ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

ÅRSRAPPORT 2008 OPKRÆVNINGSKONTORET

INDLEDNING... 3 Formålet med årsrapporten... 3 OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation... 4 Personaleressourcer... 4 Opkrævningskontorets opgaver... 4 UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET I 2008... 5 Den samlede restancesaldo... 5 Udvikling i udvalgte kravstyper - graf... 6 AFSKRIVNINGSPOLITIK... 7 SOCIALERESTANCER... 8 Udvikling i Sociale restancer - graf... 8 NY LOVGIVNING... 9 SAMARBEJDSPARTNERE... 10 Skat... 10 Fagforvaltningerne... 10 Andre kommuner ERFA-grupper... 10 Deltagelse i Pantefogedforeningens kreds- og årsmøder... 10 Kommunernes Landsforening... 11 Opgørelse over restancer pr. 31.12.08 til KL s spørgeskemaundersøgelse - graf... 11 TILSYN MED KOMMUNERNES OPKRÆVNING... 12 Ernst & Young... 12 OPKRÆVNINGSPLAN 2009... 13 Udvikling... 13 Restanceforebyggelse... 13 Fokus/nye tiltag i 2009... 13 Målsætninger... 13 2

INDLEDNING Årsrapporten belyser udviklingen i restancesituationen i 2008 og beskriver forretningsgangen ved opkrævning af restancerne. Årsrapporten er en del af Opkrævningsstrategien. Formål Formålet med Årsrapporten er: at orientere kommunalbestyrelsen om situationen og udviklingen på restanceområdet at orientere om, hvor meget der afskrives på grund af uerholdelighed at orientere om konsekvenserne af ændringer i lovgivningen at orientere om fokus, restanceforebyggelse og målsætninger 3

OPKRÆVNINGSKONTORET Organisation Opkrævningskontoret er organisatorisk placeret i Økonomiafdelingen med reference til Økonomichefen. Personaleressourcer Opkrævningskontoret er bemandet med 4 medarbejdere (2 på 37 timer, 1 på 35 timer og 1 på 32 timer), hvoraf 3 foretager opkrævningsarbejde og 1 tager sig af de administrative funktioner afstemninger og bogholderiopgaver. Opkrævningskontorets opgaver Opkræve diverse kommunale krav samt underholdsbidrag. Rådgive og vejlede borgere med gæld til det offentlige. Der er på kommunens hjemmeside udarbejdet en serviceinformation om opkrævning, der beskriver proceduren ved opkrævning af restancer, størrelsen af gebyrer, samt klagemyndighederne over kommunens afgørelser. Assistere kommunens øvrige forvaltninger og andre myndigheder ved opkrævning af offentlig gæld. Ajourføre og vedligeholde KMD-Debitor herunder oprydning, afskrivning, afstemning og omkontering Administration af debitorsystem i henhold til årsbog fra KMD (rykkerkørsel, rykkermønster, rapportudskrivning m.m.) 4

UDVIKLINGEN PÅ OPKRÆVNINGSOMRÅDET I 2008 Den samlede restancesaldo Den samlede restancesaldo på de krav, der opkræves af Opkrævningskontoret, udgør ved årets udgang 70,1 mio.kr., hvilket er et fald på 9,7 mio.kr. i forhold til året før. Restancer af underholdsbidrag, den største restanceart, er på 38,5 mio.kr., hvilket er en stigning på 5,6 mio.kr. Der er 100 % statsrefusion på kravet. Største parten af restancen på dette område er hos SKAT. En af grundene til stigningen i restancen skyldes manglende ressourcer ved SKAT. Øvrige restancer under et viser et fald på 15,3 mio.kr. til i alt 32,4 mio.kr. Faldet skyldes primært ændring i restancemassen på regningsdebitorer (f.eks. mellemkommunale krav, for meget udbetalt ydelse m.m.). En af forklaringerne er, at fagforvaltningerne i 2007 udsendte en væsentlig andel af regninger sidst på året. I 2008 er faktureringen fordelt hen over året. En anden forklaring er oprydning i restancemassen (afskrivnig/tilbagekontering af ikke berigtigede krav m.m.), ændring af arbejdsgange, og godt samarbejde med fagforvaltningerne. Jf. Opkrævningsstrategien for 2008-2009 er de mest omfangsrige kravstyper: Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtig hjælp Boligstøtte Daginstitution Ejendomsskat Forbrugsafgifter Regningskrav (mellemkommunale krav, for meget udbetalt ydelser m.m) Med hensyn til restancer vedrørende ejendomsskat, kan det nævnes, at der ses en stigning i antallet af anmeldte tvangsauktioner på ca. 40 % i forhold til tidligere år. Dette påvirker dog ikke restancemassen, idet der er tale om fortrinsberettigede krav, som bliver dækket først ved salg af ejendom. 5

