Sorø Kommune Kommuneplan 2013-2024 Beskrivelse af kulturmiljøer i Sorø Kommune 2013
Beskrivelse af kulturmiljøer i Sorø Kommune Indledning I dette dokument findes en beskrivelse af kulturmiljøerne i Sorø Kommune, der indeholder en beskrivelse af bevaringsinteresserne for de enkelte kulturmiljøer, de bærende elementer, og eventuelt om kulturmiljøets sårbarhed overfor trusler, der kan påvirke miljøets integritet og oplevelsesværdier. De udpegede kulturmiljøer omfatter en mangfoldighed af spor fra især de seneste århundreder, men mange har rødder meget længere tilbage. I kulturmiljøerne kan der indgå få elementer af samme type, eller der kan være tale om komplekse helheder bestående af flere forskellige elementer som f.eks. bebyggelse, gade-, eller hegnsstrukturer og gadekær. Bevaringstilstand, oplevelses- og fortælleværdi, videnskabelig værdi, autenticitet, sjældenhed eller egnstypiskhed spiller forskelligt ind i de enkelte udpegninger, men der er altid tale om en kombination af flere af disse udpegningskriterier. De fredede fortidsminder er generelt ikke medtaget i udpegningen, da de i forvejen er beskyttet af museums- og naturbeskyttelsesloven. Men der kan være behov for at beskytte sammenhænge mellem fortidsminder eller grupper af fortidsminder og deres omgivelser. Beskrivelserne er udarbejdet af daværende Vestsjællands Amt, hvor amtets fredningsplanlægning fra starten af 1980 erne er en væsentlig del af grundlaget for retningslinjerne for de kulturhistoriske værdier. Som baggrund for fredningsplanlægningens kulturhistoriske del blev hele amtet analyseret og beskrevet, og resultaterne blev fremlagt dels i en samlet rapport og 23 kommunehæfter, dels i 2 fredningsplandokumenter med vurderinger og prioriteringer af spor fra hhv. forhistorisk og historisk tid. Udpegning af kulturmiljøer er i Regionaplan 2005-2016 sket ved at revurdere og supplere dette materiale. Ved Sorø Kommuneplan 2009-2020 blev kulturmiljøerne fra Regionplan 2005-2016 overført. Ved Sorø Kommuneplan 2013-2017 er kulturmiljøudpegningen tilføjet to foreløbige udpegninger af to kulturmiljøer i by, men disse indgår ikke i denne beskrivelse, da disse først vil blive lavet til Sorø Kommuneplan 2017-2028.
Oversigt over kulturmiljøer Store Åmose 3 Landsbyen Niløse med Niløsegård. 7 Landsbyen Sobjerg 15 Hovedgården Tersløsegård. 19 Skovbebyggelsen Lorup 25 Højryggede agre i Bromme Plantage.. 31 Den tidligere hovedgård Bjernedegård... 35 Husmandsbebyggelsen Slaglille Huse 39 Statshusmandskolonien Gulager. 41 Landsbyen Kirke Fjenneslev 45 Sorø Akademi.. 51 Landsbyen Alsted... 57 Landsbyen Vester Broby... 63 Landsbyen Borød 69 Landsbyen Lynge 73 Småhuse ved Garbølle Mose.. 81 Stationsbyen Nyrup 85 Landsbyen Munke Bjergby 91 Vedde 95
Beskrivelse af kulturmijø 303-1 Store Åmose Beskrivelse Bærende elementer Området er primært udpeget som arkæologisk interesseområde, men rummer også en lang række andre værdier. Mosen rummer velbevarede levn fra slutningen af istiden til midt i bondestenalderen og er internationalt kendt bl. a. fordi bevaringsforholdene af forskellige grunde, især den høje vandstand, har været enestående gode. Dermed er det muligt at få et usædvanligt nuanceret indblik i datidens boligforhold, redskabsforråd, ernæring m.v. Undersøgelser i 1980 erne har vist, at der fortsat er bevaret talrige stenalderlevn i tørvelagene. De fleste og de mest værdifulde er påvist i Store Åmoses østlige del, men den vestlige har også stedvis givet vigtige fund. Sænkninger af grundvandsniveauet i mosen fremmer nedbrydningen af levnene, og denne udvikling fremskyndes ved pløjning. I historisk tid har mosen været en vigtig ressource for de omgivende landbosamfund, især har engenes hø været vigtig for et meget stort opland af både hovedgårde og landsbyer. Hele området har således kunnet sikre godt og rigeligt vinterfoder til et stort husdyrhold og dermed bl. a. gødning til agerarealerne, men også eftergræsningen efter høslet har haft stor betydning. Mosens tørveforekomster har været udnyttet af oplandet i århundreder, senest og i stor stil under anden verdenskrigs tørveeventyr. De udgravede tørvebassiner med åbent vand samt traceér efter tipvognsbaner og andre levn præger endnu store dele af mosen og dens nærmeste omgivelser. De dele af mosen, der ikke er under plov, anvendes nu kun i meget begrænset omfang til høslet og eftergræsning. Det betyder, at de stort set lades uforstyrret til glæde for et rigt dyre- og planteliv, men også at de tilbageværende engområder efterhånden springer i skov. - tykke tørvelag med levn af tidligere bosættelser - spor af mange århundreders tørveudvinding, især på Bodals jorder og på og omkring Ulkestrup Lyng - Bromølle som vandstandsregulerende faktor indtil nedlæggelsen som møllested i 1700-årene Eksist. Dele af Kongemosen, Bodal Mose og Sandlyng Mose er naturfredet. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed - vandstandssænkning og dyrkning - tilplantning og tilgroning - manglende græsning eller slåning af engarealer Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1. Bromølle Kro ved Åmose Ås udløb fra Store Åmose. Møllen blev nedlagt, da man i slutningen af 1700-årene ønskede at afvande mosen, fra syd 3
Foto: 2. Den voldsomt uddybede Åmose Å ved Bromølle. Den første store uddybning skete omkring 1800 og medførte en stærk sænkning af mosens grundvandsniveau, som siden er fortsat, fra nordvest Foto: 3. Den vestlige del af Store Åmose nord for Hesselbjerg Skov, tilgroet eng med tidsler og spredt krat, fra sydøst Foto: 4. Græsset eng ved Ulkestrup Lyng kantet af elle- og birkeskov, fra nord Foto: 5. Der er mange spor efter tidligere tørvegravning i dette område på Ulkestrup Lyng, nu dækket af birke- og elleskov, fra sydvest 4
