Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt og hurtigt strømmende vand. For at beskytte bækken har vi etableret filterbassiner, hvor vandet fra den nye motorvej ledes hen og renses, før det ender i bækken. Kalk fra Faxe, tørv og norske bjergarter binder tungmetaller og fosfor i regnvand fra motorvejen, så det er renere end det vand, som i forvejen løber i bækken. Hen over bækken har vi bygget en 130 m lang og cirka 20 m høj landskabsbro. Så kan alle større dyr i området fortsat bevæge sig frit frem og tilbage langs vandløbet, og de voksne insekter som klækkes i vandløbet, kan flyve op langs vandstrømmen for at lægge æg uden af blive standset af en mørk tunnel. Korskær Bæk leder tankerne hen på en lille bjergstrøm. I Korskær Bæk har biologerne fundet slørvingen Brachyptera risi, der kun lever i rent vand. Også under selve bygningen af landskabsbroen og motorvejen sørgede vi for at beskytte vandløbet. Her har entreprenørerne udlagt bigballer af halm, så sand fra arbejdsvejen ikke skyller ned i vandløbet.
Almindelig blåfugl. Dukatsommerfugl. Aurora. De udyrkede arealer langs motorvejen kan blive fine levesteder for sommerfugle.
Velkommen over! Skrubtudse kravler over asfalten. Faunapassager mindsker barrieren Mange dyr undgår at krydse veje, især store og stærkt trafikerede veje som hovedveje og motorveje. Skrækken for vejene kan skyldes ubehag ved at krydse åbne områder uden plantevækst, og nogle dyr vil heller ikke passere veje, fordi de er bange for trafikken og støjen. Et rådyr tager mod til sig, før det krydser trafikken. I sidste ende kan et tættere net af veje betyde, at dyrene isoleres, hvor de blev født, med færre muligheder for at finde frem til de levesteder og artsfæller, som er ovre på den anden side af asfalten. Det er det, vi forsøger at råde bod på ved at etablere faunapassager. Desuden ønsker vi at mindske antallet af dyr, som bliver dræbt i trafikken både af hensyn til dyrene og af hensyn til trafikanternes sikkerhed. Pindsvin forsvarer sig med deres pigge men de hjælper ikke over for biler.
Fakta om dyr og veje Her kan du se nogle figurer, der fortæller om trafikkens barriereeffekt over for dyrene. Bortskræmt Ved motorveje kommer næsten ingen dyr over vejen. De fleste dyr afskrækkes på grund af den stærke trafik og gør slet ikke forsøget på at krydse vejen. Dræbt Og de dyr, der forsøger at komme over, dræbes næsten alle sammen, fordi de bliver ramt af bilerne. Det gælder især de langsomme dyr, som frøer, tudser og salamandre. Krydsning 0 7500 Gennemsnitlig antal køretøjer pr. døgn 15000 Se på figuren til højre. Hvad er sandsynligheden for, at et pindsvin bliver dræbt, hvis det prøver på at krydse en motorvej med 25000 biler pr. døgn. Og hvad med padderne? Se svaret nederst på tavlen til højre.? De fleste pattedyr overlever at krydse en vej med få biler. Men nogle steder kan selv få biler gå hårdt ud over padder og insekter. Sandsynligheden for at et dyr bliver dræbt, hvis det krydser en vej vinkelret på trafikken. Sandsynligheden er afhængig af hvor hurtigt dyrene bevæger sig. På motorvejen mellem Låsby og Funder forventes trafikken at blive ca. 25.000 biler per døgn. Sandsynlighed for at blive dræbt ved vejkrydsning 100 % Ved større landeveje og hovedveje forsøger mange dyr stadig at krydse vejen. En stor del af dem dræbes i trafikken. 50 % 0,75 m/min (skrubtudse) 2 m/min (but- og spidssnudet frø) Ved motorveje er trafikken så tæt, at de fleste dyr ikke tør krydse asfalten, og næsten alle, der forsøger, dræbes i trafikken. 0,5 m/min (stor vandsalamander) 45 m/min (pindsvin) 120 m/min (hare) 0 % 0 10000 20000 30000 40000 Gennemsnitlig antal køretøjer pr. døgn Pindsvin: ca. 50 % sandsynlighed for at dræbt. Padder: ca. 100 % sandsynlighed for at blive dræbt.
En uheldig grævling som ikke nåde over vejen.
Mange slags faunapassager Tilpasset dyrene og landskabet Når vi vælger at bygge faunapassager, ser vi både på dyrenes behov for at krydse motorvejen og på landskabets udformning. Formålet er at bygge den bedste passage i forhold til de dyr, som findes på stedet, og motorvejens økonomi. Landskabsbro Motorvejen føres hen over et naturområde på bropiller. Alle slags dyr kan passere under motorvejen også hjorte, hvis der er god plads. Vælges på steder, hvor motorvejen krydser ådale, store skove eller andre vigtige spredningskorridorer for dyr. Faunabro Dyrene ledes hen over motorvejen på deres egen bro, højt oppe over trafikken.
