Kræftsyg - og på arbejde



Relaterede dokumenter
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Brystkræft. Mammografi et tilbud om undersøgelse for brystkræft.

Undersøgelsen Ældre og Ensomhed

Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Sabbatår næsten obligatorisk for danske unge. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom ann.lehmann.erichsen@nordea.dk

Marie Lenstrup Pårørende: Omsorg og egenomsorg

1

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken. Praktikperiode: 2. praktik.

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg

Hovedresultater: Mobning

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

Vedlegg II. Ebeltoft-projektet. ( engelsksprogede: The Ebeltoft Health Promotion Project, dansksprogede: Sundhedsprojekt Ebeltoft, forkortet til SE)

KONFERENCE OM DØVE OG HØREHÆMMEDE - OMRÅDET

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

Uforudsete udgifter 2018 Det er bilen og helbredet, som topper listen over det, som giver os uventede regninger

Bilag 2: Interviewguide

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Selvevaluering

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Progression i arbejdsmarkedsparathed

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Er du opmærksom på dit helbred, unge mand?

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

RECOVERY EFTER FØRSTEGANGSPSYKOSE TILBAGEBLIK DPSN S FORSKNINGSKONFERENCE OKTOBER 2014 MARI HOLEN

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk

Transskription af interview Jette

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Christian får selvtillid af at træne med andre unge kræftoverlevere

Spørgeskema til KURSIST afklaringstilbud

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding

Aktiv med kronisk sygdom

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Bilag 1: Spørgeskema 1

Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Tabuerne i privatøkonomien

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Ydelser og patientens vurdering

Lær at tackle kronisk sygdom

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Inspiration til fremtidens e-sundhedsvæsen

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

NEMID IMAGEMÅLING 2012 MEC, SEPTEMBER 2012

DANSKERNES KENDSKAB OG HOLDNING TIL FOLKEKIRKENS SOCIALE ARBEJDE

SF-36 SPØRGESKEMA OM HELBREDSTILSTAND

At leve med ALS Temadag i Aalborg den 20. april 2010

Pårørendesamarbejde hvorfor og hvordan?

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Undersøgelse af patienters holdning til sundhedsdata. April 2019

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Slottet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Unges holdning til køb og salg af sex

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Ørestad Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Sølund. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bryggergården. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Befolkningsprojektet : Danskernes viden om og ønsker til den sidste del af livet - undersøgelser og formidling.

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Møllehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

Spørgeskema. Medarbejdere. Baggrundsoplysninger. 1. Dit arbejdssted (institution/afdeling/distrikt) er :

Interview med Thomas B

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Skjulhøjgård. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Kastanjehusene. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bomiparken. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Egebo. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Resultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Hjortespring. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Kapitel 5. Noget om arbejde

Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Brugtøkonomi genbrugs-økonomien mellem private v vokser ikke - når forbrugerne sælger ting til hinanden. Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Pilehuset. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Lær at tackle angst og depression

Transkript:

Kræftsyg- og på arbejde En antropologisk, kvalitativ analyse af arbejdets betydning for livstruede kræftramte og deres arbejdstilknytning før, under og efter behandlingsforløbet: Hvorfor ønsker de at arbejde - eller ikke at gøre det? Hvordan vedligeholder de deres relationer til arbejdet? Har de fællesskab/netværk e.l. på arbejdspladsen? Hvad har arbejdspladsen gjort/ikke gjort for dem? Brystkræftramte kvinder og testikelkræftsyge mænd interviewes. Deltagerobservation på arbejdspladsen. 3-årigt projekt finansieret af Den Europæiske Socialfond og Arbejdsmarkedsstyrelsen

Positioner i projektet Forskellige parter - forskellige holdninger... Hver part kan forventes at have sit syn på fastholdelse af arbejde i løbet af behandling. Perspektivering af temaet at være livstruet syg - på arbejde Virksomheder Kræftsyge Behandlere

Udtalelser om arbejdet Du aner simpelthen ikke, hvor hårdt det er at gå hjemme i 8 måneder. Jeg mener, jeg er jo næsten ikke syg altså, ikke så det hæmmer mig (kvinde med brystkræft, i kemoterapi, lige vendt tilbage til arbejde) Jeg har lært, at helbred kommer før alt andet. Det gør det. Altså, jeg er jo glad for mit arbejde. Så længe jeg kan holde til det, så og hvis jeg skulle på daghold, så skulle de [virk.] nok finde ud af det. Nej, jeg har det godt her, og jeg siger selv fra. Der har været god opbakning, det har der i hvert fald. Jeg trappede op til fuld tid, det var frivilligt. Mit eneste ønske var at komme i gang igen. Mens jeg fik kemo, var jeg ude og besøge dem. En time, to eller tre. Hvad jeg kunne holde til (Kvinde med brystkræft, kemoterapi afsluttet, i arbejde) Arbejdet er alt for mig. Jamen, jeg har daglig kontakt. Flere gange om dagen [..] Men det er anderledes alligevel. Der er familien og så mit arbejde. Jeg prioriterer familien højere end før (mand med testikelkræft, i kemoterapi, i arbejde) De har næsten været som familie (mand med testikelkræft, i kemoterapi, pt. med sygefravær)

Formål At belyse og beskrive arbejdets identitetsbidrag for den syge i lyset af en livstruende sygdom som kræft hvordan livsfortællingen genopbygges og hvordan arbejdet/arbejdslivet indgår heri og dermed få øget viden og forståelse for arbejde som fænomen

Hvorfor arbejder vi? Arbejdets potentiale for den enkelte dækker primært over 6 identitetsbidrag: Arbejdet bringer én uden for hjemmets snævre rammer Arbejdet giver socialt fællesskab Arbejdet får én til at føle, at man deltager i de større sammenhænge Arbejdet indebærer, at man er produktiv, skaber noget og bidrager til samfundet Arbejdet opfylder ens virketrang Arbejdet har ens helt personlige interesse Gengivet fra en socialpsykologisk undersøgelse fra 1992 af raske danskeres syn på arbejde og fritid (Madsen & Nayberg 1992)

Tidshorisont 2004 2005 2006... Design Dataindsamling Data indsamling + analyse Analyse, monografi, publikationer Interviews med kræftsyge & behandlere Interviews + deltagerobs. kræftsyge; virksomheder 2004: Interviewguides; spørgeskema; samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner 2005: Dataindsamling og -analyse; skriveproces begynder; konferencearbejde startes 2006: Analyse; skriveproces; konference (12.+13. Juni); indlevering af ph.d. Konference Ph.d. forsvar 2007