Foto: 6. Kongemosen, fredet og delvis sat under vand for at beskytte enestående velbevarede bopladser fra ældre stenalder, fra nord 5
6
Beskrivelse af kulturmijø 303-2 Landsbyen Niløse med Niløsegård Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag En ret stor landsby (oprindelig fortelandsby, 14 gårde i 1682), som domineres af et stort gadekær, af Niløsegårds firelængede anlæg samt af en tæt bebyggelse af solide, grundmurede huse og gårde omkring gadekæret. Trods ombygning og nybygning af huse og servicebygninger rummer den gamle landsbykerne mange træk, der tilsammen udgør en harmonisk helhed. Der er en del tidligere håndværksbygninger som smedie, blikkenslager og snedkerværksted (opført 1904) samt missionshus (1883) og alderdomshjem (1935). Udover Niløsegård er der kun to gårde tilbage i landsbyen, præstegården og Kirsebakkegård lige syd for gadekæret. Den lille hovedgård Niløsegård ligger i landsbyens nordlige del. Den er oprettet i begyndelsen af 1700-årene af 4 nedlagte bøndergårde, oprindelig som en stiftelse, der blev henlagt under Sorø Akademi, men som senere overgik til privat eje. Til gården har hørt teglværk (nord for landsbyen, uden for afgrænsningen). - det gamle, slyngede vejforløb igennem byen (vejen øst om bykernen er ny), der forbinder møllestedet, købmandsgården, skolen, gadekæret, Niløsegård, præstegården og kirken - gadekæret i bymidten - husbebyggelserne mod vest og nord med (tidligere) værksteder og butikker Trusler/sårbarhed - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse - yderligere bebyggelse eller tilplantning ved gadekæret og i Niløsegårds have Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 7
Foto: 1. Niløsegårds hvidkalkede hovedbygning fra 1915 udgør nordlængen i det store, firelængede gårdanlæg med have nord for, fra nordvest Foto: 2. Portgennemkørslen til Niløsegårds gårdsplads i det firefløjede gårdanlæg, fra syd Foto: 3. Det elegant svungne portparti i Niløsegårds sydlænge, fra syd 8
Foto: 4. Niløses gadekær med Niløsegårds hvidkalkede udlænger centralt i landsbyen, fra syd Foto: 5. Niløsegårds store, rødmalede ladebygning af træ øst for byen, fra vest Foto: 6. Den hvidkalkede præstegård med allé fra landsbygaden, fra syd Foto: 7. Niløse præstegård, det smukke og velholdte stuehus med fine kviste, fra syd 9
Foto: 8. Niløses gamle skolebygning ved gadekæret midt i byen, fra syd Foto: 9. Den tredie uudflyttede gård, Kirsebakkegård, sydvest for gadekæret, fra øst Foto: 10. Landsbyen Niløse med Niløsegård Mindre husmandssted i landsbyens vestlige udkant, fra sydøst Foto: 11. Landsbyens tidligere købmandsgård sydvestligt i byen, fra sydvest 10
Foto: 12. Købmandsgårdens store træbyggede lagerbygning, fra sydvest Foto: 13. Det tidligere missionshus fra 1883 (nu galleri), fra øst Foto: 14. Landsbyens alderdomshjem fra 1935 over for kirken vestligst i byen, fra sydøst Foto: 15. En af byens håndværksvirksomheder på Kongstedvej, fra nord 11
Foto: 16. Tidligere smedens hus, fra vest Foto: 17. Gadeforløb (Strædet) ind i landsbyen fra nord Foto: 18. Den vestlige del af byen ved gadekæret, fra sydøst Foto: 19. Den tidligere "hovedgade" (Bygaden) forbi gadekæret mod syd gennem Niløse, fra nord 12
Foto: 20. Bebyggelsen vest for gadekæret med kirken i baggrunden, fra øst Foto: 21. Den vestlige del af landsbygaden (Kongstedvej), fra øst Foto: 22. Den sydligste del af Bygaden med villaer, fra vest 13
14
Beskrivelse af kulturmijø 303-3 Landsbyen Sobjerg Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed En ganske lille, stjerneudskiftet fortelandsby med 3-4 uudflyttede gårde (8 gårde i 1682) og nogle få ældre huse omkring forten, som sammen med det gamle vejforløb, gadekæret og stensatte toftegærder viser tilbage på tiden før udskiftningen. - det gamle vejforløb mellem gårdene - gadekæret med ubebygget grønning - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse - bebyggelse eller tilplantning på arealerne ved gadekæret Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1. Landsbyens vestligste gård på sydsiden af landsbygadeb (Kragerupvej), fra nord 15
Foto: 2. Den vestligste gård på nordsiden af landsbygaden lige nord for gadekæret, fra syd Foto: 3. Landsbyens østligste gård på nordsiden af landsbygaden, fra syd Foto: 4. Mindre gård i bindingsværk øst for gadekæret, fra nord Foto: 5. Lille landarbejderhus i bindingsværk vestligst i labdsbyen, fra syd 16
Foto: 6. Lille landarbejderhus vest for gadekæret, fra nordvest Foto: 7. Hus østligst i landsbyen, tidligere missionshus?, fra sydvest Foto: 8. Landsbyens gadekær med besøgende fiskehejre, fra nord Foto: 9. Landsbygaden (Kragerupvej) med de to gårde på nordsiden, fra vest 17
Foto: 10. Gadekæret og bebyggelsen øst herfor, fra vest 18
Beskrivelse af kulturmijø 303-4 Hovedgården Tersløsegård Beskrivelse Bærende elementer Gården er oprindelig en middelalderlig hovedgård, omtalt 1305, og var en tid under Roskildebispen. Ludvig Tersløsegård er oprindelig en middelalderlig hovedgård, der aldrig er flyttet ud fra landsbyen. Den er først omtalt i 1305, hvor den var ejet af Jens Grubbe, en kort årrække i begyndelsen af 1500-årene var den under Roskildebispen, men efter reformationen tilhørt den igen repræsentanter for forskellige gamle adelige familier: en Bølle, en Brahe, en Lindenov og en Bielke. Ludvig Holberg erhvervede gården i 1745 fra landsdommer Johannes Christensen og oprettede af denne gård og Brorup et baroni, friherreskabet Holberg, som han skænkede til Sorø Akademi. I sit tesatmente fra 1748 udvidede han gaven med de ejendomme, der ikke var indbefattet i baroniet "til publici nytte og for at have et monument efter min død" og et ønske om, at værelser på Tersløsegård "forundes en skikkelig enke". Holberg tilbragte flere somre på Tersløsegård og forbedrede gård og gods. Gården