Fokus på omgangsformer og grænser

Fokus på omgangsformer og grænser Forebyggelse af seksuelle overgreb i dagtilbud og skoler Oplæg Hvis en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb Vejledning

Indhold Indledning... 3 En forebyggende indsats... 4 Omgangsformer... 4 Et åbent pædagogisk miljø... 4 Ansættelser... 5 Signaler... 5 Udsatte børn og unge... 6 Typer af seksuelle overgreb... 6 Håndtering af en sag... 9 Medarbejderens rolle... 9 Lederens rolle... 9 Forvaltningens rolle... 11 Opfølgning på en sag... 14 Nyttige adresser og telefonnumre... 15

Indledning Denne vejledning er udarbejdet med henblik på at vejlede dagtilbud og skoler i Randers Kommune om, hvad man kan gøre for at forebygge, at ansatte begår seksuelle overgreb på børn og unge i dagtilbud og skole. Desuden beskriver den, hvad der skal ske ved en eventuel mistanke eller viden om, at det foregår. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at det i sager om børn, der bliver udsat for seksuelle overgreb af personale fra dagtilbud eller skole, er af stor betydning, at der på forhånd er taget stilling til proceduren. Hensigten er desuden at skabe åbenhed og debat om et emne, som kan være vanskeligt at drøfte og forholde sig til. Det kan blandt andet ske ved, at vejledningen bliver sat på dagsordnen ved personale- og bestyrelsesmøder. Derudover skal vejledningen sikre, at alle ansatte kender deres rolle og ansvar i forhold til forebyggelse og håndtering af en eventuel sag. Ved seksuelle overgreb forstås: At barnet inddrages i seksuelle handlinger, som han/hun ikke udviklingsmæssigt er i stand til at forstå, og som det pågældende barn derfor er ude af stand til at give et kvalificeret tilsagn om at ville være med til eller ej Vejledningen er opdelt i: forebyggelse håndtering af en sag hvor en ansat er mistænkt (beredskabsplan) Forebyggelsesdelen kan bruges som opslagsværk ved alle typer af seksuelle overgreb. Da kun få seksuelle overgreb på børn bliver begået af ansatte i skole og dagtilbud, indeholder materialet også en kort introduktion til, hvordan man håndterer mistanke om seksuelle overgreb på børn begået af andre. Målgruppen er ledere og medarbejdere i skoler, dagtilbud, forvaltning, børn og familiecentre samt i øvrige institutioner, der arbejder med børn og unge i alderen 0-18 år. Vejledningen gælder for de kommunale skoler og dagtilbud, samt de selvejende daginstitutioner. 3

En forebyggende indsats Som et led i at forebygge og opdage seksuelle overgreb på børn og unge i dagtilbud og skoler er det nødvendigt som leder og medarbejder at være med til at udvikle: 1. et anerkendende og pædagogisk miljø, hvor der er tydelige grænser for omgangsformerne voksen/voksen, voksen/barn og barn/barn i mellem 2. et åbent miljø, hvor det er naturligt at udfordre hinandens måde at udføre sit arbejde på, og hvor medarbejderne løbende sparrer med hinanden og deres leder. Hvad er privat og hvad er professionelt? Hvad fortæller man f.eks. børnene, de unge og deres forældre om sine personlige tanker? Hvordan må børnene lege doktorlege og numselege? Kan en elev, der ikke vil bade med andre, få lov at smutte fra idræt 5 minutter før eller låne lærerens bad? Hvem kan man være venner med på nettet? Udviskes grænsen mellem den offentlige og private sfære, hvis man er Facebook-ven med børn og unge? Derudover er det vigtigt, at medarbejderne og lederne i dagtilbud og skoler har kendskab til emnet og indsigt i, hvordan de skal forholde sig. Omgangsformer I de senere år er der sket et skred i omgangsformerne og i grænserne mellem det private og det professionelle rum. Det er derfor vigtigt at have en klar og ensartet opfattelse af, hvornår man som medarbejder er fagperson. Børn har brug for voksne af begge køn, der tør røre og tumle med dem, men udgangspunktet for samværet skal være barnets behov, og ikke den voksnes. Det er den voksne, der har ansvaret for relationen og for at sætte grænser i forhold til barnet og den unge og forblive professionel i relationen. Faglig opmærksomhed på grænseoverskridende og uhensigtsmæssige samværsformer i dagtilbud og skoler, det kan være af både verbalt og kropsligt karakter, er central i forebyggelse og opsporing af eventuelle seksuelle overgreb. Medarbejderne bør løbende drøfte dels deres samværsformer med børnene og de unge, dels børnenes og de unges interne samværsformer. Det kan f.eks. drøftes: Er det ok at lave prustelyde på børnenes maver, som vi kan finde på at gøre på vores børns maver derhjemme? Hvem giver kys til hvem? Det er vigtigt, at både børn, unge og voksne lærer, at andres grænser kan ligge andre steder end ens egne, samt at det er nødvendigt at vise respekt for andres blufærdighed og have åben dialog om det. Et åbent pædagogisk miljø For at forebygge seksuelle overgreb i dagtilbud og skole er det vigtigt med et åbent miljø, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på og give feedback. Eksempler på hvordan der løbende kan reflekteres i personalegruppen: at medarbejderne løbende reflekterer og giver feedback på hinandens samværsformer og relationer til børnene at der i personalegrupper drøftes situationer, som har været svære og som giver anledning til debat at det generelt drøftes, hvilke signaler medarbejderne sender i deres samvær med børnene Ligeledes kan det være en god idé at skabe en åben kultur, hvor det er legalt at sparre med en kollega om en situation, der er foregået med en anden kollega, hvis man bare husker at vende tilbage til den første kollega og få sagen drøftet. 4

