaget for regionen. Udviklingsplanen prioriterer adgang til job, beboelse, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Det regionale vækstcenter har fulgt op med en jobstrategi, som indeholder initiativer med oplevelsesøkonomi. Og desuden har en ny regional uddannelsesstrategi fokus på at tiltrække og fastholde unge talenter inden for alle felter. - Der er skabt en stærk sammenhæng i kommunens og i regionens planlægning, som på glimrende vis supplerer også det grænseoverskridende samarbejde, siger kommunaldirektør Søren Bonde, Sønderborg Kommune. Han nævner, at Grænseregionen er styrket yderligere med det EU-støttede projekt KulturDialog, og som det nyeste initiativ er der åbnet en internetportal med kulturkalender på dansk og tysk for hele grænselandet. Parterne i også dette projekt er medstiftere af Sønderborg2017. Formålet med kultursamarbejdet over grænsen er at fremme områdets kreative kapacitet og den kulturelle intelligens - evnen til at forstå andre kulturer, at forstå forskellighed og at værdsætte og inkorporere fremmede synspunkter i vores kultur. - En lang række konkrete planer og aktiviteter er skabt i kraft af et godt samarbejde, og 2017-strategien er som skræddersyet til den langsigtede kulturelle udvikling af både Sønderborg og grænselandet. For Sønderborg er ikke stærk nok til at klare udfordringerne alene, fastslår kommunaldirektøren. Foto: Thorbjørn Brunander Sund S2017-satsningen har skabt en masse larm i positiv forstand. Her er et par eksempler på nogle af de sideeffekter, der er næret af ambitionen om og troen på, at Sønderborg kan blive Europæisk Kulturhovedstad. Stort engagement i Flensburg Mange flensborgere er for tiden i gang med at krydse fingre for Sønderborg2017. Det er foreningen Rote Strasse, der indsamler fingeraftryk fra borgere, der bakker op om kulturhovedstaden. Kampagnen hedder selvfølgelig Wir drücken die Daumen! Kulturlandsbyen6300 Initiativet Kulturlandsbyen6300 skaber et fysisk mødested i det dansk/tyske grænselandskab, hvor natur, kultur og historie kombineres på en kreativ, pulserende platform. Her mødes børn, voksne, foreninger, skoler, erhvervsliv og kunstnere. Her er der nærkontakt med naturen, historien, kulturen og hinanden. Rammen er Gråsten Landbrugsskole i Fiskbæk, og dette borgerinitiativ ligger til grund for flagskibsprojektet ArtFARM, som er med i kulturhovedstadens katalog. Se evt. mere side 14. Foto: Kim Toft Jørgensen Lige her har vi mere end tusind års erfaring i at møde fremmede kulturer. Vores historie er unik, og samtidig har vi mange af de samme muligheder og udfordringer som andre grænseregioner i Europa. I forholdet til vores tyske naboer har der været både venskab og krig, men aldrig ligegyldighed. Det ville være det værste. Vi bliver bare nødt til at se os selv som en fælles region og holde op med at tænke på, om det ene eller det andet ligger i Husum, Tønder eller Sønderborg. Det vil gøre os stærke. Peter Dragsbo, overinspektør for Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot International teaterfestival i Sønderborg I begyndelsen af august 2012 var Sønderborg vært for en fem dage lang teaterfestival, der samlede flere end 200 teaterfolk fra hele Europa. NEATA Festivalen foregår hvert andet år i skiftende lande. I år var festivalens tema Kultur over grænser teater over grænser, hvilket var fint i tråd med temaet i S2017. Værtsby for gallashowet CSR Awards CSR Fonden er en ny platform til kommunikation af danske virksomheders samfundsansvarlige arbejde, hvor det er tilladt at blive begejstret og stolt over det, Danmark kan. Den nye fond skaber sammen med virksomheder og organisationer opmærksomhed om de dygtigste danske virksomheder gennem et årligt gallashow, CSR Awards, med deltagere fra hele verden. I 2011 deltog Al Gore som hovedtaler. I 2012 besøger Bill Clinton det prestigefyldte Award Show, der for andet år i træk finder sted på kultur- og uddannelsescentret Alsion i Sønderborg. 9