udvidedes omkring 1780 med 4 gårde af landsbyen Tersløse. Efter mange år i forfald erhvervedes gården i 1905 af en komite. Fra 1917 har gården været en selvejende stiftelse indrettet som mindegård for Holberg. Hovedbygningen er en hvidpudset bindingsværksbygning med en hovedfløj og to lidt lavere sidefløje, opført i 1737 og senere, kældrene er middelalderlige. Størstedelen af gådens jorder er sammen med Kammergaves i nabosognet i 1923 udlagt til statshusmandsbrug efter statshusmandsloven af 1919. Brugene er opført i varierende udgaver af "Bedre Byggeskik". - det trefløjede hovedgårdsanlæg omgivet af have med plæner, hække og gamle træer - de regelmæssigt udlagte husmandssteder på Tersløsegårds og Kammergaves tidligere jorder med moderne, rette veje - husmandsstedernes fælles byggestil og få grundformer med variationer - de åbne marker Eksist. Hovedbygningen fredet efter bygningsfredningsloven bevaringtiltag Trusler/sårbarhed - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gård og husmandssteder, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse - bebyggelse eller tilplantning af Tersløsegårds have og nærmeste omgivelser - bebyggelse eller tilplantning af agerjorden Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 19
Foto: 1. Tersløsegårds trefløjede anlæg på et højdedrag øst for landsbyen og kirken, fra vest Foto: 2. Terløsegårds hovedbygning i bindingsværk fra 1737, opført af konferensråd A.T. Heespen, fra vest Foto: 3. Tersløsegårds indgangsparti med en senere anbragt mindeplade over Holberg over døren, fra vest 20
Foto: 4. Hovedbygningens søndre sidefløj, fra nord Foto: 5. Tersløsegårds hovedfløj fra havesiden, fra sydøst Foto: 6. Udsigten fra Tersløsegårds have mod øst over den udstykkede hovedgårdsjord, fra vest 21
Foto: 7. Vildtbanesten ved indkørslen til gården, fra nord Foto: 8. Tersløsegårds hovedbygning på bakkedraget, fra nord Foto: 9. Bygninger i "Bedre Byggeskik" til et af de husmandsbrug, der i 1923 blev udstykket af Tersløsegårds og Kammergaves jorder, fra nordvest 22
Foto: 10. Husmandssted i husmandsudstykningen fra 1923 på Tersløsegårds og Kammergaves jorder, fra øst Foto: 11. De spredte husmandsbrug i udstykningen fra 1923, fra nordvest 23
24
Beskrivelse af kulturmijø 311-4 Skovbebyggelsen Lorup Beskrivelse Den lille skovlandsby (3 gårde i 1682), i Kirkerup sogn, ligger centralt i en i dag spredt bebyggelse, som rækker ind i nabosognene (Sørbymagle og Lynge). Hele bebyggelsen er omgivet af skov og - typisk for skovbygden - med nu nedlagt savværk og boliger for skovpersonale (ledvogtere og skovløbere) ved adgangsvejene til indgærdede skove. Udover stendiger ses flere steder levende hegn. Selve Lorup, udskiftet i 1801, præges i dag af to gårde og en velbevaret skovridergård, som har et overvejende grundmuret stuehus fra o. 1850 og en udlænge i bindingsværk fra sidst i 1800-tallet. Mod vest en gammel forskole, Bøgely Skole, opført i røde sten i 1900, i dag indrettet nænsomt til beboelse. (Beskr. SA 2000, rev. HT 2005). Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Skovrejsning -tilplantning. Foto: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1: Skovdige ved Plessens Overdrev 25
Foto: 2: Hus til skovarbejder el. lgn., ved skovbrynet til Lorup Skov. Bygget o. 1900, bevaringsværdigt. Set fra sydøst. Foto: 3: Bøgemarksgård i Lorup, set fra sydøst. Grundmurede bygninger fra o. 1910. Siloen illustrerer problematikken omkring bevaringshensyn og mulighederne for moderne drift i landbrugsområder. Foto: 4: Skovridergård i Lorup, set fra indkørslen (sydvest). Foto: 5: Do., tættere på. Grundmuret stuehus fra ca. 1850ogudlængei nyere bindingsværk; et fint, velbevaret anlæg af stor kulturhistorisk betydning. 26
Foto: 6: Landskab ved Bøgevej, set mod nordøst. Foto: 7: Landskab ved Bøgevej, set mod nordvest. Overdrevsarealer med levende hegn, fritvoksende træer og skovbevoksning. Foto: 8: Landskab medlevendehegni Krogen, set mod nord fra Birkelyvej. Foto: 9: Jorddige med bevoksning i Krogen, set mod nordøst fra Birkelyvej. 27
Foto: 10: Jorddige med bevoksning i krogen, set mod nordvest fra Lorupvej. Foto: 11: Parti ved Kulsvierhuset, Lorupvej 34, set fra sydvest. Foto: 12: Krogen, kig fra Lorupvej mod nord. Foto: 13: Bøgely Skole, opført 1900. Lorupvej 21, ses mod nordøst. Velbevaret. 28
Foto: 14: Kig nordøstfra mod Lorup Skov fra Lorupvej. 29
30
Beskrivelse af kulturmijø 335-1 Højryggede agre i Bromme Plantage Beskrivelse Plantagen er en af de ældste nåletræsplantager på Sjælland, anlagt omkring 1800 på den dårligste jord nordøstligt i lands-byen Brommes ejerlav, men den omfatter også jord fra nabolandsbyerne Lyng og Krøjerup. Under hele plantagen ligger det landskab, plantagen blev anlagt på, i form af velbevarede, højryggede agersystemer, veje, diger,grøfter o. lgn. (Beskr. SA 2000) Bærende De mange spor af tidligere tiders landbrug og færdsel i form af elementer højryggede agre, vejspor o. lgn., som tydeligst ses i lav sol eller nysne. De spredte funktionær- og arbejderboliger. Skovdiget omkring plantagen. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Al jordbehandling, stødoptrækning, udkørsel på tværs af agrene i alt andet end frostvejr Afrømning af overjord. Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved skovens huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 31
Foto: 1. Skovfogedbolige n i den vestlige ende af plantagen ud til en afvandet eng ned mod Lillesø, fra sydøst Foto: 2. Engen foran skovfogedhuset med Lillesø i baggrunden, fra nordøst Foto: 3. Mindesten for falden frihedskæmper ved Klosterbøgbakke ud til landevejen, fra sydvest 32
Foto: 4. Højryggede agre (på tværs i billedet, vinkelret på højdekurverne) i skovbunden på sydsiden af landevejen, fra vest 33
34