Ansættelser Forebyggelse af overgreb i skoler og dagtilbud starter ved ansættelsessamtalen. Den er en naturlig anledning til en dialog med den potentielt nye medarbejder om, hvilke omgangsformer, grænser og normer, der eksisterer på stedet. Det er nødvendigt med tydelige grænser og normer for omgangsformerne, således at alle medarbejdere også de nyansatte - har kendskab til dem. Det anbefales derfor, at personalehåndbøgerne i skoler og dagtilbud indeholder et afsnit om omgangsformer, grænser og normer. I forbindelse med ansættelsessamtalen er det vigtigt: at være opmærksom på, hvordan ansøgeren svarer på spørgsmålene at overveje, hvordan ansøgeren agerer og eventuelt beskriver en vanskelig situation at vurdere, om der er fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver at indhente en børneattest Signaler Medarbejdere og ledere skal være opmærksomme på symptomer og signaler på omsorgssvigt og eventuelle seksuelle overgreb. Det er vigtigt at forholde sig analyserende til sådanne signaler og se dem i et helhedsperspektiv. Hvis barnet eller den unge udviser et eller flere af signaler eller symptomerne, betyder det ikke nødvendigvis, at vedkommende har alvorlige problemer i form af svigt eller overgreb. Men som medarbejder er det vigtigt at holde øje og vurdere med antallet, hyppigheden og varigheden af signalerne og være opmærksom på alle ændringer i et barns og børnegruppes normale adfærd 1. Symptomer på omsorgssvigt, herunder seksuelle overgreb Barnet snakker om sex på en voksenmåde i stedet for at bruge ord, der modsvarer dets alder (Skriv evt. voksenord ned som grundlag for et arbejdspapir) Barnet viser kærtegn på en upassende måde, f.eks. ved at ville tungekysse eller røre andre på upassende eller voksne måder Barnet viser en særlig og ny interesse for kønsorganerne på mennesker eller dyr. Barnet kan f.eks. udtrykke denne interesse gennem tegninger Barnet snakker om en hemmelighed, som de voksne ikke må høre Barnet eller den unge viser modstand imod at være sammen med en bestemt person eller at skulle tage et særligt sted hen Barnet (på en vis alder) har en dårlig personlig hygiejne, idet det forsøger at gøre sig utiltrækkende ved at være beskidt og lugte grimt Barnet eller den unge udviser ubehag ved eller nægter at klæde sig af under andres tilstedeværelse f.eks. til gymnastik eller hos lægen Renlige børn begynder at tisse i bukserne, eller viser anden form for tilbagegang i udvikling Barnet eller den unge får pludselige søvnproblemer såsom mareridt, tisse i sengen, være bange for at sove alene eller at ville have lyset tændt Barnet eller den unge får uforklarlige grådeller angstreaktioner Barnet eller den unge ændrer adfærd mister f.eks. sin nysgerrighed og tillid til omgivelserne eller bliver hyperaktiv og aggressiv. Selvdestruktiv adfærd Fysiske symptomer på seksuelle overgreb røde numser gentagne (uforklarlige) blærebetændelser blodspor i underbukserne 1 Kilde: Børns Vilkår, lærervejledning, Respekt for mig og min krop 5

