DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989
FORMANDSKABETS REDEGØRELSER 51. Dansk økonomi, maj 1987. Konjunktursituationen. Økonomiske aspekter af erhvervspolitikken. Erhvervenes markedsandele. Forskning, eksport og virksomhedsstruktur. Vilkår for landbrugsproduktionen. English Summary. 90 kr. 52. Dansk økonomi, december 1987. Den internationale konjunktursituation efter børs- og valutakrisen. Den indenlandske konjunktur. Usikkerhed i arbejdsløshedsprognoser. Beregninger vedr. økonomisk politik. Nul-løsning og andre konkurrenceevneforanstaltninger. English Summary. Råd og realiteter, 1962-87. Supplement til Dansk økonomi, december 1987, udgivet i anledning af 25 året for oprettelsen af Det økonomiske Råd. 90 kr. 53. Dansk økonomi, juni 1988. Konjunktursituationen i udlandet og i Danmark. Fastkurspolitikken og den generelle økonomiske politik. Manglende incitamenter til løntilbageholdenhed. Solidarisk lønpolitik eller solidarisk beskæftigelsespolitik. Ansættelsestryghed. Overskudsdeling/andelsøkonomi. English Summary. 90 kr. 54. Dansk økonomi, december 1988. Konjunktursituationen. Den økonomiske politik: Betalingsbalance, udlandsgæld og opsparing. EMS i fremtiden: Fra krone til ECU? English Summary. 80 kr. 55. Dansk økonomi, maj 1989. Konjunktursituationen. Protektionisme og handelspolitik. Det indre marked i EF. Skatteharmonisering. Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland. English Summary. 110 kr.
DANSK ØKONOMI MAJ 1989 DANISH ECONOMY MAY 1989 Konjunktursituationen Protektionisme og handelspolitik Det indre marked i EF Skatteharmonisering Skattetryk og offentlig sektor i Danmark, Holland og Vesttyskland English Summary DET ØKONOMISKE RÅD FORMANDSKABET KØBENHAVN 1989
INDHOLD Fremsendelsesskrivelse til regeringen Resumé 1 Kapitel I: Udviklingstræk i den internationale økonomi 9 Hovedtræk af konjunktursituationen 9 Konjunkturforløbet i udvalgte lande 20 Sammenfatning af konjunkturudsigterne 27 Nogle globale handelspolitiske problemstillinger, herunder EF's handelspolitik set i lyset af det indre marked og GATT-forhandlingerne 28 De handelspolitiske problemstillinger set fra et dansk synspunkt 42 Kapitel II: Den indenlandske konjunktur 45 Hovedtræk af det aktuelle konjunkturforløb 46 Forudsætninger bag udgangsskønnet 52 Udsigterne for 1989 og 1990 57 Problemstillinger i den generelle økonomiske politik 62 Kapitel III: Det indre marked i EF: økonomiske konsekvenser for EF og Danmark 69 Hvad er det indre marked? 69 Konsekvenser af det indre marked: principielle overvejelser 70 Kommissionens vurdering af det indre markeds økonomiske virkninger 77 Økonomiske virkninger for Danmark 84 Sammenfattende vurdering 90 Kapitel IV: Skatteharmonisering 93 Kommissionens forslag 93 Den særlige danske problemstilling 96 Principielle overvejelser af problemer og løsningsmuligheder for Danmark 99 Illustration af nogle løsningsmuligheder 117 Sammenfattende vurdering 130 III
Kapitel V: Den offentlige sektor 135 Indledning og resumé 135 Indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag 138 De offentlige udgifter 147 Sammenfatning og overvejelser vedrørende den offentlige sektor 174 English Summary 183 IV
TIL REGERINGEN Denne redegørelse blev drøftet på Det økonomiske Råds halvårsmøde den 23. maj 1989. I redegørelsen belyses tre hovedemner, nemlig 1) konjunktursituationen 2) GATT-forhandlingerne og de protektionistiske tendenser i verdenshandelen samt 3) det indre marked i EF med tilhørende kapitler om fiskal harmonisering og offentlige udgifter. Medens de to sidste punkter gav anledning til en omfattende diskussion, blev konjunktursituationen kun drøftet forholdsvis kortfattet. Det blev fra flere sider i rådet nævnt, at redegørelsen nok vurderer den danske konjunktursituation lovlig pessimistisk. Der var dog enighed om at fremhæve, at der med uændret konkurrenceevne er udsigt til en fortsættelse af det væksttab, dansk økonomi har lidt i de sidste to-tre år som følge af, at den økonomiske vækst i Danmark er gået i stå, samtidig med at de lande, vi normalt sammenligner os med, oplever den kraftigste vækst i økonomien inden for de sidste 10-15 år. - DA's formand gav udtryk for, at den kommende tids lønstigninger som følge af den intensiverede lønstyring inden for arbejdsgiverorganisationerne ville komme til at ligge et godt stykke under de i redegørelsen forudsatte AVi pet. p.a., og at den forbedring af lønkonkurrenceevnen, der var opnået ved midtvejsforhandlingerne, derfor ville blive fortsat. LO's formand delte i det store og hele denne opfattelse. Under alle omstændigheder ville omkostningsudviklingen i Danmark ikke komme til at overstige den tilsvarende udvikling i udlandet. Dermed ville målsætningen i den fælleserklæring, der var blevet udstedt i forbindelse med trepartsforhandlingerne 1987/88 mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, være opfyldt. Dette var afgørende både af hensyn til den kortsigtede samfundsøkonomiske udvikling og som en påmindelse om værdien af, at der føres økonomisk politik på et bredt politisk grundlag. V