S2017 sigter efter konkrete mål S2017 er en proces uden slutdato. Det er udtryk for er en langsigtet beslutning om at satse på kultur, kreativitet og uddannelse. Det er en strategi og et arbejde, der vil fortsætte mange år ud i fremtiden. Og målene er klare. Det er fantastisk positivt, at mange af Sønderborgs unge rejser ud for at uddanne sig og opleve verden. Men de eller andre unge må også meget gerne vælge Sønderborg, når de vil etablere sig for at få gode job, for at købe husene, stifte familie, betale skat i det hele taget holde hjulene i gang. Nu er det sådan, at hver gang ti unge forlader regionen, er der kun to, der vender tilbage eller bliver erstattet af andre. Det skal ændres. Målet er, at fire ud af ti skal vende tilbage, og der skal komme andre unge i stedet for de seks, der ikke vender tilbage. På mellemlangt sigt er det målet, at 60 procent af de 13-20-årige overvejer at vende tilbage efter endt studium andre steder. Andre 2017-mål: Kultur over grænser er også at bruge kulturtilbud. 35 procent flere blandt unge, marginaliserede grupper og Guldet (borgere over 65 år) bruger kulturtilbud. 70 procent af Sønderborgs befolkning i 2017 opfatter det som cool at bo i provinsen og er stolt af at bo i en åbensindet og kulturelt nytænkende region. Og 60 procent af borgerne i Sønderborg- Sønderjylland/Schleswig skal i 2017 føler, at Europæisk Kulturhovedstad er deres projekt. Nationale undersøgelser viser, at Sønderborg/Sønderjylland ikke længere betragtes som et udkantsområde, men som en enhed med Schleswig. 50 procent af de studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg overvejer at blive i området, hvis de kan finde et arbejde. Selv om der først og fremmest er tale om en kulturel satsning, er der store sociale og økonomiske gevinster at hente, navnlig fordi 2017 indgår i en langsigtet kulturbaseret udviklingsstrategi. Målet er at tiltrække ti procent flere besøgende i hvert af årene 2014-2020 og 2 millioner flere besøgende i 2017. Forventningen er, at det giver en ekstra indtjening til regionen på mere end 1,3 milliarder kroner. Når Sønderborg gøres mere attraktiv, er flere villige til at bosætte sig i området, og forventningen er 20 procent flere job i oplevelsesindustrien, i den kreative og kulturelle sektor frem til 2020. En uafhængig fond får ansvaret Hvis Sønderborg med Syddanmark/Schleswig opnår titlen som Europæisk Kulturhovedstad, bliver der oprettet en selvstændig fond med egen bestyrelse som en privatejet juridisk enhed. Det indebærer, at offentlige myndigheder ikke er involveret i detailstyringen. Partnerne, som danner fonden, er Sønderborg Kommune i samarbejde med de 21 syddanske kommuner, Stadt Flensburg, distrikterne Kreis Schleswig og Kreis Nordfriesland, Region Syddanmark og Schleswig-Holstein. Fondens opgave er at skabe en Countryside Metropolis. Til at virkeliggøre programmet ansættes en kunstnerisk leder og en økonomidirektør, som efter behov ansætter yderligere personale inden for de rammer, bestyrelsen fastlægger. Fondens formål er at virkeliggøre 2017-satsningen i hele regionen - med vægt på, at der bliver programaktiviteter i hele Syddanmark/ Schleswig. Formålet er at understøtte dimensionen kultur over grænser forstået som mentale grænser, kommunegrænser og nationale grænser for at skabe kulturel mangfoldighed og interkulturel udvikling. Økonomi Fonden, som skal virkeliggøre programmet for kulturhovedstaden, har ansvaret for udviklingsprojektets indtægter og udgifter fra 2013 og frem til og med 2018. Det samlede budget er på ca. 400 mio. kroner, hvoraf Sønderborg Kommune forventer at investere i niveauet 100 mio. kr. i de kommende fem år. Finansieringen omfatter kontante midler, f.eks. fra staten, EU, private sponsorer, fra partnerne syd for grænsen og fra kommunerne i Syddanmark. Dertil kommer kulturelle aktiviteter som en del af 2017-satsningen. I tilfælde af at f.eks. staten skulle bidrage med mindre end forventet, vil der ske en prioritering, så projekter med mindst gennemslagskraft og langtidsvirkning skæres væk først. Også erhvervslivet forventes at investere i 2017 og har i øvrigt allerede ydet væsentlig støtte til udarbejdelsen af ansøgningen. Flere projekter i kulturhovedstaden sigter på at styrke relationerne mellem den kulturelle sektor og erhvervslivet for at skabe reel værdi for alle parter. For eksempel er metoder til at finde, udvikle og fastholde kreative og innovative medarbejdere stærkt i fokus. Hertil kommer, at alle virksomheder, som investerer i 2017-aktiviteter, vil få mulighed for at blive vært for en kunstner i to måneder. Der vil opstå nye diskussioner, som skaber forbindelser og bygger broer. - Jeg forestiller mig, at Sønderborg i 2017 er regnbuefarvet med kunst over alt: Altså mennesker, der leger, danser og spiller musik på gaderne osv. Men det er noget, der skal komme indefra hos de lokale. Kultur og kunst har evnen til at åbne folk op og gøre dem mere kreative. Kreativitet er som en spiral, der bare går opad, opad, opad Matias Wolf Andreasen, 19 år, fra Sønderborg og nu elev på rytmisk musikkonservatorium 810 Foto: Patricio Soto