Udsatte børn og unge Alle børn og unge kan blive udsat for seksuelle overgreb, men nogle er mere udsatte end andre. Børn og unge som mangler selvtillid, ordentlig voksenkontakt og omsorg vil i højere grad være modtagelige for særlig opmærksomhed fra en voksen. Børn og unge er særlig udsatte, når de har oplevet et eller flere af følgende forhold: opvækst under ustabile familieforhold anbringelse uden for hjemmet vold i hjemmet mobning skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne belastende oplevelser som sygdom og død i familien dårlig kontakt til forældrene ensomhed Har barnet eller den unge oplevet et eller flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at vedkommende vil opleve et overgreb 2. Derfor er det særlig vigtigt at følge trivslen hos et sådant barn. Også børn med handicap kan være særlig udsatte. Det gælder især, hvis de har behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, hvor grænserne for intimsfæren let bliver brudt. Derfor har handicappede børn og unge såvel som alle andre børn og unge brug for at lære at sige fra og sætte grænser. Dette vil medvirke til, at barnet eller den unge bliver mindre sårbart. Typer af seksuelle overgreb 3 Et overgreb kan være af fysisk, psykisk og seksuel karakter. I Danmark er det strafbart at inddrage børn under den kriminelle lavalder i voksnes seksuelle aktiviteter, også hvis barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet er betroet dig til undervisning eller opdragelse. Nogle af de former for seksuelle overgreb, der sker over for børn og unge er nærmere beskrevet i nedenstående for at give et indblik i, hvad man som medarbejder og leder skal være opmærksom på og have en viden om. Børn, der krænker børn Begrebet seksuelt overgreb anvendes også, når et barn udviser seksuelt krænkende adfærd overfor et andet barn. I denne forbindelse er der alene tale om børn under 15 år, det vil sige under den kriminelle lavalder. Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og / eller vækker forargelse ved sin adfærd. Den uterlige handling skal kunne relateres til noget seksuelt og være af en vis grovhed for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse. Handlingen er i sig selv ikke strafbar, men bliver strafbar som følge af den anden persons opfattelse / oplevelse af handlingen. Incest Incest eller blodskam handler alene om de seksuelle krænkelser, der sker indenfor slægten og i direkte nedstigende linje, det vil sige mellem et barn og et af dets biologiske forældre, bedsteforældre eller søskende imellem. Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter, og fungerer som erstatning for samleje eller rummer et seksuelt overgreb, der nærmer sig samleje. Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje. Pornografiske billeder af børn I strafferetlig forstand tales her om optagelse af utugtige billeder, film eller lignende af en person under 18 år med det forsæt at ville sælge eller på anden måde udbrede materialet. Billedmateriale i denne definition omhandler alle de i straffeloven nævnte seksuelle krænkelser, 2 Fra Respekt for grænser når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, Århus Kommune 2009. 3 Fra Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Før, under og efter. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, SISO 2005 6

det vil sige incest, samleje, anden kønslig omgængelse end samleje samt blufærdighedskrænkelse. Krænkeren Begrebet krænker relaterer sig til den grænseoverskridende og krænkende handling, som en person udøver over for en anden person. Krænkere, såvel mandlige som kvindelige, beskrives generelt som asociale i tænkemåde, føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd. De mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. En krænker vil ofte være upåvirkelig i sine synspunkter og har ofte selv været udsat for alvorlige omsorgssvigt eller seksuelle overgreb i barndommen 4. Grooming muliggørelse af et overgreb 5 For at kunne begå et seksuelt overgreb på et barn eller en ung skal en seksuel krænker både nedbryde de forhindringer, som omgivelserne udgør, og den modstand, som offeret vil forsøge at yde. I dag anvendes begrebet grooming om manipulation og bearbejdelse af barnet eller den unge op til et seksuelt overgreb. At forstå denne proces er afgørende for at kunne stoppe seksuelle krænkere, før de forgriber sig på børn og unge. Uden den proces ville personen hverken blive ansat i institutionen eller skolen eller få børnene til at være en del af overgrebene. Grooming får personen til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom person, som både børn og voksne er glade for. Dette får børnene til, tilsyneladende frivilligt, at indgå i de seksuelle krænkelser. Som voksen bliver man ofte vildledt af, at børnene/de unge virker utrolig glade for den mistænkte. Her er det væsentligt at tage børnenes vinkel. Børn og unge, der udsættes for en voksen krænkers manipulation og forførelse, har svært ved at holde fast i deres egne grænser for, hvad der er i orden, og hvad der føles forkert. Da børnene heller ikke har viden og erfaring om voksenseksualitet, har de endnu sværere ved at vurdere, om det, de bliver bedt om, er forkert, især når det camoufleres som sjov og leg. Samtidig har krænkeren som voksen en autoritet, som gør vedkommende i stand til at give børnene og de unge en forvrænget opfattelse af overgrebene. Det ligger ofte i luften mellem krænkeren og barnet, at det, de foretager sig, er hemmeligt. Barnet pålægges evt. ansvar og skyld og kan blive udsat for trusler om, at en afsløring vil blive straffet. Alternativt kan krænkeren give udtryk for, at visse børn er særligt udvalgte og give dem forskellige privilegier, eller opbygge en særlig relation til de udvalgte børn. Ved mistanke om seksuelle overgreb begået af nogen i barnets eller den unges netværk Ved mistanke til andre end ansatte i barnets dagtilbud eller skole skal du underrette det nærmeste Børn og Familiecenter. Det kan du læse mere om i Ankestyrelsens brochure Tag signalerne alvorligt, som kan hentes på www.ast-tagsignalernealvorligt.dk/. Hvis mistanken er rettet mod. et andet barn, skal du tage kontakt til begge børns forældre og derefter lave en underretning barnets forældre, skal du lave en underretning. Forældrene må IKKE orienteres om mistanken en anden person i barnets netværk, skal du kontakte forældrene og lave en underretning. Er det dit indtryk at overgrebene sker i samarbejde med forældrene, må du dog ikke informere dem om underretningen. en ikke nærmere identificeret person: observér barnet og analyser dine observationer, underret hvis du fortsat er bekymret. Har du stærk mistanke, og er der måske DNAspor, der skal reddes, skal du handle hurtigt. 4 Fra Niels Peter Rygaard: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser og Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Før, under og efter, SISO 2005 5 Dette afsnit bygger på Seksuelle overgreb mod børn i en daginstitution. En rapport om forebyggelse, opsporing og håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner, på baggrund af en konkret sag i Århus Kommune 2007 side 17-18 og Red Barnets hjemmeside 7