Beskrivelse af kulturmijø 335-2 Den tidligere hovedgård Bjernedegård Beskrivelse Bærende elementer Ejerlavet rummer flere mindre bebyggelser og viser en lang og kompliceret historie: Rundkirken er opført af Sune Ebbesen, på stedet, hvor hans far, Ebbe Skjalmsen (Skjalm Hvides søn) oprindelig havde opført en trækirke (samtidig indskriftstavle på kirken), formentlig som gårdkirke for den første Bjernedegård, der skal have ligget nord for kirken. Denne gård kom til Roskildebispen og senere til Sorø kloster. I 1600-årene var den en stor bondegård i landsbyen Bjernede (7 gårde i 1682), dog med skattefri jord. I 1771-72 fik ejeren, forvalteren over Sorø Akademis gods, gården udskiftet af fællesskabet og flyttede den mod øst, hvor den fik navnet Stokholtegård. I 1783 flyttedes den tilbage til sin tidligere plads, samtidig med at resten af landsbyens jord lagdes under denne nye hovedgård, som nu igen hed Bjernedegård. Til gengæld for landsbyens nedlæggelse blev der oprettet 6 huse med jord, som sammen med et nyere missionshus (1903) og et tidligere jordemoderhus nu udgør Stokholtshusene. Efter at have haft skiftende ejere op gennem1800-årene blev gården i 1924 købt af grevskabet Lerchenborg, der anvendte jorden til udstykning til husmandsbrug i h.t. lensafløsningsloven af 1919, nedrev avlsbygningerne fra 1847-55 og solgte hovedbygningen med park. Husmandsbebyggelsen er i "Bedre Byggeskik"-stil. Endelig udstykkedes gårdens park og nærmeste omgivelser i 1970 erne til parcelhuse. De forskellige perioders udstykninger og bebyggelser ses tydeligt i området. Den særprægede gårdkirke, Bjernede rundkirke. De små bebyggelser Bjernede, Stokholtshuse og Bjernede Huse samt udstykningen til statshusmandsbrug. Det åbne dyrkningslandskab. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Større tilplantning af det åbne landskab. Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 35
Foto: 1. Den stærkt restaurerede rundkirke ved gadekæret nordligt i bebyggelsen, fra sydøst Foto: 2. Hovedbygningen til den seneste Bjernedegård, som endeligt mistede sit gårdpræg i 1970-erne, da avlsbygningerne blev nedrevet og have og gårdsplads blev bebygget, fra vest Foto: 3. Yngre boligbebyggelse på den tidligere hovedgårds nærarealer mellem hovedbygningen og gadekæret, fra vest Foto: 4. Hovedbygningens tag skimtes over træerne, ellers er det parcelhusene, der præger Bjernede i dag, fra syd 36
Foto: 5. Et af de mange husmandsbrug, der blev udstykket fra Bjernedegård i 1920- erne, fra sydøst Foto: 6. Rækken af små husmandssteder mellem Bjernede og Stokholtshuse, fra øst Foto: 7. Husmandsstedet Lysmosehus ved Stokholtshuse, fra vest Foto: 8. Lille,velbevaret hus med overkalket bindingsværk og stråtag i Stokholtshuse, fra vest 37
Foto: 9. Den centrale del af den lille bebyggelse Stokholtshuse op mod Bjernede Storskov, fra syd Foto: 10. Det tidligere missionshus fra 1903 nordligt i Stokholtshuse, fra syd Foto: 11. Det tidligere missionshus Bethesda, vestgavl med indgangsportal, fra sydvest 38
Beskrivelse af kulturmijø 335-3 Husmandsbebyggelsen Slaglille Huse Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed En ganske lille bebyggelse, som blev anlagt i forbindelse med udskiftningen af landsbyen Slaglille kort før 1800. (Beskr. SA 2000) Bebyggelsens karakter af marginalbebyggelse med små enheder Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse i dimensioner og materialer Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 39
Foto: 1. Småhuse i bebyggelsen ud til den tidligere hovedvej 1, fra vest Foto: 2. Lille husmandssted med bindingsværkslænger, fra nordvest 40
Beskrivelse af kulturmijø 335-4 Statshusmandskolonien Gulager Beskrivelse De 17 statshuse i kolonien er bygget efter, at godset Holsteinborg i 1922 havde købt jorden af Sorø Store Ladegård til udstykning i h.t. lensafløsningsloven af 1919. Husene er opført i de følgende år i "Bedre Byggeskik"-stil med forskellige planløsninger. Bærende elementer De ensartede, hvidkalkede brug i "Bedre Byggeskik" jævnt fordelt på arealet og langs vejen. Det åbne landbrugslandskab. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved husmandsstederne, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Større ændringer af vejforløbet. Tilplantning af det åbne dyrkningslandskab. Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1. Et af de velbevarede, pyntelige, hvidkalkede husmandssteder i "Bedre Byggeskik" i den østlige del af kolonien, fra øst 41
Foto: 2. Velbevaret stuehus i "Bedre Byggeskik" i husmandshave med flagstang og klippet hæk, fra nordøst Foto: 3. Stuehus til husmandssted med nyere vinduer og tilbygning, fra vest Foto: 4. Husmandssted med sammenbyggede længer og nyere kalkfarve, fra syd Foto: 5. Husmandssted med sammenbygget stald og stuehus, fra nord 42
Foto: 6. Husmandssted med fritliggende stuehus, fra sydvest 43
44
Beskrivelse af kulturmijø 335-5 Landsbyen Kirke Fjenneslev Beskrivelse Kun få uudflyttede tilbage i byen (11 gårde i 1682) omkring gadekæret og den berømte kirke med tvillingetårnene, som skal være opført i begyndelsen af 1100-årene af Asser Rig, en af Skjalm Hvides sønner, eller - i flg. sagnet - af Assers hustru Fru Inge. Nord for kirken er der fremdraget rester af en stenkælder, som måske har tilhørt Hvidernes gård i byen. På tomten er i 1903 rejst en mindesten over Asser Rig. (Beskr. SA 2000) Bærende Lave gårde og huse omkring den højtliggende kirke og gadekæret elementer Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Bebyggelse eller tilplantning på de åbne arealer omkring landsbyen og i de resterende kiler ind til kirke og gadekær. Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra 45