S ID's formand var enig i, at en holdbar vending i den økonomiske situation krævede en forbedring af konkurrenceevnen. De netop afsluttede overenskomstforhandlinger havde efter SID's opfattelse givet et væsentligt bidrag hertil - større, end det fremgik af redegørelsen - selv om der stadig var lang vej igen, før konkurrenceevnen var tilstrækkelig god til at sikre en permanent reduktion af den alt for høje arbejdsløshed. Det var nu op til virksomhederne og deres ansatte at udnytte den bedrede konkurrenceevne til at få vendt de senere års nedgangslinie i økonomien, der eksempelvis aktuelt var resulteret i en arbejdsløshed blandt SID's medlemmer på 23 pet. Konsekvensen af regeringens kritik af Delorsrapporten om valutasamarbejdet i EMS burde efter SID's opfattelse være, at Danmark i hvert fald udnyttede de muligheder for konkurrenceevneforbedring, som EMS-samarbejdet trods alt forsat gav. Derudover burde den hidtidige indsats for forbedring af konkurrenceevnen følges op af bl.a. en skattebaseret indkomstpolitik og en omfattende efteruddannelse af især de ikke-faglærte arbejdere. Det burde være oplagt, at en situation som den nuværende med faldende elevtal i folkeskolen og ungdomsuddannelserne gav budgetmæssig luft til at begynde på en realisering af ideen om betalt frihed til uddannelse. Formanden for Det danske Handelskammer fremhævede om konjunktursituationen, at den økonomiske uligevægt nu slog stærkt tilbage på handelserhvervene, hvilket i den kommende tid også måtte forventes at give sig udslag i arbejdsløshedstallene, samtidig med at det forstærkede udenlandske kæders mulighed for at udvide deres fodfæste i Danmark. Udviklingen havde i øvrigt givet bl.a. Handelskammeret ret i, at omlægningen af arbejdsgiverafgifterne fra januar 1988 ikke havde været prisneutral, således som det var blevet tilkendegivet fra officielt hold, da omlægningen blev gennemført. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til omtalen i kapitel II af en tilsyneladende og overraskende stigning i de samlede avancer i erhvervene opmærksom på, at de foreløbige nationalregnskabstal vedr. 1988 fra Danmarks Statistik desværre havde været fejlbehæftede. De korrigerede tal viste en lønsum, der var to pet. større end oprindeligt angivet, hvorefter der ikke længere var tale om nogen stigning i erhvervenes bruttorestindkomst. Som oplæg til diskussionen af bl.a. den fiskale harmonisering i det indre marked gav formandskabet udtryk for, at spørgsmålet om, hvor stor den offentlige sektor skal være, ikke kan afgøres ud fra økonomiske kriterier, men helt klart er en politisk afvejningsopgave. Beskatningen giver imidlertid anledning til en række for-
vridningseffekter, som vil blive større ved en forøgelse af mobiliteten af beskatningsgrundlaget, således som det fx vil være tilfældet i forbindelse med etableringen af det indre marked mv. Isoleret set er en forstærket international økonomisk integration derfor et argument for at holde igen på den offentlige sektors størrelse. De i kapitel IV indeholdte beregninger af virkningerne af forskellige former for skatteharmonisering bygger bl.a. på en forudsætning om uændret pengeløn, som naturligvis kan diskuteres, men som dog ikke forekommer urimelig, idet de virkninger, som udgår fra en reduktion af de offentlige indtægter og udgifter, kan have forskellig retning. Industrirådets formand fandt det åbenlyst, at vi her i landet har et misforhold mellem størrelsen af henholdsvis den offentlige og den private og konkurrenceudsatte sektor. Med den store udlandsgæld kunne Danmark ikke tillade sig at have et omkostningsniveau, et skattetryk og en offentlig sektor, af samme størrelse som eller større end andre landes og specielt ikke større end overskudslandes som Vesttyskland og Holland. Dette forhold fandt han helt overset i rapporten. For eksempel virkede de høje danske indkomstskatter nærmest prohibitive, når det gjaldt om at tiltrække udenlandske forskere og nøglepersoner til at arbejde i danske virksomheder. Lavere skatter ville desuden kunne bane vej for langsommere stigninger i virksomhedernes lønomkostninger. Også vurderingerne i kapitel III vedrørende de økonomiske konsekvenser af selve dereguleringen i det indre marked stod Industrirådet uforstående over for. Det stod klart, at allerede forventningerne til det indre marked i sig selv havde skabt ny dynamik i europæisk erhvervsliv. Denne dynamik var stærkt undervurderet i redegørelsen, som alene rummede et forsøg på kvantificering af nogle enkeltvirkninger - og ikke de vigtigste. Men uanset at de opstillede skøn over det indre markeds fordele derfor efter Industrirådets opfattelse ramte