40.000 Udvikling i udvalgte kravstyper 35.000 30.000 25.000 20.000 31.12.07 i 1.000 kr. 15.000 10.000 31.12.08 i 1.000 kr. 5.000 0-5.000 Underholdsbidrag Tilbagebetalingspligtig hjælp (kke. reg.arter) Boligstøtte Daginstitution (ink. regulering) Ejendomsskat Forbrugsafgifter Regningskrav 6

AFSKRIVNINGSPOLITIK Afgangsføring af uerholdelige krav Krav, som er helt eller delvis ophørt som følge af bortfald, forældelse, præklusion, akkord eller gældseftergivelse, er ikke længere retskraftige, og må derfor ikke søges inddrevet hos skyldneren. Sådanne krav skal derfor afgangsføres. Opkrævningskontoret gennemgår løbende restancesagerne, med henblik på en vurdering af opkrævningsmulighederne. Der sker løbende afskrivning af krav, hvis juridiske eksistens er bortfaldet, og restancemassen renses for uinddrivelige krav, for at kunne anvende ressourcerne på de tilbageværende sager. I 2008 er der afskrevet for i alt 3,3 mio.kr. Heraf vedrører 1,8 mio.kr. kontanthjælpskrav, som er bortfaldet, før det har været muligt at fastsætte afdrag. 7

SOCIALE RESTANCER Restancer på socialekrav: Daginstitutionsbetaling Klientbetaling Boligstøtte Boliglån Tilbagebetalingspligtig hjælp udgør ved årets udgang 14,1 mio.kr., hvilket er en stigning på 2,7 mio.kr. Udvikling i Sociale restancer 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 31.12.07 i 1.000 kr. 31.12.08 i 1.000 kr. 0-1.000 Daginstitution (ink. regulering) Klientbetaling Boligstøtte Boliglån Tilbagebetalingspligtig hjælp (kke. reg.arter) 8

NY LOVGIVNING Der er i årets løb vedtaget nedenstående lovændringer, som påvirker opkrævningen. Den 1. august 2007 trådte Lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud (Dagtilbudsloven) i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen blev 29 og 35 i Serviceloven ophævet. Der blev ikke, samtidig hermed, indsat en hjemmel i Børnefamilieydelseslovens 11, stk. 2, til at modregne til restancer i henhold til Dagtilbudsloven i børnefamilieydelsen, ligesom hjemmel til at trække i udbetaling af kontanthjælp til løbende daginstitutionsbetaling også ophørte for krav efter Dagtilbudsloven. På denne baggrund ophørte Skat med at foretage modregning i udbetaling af børnefamilieydelsen til restancer vedrørende Dagtilbudsloven, og kommunen ophørte med at etablere træk i kontanthjælpen til løbende daginstitutionsbetaling. Dette har bevirket, at kommunen ikke har fået så mange penge ind vedrørende disse restancer. Ved vedtagelse af Lov nr. 1333 Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Fælles inddrivelseslov), er der nu igen åbnet op for modregning i børnefamilieydelse og træk i kontanthjælp. Loven giver Inddrivelsesmyndigheden bedre mulighed for henholdsvis lønindeholdelse og udpantning. Samtidig er der også åbnet op for modregning/indtrædelse i overskydende skat til langt de fleste kommunale krav. Herudover er der, ved vedtagelse af lov nr. 1344 af 19/12/2008, også åbnet op for, at der må ske fradrag til løbende underholdsbidrag hos kontanthjælpsmodtagere inden kontanthjælpen udbetales. 9