Foto: 1. Landsbyens lave bebyggelse med kirkens markante tvillingetårne, fra syd Foto: 2. Den romanske sognekirke med de restaurerede tvillingetårne, fra syd Foto: 3. Runesten på kirkegården med indskriften "Sasser rejste stenen og gjorde broen", der henvises formentlig til den såkaldte Sassers Bro syd 46
Foto: 4. Gård- og husbebyggelse syd og øst for kirken, fra nordvest Foto: 5. Stor firlænget, gulkalket gård delvis i bindingsværk og med stråtag ved lille stengærdeomkrans et vænge sydøstligst i byen, fra nordvest Foto: 6. Den firlængede gårds portlænge med kik til gårdsplads og stuehus, fra nord Foto: 7. Nyopført hus ved gadekæret, fra vest 47
Foto: 8. Staldlænge nord for gadekæret, fra syd Foto: 9. Det idylliske gadekær øst for kirken med omliggende bebyggelse, fra nord Foto: 10. Bebyggelse med små huse nord for kirken, fra sydøst Foto: 11. Grundmurede huse på vestsiden af gadekæret, fra sydvest 48
Foto: 12. Gård i den nordlige del af byen, fra nordvest 49
50
Beskrivelse af kulturmijø 335-6 Sorø Akademi Beskrivelse Her grundlagde biskop Absalon i 1162 et cistercienserkloster med munke fra det lidt ældre Esrum kloster. Hans far havde et tiår før oprettet et benediktinerkloster på stedet, men først med Absalons store gaver blev institutionen levedygtig. Den store kirke, indviet til Jomfru Maria, stod formentlig færdig omkring 1200. Den trefløjede klostergård blev opført syd for kirken efter cisterciensernes sædvane. Anlægget var et af de første steder i landet, hvor man benyttede brændte teglsten. Efter reformationen fungerede klosteret en tid som opsamlingssted for munke fra andre klostre og i øvrigt som en institution med sit jordegods nogenlunde intakt. I slutningen af 1500-årene oprettedes en skole på stedet, som med enkelte afbrydelser, talrige omformninger og tilføjelsen af "et ridderakademi" i perioder, er fortsat til nutiden. Klosterbygningerne med ændringer og tilføjelser var i mange år rammen om aktiviteterne, men det meste brændte i 1813. Nye skolebygninger opførtes omkring klosterkirken, og skolens område svarer i dag nogenlunde til klosteret område i middelalderen. I begyndelsen af 1200-årene anlagdes klosterets store vandmølle sydligt på arealet, og en kanal gravedes mellem Sorø Sø og Tuels Sø, efter at vandstanden i førstnævnte var blevet hævet betragteligt ved opførelsen af dæmninger. Den knap 2 km lange kanal, kaldet "Sunesønnernes mølledige", har et fald på kun ca. 3 cm pr. 100 m. Selve vandmøllen er helt forsvundet, men kanalen kan stadig følges mellem skolen og Tuel Sø. (Beskr. SA 2000) Bærende Klosterkirken og de øvrige ældre bygninger på klostrets område. elementer De store, grønne parkområder omkring bygningskomplekset og de gamle træer i allér og trægrupper. Det muromkransede skoleområde. Møllekanalen, Filosofgangen og tilknyttede anlæg mellem skolen og Fiskerhuset. Eksist. bevaringtiltag En meget stor del af skolens bygninger er fredet efter lov om bygningsfredning Kanalen er fredet som fortidsminde, ligger i randen af den naturfredede eng "Flommen". Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved bygninger, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Nedlæggelse af allér. 51
Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1. Den tidligere klosterkirke til det rige Sorø Kloster, opført til cisterciensermunk e i 1100-årene, fra nordvest 52
Foto: 2. Den nuværende hovedakse i anlægget med allé fra nordport forbi kirkens vestgavl, fra syd Foto: 3. Skolens imponerende bygningskompleks ned mod søen, fra syd Foto: 4. Skolen er omgivet af udstrakte park- og haveanlæg, fra syd Foto: 5. Den nordlige husrække vest for porten, fra sydøst 53
Foto: 6. Akademiets moderne kollegiebygninger, fra øst Foto: 7. De høje, murede piller ved den nordlige indgang til Filosofgangen og akademiets parkområde ved Fiskerhuset, til højre for stien klosterets tidligere møllekanal, fra nord Foto: 8. Den tydelige sænkning med klostrets middelalderlige møllekanal til højre for Filosofgangen, fra nord Foto: 9. Det tidligere fiskerhus under akademiet ved akademiområdets nordlige grænse, fra vest 54
Foto: 10. Akademites skovridergård ud mod Filosofgangen, fra sydvest Foto: 11. Den vandfyldte møllekanal øst for skovridergården, fra vest Foto: 12. Den stærkt udjævnede møllekanal lige vest for skolen, fra sydvest Foto: 13. Adgangsvejen fra øst mod skolens centrale bygningskompleks, fra øst 55
56
Beskrivelse af kulturmijø 335-7 Landsbyen Alsted Beskrivelse Ret stor landsby med mange tætliggende gårde (22 gårde i 1682) og en del gadehuse langs den lange bygade med gade-kær og kirke i midten. Byen har også stort forsamlingshus fra 1888 (udvidet i 1924) og brugsforening. (Beskr. 1983) Bærende elementer Bebyggelsens placering med skiftende gårde og huse ud til den lange bygade. Helheden omkring kirke, kirkeplads og præstegård. Helheden omkring forsamlingshus og brugsforening. Eksist. bevaringtiltag Præstegården (stuehuset og østlængen) samt legathuset (bindingsværkslængen) er fredet efter bygningsfredningsloven Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om., til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Tilplantning og bebyggelse på de åbne arealer op til den eksisterende bebyggelse. Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 57
Foto: 1. Den smukke, hvidkalkede middelalderkirke, fra vest Foto: 2. Lang, tråtækt 1700- talslænge i overkalket bindingsværk vest for kirken, fra nord Foto: 3. Den fredede præstegård med bygninger fra 1600- og 1800- årene, fra nord Foto: 4. Den hvidkalkede, firelængede gård vest for kirkepladsen ud til landsbygaden, fra vest 58
Foto: 5. Bebyggelse med mindre huse i landsbyens vestlige udkant, i forgrunden den tidligere smedie, fra vest Foto: 6. Landsbyens tidligere skole på sydsiden af landsbygaden, fra nord Foto: 7. Gaden svinger gennem byen forbi gadekæret og mellem den hvidkalkede, nu nedlagte brugsforenings bygning og det toetagers forsamlingshus, fra sydvest Foto: 8. Den hvidkalkede, for nylig nedlagte Alsted Brugs over for forsamlingshuset, fra sydvest 59