Ligeledes, hvis du vurderer at barnet er i fare. Udenfor Børn og familiecentrenes åbningstid kan du tage kontakt til kommunens sociale døgnvagt på tlf. 23 20 62 37. Det er Børn og Familiecenterets opgave at sørge for at politianmelde når det er påkrævet. Du er altid velkommen til at sparre anonymt med fagkonsulenten eller den socialfaglige leder på Børn og Familiecenteret eller SISO s telefonrådgivning. (Se kontakt informationerne på sidste side). 8

Håndtering af en sag Medarbejderens rolle Hvis du som medarbejder er i tvivl om et barn eller en ung bliver udsat for seksuelle overgreb, skal du videregive din viden til din leder. Det gælder både, hvis du har en diffus fornemmelse af, at noget er galt, eller hvis du har en mistanke eller måske endda viden, som bygger på mere konkrete observationer, signaler samt direkte eller indirekte udsagn. Du skal fortælle din leder: Hvad du ved? Hvorfra din viden stammer? Hvad du har observeret hvornår og under hvilke omstændigheder? Hvis et barn eller en ung kommer og fortæller om overgreb begået i institutionen, skal du: 6 1) lytte til vedkommende 2) fortælle at du tror på det 3) tage skylden fra vedkommende 4) bekræfte vedkommendes følelser 5) være rolig og neutral 6) afholde dig fra at efterforske 7) love vedkommende at tage det alvorligt 8) tale med din leder og evt. relevante fagpersoner 9) underrette Børn og Familieafdelingen via din leder 10) afstå fra at love at holde på hemmeligheden Bliver der behov for en skriftlig indberetning, skal du supplere med: Gode beskrivelser af barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling og trivsel. Du skal drøfte observationer og viden med din leder. I skal sammen vurdere sagens tyngde, barnets eventuelle beskyttelsesbehov og det videre forløb i sagen. Gælder mistanken din egen leder, må du gå til din leders leder. Undlad at efterforske sagen på egen hånd - en eventuel efterforskning skal udføres af politiet. Tjekliste medarbejder ikke leder Underretningspligt Videregive viden til leder Holde fokus på barnet/den unge Du har, som enhver kommunalt ansat, skærpet underretningspligt. Pligten er personlig, og du kan opfylde din pligt ved at videregive din viden til din leder. Dog har du fortsat ansvar for også at følge op på, at underretningen gives videre til de sociale myndigheder, når det er påkrævet. Husk at din underretningspligt som professionel står over din tavshedspligt. Drejer det sig om et tidligere svigt, skal du stadig gå videre med din viden til din nærmeste leder. Det samme gælder selvfølgelig, hvis et barn fortæller om et andet barn. Lederens rolle Har du som leder mistanke til en af dine ansatte, bør du altid drøfte sagen med din nærmeste leder og derefter udarbejde et notat og sende det til personaleafdelingens personalemappe. Ved svag mistanke til en medarbejder skal du desuden indkalde vedkommende til et møde og fortælle, hvad du ser, og hvorfor du bekymrer dig. Hermed sender du signal om, at du er opmærksom på medarbejderens adfærd. I tilfælde af, at den mistænkte skulle være uskyldig, vil medarbejderen under alle omstændigheder have brug for at blive gjort opmærksom på de uheldige signaler, som vedkommende udsender med sin adfærd. Er din mistanke så stærk, at du overvejer politianmeldelse, bør du være mere tilbageholdende med denne fremgangsmåde, da den vil give den mistænkte mulighed for at fjerne eventuelle spor. Husk at det er fagchefens opgave at politianmelde og at det altid er politiets opgave at efterforske. 6 Kilde: Børns Vilkår, lærervejledning til Respekt for dig og din krop 9