meget ved siden af, var man dog enig i, at det indre marked ikke i sig selv ville lette afgørende på Danmarks økonomiske problemer. Det var imidlertid en yderligere anledning til at gøre dét, vi forlængst burde have gjort af hensyn til løsningen af vore økonomiske problemer, og det burde kunne overvinde megen "forandringsmodstand". Industrien delte redegørelsens synspunkter på betydningen af at undgå, at den fælles handelspolitik i det fremtidige EF i særlig grad blev præget af politikken i de mere protektionistisk indstillede EF-lande. Der var en reel fare for, at fællesskabet fx ved indgåelse af altaler om "frivillig eksportbegrænsning" kunne komme til at bidrage til underminering af GATT-systemer. Man kunne også tilslutte sig redegørelsens ønske om i langt højere grad at få VII
landbrugsvarer med ind under GATT-aftalerne og at få udviklet en mere liberal og markedsorienteret landbrugspolitik i industrilandene. Med hensyn til spørgsmålet om skatte- og afgiftsharmonisering var man enig i, at selskabsbeskatningen var det væsentligste at få noget gjort ved meget hurtigt. Men det gentoges, at det også var afgørende at få reduceret de høje marginalskatter i personbekatningen og i forbindelse med aftrapningen af sociale ydelser. Med hensyn til vareskatter havde redegørelsen efter Industrirådets opfattelse et skævt udgangspunkt. Det givne var, at grænsekontrollen ville forsvinde; dette var et helt integreret element i det indre marked og selve prøvestenen på dette. Udgangspunktet måtte derfor være, at moms og afgifter måtte tilpasses så meget som nødvendigt for at undgå, at grænsehandelen eksploderer, når grænserne åbnes. Nedsættelserne af skatte- og afgiftssatserne måtte nødvendigvis kædes sammen med offentlige besparelser og med forbedring af konkurrenceevnen; men skattelettelser kunne blive det "psykologiske brændsel", der atter kunne skabe vækst i erhvervslivet. På denne baggrund kunne rapportens konjunkturfremskrivninger også hurtigt vise sig mindre relevante som forudsigelser af den økonomiske udvikling, idet disse er baseret på en forudsætning om uændret økonomisk politik. Formandskabet replicerede, at hvis en skatte- og afgiftsomlægning mv. fik en sådan udformning, at der blev tale om kraftige ekspansive virkninger, ville det få negative betalingsbalancevirkninger, som man måtte være meget betænkelig ved. Hertil bemærkede Industrirådets formand, at udbudsvirkningerne af en skatte- og afgiftsreform i høj grad ville rette sig mod markeder uden for Danmark og således ville gavne dansk produktion og eksport. Med henblik på vurderingen af virkningerne af den resterende liberalisering og déregulering i EF nævnte formandskabet, at den substantielle del af liberaliseringen og dereguleringen var gennemført for længst i form af afviklingen af told og de fleste importrestriktioner mellem medlemslandene indbyrdes. En væsentlig del af afviklingen af de tilbageværende nationale barrierer og reguleringer ville være koncentreret omkring den finansielle sektor, hvor Danmark allerede var langt fremme med liberaliseringen. - De samlede virkninger vil i betydeligt omfang afhænge af vores evne til at tilpasse konkurrenceevnen til de nye vilkår, således som det også er understreget i rapporten. Det var imidlertid en almindelig opfattelse i den internationale fagøkonomiske diskussion, at den såkaldte Cecchini-rapport overvurderer det vækstbidrag, der vil komme fra det indre marked. Denne vurdering deltes fx også i en rapport fra det hollandske Centraal Plan-
bureau, der var udkommet efter, at formandskabet havde afsluttet sin undersøgelse. For så vidt angår de direkte omkostningsvirkninger af den yderligere liberalisering og deregulering i det indre marked, bygger nærværende redegørelse dog på samme forudsætninger som Cecchini-rapporten, uanset at hovedparten af liberaliseringerne som lige nævnt allerede stort set er gennemført i Danmark. I hvert fald på dette punkt kan der således ikke være tale om et underkantsskøn for virkningerne af det indre marked. DA's formand fandt ligeledes redegørelsens afsnit om skatte- og afgiftsomlægning, offentlig udgiftspolitik mv. dybt skuffende, idet redegørelsen ikke indeholdt nogen direkte anbefaling af udgiftsbesparelser på de tunge områder. Det var nærliggende at fortolke redegørelsen på den måde, at formandskabet havde givet politiske hensyn og afvejninger forrang frem for rent økonomiske afvejninger og hensynet til den økonomiske nødvendighed. Den økonomiske nødvendighed tilsagde enten regulære besparelser i den of-. fentlige drift eller indførelse af brugerbetaling med mulighed for at fravælge de ydelser, den offentlige sektor udbyder. Arbejdsgiverne deltog meget gerne i brugerbetaling på de områder, der vedrører virksomhederne. Men det skulle ske i snæver sammenhæng med en reduktion i skattetrykket og med besparelser i den offentlige