Foto: 9. Alsted Forsamlingshus, oprettet i 1888, udvidet bl.a. med en etage i 1294, fra sydøst Foto: 10. Bemalet felt på forsamlingshuset s østfacade med opførelses- og udvidelsesår, fra øst Foto: 11. Den palæagtige hovedbygning til den store Alstedgård i parklignende have østligt i byen, fra vest 60
Foto: 12. Gulkalket gård på nordsiden af bygaden over for Alstedgård, fra sydøst Foto: 13. Lille, net, grundmuret, hvidkalket hus på nordsiden af bygaden, fra sydvest Foto: 14. Velbevaret bindingsværkshu s med stråtag østligst i byen, fra nord Foto: 15. Det store gadekær i bymidten med huse af meget forskellige aldre omkring, fra nordvest 61
Foto: 16. Mindesten om landsbyens udskiftning i 1781, ved det endnu eksisterende gadekær, fra syd 62
Beskrivelse af kulturmijø 335-8 Landsbyen Vester Broby Beskrivelse Kirkelandsby, som ligger på kanten af Susådalen med 8 uudflyttede gårde (22 gårde i 1682) omkring kirken, resten er flyttet ud i det store ejerlav, og gårdenes pladser er for en dels vedkommendre fyldt ud med gadehuse, heraf en del i bindingsværk. (Beskr. SA 2000) Bærende De endu tilbageværende gårdes placering ud til den lange bygade i elementer byens øst- og vestende De mindre huse på de pladser centralt i byen, som blev rømmet for gårde ved udskiftningen. Helheden omkring kirke, kirkeplads og skole. Kongsgårds store bygningskompleks omgivet af vænger. Landsbyens placering på randen af ådalen med åbent ind- og udsyn. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhe d Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse. Bebyggelse og tilplantning omkring byen og af vængerne ved Kongsgård. Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 63
Foto: 1. Den fine sognekirke med romansk apsis, kor og skib og senmiddelalderlige tilbygninger, fra sydvest Foto: 2. Den vestligste firelængede gård på nordsiden af landsbygaden med vid udsigt mod syd over Susådalen, fra syd Foto: 3. Den vestligste del af landsbygaden med hvidkalket, firelænget gård på sydsiden, fra vest Foto: 4. Den næstvestligste firelængede gård på nordsiden af landsbygaden, delvis i bindingsværk, fra syd 64
Foto: 5. Stuehus i røde sten med "kvadre" i hjørnerne, den vestligste gård på sydsiden af gaden, fra nord Foto: 6. Lille beboelseshus med overkalket bindingsværk på sydsiden af gaden, fra nordvest Foto: 7. Den vestlige del af landsbygaden med mindre beboelseshuse, fra øst Foto: 8. Den mellemste del af bygaden, fra vest 65
Foto: 9. En af gårdene, Rydsagergård, på nordsiden af bygaden er kun flyttet få hundrede meter væk fra landsbyen, fra syd Foto: 10. Fint grundmuret hus på nordsiden af bygaden med mange pyntelige detaljer og velholdt glasveranda, fra syd Foto: 11. Lille gård, Sofieshvile, lige syd for bybebyggelsen, fra nord Foto: 12. Den tidligere skole lige vest for kirken, fra nord 66
Foto: 13. Firelænget gård midt i landsbyen over for kirken, fra sydvest Foto: 14. Stor, firelænget gård, den østligste på nordsiden af gaden, med kampestenslænge mod vejen, fra sydvest Foto: 15. Stuehuset i overkalket bindingsværk til den store,velbevarede, firelængede Kongsgård østligst i byen med længer af bindingsværk og kampesten, fra sydvest Foto: 16. Kongsgårds smukke gårdrum med mønstret pikstensbelægning, fra syd 67
Foto: 17. Kongsgårds søndre staldlænge i overkalket bindingsværk, fra vest Foto: 18. Det stengærdeomkranse de vænge øst for Kongsgård op til gårdens østlige staldlænge i bindingsværk, fra nordøst 68
Beskrivelse af kulturmijø 335-9 Landsbyen Borød Beskrivelse Lille landsby med kun to tilbageværende gårde (7 gårde i 1682), men mindre huse på de udflyttede gårdes pladser. Vejnettet er velbevaret og de fleste af bygningerne er i velplejet bindingsværk og med store haver. (Beskr. SA 2001) Bærende elementer Den lille, relativt tætte bebyggelse omkring vejkrydset i det åbne land. Bygningernes placering næsten helt ud til vejen. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved eksisterende gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse. Ændringer af det gamle vejforløb. Bebyggelse eller tilplantning af de åbne arealer op til landsbyen og i haverne. Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 69
Foto: 1. Den nordlige af landsbyens to tilbageværende, firelængede bindingsværksgårde, fra sydøst Foto: 2. Landsbygaden med gårde og huse i velbevaret og velplejet bindingsværk, fra syd Foto: 3. Velpasset kalkning og tjæret bindingsværk præger landsbyens bygninger, fra nord Foto: 4. Den nordlige del af landsbygaden, fra nord 70
Foto: 5. Det nordligste af landsbyens velbevarede bindimngsværkshus e med stråtag, fra sydøst Foto: 6. Den nordligste af de to firelængede gårde med længer i bindingsværk og kamp, fra vest Foto: 7. Den sydligste af de to firelængede bindingsværksgårde, fra nordvest 71
72
Beskrivelse af kulturmijø 335-10 Landsbyen Lynge Beskrivelse Stor kirkelandsby med kun få gårde endnu bevaret på deres gamle plads (23 gårde i 1682), men mange huse udfylder de udflyttede gårdes plads langs det velbevarede vejforløb gennembyen. I den gamle landsbykerne ligger lige syd for kirken den smukke præstegård fra 1700- årene med stor have og lille vænge samt endnu en gård mod øst og et par stykker langs den øst-vestgående gade. På Fattiggårdens plads østligst i byen ligger alderdomshjemmet fra 1934. Omkring kirken og mellem gårdene mange småhuse, kun få i bindingsværk. Vest for den gamle landsby ligger andelstidens bydel med forsamlingshus, tidligere forskole, mejeri, mølle, smedie, brugs, frysehus og (endnu ibrugværende) transformatorstation. (Beskr. SA 2001) Bærende Helheden omkring kirke, præstegård og skole. elementer Byens klare opdeling i en gammel agrar landsby og en yngre del med andelstidens funktionsbygninger. Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed Nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse Foto: Kort: De blå tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 73