Vi skal mødes, udvikle vores verden og os selv Sønderborgs med Sønderjylland-Schleswigs ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 består af to bøger. Gennem projekterne sigter S2017 på at udvikle en model for en Countryside Metropolis en landlig metropol, som kan bruges til udvikling af andre land- og grænseområder i Europa. Ja, faktisk er det et globalt problem, at byerne vokser og landområderne affolkes så hele verden har brug for en model, som kan vende den udvikling. Countryside Metropolis er et moderne udviklingsprojekt, som bruger kultur i bred forstand. Målet er med kulturen som løftestang at skabe stærke lokalsamfund, som er bæredygtige i miljømæssig, kulturel og social henseende. Dermed bliver Sønderborgområdet og tilsvarende områder en attraktiv mulighed i forhold til de traditionelle valg mellem land eller by. Det sker ved at fremhæve kvaliteterne i at bo i et landområde nærhed til naturen, et roligere tempo og stærke fællesskaber og traditioner og kombinere dem med mere af den energi og kreativitet, der normalt forbindes med storbyer. Countryside Metropolis er en ny måde at tænke på en ny måde at se regionen på. - Sønderborg har højteknologiske virksomheder, landbrugsområder, en usædvanlig historie og et universitet. Her er fokus på bæredygtighed med ProjectZero, her er fødevareproduktion og betagende natur. Her er masser af gode kvaliteter. Alligevel forlader de unge regionen - hvorfor? Jeg tror, at kvaliteterne er skjulte der skiltes ikke nok med dem. Og området er faktisk i stand til noget større, siger Sue McCauley med den udenforståendes skarpe blik: Sue Interview med Sue McCauley, Kunstnerisk leder af Sønderborg2017 er hentet fra Australien til at stå i spidsen for det kunstneriske program, der fremlægges i S2017-ansøgningen. Til at synliggøre kvaliteterne bygges programmet op over tre temaer: Connecting, Confronting og Celebrating - på dansk: Forbinde, Konfrontere og Fejre. - Vi tager chancer og vil også gerne chokere for at skabe en mentalitetsændring. Det handler om forandringer i folks hverdag. Når flere mennesker bliver mere åbne og kan se værdien af mangfoldighed og kvaliteten i at bo lige her i dette landområdet, vil det styrke samfundet - både i byerne og på landet, siger Sue McCauley. Programmet rummer en bred vifte af kulturelle aktiviteter fra kunst i verdensklasse til brede, folkelige begivenheder. Foto: Patricio Soto Nogle er enkeltstående, men mange er længerevarende og nogle af disse er allerede så småt begyndt eller begynder i de kommende år og kulminerer i 2017. Der er lagt vægt på, at regionens kulturelle aktører udvikler deres færdigheder, så de kan producere kulturelle projekter af høj kvalitet i samspil med andre europæere og til gensidig fordel. Befolkningen inddrages i høj grad og ikke bare gennem foreningerne, men også gennem virksomhederne og uddannelsesstederne. - Målet med programmet er at udvikle kapacitet, så det i 2020 er tydeligt, at kulturhovedstaden har efterladt et varigt løft i handlekraften og aktiviteter, som er selvkørende langt ud i fremtiden, siger Sue McCauley. Grænselandet er udfordret Hele fundamentet for opbygningen af kulturhovedstaden er en række presserende spørgsmål i grænselandet, som er selve baggrunden for, at man i 22 syddanske kommuner, regionsråd, kredsråd og byråd syd for grænsen og blandt en række sponsorer i det private erhvervsliv finder, at denne kandidatur er en nødvendighed: Hvordan undgår vi, at de unge rejser væk? Hvordan kan vi tiltrække kreative, uddannede og forskelligartede indbyggere? Hvordan kan vi ændre en opfattelse hos mange af, at dette er udkant? Foto: JydskeVestkysten 11

Det kulturrelle program: S2017 har noget til alle Mange forbinder kulturhovedstad med store byer, der har verdensberømte kulturinstitutioner, og med kunst og kultur for eliten. Men Europæisk Kulturhovedstad har som mål at skabe sammenhængskraft, og i udpegningen af byer lægger juryen blandt andet vægt på borgernes deltagelse og på den udvikling, titlen kan bringe. Derfor er det langtfra altid store byer, som vinder titlen. For eksempel er det i år Guimarães i Portugal (52.000 indbyggere), og i 2014 er det Umeå i Nordsverige (76.000 indbyggere). I øvrigt er det nok de færreste i Danmark, der på stående fod kan svare på, hvilke byer, der er kulturhovedstad i år, og hvilke der var det sidste år (Turku i Finland og Tallin i Estland). Men det betyder ikke, at satsningen ikke har gennemslagskraft i de respektive regioner. Erfaringen viser, at 80 procent af publikum kommer inden for tre timers køreafstand, og her har grænseregionen et potentiale på 4 millioner indbyggere. Fire vigtige målgrupper S2017 har haft som mål at skabe et program, der er så involverende som muligt. Der er lagt vægt på aktiviteter, der bygger bro ikke