sektor, og omlægningen skulle have det klare indhold at give virksomhederne en provenumæssig gevinst til gavn for produktionen, investeringerne og beskæftigelsen. For så vidt angår personbeskatningen fremhævede DA's formand, at skattetrykket er en væsentlig bestemmende faktor for udviklingen i de totale lønomkostninger. En lettelse af personbeskatningen og især marginalskatten var derfor af stor betydning for den lønmæssige konkurrenceevne. Denne sammenhæng fandt man var negligeret i redegørelsen. Men DA delte det synspunkt, at der ikke er plads til finanspolitiske lempelser, hvilket således understregede behovet for besparelser. Redegørelsens kapitel V rummede nyttig vejledning i så henseende, idet Danmark åbenbart både stillede flere offentlige ydelser til rådighed for borgerne og på nogle områder anvendte væsentlig flere ressourcer på at producere en given ydelse, end det var tilfældet i andre lande. Det sidste kunne tillige tyde på, at øget privatisering kunne være en del af svaret på Danmarks samfundsøkonomiske problemer. Opgaven bestod ikke i at fjerne de ydelser, der er relativt omkostningstunge, men i at tilvejebringe mekanismer, der muliggjorde konkurrence mellem producenterne af de pågældende ydelser og samtidig kunne give forbrugerne mulighed for fravalg. Afslutningsvist nævntes i indlægget fra DA, at man ikke forventede, at formandskabet skulle tage stilling til hverken niveauet for IX
eller sammensætningen af de offentlige udgifter og forsyningen med offentlige goder, men at man kunne have forventet en nærmere analyse og diskussion af de nævnte ændringer i mekanismerne (brugerbetaling, øget konkurrence) og af sammenhængen mellem løn- og skattetryk mv. Hertil bemærkede formandskabet, at da det samlede direkte skattetryk var af samme størrelsesorden i Danmark, Holland og Vesttyskland, var man i rapporten ikke gået videre med dette spørgsmål. Håndværksrådets formand nævnte i sit indlæg, at redegørelsen efter Håndværksrådets opfattelse var et godt arbejdsredskab for politikere og organisationer og gav et nyttigt bidrag til den verserende skattediskussion. Rådet var enig i den vægt, rapporten tillægger en omstrukturering af den danske virksomhedsbeskatning. Uanset virkningerne af afskrivningsregler etc. var der ifølge Håndværksrådet ikke tvivl om, at selve selskabsskattesatsens nuværende højde har en uheldig psykologisk virkning på udenlandske investorer, der overvejer direkte investeringer i Danmark. Også varebeskatningen burde tilpasses. Dét, man eventuelt kunne opnå ved at holde fast ved grænsekontrol og grænser for toldfri indførsel i forbindelse med persontrafik etc., stod ikke i forhold til de frihandelsfordele, man derigennem forskertsede. Det var også en misforståelse, at de danske afgiftssatser skulle kunne opretholdes, hvis man blot i EF begrænsede sig til at fastsætte minimumssatser for afgifterne. I modsætning til redegørelsen fandt man i Håndværksrådet, at også personbeskatningen var under pres fra mobiliteten over landegrænserne; grupper med høje indkomster, derunder de højt uddannede, har typisk en høj mobilitet, og denne ville yderligere vokse kraftigt i de kommende år, bl.a. på grund af det indre marked. Den mest nærliggende finansieringskilde for skatte- og afgiftslettelser måtte være en gradvis fjernelse af den resterende rentefradragsret for forbrugslån, hvorimod værdien af rentefradragsretten for fast ejendom ikke måtte berøres i den situation, det private boligbyggeri nu befandt sig i, efter i de seneste år at være blevet udsat for den ene forværring efter den anden. Inden man gik i gang med større omlægninger af det danske skattesystem var der grund til at pege på, at det kun er to år siden, vi sidst fik en skattereform. På den baggrund burde en ny reform holdes til et så begrænset omgang som muligt. Samtidig var det meget afgørende, at der blev tale om ændringer, som var forståelige og indgav tillid til de fremtidige skattereglers bestandighed og rimelighed. Håndværksrådets formand udtalte endelig, at de sammenlignende undersøgelser i redegørelsens kapitel V vedrørende Danmark, Holland og Vesttyskland burde kunne danne mønster for fremti-