Foto: 1. Kirken i Lynge ligger omtrentmidti den store landsby, fra sydøst Foto: 2. Præstegårdens fredede stuehus fra 1742 i prægtigt bindingsværk, fra nordøst Foto: 3. Den smukke helhed midt i byen med kirke, kirkegård og præstegård er meget værdifuld, fra øst Foto: 4. Præstegårdens nabogård mod sydøst har også stuehus i bindingsværk og stor have, fra nordøst 74
Foto: 5. Den tidligere fattiggård fra slutningen af 1800-årene er ombygget til plejehjem i 1934 og løbende udvidet, fra vest Foto: 6. Den vestligste gård, Solhøjgård, af de tilbageværende, firelængede gårde i byen, fra nordvest Foto: 7. Gadekæret i bymidten på stor grønning, fra vest Foto: 8. Bebyggelse med værksted over for gadekæret, fra sydvest 75
Foto: 9. Den vestlige del af landsbygaden, fra øst Foto: 10. Den midterste af landsbyens tilbageværende gårde, fra syd Foto: 11. Den mellemste del af den østvestgående landsbygade, fra sydvest Foto: 12. Små træmodeller af kirke og hus i en af haverne, fra nord 76
Foto: 13. Den tidligere skolebygning ligger med ryggen mod kirkegården, fra nordvest Foto: 14. Det hvidkalkede forsamlingshus i krydset ved landevejen, fra øst Foto: 15. Nedlagt købmandsbutik med lagerbygning ved landevejen mellem den gamle landsby og "andelsbyen", fra nord Foto: 16. Tidligere smedie ved landevejen mellem de to bydele, fra øst 77
Foto: 17. Bygninger tilknyttet den tidligere mølle i "andelsbyen", fra vest Foto: 18. Det tidligere andelsmejeri i andelsbydelen vest for landevejen, fra nord Foto: 19. Det tidligere mejeris facade mod gaden med mejeribestyrerbolig, fra vest 78
Foto: 20. Solid rødstensbygning med noget ændret facade vestligt i "andelsbyen", fra vest Foto: 21. Gaden med rækken af tidligere funktionsbygninger fra andelsperioden, fra vest Foto: 22. To små husmandssteder i "Bedre Byggeskik" udstykket fra præstegårdsjorden i kanten af landsbyen, fra sydøst 79
80
Beskrivelse af kulturmijø 337-1 Småhuse ved Garbølle Mose Beskrivelse Bærende elementer Eksist. bevaringtiltag Uregelmæssig randbebyggelse af småhuse, oprindelig uden jord, og mindre husmandssteder fra forskellige perioder, de ældste fra omkring 1800. Bebyggelsen ligger spredt på det lave, sandede land ud mod mosen. De fleste beboere har haft beskæftigelse ved høslet og tørvegravning i mosen og senere ved tørveindustrien før og under 2. verdnskrig samt ved grusgravning og som daglejere ved de få større gårde. - de spredte ydmyge småhuse og husmandssteder på den karrige jord yderst ved mosekanten - de mange ar i landskabet efter tørve- og grusgravning Trusler/sårbarhed - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved huse og småbrug, der ikke er i harmoni med den eksisterende, ydmyge bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 81
Foto: 1.Et af de små brug i kanten af mosen, hvor beboerne i tidligere tider har været afhængige af moseområdets forskellige muligheder for bierhverv, fra vest Foto: 2.Et af de tidligere små brug i kanten af mosen, som tidligere var afhængige af mosens forskellige bierhvervsmuligheder, nu med karakter af egentlig gård, fra sydøst Foto: 3.Et af de tidligere jordløse småhuse til arbejdere ved mosens høslet, tørveeller grusindustri, fra nordvest Foto: 4.Et af de små brug ved den nu overvejende drænede og opdyrkede mose, fra øst 82
Foto: 5.Ny nabo til et af de små, nøjsomme brug i kanten af mosen, fra nordvest Foto: 6.Et af de oprindelig jordløse huse ved mosekanten, fra syd Foto: 7.Husmandsbrug ved Garbølle Mose, fra syd Foto: 8.En af de få egentlige gårde ved moseranden, med retableret råstofgrav i forgrunden, fra øst 83
Foto: 9.Et af de oprindeligt ganske ydmyge, jordløse huse på kanten af mosen ved Assentorp Bro, nu stærkt ombygget, fra nordvest 84
Beskrivelse af kulturmijø 337-2 Stationsbyen Nyrup Beskrivelse Bærende elementer Stationsbyen er vokset op mellem stationen ved Høng-Tølløse-banen, anlagt i 1901, og den lille nu næsten opslugte landsby lidt længere nord på ved landevejen. Byen rummer en harmonisk og typisk stationsbybebyggelse med (tidligere) forretninger, institutioner, håndværk, byhuse, villaer og servicefunktionsbygninger fra 1900-50 erne samt mindre industri, som giver et bebyggelsesmæssigt helhedspræg med islæt af mange karakteristiske enkeltelementer. Mod øst udbygning af parcelhuse fra 1960 erne og 70 erne (uden for afgrænsningen). Byen er i øvrigt center for baptist-menigheden i Vestsjælland, kirken midt i byen er opført i 1909. - den pyntelige stationsbygning (nu bolig) med perron i byens østlige del - hovedgaden (Bygaden) med en blanding af (tidligere) forretninger, lagerbygninger, værksteder og beboelse, enkelte i to etager eller med store gavlkviste - Banevej langs jernbanen med mindre villaer - mindre industrianlæg på begge sider af banen - de større villaer i den nordlige og sydlige del af byen Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 85
Foto: 1.Nyrup Station ved Høng- Tølløsebanen, anlagt i 1901, nu privat bolig, fra vest Foto: 2.Den vestlige del af vejenpå nordsiden af jernbanen (Banevej) har en række fine villaer på bysiden, fra øst Foto: 3.En af byens mindre industrier opstået af den tidligere smedie syd for banen, fra nordvest Foto: 4.Den store baptistkirke fra 1909 centralt i stationsbyen, fra nordøst 86
Foto: 5.Villaerne syd for baptiskirken, fra vest Foto: 6.Toetagers hus med forretning - typisk stationsbyhus - på hjørnet af Bygaden og Kirkestræde, fra nordøst Foto: 7.Stor gulkalket villa med optrukket bindingsværk i gavlene på nordvestsiden af Rolighedsvej i byens nordlige del, fra syd Foto: 8.Nøgtern rødstensvilla på Rolighedsvej, fra øst 87