bare over grænsen, men også mellem for eksempel unge og ældre og på initiativer med unge og minoriteter sammen med marginaliserede grupper. Her er det hensigten at opbygge kapaciteten, altså evnen til at skabe kultur. Programmet for S2017 har særligt fokus på fire specifikke målgrupper: Unge under 25 år, ældre over 65 år, de marginaliserede og minoriteterne. De er valgt med baggrund i de specifikke problemstillinger, som ansøgningen peger på: De unge, der forlader området og ikke vender tilbage, imageproblemet ( Udkantsdanmark ) og tilbageholdenheden i forhold til minoriteter og marginaliserede grupper. De 88 eksempler på events og projekter demonstrerer, at dette kulturhovedstadsprojekt har potentiale til at involvere alle. Det handler blot om at åbne sanserne og tage imod. Det er muligt for alle til at finde frem til noget, man har lyst til at være med i eller overvære. Partnere i hele verden I programmet er der langt vægt på at involvere partnere i Europa og i verden ud fra den tanke, at regionen har brug for at åbne sig for at få inspiration og input, og at fornyelsen kommer gennem samarbejde med andre. Kandidaturen har allerede afstedkommet mange nye kontakter, og de viser, at der er stor interesse for ideen om at skabe en Countryside Metropolis. Endelig er det et mål at komme omkring mange kulturelle genrer og en bred vifte af sektorer i samfundet - og meget gerne i nye former for samarbejde. Ved hvert enkelt programpunkt i ansøgningen er det med ikoner angivet, hvilke felter de dækker. På de følgende sider kan man se et udpluk fra programmet, og den samlede programbog kan læses på www.sonderborg2017.dk Ikonerne herunder giver dig et hurtigt indblik i, hvilke temaer, sektorer og genrer de forskellige projekter/events dækker. Litteratur Musik Bæredygtighed Design Fællesskab Billedkunst Videnskab Kapacitetsopbygning Film Mangfoldighed Scenekunst Erhvervsliv Historie Mad Turisme Sport Kunst i det offentlige rum Uddannelse Europæiske partnere Teknologi Miljø Movement Arkitektur Varige effekter Kortet viser samarbejdspartneres placering i Europa i forbindelse med projekter og events. Notes: Europæiske netværk er ikke med på dette kort Internationale partnere omfatter Afrika, Asien, Australien og Nordog Sydamerika. De kan findes under de individuelle projekter. 12 Illustrationer: Lars Tholander

Strukturen de tre C er Strukturen for det kulturelle program har vi valgt at basere på tre strategier, fordi vi tror på, at de kan medføre den forandring, vi har brug for. Vi kalder disse strategier de tre C er: Connection, Confrontation og Celebration: - Connection: Vi er nødt til at forbinde os med hinanden som europæere for at kunne udnytte vores fulde potentiale. Kun sammen kan vi skabe den forandring, vi ønsker for vores borgere, vores kunstnere, vores region og vores venner og ligesindede i Europa. - Confrontation: Vi ønsker en konfrontation og et opgør med forskelle og udfordringer i forholdene mellem mennesker for at nå frem til nye måder at tænke på. Vi vil ikke risikere at hænge fast i vores gamle vaner og indskrænkede tankegange. - Celebration: Vi vil hylde den kulturelle diversitet og alsidighed, fordi vi tror på, at kultur er den stærkeste drivkraft for forandring. Sammen med de tre C er følger vi den svære, men frugtbare vej mod skabelsen af en Countryside Metropolis. Foto: Patricio Soto, JydskeVestkysten 13

Eksempel på program Connect ArtFARM FORMAT: Interdisciplinært kunstudviklingsprogram HVORNÅR: Hele året, mange events hen over sommeren (fra 2012 og frem) HVOR: Gråsten Landbrugsskole Gråsten Landbrugsskole, Kulturlandsbyen6300, Trapholt Museum, Ribe Kunstmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Odense Kunstmuseum, Fyns Kunstmuseum, Brundlund Slot, Koldinghus, Kunsthallen Brandts, Fram Kitagawa (generaldirektør for Echigo-Tsumari Artfield Triennale, Japan), Bundanon Trust (Australien), RESartis, Triangle Network Foto: Lars Tholander ArtFARM er et flagskibsprojekt med visuel kunst og scenekunst, lokale fødevarer og naturprojekter for børn. Rammen er Gråsten Landbrugsskole Aabenraa Artweek FORMAT: Kunst i det offentlige rum HVORNÅR: 2013-2020 HVOR: Aabenraa ECoC byer 2000-2020, RESartis, Trekants-netværket Joana Vasconcelos FORMAT: Levende udstilling af kunsthåndværk HVORNÅR: Slutningen af november 2017 HVOR: Kulturhistorie Tønder Iben Eslykke (direktør, Museum Sønderjylland - Tønder) 12 14 FarmART eller ArtFARM? Kunst på en gård hvorfor ikke? Gråsten Landbrugsskole danner rammen om det vedvarende projekt ArtFARM, hvor countryside (det landlige) og metropolis (storbyen) møder hinanden. Projektet