dige undersøgelser af denne art. Med hensyn til de fundne forskelle bemærkedes, at afvigelser også kan være en force. Formandskabet nævnte i relation til disse bemærkninger, at der senere ville blive offentliggjort et teknisk bilag med en nærmere redegørelse for de anvendte metoder. Fra handelserhvervenes side blev der under denne del af drøftelserne udtrykt beklagelse over, at redegørelsen fortrinsvis anskuer grænsehandelen fra statskassens side og overser, at der sker en udmarvning og "dynamisk nedbrydning" af den sønderjyske handel. Problemerne lod sig ikke løse ved grænsekontrol. Det fremgik allerede deraf, at to-døgnsreglen i praksis ikke blev respekteret, hvortil kom, at det var en utopi at tro, at grænsekontrollen lod sig bevare i det fremtidige EF. LO's formand fandt, at redegørelsen indeholdt mange nye og for mange sikkert overraskende oplysninger og synspunkter vedrørende det indre marked og dettes konsekvenser for beskatningen og de offentlige udgifter. Det var væsentligt at få ørenlyd for disse undersøgelsesresultater, ikke mindst med henblik på den igangværende skattereformdiskussion. På baggrund af liberaliseringen af kapitalbevægelserne var LO enig i, at kapitalindkomstbeskatningen er det område, hvor Danmark har størst behov for at tilpasse sig de øvrige EF-lande. Ellers ville man, som i Danmark før skattereformen i 1987, se positiv kapitalindkomst blive placeret dér, hvor skatteprocenten er lavest, og negativ kapitalindkomst dér, hvor skatteprocenten og dermed skatteværdien af fradrag af renteudgifter mv. er højest. Selskabsskatten var det naturlige startpunkt for en harmonisering af kapitalbeskatningen. En enkel tilpasningsmodel ville være at sænke selskabsskatteprocenten samtidig med, at der skete en udvidelse af beskatningsgrundlaget i selskaberne, der i Danmark er forholdsvis smalt. En sådan omlægning af selskabsskatten ville dreje danske virksomheders produktion i retning af et øget indhold af beskæftigelse samt forskning og udvikling, og ville, hvis den var selvfinansierende, ikke give nogen selvstændig anledning til ændret beskatning af aktionærer mv. - Behovet for en tilpasning af strukturen i de indirekte afgifter var mindre end behovet for tilpasning af kapitalindkomstbeskatningen. Men på områder, hvor det ikke strider mod sundheds- eller miljøpolitiske hensyn, kunne det vise sig hensigtsmæssigt med lavere danske afgifter, særlig hvor disse afgifter vender den tunge ende nedad. Dette kunne bidrage til en lavere løn- og prisudvikling og dermed gavne konkurrenceevnen. LO delte fuldt ud den opfattelse, at en tilpasning af den personlige indkomstbeskatning var det mindst presserende område for en tilpasning af det danske skattestystem til de øvrige EF-landes. XI
I relation til redegørelsens omtale af mulighederne for en skattebaseret indkomstpolitik (hvor vurderingen i redegørelsen er, at skatte- og afgiftslettelser først bliver mulige efter, at lønstigningerne er nedbragt) ønskede LO-formanden at fremhæve, at man i LO ikke havde gode erfaringer med at have noget tilgode hos regeringen. Med baggrund i forløbet af sidste års trepartsforhandlinger havde man i LO truffet den beslutning ikke at deltage i nye trepartsforhandlinger, før man kunne se konturerne af bredere politiske løsninger, og før der forelå en fælles tilkendegivelse af den helhed, sådanne forhandlinger skulle foregå i. Bankforeningens formand understregede vigtigheden af at undgå, at EF blev en lukket og protektionistisk kreds udadtil og fandt, at den seneste udvikling i overvejelserne om tilladelse til ikke-efbanker til etablering i EF var udtryk for en åben holdning i spørgsmålet. I relation til redegørelsens behandling af skatteharmoniseringsproblemerne fandt han, at spørgsmålet om at forstærke "incitamentstrukturen" i økonomien burde have været trukket stærkere frem end sket. Bankerne kunne acceptere et bredere skattegrundlag i selskabsbeskatningen til gengæld for en lavere selskabsskattesats. Derimod var det helt uacceptabelt for bankerhvervet, at der tilsyneladende var en udbredt tendens til at betragte sektoren som en' 'kasse'', man blot kunne hente penge fra. Denne tendens kunne fa til konsekvens, at aktiviteter, som i dag skabte værditilvækst og valutatilgang i Danmark, blev overført til udlandet. Der burde være symmetri mellem selskabsbeskatningen og den generelle kapitalindkomstbeskatning, men således, at der blev gennnemført en overgangsordning med hensyn til beskæringer i rentefradragsordningen. Inddragelse af aktier under realrentebeskatningen, som ventileret i redegørelsen, kunne kun resultere i ny uro omkring pensionsopsparingen. I øvrigt burde der være adgang for den enkelte til frit at vælge sammensætning og placering af hans pensionsopsparing. Generelt burde der gennemføres en skattenedsættelse, finansieret gennem udgiftsbesparelser og brugerbetaling og koncentreret omkring en nedsættelse af de personlige marginalskatter; men det var vigtigt at undgå stigninger i privatforbruget. Afslutningsvis fremhævedes i indlægget fra Bankforeningens formand, at kun fa lande har en tilsvarende oplysningspligt for pengeinstitutterne som Danmark vedrørerende indeståender og lån, rentebetalinger og rentetilskrivninger mv. Samtidig var den å conto renteskat (kuponskat), der havde været optræk til i EF, og som er omtalt i redegørelsen, øjensynligt nu på vej ud. Der var derfor efter Bankforeningens opfattelse et stærkt behov for en drøftelse af mulighederne for nye globale løsninger til imødegåelse af rent skatteinducerede internationale kapitalbevægelser.