Hvis forældre har henvendt sig om bekymring eller mistanke Proceduren ved enhver henvendelse fra forældre omhandlende en bekymring bør være: Lederen holder et møde med forældrene. Der bør laves et skriftligt referat fra mødet, og det kan eventuelt underskrives af deltagerne, så der sidenhen ikke kan være tvivl om, hvad der er blevet drøftet. Ved denne procedure bliver personen, der henvender sig, taget alvorligt, indholdet af henvendelsen kan blive uddybet og analyseret og kan senere sammenholdes med eventuelle andre henvendelser Drejer henvendelsen sig om mistanke til en ansat, skal den nærmeste leder kontaktes. Dialog og sparring er vigtig, og en sag kan være for tung at stå alene med. Den mistænkte informeres ikke før lederen og dennes nærmeste leder ved, hvordan de vil håndtere sagen Vurderer lederne, at der ikke er substans i mistanken, sendes en skriftlig redegørelse om sagen til fagchefen, og en kopi sendes til personaleafdelingens personalemappe Den mistænkte medarbejder skal informeres om forældrehenvendelsen, selvom lederen anser den for grundløs Vurderer lederne i stedet, at der er substans i mistanken, skal lederen kontakte nærmeste leder og fagchefen om håndtering af sagen I de tilfælde, hvor medarbejderen ikke har været med til det første møde, vil det i de fleste tilfælde være en god idé at holde et efterfølgende møde med både forældrene, der henvendte sig, sammen med den pågældende medarbejder. Under alle omstændigheder skal lederen sørge for at følge op Tjekliste for leder i tilfælde af mistanke om overgreb: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden, du har fået Tavshedspligt Brug evt. din mulighed for at drøfte bekymringssag med en faglig konsulent fra et af Børn og familiecentrene Kontakt nærmeste leder og fagchefen om håndtering af sagen Det er forvaltningens opgave at politianmelde. Når der er politianmeldt og forvaltningen og politiet har koordineret indsatsen er det til gengæld institutionslederens opgave at iværksætte procedure overfor mistænkte medarbejder Skriftlig underretning til Børn og familieafdelingen, så de kan sætte ind med hjælp i forhold til barnet, der har været udsat for overgreb Håndtering af sagen internt i dagtilbuddet/ skolen bl.a. støtte til børnene Med hjælp fra forvaltningen orienteres henholdsvis berørte forældre og alle dagtilbuddets/skolens forældre Pressehåndtering er forvaltningens ansvar. Direktøren afklarer, hvem der skal udtale sig til pressen. Tavshedspligt Tavshedspligt betyder, at du skal have tilladelse til at tale. Som udgangspunkt gælder, at enhver personoplysning er fortrolig og ikke må videregives uden at der er givet skriftligt samtykke dertil. Det er tilladt at videregive relevante oplysninger indenfor samme forvaltning, hvis modtageren har en saglig interesse heri, f.eks. for at kunne træffe en afgørelse eller udøve forvaltningsvirksomhed. Der må altså ikke videregives oplysninger udover hvad der er nødvendigt. På tværs af forvaltninger skal der foreligge samtykke fra den eller de personer, som oplysningen vedrører. Reglerne for tavshedspligt viger for reglerne for underretningspligt. Ved politianmeldelse af medarbejder Når fagchefen indgiver politianmeldelse, skal fagchefen samtidig koordinere med politiet, hvornår den mistænkte medarbejder skal informeres om anmeldelsen. Det er lederens opgave efterfølgende at informere den mistænkte medarbejder og fritage vedkommende for tjeneste, indtil sagen er afsluttet. Medarbejderen skal aflevere sine nøgler Medarbejderen skal opfordres til at kontakte sin faglige organisation Medarbejderen skal informeres om muligheden for at få psykologhjælp 10