bygger på Kulturlandsbyen6300 et initiativ, som lokale borgere og foreninger allerede har sat i gang, og som nu kan få et betydeligt løft. Landbrugsskolen har flere store lader, som der er lagt færdige renoveringsplaner for, så de kan blive gode udstillings- og undervisningslokaler. Skolen kan desuden rumme 130 gæster i værelser med bad og internet. I projektet er det planen at bruge op mod 30 værelser til kunstnere, der kommer på ophold fra andre lande (artists-in-residence). På skolen er der i forvejen naturskole i stueetagen i en af fløjene, hvor skolebørn fra Sønderborg-området kommer og lærer om naturrelaterede emner. Den verdenskendte generaldirektør for Echigo-Tsumari Triennalen i Japan, Fram Kitagawa, har tilkendegivet, at han gerne vil være mentor i udviklingen af ArtFARM. Og som led i et vedvarende program af aktiviteter vil der blive udveksling af kunstnere og projekter mellem ArtFARM og Tsumari Artfield. Der vil desuden blive netværkssamarbejde om kunstnerophold gennem programmet Bundanon Trust Australia. Kuratorer fra Brasilien, Kina, Indien og Japan udvælger kunstnere, som tilbydes ophold på ArtFARM, og kunstmuseer i Region Syddanmark og Schleswig-Holstein bliver også bedt om at foreslå interessante kunstnere til programmet, ligesom de bliver inviteret til at samarbejde med en kunstner om at opbygge udstillinger. Og så er der Pig Tango (Grisetango) En opsigtsvækkende ingrediens i ArtFARM er Pig Tango (Grisetango). Projektet tager udgangspunkt i den store betydning, svinebedrifter har for Sønderborg-områdets økonomi. For at hylde områdets tætte forhold til grisen bliver der skabt en Grisetango i samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester. I hele juli og august 2017 vil specialtrænede grise danse grisetango formodentlig for første gang i verden. Det sker naturligvis under alle hensyn til dyrevelfærd. Ved slutningen af hver forestilling vil publikum blive indbudt til at tage del i morskaben og danse og bagefter nyde en særlig pig-nic.

Aabenraa Artweek Samtidskunst bringes ud i det offentlige rum Aabenraa Artweek er en europæisk kunstinvasion. Et improviseret internationalt symposium for samtidskunst på offentlige steder med base i Aabenraa og med syv satellitafdelinger i danske og tyske grænsebyer plus en på Cypern. Artweek præsenterer forskellige typer af kunstneriske udtryk på offentlige steder for at stimulere folks fantasi og forøge opmærksomheden om kunsten der. Projektet bringer samtidskunst til regionen for at gøre vores Countryside Metropolis mere tiltrækkende for nye borgere, unge og kreative mennesker. Det skal bidrage til at gøre en allerede attraktiv region til et sted, hvor man gerne vil leve og bo. Programmet løber fra maj til september med isolerede events gennem hele året. Værkerne forventes at blive set af 25.000 mennesker. Illustration: Lars Tholander Otte anerkendte, internationale kunstnere inden for visuel kunst deltager, foruden kunstnere, der bliver udvalgt gennem direkte kontakt med det formål at involvere kunstnere fra andre europæiske kulturhovedstæder fra 2000 til 2019. Dette fremmer en livlig kunstnerisk udveksling og giver grobund for varige samarbejdsrelationer. Den kreative kommunikation mellem kunstnere og publikum er af afgørende betydning kunstnere opfordrer publikum til at deltage i projekter via musik, film og scenekunst i hele regionen. Der bliver etableret varige kontakter med kunstnerne, som ofte ikke kender noget til regionen på forhånd, men som bagefter tjener som ambassadører for den. Skoler deltager Designskolen Kolding, universitetet i Flensburg og BGK Sønderborg (Billedkunstnerisk Grundkursus) - leder gennem hele året projekter som inkluderer undervisningsture og involvering af borgerne. Joana Vasconcelos Tønder er berømt for sin tradition for kniplinger og har et museum for historisk kunsthåndværk og traditionel folkekunst. Nogle ganske få kniplere udfører stadig dette gamle håndværk og kan stadig skabe de specielle Tønderkniplingsmønstre, som egnen er berømt for, og som bevares med stolthed. Joana Vasconcelos tager ophold på ArtFARM og på det kulturhistoriske museum i Tønder, som er en del af Museum Sønderjylland, for at arbejde sammen med andre kniplere og demonstrere håndværket. Hun skaber et kunstværk ved hjælp af disse traditionelle teknikker og bidrager hermed til at udbrede kendskabet og traditionen til nye generationer. Hun engagerer både unge og gamle og skaber samtidig et originalt kunstværk, som kan pryde museets udsøgte kniplingssamling og give den et nutidigt perspektiv. Projektet er en fortsættelse af Joana Vasconcelos udforskning af kunsthåndværkets historiske rolle, hvor hun undersøger dets antropologiske perspektiver og ideen om kvindearbejde. Joana Vasconcelos er fransk og bor i Lissabon i Portugal. Med sit internationale ry, et omfattende netværk og publikum i hele verden har hun vist sine værker i Østrig, Brasilien, Ungarn, Italien, Japan, Polen, Rusland, Tyrkiet og Storbritannien. Foto: Peter Mallet 15