SAMARBEJDSPARTNERE SKAT: Der har været afholdt kvartals møder med Skattecenter Grenaa, hvor bla. ny lovgivning er blevet diskuteret. Skattecenter Herning varetager inddrivelse af fortrinsberettigede krav, f.eks. ejendomsskat. Dialog foregår primært pr. telefon. Skattecenter Randers varetager sager vedrørende gældssaneringer. Dialog foregår pr. telefon. Fagforvaltningerne Opkrævningskontoret har dialogmøder med fagforvaltningerne med henblik på at styrke samarbejdet, og bremse udviklingen i borgernes restancer. Andre kommuner ERFA-grupper I 2008 startede ERFA samarbejde vedrørende opkrævning op. Målsætningen med ERFA-gruppen er videndeling, sparring samt at skabe og udbygge samarbejde mellem kommunerne. De 16 kommuner, som hører under Samarbejde Midtjylland er delt op i 2 grupper, hvor der i hver gruppe afholdes 2-3 møder årligt. De to grupper er delt op geografisk i VEST og ØST ØST består af Horsens, Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs. VEST består af Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg. Deltagelse i Pantefogedforeningens kreds- og årsmøder 2 af medarbejderne er medlem af Pantefogedforeningen for offentlige opkrævnings- og inddrivelsesmedarbejdere. Foreningens formål er: at medvirke til medlemmernes dygtiggørelse indenfor fagområdet at påvirke beslutningsprocesser indenfor medlemmernes arbejdsområde, samt synliggøre foreningens holdninger. at udbygge det faglige og kollegiale fællesskab medlemmerne imellem, samt samarbejde med andre foreninger, styrelser, ministerier m.fl. Én af medarbejderne er i øvrigt medlem af foreningens Lovudvalg. 10

Kommunernes Landsforening (KL) KL har lavet en e-konference (KL dialogportal), hvor kommunerne kan stille spørgsmål til hinanden og KL. KL har i økonomiaftalen 2009 fået indført, at KL, sammen med SKAT, skal gennemføre en undersøgelse af de stigende kommunale restancer. En del af denne proces er en spørgeskemaundersøgelse hos kommunerne, hvor der sker opgørelse af restancer på udvalgte restancearter. Opgørelse sker med udgangspunkt i totallister for betalingskontrol pr. 31.12., der udskrives fra KMD s debitorsystem. Opkrævningskontoret har sendt følgende opgørelse af restancer pr. 31.12.2008 til KL: Opgørelse pr 31.12.08 (i 1.000 kr) 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 0 (KL ønsker restancer opgjort uden beløb med statuskode F = forudbetalere, og derfor afviger tallene i KL s undersøgelse fra opgørelsen på side 6). 11

TILSYN MED KOMMUNERNES OPKRÆVNINGSARBEJDE Ernst & Young Revisionen vurderer om Opkrævningskontorets forretningsgange ved opkrævning af restancer er hensigtsmæssige og betryggende. 12

OPKRÆVNINGSPLAN FOR 2009 Udvikling Opkrævningskontoret ønsker fortsat, at være på forkant med den teknologiske udvikling indenfor opkrævningsområdet, og er åben overfor igangsættelse af nye systemer, der kan forenkle administrationen og effektivisere opkrævningen. Personalet deltager i relevante kurser vedrørende opkrævningsfunktionerne, møder med ERFAgrupper, møder med fagforvaltningerne, samt i kurser vedrørende edb-systemer. Restanceforebyggelse Opkrævningskontoret har et godt og tæt samarbejde med især udbetalingsområdet omkring det restanceforebyggende arbejde. Fokus/nye tiltag i 2009: Beregning/påligning af renter på diverse regningskrav og regulering af boligstøtte krav. Opkrævningskontoret forventer, at det vil motivere flere borgere til at indbetale hele beløbet på en gang, i stedet for at indgå afdragsordninger. Hvis dette viser sig at have en positiv effekt, vil Opkrævningskontoret undersøge, om det med fordel kan indføres på andre krav. På grund af edb-mæssige årsager vil den økonomiske gevinst først være en realitet i 2010. Opkrævningskontoret vil forsøge at indhente gældsanerkendelser i stedet for at oversende kravet til SKAT. (Ved gældsanerkendelse forlænges bortfaldelsesfristen/forældelsesfristen fra 3 år til 10 år.) I enkelte særlove er der lovhjemmel til at modregne i løbende ydelser (f.eks. udbetaling af pension, boligydelse, boligsikring og kontanthjæl) til restancer (f.eks. restancer til efterregulering af boligydelse, efterregulering af boligsikring, løbende daginstitutionsbetaling m.m.). I 2008 har Opkrævningskontret haft fokus på disse sager, og i 2009 valgt, at udtage krav som betaling til løbende daginstitution, boligstøtte mv. til manuel sagsbehandling, så der kan blive iværksat modregning i løbende ydelse, hvis der er mulighed for det. Ændring af gebyrtakst vedr. krav under 500 kr. fra 250 kr. til 100 kr., således at kravet står i forhold til gebyret. Ændringen forventes at give bedre tid til andre arbejdsopgaver. Målsætninger Få iværksat modregning i løbende ydelser i de sager, hvor det er muligt. Få udsendt saldoopgørelse til restanter. Foretage oprydning i restancemassen, så vi sikrer, at vore krav er retskraftige. 13