Støtte til børnene Mens en sag efterforskes, er det vigtigt at have fokus på børnene, og på hvordan det enkelte barn støttes bedst muligt. Hverdagen skal så vidt muligt fortsætte i institutionen og planlagte aktiviteter med børnene skal gennemføres. Både forældre og personale bør forsøge at få hverdagen til at fungere, som den plejer. Personalet får pga. tavshedspligt ikke automatisk kendskab til, hvilke børn, der er involveret i sagen. Forældrene kan give skriftlig tilladelse til, at der videregives oplysninger fra politiet til institutionen om barnet. Information til forældrene i indledende fase og gennem hele forløbet Et stort dilemma i den første akutte fase består i, at der ikke er overblik over sagens omfang og karakter. Politiet har endnu ikke vurderet, om der skal rejses sigtelse, og det vil være nødvendigt at holde kortene tæt til kroppen af hensyn til politiefterforskningen, de involverede børn og familier og den mistænkte medarbejder. Generelt gælder det, at hensynet til politiets efterforskning vil være styrende i den indledende fase. Hvis sagen er opdaget internt i institutionen, skal de berørte børns forældre orienteres særskilt efter politianmeldelsen og inden et eventuelt informationsmøde for samtlige forældre. Tilstede bør som minimum være stedets leder, en repræsentant på chef- eller direktørniveau fra Børn og Skole og lederen fra Børn og familieafdelingen. Afhængig af situationen kan der også deltage en repræsentant fra politiet. Hvis den samlede forældregruppe skal informeres om sagen, bør der deltage en repræsentant fra politiet, en repræsentant på chef- eller direktørniveau fra Børn og Skole, stedets leder, en repræsentant fra Børn og familieafdelingen, alle relevante medarbejdere samt eventuelt en repræsentant fra Børnerådgivningscenteret. Dette skal sikre, at der er dækket ind i forhold til at besvare de spørgsmål, der kan opstå, og som må besvares i den tidlige fase. Mødet planlægges og styres af forvaltningen i tæt samarbejde med ledelsen i dagtilbuddet eller skolen. Informationsniveauet kan på dette tidspunkt være præget af, at der arbejdes med at afklare eller efterforske sagen. Hvis man slet intet siger, vil den manglende information kunne tolkes som unødig lukkethed eller hemmelighedskræmmeri. En løsning kan være at sige, at man på grund af sagens omstændigheder ikke kan sige mere nu, men at flere oplysninger følger, så snart det er muligt. Forvaltningens rolle Hvis institutions-/skolelederen i samråd med nærmeste leder vurderer, at der er substans i sagen, skal der handles derefter. I denne indledende og ofte kaotiske fase har kommunen ansvar for to forhold: dels at beskytte børnene i institutionen mod overgreb, og dels i at beskytte den medarbejder, som, måske uberettiget, bliver anklaget for at have begået seksuelle overgreb. Det er fagchefens opgave at indgive en eventuel politianmeldelse. Fagchefen har mulighed for at drøfte sager med politiets kontaktpersoner inden en eventuel politianmeldelse se kontaktinformationerne på sidste side. Tjekliste til fagchefen, når der er indgivet politianmeldelse: afklaring af opgave-, rolle- og ansvarsfordeling mellem kommune og politi koordinering af indsatsen mellem fagchefen, konsulenten eller lederen fra Børn og familieafdelingen og dagtilbuds-/skolelederen orientering til berørte forældre / alle institutionens forældre i den indledende fase (herunder hurtig information til forældrene om det politimæssige) forvaltningen er tovholder på det første møde, som arrangeres i tæt samarbejde med stedets leder orientering til berørte forældre / alle institutionens forældre i resten af forløbet f.eks. gensidige informationsmøder mellem forvaltning og forældre støtte til forældre i samarbejde med børn og familieafdelingen støtte til personale inklusiv lederen i samarbejde med børn og familieafdelingen støtte til børnene i samarbejde med børn og familieafdelingen Pressehåndtering er forvaltningens ansvar. Direktøren afklarer, hvem der skal udtale sig til pressen. 11