Eksempel på program Connect Et satellitkoncept for ekstremsport på tværs af grænsen, som skal forbinde og udvikle byernes sportsfællesskaber og danne ramme om festivaler i hele regionen FORMAT: Netværk, sportsfaciliteter, konkurrencer HVORNÅR: Gennem hele året 2017 HVOR: Skatepark Flensburg, Skatehallen Sønderborg, Ewich tosamende ungedelt-øen Skatepark Flensburg, Skatehallen Sønderburg; Sportpiraten Flensburg, Dirk Dillmann (direktør Sportpiraten/ Skatepark Flensburg) Volksbad Flensburg, Aktivitetshuset Flensburg, Kulturvereinbarung Sønderjylland og lokale initiativer Kulturer anerkendes gennem mindretalssport FORMAT: Multikulturelle sportsevents HVORNÅR: 04.10.2017 (2013-2017) HVOR: Ringriderpladsen Sønderborg Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN, Friisk Foriining, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), Federal Union of European Nationalities (FUEN) En banebrydende interregional sportsalliance mellem byerne - et enestående satellitkoncept Både Sønderborg og Flensburg har etablerede foreninger og faciliteter til ekstremsport, men indtil nu har der kun været lejlighedsvise og tilfældige forbindelser mellem dem. I det store og hele er de isoleret fra hinanden, hvilket betyder, at et potentielt meget større og samlet forum for ungdomskultur i regionen endnu er atomiseret. Projektet Youth Extreme Sports Challenge opbygger reelle og holdbare forbindelser mellem organisationerne for at sikre enhed, styrke, vækst og vedvarendekraft til en række sportsgrene med international bevågenhed og en form for ungdomsfællesskab, der er i fremgang. Projektet forbedrer faciliteterne i begge byer, skaber energi gennem ekstremsportens fans og garanterer at bringe bysamfundene op på allerhøjeste niveau med flere muligheder for at dyrke sporten begge steder såsom udvidede rampeområder og nye klatrevægge. Der opbygges strukturer til deling af faciliteter og ekspertise, såsom planer for udveksling af specialtrænere, og tidsskemaer, som udnytter fordelene ved at kunne kombinere mulighederne for at dyrke sporten: Sønderborg har indendørsfaciliteter, og Flensburg har udendørsfaciliteter, så tilsammen dækker de hele året. Forbindelsen skaber en kritisk masse, som gør det muligt at danne stærke nye netværk med lignende klubber i hele Europa. 16 14

1corr Fatamo053_085_0158_DK_page14-15 European Minority Games Sport som kulturel identitetsskaber varige kontakter mellem udkantssamfund Der findes mange mindre kendte sportsgrene i europæiske regioner, som er beboet af mindretal. Dette projekt samler disse ofte meget gamle sportsgrene i et storstilet kulturog sportsprogram det første her i området over 5 dage på 6-8 steder i regionen, og det ventes at tiltrække mindst 10.000 tilskuere. Hver sportsklub får på langt sigt glæde af kontakterne, opmærksomheden og ressourcerne. Med over 300 anerkendte mindretal i Europa er 1 ud af 7 europæere medlem af et mindretal. Nationale mindretal har en vigtig rolle at spille i kulturlivet i vores Countryside Metropolis. som kører et høj-oktan-netværk inden for europæisk ekstremsport Projektet knytter desuden hele regionens ekstremsports-dyrkere sammen i større fællesskaber ved at udvide Flensburgs populære og innovative sports-, musik- og familiefestival 72,5 Hours Schlachthof til yderligere tres teder i Danmark og Tyskland. Denne årligt tilbage-vendende festival er også i forhold til konkur-renceaspektet en vigtig begivenhed i ekstremsportens verden, og den tiltrækker fans og udøvere fra lande som Belgien, Holland, Østrig og Storbritannien. Den byder ikke kun på BMX-kørsel og skateboard-konkurrencer, men også mange andre street og kunstneriske aktiviteter som parkour, wakeboarding, break dance, sporthocker og graffiti. Fotos: Patricio Soto Tusindvis af mennesker stimler sammen til de store udendørs festivaler med mad, dj s, live-musik og børneaktiviteter hoppeborge, legebus og ekstremsport for begyndere. Endelig lægger projektet op til andre lokale initiativer som f.eks. en ekspresbus-forbindelse mellem Sønderborg og Flensburg, ligesom der planlægges farverige ad hoc sportsaktiviteter rundt om i byerne, f.eks. skate-offs i havnene. International mediedækning af begivenhederne og opbygningen af en endnu mere