Underføringer Dyrene ledes under motorvejen i tunneler eller rør. Underføringer kan vælges, hvor motorvejen bliver anlagt på en dæmning. Ved underføringer langs vandløb skal bredderne bevares som banketter, så dyrene ikke tvinges op over kørebanen. Det gælder også for odderen, som tit løber langs med vandløbene i stedet for at svømme. Langs den nye motorvej har vi bygget: 9 landskabsbroer ved Hvinningdal (125 m) Sejling Hedevej Vest (70 m) ved Skægkær Bæk (150 m) ved Gubsø (335 m) over Gudenåen (350 m) i Nordskoven (500 m) over Askhøjvej (150 m) syd for Linå (100 m) ved Korskær Bæk sydøst for Bjarup Mose (130 m) 2 faunabroer over motorvejen Underføringer i form af rør bruges som paddepassager i områder med mange vandhuller. i Dyrehaven ved Nordskovens østlige skovbryn 6 større faunapassager under motorvejen ved Gammelvorm Plantage sydvest for Hvinningdal ved Karlshøjvej vest for Hvinningdal ved Fladmose nord for Hvinningdal mellem Hårup og Linå mellem Linå og Mollerup Bjergbæk, syd for Bjarup Mose
Odderen lever en stor del af sit liv i vandet. Men når den bevæger sig langs vandløb, går den ofte på bredden.
Mindstemål på passager Dyrene skal have skulderplads Mange dyr bryder sig ikke om at bruge passagerne, hvis de er for snævre og mørke. 6 m 12 m 4 m 6 m Her ser du eksempler på mindstemål, som vi arbejder ud fra, når vi bygger passager langs vejene. Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af krondyr. Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af rådyr. 3,5 m 3,5 m 1,5 m 1 m 1,5 m 4 m Mindste størrelse af en passage, hvis den skal bruges af rådyr. Her langs et vandløb. Odder og andre smådyr har brug for 0,5 til 1,5 m brede banketter langs vandløb. 20 m 1,6 m Mindstekrav til bredden af faunabroer hen over veje for rådyr. Jo bredere broen er, jo bedre fungerer den. Broen skal især være bred ude ved siderne, men kan godt være smallere på midten. For krondyr er mindstebredden 50 m, men der bliver kun bygget faunabroer til rådyr langs motorvejen. Mindre dyr behøver ikke så store passager. Langs den nye motorvej bruger vi mange steder faunarør, der er 1,6 meter i diameter og fyldt 30 % op med jord. Disse rør kan benyttes både af padder og mindre pattedyr som ræv, grævling, pindsvin og lækat. Enkelte steder bruger vi rør på 0,5 m i diameter. De kan også bruges af en del dyr, endda ræv og grævling.
Dyrene ledes på vej Passagerne skal kunne findes Vi bygger så vidt muligt faunapassagerne der, hvor dyrene færdes i forvejen for eksempel langs et vandløb, et levende hegn eller et skovbryn. Det øger chancen for at dyrene finder frem til passagerne. Sådan gør vi! Her kan du se to eksempler på, hvordan vi typisk planlægger beplantninger og hegn ved faunabroer og ved faunapassager under motorvejen. Ledelinjer Vi kan også etablere ledelinjer, som dyrene kan følge hen mod passagerne. En ledelinje kan for eksempel være et nyt, levende hegn af buske og træer, der fører fra en skov hen mod indgangen til passagen. Tryghedsbeplantning Samtidig planter vi buske og træer og anbringer et par store sten ved selve indgangen til passagen og hen over passagen, hvis det er en faunabro. Det får omgivelser til at se mere naturlige ud, så dyrene føler sig trygge. Ingen vej uden om... For at være helt sikre på, at ingen dyr slipper uden om passagen, sætter vi hegn op et stykke hen langs motorvejen på begge sider af indgangen. Beplantninger og hegn ved faunabro Beplantninger og hegn ved faunapassage under motorvejen For at gøre dyrene trygge undgår vi så vidt muligt at kombinere veje og stier med faunapassager.
Bygning af paddepassage Paddepassagen bygges af betonrør med en diameter på 1,6 meter. Mens paddepassagen bygges, fyldes bunden af rørene ca. 1/3 op med jord, som kan holde på fugten. Jorden tages fra de nærmeste omgivelser, så underlaget virker bekendt for padderne. Rørene sættes efter hinanden fra en ene side af motorvejen til den anden. Passagen bliver cirka 60 m lang i alt. Jord Røret dækkes til med stabilgrus, som vejen skal bygges af. Der sættes hegn op, som leder padderne hen til passagen.
Passager for flagermus Undgå trafikdrab Flagermusene risikerer at blive dræbt af trafikken, for eksempel hvis de jager over vejen eller krydser vejen til og fra deres jagtområder. Bruger også passager Undersøgelser har vist, at flagermus gerne bruger tunneler eller flyver under veje gennem landskabsbroer, afhængig af hvordan de forskellige arter bevæger sig i landskabet. Men det er ret usikkert, hvor mange flagermus, der vælger at flyve over vejen i stedet for at bruge passagerne. Beplantninger, der fungerer som ledelinjer hen til passager, kan også bruges af flagermus især af de arter, som flyver lavt. Dam- og vandflagermus, der jager over vand, flyver gerne langs vandløb ind gennem tunneler. Hop-overs Nogle steder i udlandet har man forsøgt at undersøge effekten af hop-overs til flagermus. Hop-overs er beplantninger af høje træer, som skal lede flagermusene op over trafikken, når de passerer motorvejen. Det er usikkert, om hop-overs er en god løsning for flagermus. Det skyldes blandt andet, at flagermusene kan vælge at passere vejen i lav højde langs med træerne i stedet for hen over kronerne og det kan gøre ondt værre! I stedet for hop-overs har vi valgt at indrette så mange passager som muligt for de øvrige dyr, så de også bliver gode for flagermus. Eksempel på hop-over med et træ i midterrabatten. Pilene viser den ideelle måde for flagermusene at passere vejen. Flagermusene kan i stedet vælge at passere vejen i lav højde, og på den måde være i fare for at blive ramt af trafikken.
Rød glente en af Danmarks sjældne rovfugle kan flyve på jagt efter påkørte dyr langs motorvejen.