Koordinering med politiets indsats Hvis der bliver truffet beslutning om at politianmelde en sag, er det vigtigt at være opmærksom på, at sagen følger to spor, som ikke nødvendigvis forløber parallelt. Det ene spor vedrører den politimæssige efterforskning med henblik på en eventuel straffesag. Det andet spor vedrører det kommunale beredskabs afdækning af, hvilke behov for information, støtte og behandling de involverede parter har i sagen. Når de to spor krydser hinanden, vil hensynet til den politimæssige efterforskning som grundregel gå forud for det kommunale beredskab, eksempelvis vil videoafhøringen komme før behandling af et barn. Det har derfor stor betydning, at politiet og de kommunale myndigheder så tidligt som muligt i forløbet koordinerer deres handlinger tæt og fortsætter den fælles koordinering og gensidige orientering undervejs. Koordinering af opgavefordelingen I forvaltningen udvælges et lille antal medarbejdere, der skal fungere som koordinatorer af sagens forløb og de opgaver, som følger med. Hurtig information til berørte forældre om den politimæssige del af sagen. Det er vigtigt for sagens udfald, at børnenes vidneudsagn er så troværdige og autentiske som muligt. Derfor er det vigtigt at politiet: 1. så tidligt som muligt i sagen informerer de berørte forældre om, hvad en videoafhøring indebærer 2. så hurtigt som muligt giver forældrene og andre relevante voksne en grundig instruktion i, på hvilken måde de må tale med børnene om, hvad der er sket, inden en eventuel videoafhøring 3. afhører børnene så hurtigt som muligt - Politiet har en hensigtserklæring om at foretage videoafhøringen af børn inden 8 dage efter en anmeldelse i sager af denne slags Information til forældre Når forældrene skal informeres om sagen, bør der deltage en repræsentant fra politiet, en repræsentant på chef- eller direktørniveau fra Børn og Skole, den pågældende leder, en repræsentant fra Børn og familieafdelingen, evt. en repræsentant fra Børnerådgivningscenteret samt relevante medarbejdere fra det pågældende dagtilbud/skole. Dette skal sikre, at der er dækket ind i forhold til at besvare de spørgsmål, der kan opstå, og som må besvares i den tidlige fase. Mødet planlægges og styres af forvaltningen i tæt samarbejde med ledelsen af dagtilbuddet eller skolen. Informationen kan på dette tidspunkt være præget af, at der arbejdes med at afklare eller efterforske sagen. Det er dog vigtigt at informere det, man kan. Man kan f.eks. sige, at en medarbejder er mistænkt og midlertidigt bortvist, og at man på grund af politiets efterforskning ikke kan sige mere nu, men vil give relevant information, når det er muligt. Hvis man slet intet siger, vil den manglende information kunne tolkes som unødig lukkethed eller hemmelighedskræmmeri. Støtte til medarbejdere En del af forældrenes frustrationer kan blive vendt mod personalet, fordi forældrene ikke synes, personalet har formået at passe ordentligt på børnene. Samtidig kan personalet føle sig svigtet af en kollega, som de stolede på, og som muligvis misbrugte deres tillid. Det er vigtigt, at personalet ikke er i tvivl om, at forvaltningen står bag dem og dækker de behov for støtte, som måtte opstå. Det kunne f.eks. være ekstra personale i en periode. Støtte til forældre Det er en generel erfaring fra sager om seksuelle overgreb, at de berørte forældre vil være kriseprægede i tiden, hvor sagen kommer frem og efterforskes. Her er det vigtigt, at børnefaglig specialviden vedrørende seksuelle overgreb mod børn er til rådighed allerede i den første information om sagen. Det er ligeledes en generel erfaring, at barnets helingsproces hænger nøje sammen med forældrenes håndtering af sagen samt af deres forældrerolle i den givne situation 7. En hurtig og kvalificeret støtte til 7 Se f.eks. Bådsgaard og Rathje (2006): Behandling til forældre til børn udsat for seksuelt overgreb eller Mehlbye og Hammershøi (red.): Seksuelle overgreb mod børn og unge. En antologi om forebyggelse og behandling, akf forlaget 2006 12

forældrene vil i de fleste tilfælde også være den bedste støtte for barnet, uanset om det på det pågældende tidspunkt er uafklaret om de seksuelle overgreb har fundet sted eller ej. Pressehåndtering Det er vigtigt, at der foreligger en klar pressestrategi, samt at der er opmærksomhed på at yde beskyttelse af de børn, familier, personale og mistænkte, som sagen omhandler. Gode råd om pressehåndtering i tilfælde af kriser: 8 Hvis der er flere, som skal udtale sig, så sørg for at budskabet er det samme, så der ikke opstår tvivl eller rejser sig nye spørgsmål, der eventuelt kan være vanskelige at besvare Sig aldrig ingen kommentarer eller Vi har intet at skjule. Vær åben og ærlig. Altså sig sandheden. Det kan godt være, at vi ikke kender hele sandheden fra sagens starts tidspunkt, men fortæl det vi ved og vend tilbage med mere information Hvis sagen bortfalder: Fagchefen inviterer den tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det udtrykkeligt bekræftes, at vedkommende nu ikke mere er anklaget, og at sagen er afsluttet. Der lægges op til aftale om kontinuerlig kontakt i en periode efter sagens afslutning. Den tidligere mistænkte kan evt. tilbydes forflyttelse Fagchefen inviterer forældrene til barnet og stedets leder til et møde om barnets fremtid i institutionen/skolen eller klubben Fagchefen sørger for, at der etableres et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på fremtidigt samarbejde. Hvis der sker domfældelse i sagen: Med mindre der er tale om en frifindelse, må der træffes beslutning om tjenestelig reaktion. Afslutning af sagen: Sagen kan afsluttes ved: at anklagemyndigheden med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Der kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger at forældrene efter undersøgelse af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage at der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og evt. personalejuridiske konsekvenser Uanset sagens udfald lægges et notat med oplysninger om problemstilling og konklusion på personalesagen. 8 Er du klar til Krisen?, Randers Kommune, 2009 13