markant profil sikrer, at Youth Extreme Sports Chal-lenge bliver ved med at udvikle sig i fremtiden. Sportsgrene er et vigtigt aspekt af kulturelle identiteter de giver fælles oplevelser, styrker solidariteten og får unge mennesker på banen. De sportsgrene, man kan prøve, omfatter det baskiske spil pelota fra Spanien og Frankrig, irsk road bowling og den gamle britiske sport nurdling. Lokale eksempler er sønderjysk ringridning, en dyst på hesteryg, og bosseln, et nordeuropæisk kastespil over lange afstande, nærmest en krydsning mellem golf og boules. Flere events foregår i virkelig stor stil, som den kæmpestore bosseln-turnering, der begynder på øst- og vestkysten med deltagelse af separate bosseln-klubber, der mødes på midten. I European Minority Games, der udvikles i samarbejde med etablerede mindretalsorganisationer, indgår også andre former for kultur fra Europas regioner og mindretal såsom mad, traditionelle dragter og andre skikke. Individer forbliver forbundne gennem deres fælles lidenskab sportsklubberne vokser. 17

Eksempel på program Borderlands Regional Connect BRANDI: Kreative netværk FORMAT: Undervisning, træning, research, fora, virksomhedsprogrammer og mentorordninger, kunstnerophold, tryksag, netværk Artists Network HVORNÅR: 2012 - uendeligt HVOR: Countryside Metropolis Jan-Willem van Kruyssen (koordinator), Fabian Holt (Associate Professor), Anette Wad (producer consultant), Kim Nørballe (Direktør Augustiana), Nordicperformanceart, Spinderihallen Vejle, Performing Arts Employers Associations League Europe (Pearle), Trans Europe Halles,Triangle Network, CAE Culture Action Europe (CAE), European Network of Cultural Centres (ENCC), LAG-Soziokultur Schleswig- Holstein, dansklive.dk Development Initiative Design for Change: En serie af interkulturelle kunstprojekter og udstillinger for børn. FORMAT: Internationalt kunstprogram for børn og unge HVORNÅR: Hele året HVOR: Skoler i vores Countryside Metropolis Flensburger Schiffahrtsmuseum, Tønder Kunstmuseum, Kultur Historie - Aabenraa, Sønderborg Slot, Landbrugsmuseet Schleswig, Center for Undervisnings-midler - Aabenraa, Landskabsmuseum Angeln, Environmental Education Center of Salamiou Pafos, NAPA (Nordic arts project for children) 18 BRANDI er på dansk: Initiativ til opbygning af et regionalt kunstnernetværk i grænselandet. Det er et vedvarende projekt, der begynder omgående for at opbygge kunstnernes og kulturaktørenes kunnen og netværk. Under kandidaturen til Europæisk Kulturhovedstad har det stået klart, at Sønderborgområdet har brug for at styrke den lokale deltagelse og opbygge en større kapacitet på kulturområdet for at kunne løfte den enorme opgave, kulturhovedstaden er. De lokale kræfter er begyndt at vokse, men initiativet BRANDI skal sikre, at kræfterne bliver ved med at udvikle sig - også efter 2017. Gennem BRANDI stiller Sønderborg2017 sig i spidsen for at etablere et netværk mellem grænselandets kunstnere. Her får de et forum, hvor der kan skabes kontakt mellem forskellige kunstformer på tværs af grænser, både de fysiske og de genremæssige. Projektet vil gå i gang allerede i år, og der vil blive grundlagt en levende database med kunstnere og producenter, som kan fremme kommunikationen, samarbejdet og produktudviklingen mellem kunstnere, kulturorganisationer og -industrier. Sønderborg2017 bistår med at udvikle et netværk og en infrastruktur i tæt samarbejde med kommunen. Netværket vil være åbent for alle og organiseres efter kunstform, f.eks. forfattere, visuelle kunstnere og scenekunstnere. Kunstnerne skal blandet andet udvikle events til kulturhovedstaden og være hovedkraft bag involvering af borgerne. Koordinator er Jan-Willem van Kruyssen (musiker, initiativtager til MUZtheater og leder af europæisk samarbejdsprojekt med bl.a. Opéra de Paris). Dermed er der fra begyndelsen forbindelse til netværk i Europa. BRANDI opbygges som en krop: MUSKLER: Et udviklingsprogram for producenter: 6-10 lokale kulturarbejdere uddannes og trænes BLODÅRER: Der etableres et producentforum, der giver kulturproducenter fra hele regionen mulighed for at planlægge fælles programmer, arrangere turneer og udvikle kunstprojekter i fællesskab. ARME: Et orienteringsprogram til støtte for kunstnere, som arbejder i virksomhedsprogrammer. Se HUB, side 20. BEN: Artists-in-recidency. Et program, hvor kunstnere fra andre lande tilbydes bolig og ophold i området, for at de kan komme og samarbejde med kunstnere til at begynde med. MUND: Der etableres et BRANDI Time Out Borderlands en publikation, der samler oplysninger om grænselandets kulturelle aktiviteter med en onlineversion.