Landbrugsrådets præsident så en vis selvmodsigelse i redegørelsen deri, at den på den ene side anser virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked for at være langt mindre end antaget af EF-Kommissionen og i den offentlige debat, på den anden side regner med væsentlige positive virkninger af en global landbrugsreform i industrilandene, centreret omkring ophævelse af markedsreguleringerne for landbrugsprodukter. Fra landbrugets side ønskede man derfor at præcisere, at hvis dansk landbrug fx kunne få samme vilkår som det hollandske, kunne man høste yderligere store fordele i EF. Landbrugets repræsentanter var tilfredse med, at landbrugssektoren nu for første gang var blevet draget centralt med ind i GATT-forhandlingerne, og man så gerne en global reform som nævnt i redegørelsen, men så tillige en stor risiko for, at en sådan reform ikke blev fuldstændig. Det fremhævedes i øvrigt, at de store udsving i dollarkursen havde været en stor belastning for landbruget og havde haft stor betydning for EF's landbrugsbudgetter. Støtten til landbruget i EF var blevet reduceret kraftigt i de senere år og lå nu på linie med støtteniveauet i andre lande. Endelig nævntes, at prisstigninger for landbrugsvarer også var til gavn for landbrugsproduktionen i udviklingslandene. Den hidtidige udvikling havde betydet negativ støtte til landbruget i de pågældende lande. - Fra formandskabets side repliceredes, at man var glad for tilslutningen til redegørelsens vurdering af de muligheder, en fuldstændig, global liberalisering af landbrugspolitikken kunne rumme for dansk landbrug. Til bemærkningerne om den tilsyneladende selvmodsigelse mellem kapitel I og III i redegørelsen svaredes, at der ikke var tale om en sådan modsigelse. Kapitel III's vurderinger måtte, som også tidligere nævnt, ses i lyset af, at liberaliseringen af varehandelen allerede for hovedpartens vedkommende var blevet gennemført i EF, og at Danmark hører til de lande, som allerede har gennemført meget vidtgående liberaliseringer inden for tjenestesektoren og specielt den finansielle sektor. De svingende dollarkursers indflydelse på EF's landbrugsbudget var udtryk for, at landbruget i modsætning til andre erhverv stort set var fritaget fra at skulle tilpasse sig kursudviklingen. Formandskabet var, som det også fremgår af redegørelsen, enigt i Landbrugsrådets vurdering af prisstigningers betydning for udviklingslandenes landbrug. En liberalisering af landbrugspolitikken i industrilandene ville udløse prisstigninger på de dele, der var tilbage af et frit internationalt marked for landbrugsvarer, og ville derved gavne udviklingslandenes landbefolkninger. SID's formand karakteriserede redegørelsens diskussion af det indre marked, skattespørgsmålene og den offentlige sektor som særdeles relevant og hæftede sig især ved, at EF-harmoniseringen XIII
ifølge redegørelsens vurderinger ikke i sig selv nødvendiggjorde drastiske nedskæringer i den offentlige sektor, respektive indførelse af brugerbetaling. Den af regeringen bebudede skattereform betegnedes som fordelingspolitik til fordel for de bedst stillede i en situation, hvor der burde udfoldes store anstrengelser for formulering af en politik til overvindelse af de blokeringer, der i dag stiller sig i vejen for en forbedring af konkurrenceevnen. Rigsstatistikeren gjorde i tilknytning til diskussionen om lempelser i selskabsbeskatningen opmærksom på, at hovedparten af selskabsskatten betales af pengeinstitutterne, og at det på denne baggrund er tvivlsomt, om en reduktion af selskabsskatterne som vurderet i redegørelsen vil dreje produktionen i de varefrembringende erhverv over mod mere arbejdsintensive (løntunge) produktioner. Han fandt, at virkningerne af det indre marked kunne karakteriseres på den måde, at planerne herom havde skabt en revitalisering af EF og dermed skabt nyt liv i en kilde til vækst, der måske havde været ved at tørre ud. I relation til afsnittene om direkte forbrugsskat bemærkede rigsstatistikeren, at under den forudsætning, at en sådan skat alene havde til formål at afløse den særligt høje del af den indirekte beskatning, der falder bort ved en afgiftsharmonisering i EF, kunne direkte forbrugsskat formentlig være en meget hensigtsmæssig løsning på de problemer, en harmonisering ville give anledning til. Formanden for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fandt trods enighed på mange punkter - herunder med hensyn til de handelspolitiske overvejelser, Danmark må gøre sig i GATT- og EF-sammenhæng, med hensyn til de økonomiske og handelsmæssige konsekvenser af opbygningen af EF's indre marked og med hensyn til centrale spørgsmål i diskussionen om den offentlige