Opfølgning på en sag Som opfølgning på en sag vurderer Børn og Familieafdelingen i samarbejde med forældrene til det berørte barn, om der er yderligere behov for særlig bistand til barnet og dets familie. Børn og familieafdelingen vurderer efterfølgende i hvilket omfang den ønskede støtte kan bevilges. Fagchefen vurderer behovet for generelt støtte til den overordnede børne- og forældregruppe. Evaluering af sagsforløbet og opfølgning En systematisk gennemgang af sagsforløbet med henblik på vidensdeling og justering af beredskabet er vigtig. Det er fagchefens opgave at sørge for gennemførelsen af evalueringen. Opfølgning børnene og forældrene Børn reagerer forskelligt på krænkelser. Den overordnede pædagogiske opgave vil derfor typisk være at støtte børnene i hverdagen. Der bør være åbenhed om det skete, hvis børnene tager emnet op. De voksne, der omgiver barnet, skal være klædt på til at give barnet kvalificeret støtte, da det er vigtigt, at barnet ikke fastholdes i rollen som et seksuelt misbrugt barn. Personalet og forældrene kan søge støtte og rådgivning hos: Børnerådgivningscenteret, Århus (kræver bevilling fra Børn og Familiecenteret) PPR pædagogisk eller psykologisk rådgivning Psykologen, som er tilknyttet skolen/dagtilbuddet Fagkonsulenten på Børn og Familiecenteret SISO (videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn) Et barn, der undervejs eller efterfølgende får behov for professionel hjælp, kan henvende sig til sit Børn og familiecenter indtil det fyldte 18 år. Børn og familiecenteret vil i det enkelte tilfælde vurdere, om der kan bevilliges hjælp. Opfølgning personalet Det er vigtigt, at der gøres en indsats for hjælp og rehabilitering af medarbejderne i tiden efter sagens akutte fase f.eks. en person udefra, der følger og samler op på personalegruppen over en længere periode (supervision/psykologhjælp). Det er fagchefens opgave, i samråd med lederen, at tage initiativ til en sådan foranstaltning. 14

Nyttige adresser og telefonnumre Børn og familiecentrene -kan evt. benyttes ved behov for sparring. Underretning sker til et af de tre Børn og familiecentre: Børn og familiecenter Kasernen Regimentvej 16 (indgang fra gården) Tlf. 8710 4500 Børn og familiecenter Gudenå Gl. Stationsvej 9, 2. sal Tlf. 8710 4550 Børn og familiecenter Odinsgade Odinsgade 14, 2. sal Tlf. 8915 1515. Åbningstider: Mandag kl. 8.00-17.00 Tirsdag - torsdag kl. 8.00-15.00 Fredag kl. 8.00-13.00 Telefonisk henvendelse til Den Sociale Døgnvagt: 2320 6237 - ved underretning eller behov for sparring udenfor Børn og familiecentrenes åbningstider. Hvordan laver man en underretning? Se Ankestyrelsens pjece Tag signalerne alvorligt http://www.ast-tagsignalernealvorligt.dk/ Fagchefer: Børneområdet 0-5 år: tlf. 8915 1417 Skoleområdet: tlf. 8915 1084 Familieområdet: tlf. 8915 1780 Børnerådgivningsscenteret: (kræver henvisning fra Børn- og familieafdelingen) Langenæs Alle 21, Århus SISO SISO er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, når der er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som i dag- og døgninstitutio- ner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer. Med sit fokus på det sociale område beskæftiger SISO sig dels med de sociale indsatser før, under og efter et egentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne, og dels med de forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning, metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse og formidling. SISO s telefonrådgivning for fagfolk, børn, unge og forældre: 20 77 11 20 i følgende tidsrum: Mandag onsdag kl. 9.30-15.00 Torsdag 9.30-18.00 Fredag 9.30-13.00. www.sisoboern.dk Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) (Videoafhøringer og fysiske undersøgelser) Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Tlf. 89 49 55 66 www.skejby.dk Henvisning via egen læge eller politiet Kontaktpersoner ved Østjyllands Politi Århus i forbindelse med sager vedrørende overgreb mod børn Poul Erik Christensen, afdelingsleder, tlf. 87 31 14 48 lok. 4702, mobil 22701271, mail: PEC001@politi.dk Ejnar Albertsen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 lok. 4712, mobil 72582002, mail: PAL001@politi.dk René Raffo Johannesen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 lok. 4726, mobil 72581993, mail: RJO001@politi.dk Lis Borup, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 lok. 4713, mobil 72581996, mail: LGE003@politi.dk Gitte Christensen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 lok. 4711, mobil 72582008, mail: GCH002@politi.dk

Randers Kommune Børn og Skole Laksetorvet 8900 Randere C www.randers.dk