Foto: 9.Gulkalket villa på Nyrupvej syd for banen, fra nordvest Foto: 10.Det tidligere alderdomshjem (opført 1953 - nu anden anvendelse) i den nordlige del af byen, fra sydøst Foto: 11.Hovedgaden Bygadens forløb mod nordvest fra krydset med Banevej, fra sydøst Foto: 12.Bygaden fra krydset med Kirkestræde mod sydøst, fra nordvest 88
Foto: 13.Villavejen Rolighedsvej med større villaer og haver med hække mod vejen, fra sydvest Foto: 14.Bygadens udmunding i Nyrupvej nordvestligt i stationsbyen, fra vest 89
90
Beskrivelse af kulturmijø 337-4 Landsbyen Munke Bjergby Beskrivelse Bærende elementer En lille kirkelandsby med kun 2-3 tilbageværende gårde (16 gårde i 1682) og få huse omkring den fine lille sognekirke, som i middelalderen tilhørte Sorø Kloster, og derfor gav landsbyen navnet Munke Bjergby i modsætning til de andre Bjergby er. Præstegården fra 1910 i tidlig "Bedre Byggeskik"-stil ligger umiddelbart øst for kirkegården, mens den tidligere skole ligger vest for. En fin butiksbygning ligger over for kirken, mens jordemoderhuset og en række små villaer ligger langs Kirkebakkevej mod sydvest. - helheden omkring kirken med præstegård og skole oven for den stejle, ubebyggede skråning mod nord - bebyggelsen med små huse og villaer over for kirken og skolen og langs Kirkebakkevej Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed - nedrivning eller om-, til- og nybyggeri af og ved gårde og huse, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse - bebyggelse på skråningen nord for landsbyens nordlige afgrænsning Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. 91
Foto: 1.Den fine, romanske kirke af kamp med kridtstensdetaljer, fra sydøst Foto: 2.Præstegårdens stuehus (gården var tidligere firelænget) fra 1910, fra syd Foto: 3.Stuehuset til Kildegård østligst i landsbyen, med moderne facadebehandling og søjlebåret verandadæk, fra nordøst Foto: 4.Lille butiksejendom over for kirken, fra nordvest 92
Foto: 5.Lille rødstenhus på hjørnet over for skolen, fra nordvest Foto: 6.Skolen vest for kirken (nu børneinstitution), fra sydvest Foto: 7.Det tidligere jordemoderhus på Kirkebakkevej, fra nord 93
94
Beskrivelse af kulturmijø Vedde Beskrivelse Bærende elementer Byen er en udpræget stationsbybebyggelse fra 1900-20 erne, vokset op omkring stationen (opført i 1901) på Høng-Tølløse-banen. Vedde udgjorde et trafikknudepunkt mellem denne og den senere anlagte Sorø-Vedde-bane (1902-50). Her er markante bygninger som det tidligere andelsmejeri og forsamlingshus (opført i 1904) syd for bykernen, hotel og købmandsforretning (opført i 1925) ved banen og beboelseshuse samt værksteder og butikker i karakteristisk stationsbystil. Øst for bykernen en lille bebyggelse omkring vindmøllen (nu ruin) og dens bygningskompleks. - den solide stationsbygning med mange karakteristiske bygningsdetaljer samt udhus og pakhus - hotellet, købmandsgården og hjørneforretningen ved banepladsen (Sværdsholtevej) - de to institutioner fra "andelstiden" syd for byen, forsamlingshuset og andelsmejeriet - forretninger, beboelseshuse (nogle i flere etager), værksteder og villaer i den centrale bydel - kvarteret med mindre villaer langs og bag Veddevej Eksist. bevaringtiltag Trusler/sårbarhed - nedrivning af "nøgle"-bygninger for forståelsen af stationsbyen eller om-, til- og nybyggeri, der ikke harmonerer med den eksisterende bebyggelse, samt manglende vedligeholdelse Foto: Kort: De sorte tal på kortet viser numre på fotografierne og hvor fotografierne er taget fra. Foto: 1.Vedde station, den smukke stationsbygning (fra 1901, nu privatbolig) med udhus, på Høng- Tølløse- banen, fra syd 95
Foto: 2.Stationens pakhus øst for stationsbygningen, fra sydvest Foto: 3.Vedde Hotel (fra 1902) skråt over for stationen, fra nordøst Foto: 4.Midterpartiet af hotellets facade med kvist og hvide dekorationer, fra nord Foto: 5.Ejendom med hjørnebutik med lagerbygning over for stationen, fra nordvest 96
Foto: 6.Butiksejendom fra 1925 i vestenden af stationspladsen, fra nordvest Foto: 7.Stor ejendom i 2 etager nord for jernbaneoverskæringen, fra nordøst Foto: 8.Veddes tidligere forsamlingshus fra 1904 (nu privatbolig) syd for mejeriet, fra sydøst Foto: 9.Det tidligere andelsmejeri i byens sydlige udkant (nu med anden anvendelse), fra nordøst 97
Foto: 10. Stationsbyen Vedde Et enkelt bindingsværkshus i den ellers nyere stationsbybebyggelse langs Veddevej, fra syd Foto: 11.Ejendom med skråt afskåret hjørne, hjørnekvist, hvide pyntebånd og tidligere butik med bagvedliggende værksted, på hjønet af Veddevej og Vedde Byvej, fra nordøst Foto: 12.Lille villa fra 1904 med pyntelige detaljer og formklippet træ i haven, fra syd Foto: 13.Stor ejendom i to etager på hovedgaden, fra nordvest 98
Foto: 14.Villa med overdådågt tofarvet mønstermurværk og værksted, i hovedgaden, fra sydvest Foto: 15.Stor villa med smukke detaljer i murværk og vinduer, med bagvedliggende værksted, fra nordøst Foto: 16.Lille vindue i værkstedsbygning, fra øst Foto: 17.En af hovedgadens endnu ibrugværende forretninger i velholdt rødstenshus, fra nordvest 99
Foto: 18.Hvidkalket længehus med røde murbånd og detaljer samt bagbygning, fra sydvest Foto: 19.Tidligere smedie i byens østende, fra øst Foto: 20.Nyere toetagers rødstensbygning (nu beboelse) og værksteds- eller magasinbygning tæt ved møllen, fra nordvest 100
Foto: 21.Ruinerne af den tidligere hollandske vindmølle øst for byen, fra nord Foto: 22.Den noget forfaldne gård lige nordøst for vindmøllen, fra nordøst Foto: 23.Den mellemste del af bygaden, Vedde Byvej, fra øst 101
Foto: 24.Gadeforløbet Sværdsholtevej- Veddevej henover jernbanen, fra nord 102