Design for Change - Liv og design i udbredelsen ved at indføre permanente designmiljøer på skoler med særligt fokus på en interregional dimension, der skal stimulere og øge børnenes kulturelle intelligens. Dette styrker opmærksomheden om kultur i hele regionen. I programmet bliver skoleeleverne bedt om at gøre fire enkle ting: Føle, forestille sig, gøre og dele. Ideerne bliver herefter udført i praksis ved hjælp af projektets unikke og grundigt afprøvede teknikker. De unge deltagere beskæftiger sig især med de ting, de ser omkring sig. Foto: Højer Design Efterskole, Rick Towle Så mange som muligt af regionens hundredvis af skoler vil allerede fra næste skoleår gå i gang med en serie samarbejdsprojekter på tværs af regionen om at skabe meningsfulde designløsninger. Projektet fokuserer på at løse vigtige sociale og miljømæssige problemer gennem design og europæisk samarbejde, og det understreger Danmarks position som et af de førende lande inden for design. Initiativet giver børn redskaber til at udtrykke deres egne ideer om en bedre verden og til at føre dem ud i livet. Design for Change er et værktøj, der er udviklet i Indien af Kiran Bir Sethi og allerede er oversat til 15 sprog, hvilket gør det til et af verdens mest omfattende forandringsinitiativer. Det vandt prisen Index: Design to Improve Life Award i 2011 og er blevet udvidet til 33 lande, 66.000 skoler og flere end 300.000 børn over hele verden. Sønderborg2017 medvirker Et eksempel er designprojekter på tværs af generationerne, hvor unge besøger ældreboliger elle plejehjem for at opdage muligheder for at designe nye ting, der kan lette dagligdagen. Dette initiativ kan eksporteres til andre europæiske lande, hvor spørgsmålet om en aldrende befolkning også er på-trængende og rejser nye udfordringer. Børnene designer også lys og lamper, der skal oplyse regionens vinduer på S2017 s åbningsaften og afslutningsaften. Der bliver særlige skoleprojekter og designpriser, og projektet kulminerer med udstillinger i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Flensburg. 19

Eksempel på program Connect The HUB FORMAT: Platform for udveksling mellem kunstnere og erhvervsliv HVORNÅR: 2012 - uendeligt HVOR: Countryside Metropolis URS, WIREG, IHK Flensburg, Network for Change, Business Clusters i Syddanmark, fødevareindustrien, Offshorecentre Denmark, Lean Energy Cluster, Design2Innovate, Welfare Tech Region, Windcomm, Live Science, Digital Economy, Maritime Cluster, Kunstgreb, Art Lab Denmark, TILLT, C2+i, Creative Clash, Spinderihallen Vejle The HUB En erhvervsplatform, der øger kreativiteten i virksomheder gennem samarbejde med kunstnere WOMAD, den internationalt anerkendte verdensmusikfestival, holder sin første festival i Danmark FORMAT: Eklektisk musikfestival HVORNÅR: 7.- 8. juli 2017 HVOR: Als Chris Smith (Diretør WOMAD) Motorway Music Videnskab møder lyd og fører forandringen og innovationen fremad FORMAT: Vejbaseret musik-/kunstinstallation HVORNÅR: April 2017 HVOR: Sønderborg Nigel Helyer, Universität Flensburg, Phänomenta Flensburg 20 Mellem kunsten og erhvervslivet er der et stort potentiale for krydsbefrugtning. Dette vil S2017udforske med projektet the HUB, som kan gå i gang med det samme og udvikle sig fra 2013 til 2016. Det vil fungere som en stærk drivkraft i området i de kommende år og vil samtidig ligge på linje med initiativerne i EU2020-planen til øget kreativitet i virksomhederne. S2017 vil bidrage til et bæredygtigt samarbejde mellem erhvervsliv og kunstnere, og the HUB indgår i Creative Clash, som er et europæisk netværk for initiativer med kunstneriske interventioner i virksomheder. Der planlægges et europæisk møde om emnet i Sønderborg i 2017. Kunstneriske interventioner i virksomheder betyder, at en erhvervsvirksomhed eller organisation indgår i et samarbejde i et kort eller længere forløb med en kunstner med henblik på gensidig udvikling. Den type møde kræver typisk oversættelse mellem to forskellige verdener, og the HUB er platformen, der hjælper med at udpege målet, med fundraising og med støtte gennem processen. Der skal skabes et fælles sprog for at opnå et givtigt samarbejde. The HUB står samtidig for evalueringen af forløbet, som også vil indgå i overordnet forskning, og for opfølgning i forhold til de involverede parter for at sikre at vedvarende udbytte. Faktisk er the HUB allerede i gang. Aabenraa Kommune tog i december 2011 initiativ til Network for Change, som er et samarbejde mellem alle erhvervscentre i Sønderjylland, og efter første pilotprojekt har dette fået tilslutning fra større en række større erhvervsnetværk i Syddanmark og Schleswig- Holstein. En kernegruppe på 18 virksomheder er klar til at begynde på projekter i the HUB, og i 2017 vil HUB være aktiv over hele det tysk-danske område under vejledning af en rådgivende styregruppe. Et forsigtigt skøn siger, at the HUB i 2016 vil have 100 medlemsorganisationer, hvoraf 60 pct. repræsenterer den private sektor. Hvorfor? Fordi lignende projekter i Europa i de seneste år har dokumenteret, at resultatorienterede innovationsprojekter i virksomheder i samarbejde med kunstnere giver resultater på bundlinjen. Det være sig gennem innovation, design, kundeservice, kommunikation, arbejdsmiljø, arbejdsgiverbranding osv.