sektor - at redegørelsen havde slagside i omtalen af skatteharmoniseringsproblemerne og specielt, hvad angår valget mellem et traditionelt indkomstskattesystem og et direkte forbrugsskattesystem. Analysen af flere enkeltelementer i beskatningsspørgsmålene, således bl.a. behandlingen af indekserede afskrivningsregler, var præget af alvorlige fejl eller mangler; men hovedindvendingen var, at redegørelsen dels ikke gik ind på den amerikanske skattereform fra 1986, der har været udgangspunkt for skattereformer i mange lande, dels var yderst overfladisk i behandlingen af den direkte forbrugsskat, hvor redegørelsen bl.a. byggede på et forældet vurderingsgrundlag. Det var fx også et væsentligt kritikpunkt, at redegørelsen ikke omtaler, at direkte forbrugsskat er neutral over for indkøbsstedet og dermed grænsehandelen. En fortsat grænsekontrol i EF ville blot komme til at virke som en "sovepude", og uanset en eventuel fortsat grænsekontrol ville der fra markeds-
kræfterne udgå et stærkt pres for en skatte- og afgiftsharmonisering. Erhvervsrådets formand ønskede endelig klargjort, om formandskabet støttede tanken om nedsættelse af et udvalg til overvejelse af mulighederne for at erstatte det nuværende inkomstskattesystem med et forbrugsskattesystem. Til det sidste bemærkede formandskabet, at det var en politisk afvejningsopgave at vurdere, om og hvornår et sådant udvalg burde nedsættes. Ud fra nærværende redegørelses mere begrænsede sigte havde man ikke fundet anledning til at gå nærmere ind på spørgsmålet om en total ændring af hele skattesystemet så kort tid efter, at vi sidst fik en skattereform. Et tilsvarende synspunkt var som nævnt blevet fremsat af Håndværksrådets formand under den tidligere del af drøftelsen. Fra økonomisk sagkyndig side i rådet understregedes det synspunkt, at det indre marked gav en fornyet anledning til at overveje ændringer i den økonomiske politik og i de økonomiske agenters adfærd, som længe havde trængt sig på under alle omstændigheder. Han fandt redegørelsen for kritisk med hensyn til Cecchinirapporten og gav udtryk for, at kritikken ikke var tilstrækkelig underbygget. Man kunne lige så vel gøre gældende, at Cecchinirapporten undervurderede de positive virkninger af det indre marked, som at den overvurderede dem. Han var dog enig i, at virkningerne af den finansielle liberalisering nok var blevet overvurderet af EF-Kommissionen, såfremt den økonomiske og monetære union i EF skulle vise sig ikke at blive til virkelighed. En økonomisk og monetær union var en forudsætning for at høste de fulde fordele at det indre marked. Økonomiministeriets repræsentant nævnte på linie med en replik fra formandskabet, at beregninger som de i kapitel III gennemførte vedrørende virkningerne af liberaliseringen og déreguleringen i det indre marked traditionelt var meget vanskelige, og at den økonomiske analyse ikke var nået særligt langt på området. EF- Kommissionen havde imidlertid systematisk valgt overkantsskøn for virkningerne, hver gang der skulle vælges. Han var enig i redegørelsens vurdering af betydningen af at undgå, dels at EF udviklede sig i retning af et "Fæstning Europa", dels at bortfald af intern beskyttelse i det fremtidige EF blev søgt imødegået ved øgede nationale subsidier. Den nye EF-Kommission syntes at have en mere fleksibel holdning til skatte- og afgiftsharmoniseringen end den tidligere Kommission. Moms-clearing-systemet var nu blevet specificeret, og det stod nu klart, at man i forbindelse med postordresalg kunne fastholde destinationslandeprincippet. De danske punktafgifter kunne imidlertid ikke opretholdes uden XV
en vis grænsekontrol i EF. I beregningerne vedrørende et dansk provenutab på ca. 40 mia. kr. i tilfælde af en fuldstændig harmonisering af moms og punktafgifter var der ikke taget hensyn til de øgede tilskud til naturgasforsyning, der i så fald måtte ventes at blive nødvendige. De særlige danske el-afgifter kunne formentlig opretholdes i det fremtidige EF, men der var på den anden side også argumenter for at have et sammenhængende energiprisniveau i EF. Den 5. juni 1989 Arne Larsen Peder J. Pedersen Claus Vastrup
RESUMÉ Udviklingstræk i den internationale økonomi: Kapitel I. Gunstig international udvikling siden 1987 Sandsynling OECD-vækst omkring 3 pet. Det internationale konjunkturbillede har ændret sig væsentligt i løbet af det sidste par år, hvor væksten har været den højeste siden begyndelsen af 1970'erne. Den forstærkelse af konjunkturopgangen, der slog igennem i 1987 holdt sig usvækket gennem 1988, og bredte sig samtidig til flere lande. Selvom de internationale konjunkturer således er forbedret væsentligt, forventes det i redegørelsen, at der vil ske en vis afdæmpning af den globale økonomiske vækst i den kommende tid. Der forudses en gennemsnitlig OECD-vækst på omkring 3 pet. i både 1989 og 1990 mod 3 Vi - 4 pet. det sidste par år. Den ventede afdæmpning er primært en følge af kapacitetsproblemer i flere lande og en opbremsning gennem den økonomiske politik som følge af tendenserne til stigende inflation. Løn- og prisstigningerne har dog fortsat været ret moderate, og prisudviklingen har desuden været påvirket af flere specielle faktorer, bl.a. tørken i USA, og af stigninger i priserne for olie og andre råvarer. Selv om der er anledning til en forholdsvis optimistisk vurdering af konjunkturudsigterne, betoner redegørelsen, at der stadig er risikofaktorer, der kan bremse opgangen. Det gælder såvel de globale betalingsbalanceuligevægte og de mulige reaktioner herpå, som mulighederne for en ret hård opbremsning i den amerikanske økonomi med baggrund i både betalingsbalance- og budgetproblemerne. Begge problemstillinger skaber risiko for mistillidsreaktioner på finansmarkederne. Handelspolitiske problemstillinger: GATT-forhandlingerne og den fælles handelspolitik i det fremtidige EF (»Fæstning Europa«?) Ud over de internationale konjunkturer drøftes i kapitel I også en række internationale handelspolitiske problemstillinger. Baggrunden herfor er især, at der i 1970'erne og 1980'erne øjensynlig har været en stærk stigning i anvendelsen af protektionistiske foranstaltninger. I denne forbindelse har bl.a. den ydeligere integration i EF ved gennemførelsen af det indre marked skabt frygt for, at EF udadtil bliver en lukket kreds - et "Fæstning Europa". Endelig er der under den igangværende forhandlingsrunde i den internationale samhandelsorganisation GATT opnået principiel enighed bl.a. om inddragelse af landbrugssektoren under de generelle GATT-frihandelsprincipper. 1
Den principielle enighed om en global landbrugsreform De danske interesser med hensyn til en global landbrugsreform Den fælles handelspolitik i det fremtidige EF Den principielle enighed i GATT med hensyn til på langt sigt at bringe de nuværende former for landbrugsstøtte til ophør, skal ses i lyset af en tiltagende kritik af den hidtidige landbrugspolitik i industrilandene. Denne kritik går især på, at de gældende ordninger påfører forbrugerne og skatteyderne omkostninger, der væsentligt overstiger de fordele, landbruget opnår gennem ordningene. Nettovirkningerne er derfor et velfærdstab også for industrilandene. Selvom det danske samfund hidtil har haft en nettofordel af landbrugspolitikken i EF, er det ifølge redegørelsen ikke usandsynligt, at en global liberalisering gennem højere verdensmarkedspriser især på mejeriprodukter vil kunne vise sig også at blive til fordel for Danmark. For industriprodukter eksisterer der fortsat en række nationale elementer i EF-landenes handelspolitik, som det vil være nødvendigt at harmonisere i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked. Harmoniseringen af disse ydre handelsskranker i EF kan især få betydning for Danmark ved, at vi på områder, hvor vi i dag har fri import, kan tænkes at blive pålagt kvantitative restriktioner for importen fra bestemte lande, eksempelvis med hensyn til japanske biler. Denne form for handelspolitik beskytter producenterne i EF, men på forbrugernes bekostning. Den danske konjunktur: Kapitel n Lavkonjunkturen i Danmark fortsætter 290.000 ledige i 1990 og 8-9 mia. kr. i betalingsbalanceunderskud Trods de gunstige internationale konjunkturer er dansk økonomi præget af lavkonjunktur, og redegørelsen venter, at dette vil fortsætte i 1990. Faldet i den indenlandske efterspørgsel ventes dog efterhånden at ophøre, men samtidig ophører det sidste par års betydelige vækstbidrag fra udenrigshandelen, idet eksportvæksten ventes at aftage og importvæksten påny at tiltage. Uden vækst i økonomien er en fortsat stigning i ledigheden uundgåelig. Med produktivitetsstigninger på et par pet. pr. år skønnes ledigheden at nå op på næsten 270.000 i år og 290.000 næste år. Underskuddet på betalingsbalancens løbende poster forventes trods nulvækst i økonomien kun at falde til godt 11 mia. kr. i år og 8-9 mia. kr. næste år. Stigende rentebetalinger på udlandsgælden og et forringet bytteforhold i indeværende år som følge af højere energi- og råvarepriser medvirker til at begrænse reduktionen i betalingsbalanceunderskuddet. Energi- og råvareprisstigningerne er sammen med en noget stærkere stigning i avancerne end tidligere påregnet også baggrunden for, at inflationen trods aftagende danske lønstigninger - til omkring 4Vi pet. p.a. - kun ventes at aftage lidt til godt 4 pet. i år og godt 3 pet. i 1990. 2