Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske Samling viser fra 25. september 2015 til 28. marts 2016 en udstilling med hendes fine dyrestudier udlånt af Carl Nielsen Museet/Odense Bys Museer. En stor del af Anne Marie Carl-Nielsens kunstneriske værk består af dyrestatuetter af køer, heste, får og deres unger, men hun skabte også større skulpturer og monumenter. Hun blev kendt for de større værker, men det var de små dyrestudier, der optog hende livet igennem. Det var med disse værker, hun allerede som ung markerede sig internationalt. Udstillingen er med til at markere 100 året for danske kvinders valgret i 2015 - samme år som hendes mand Carl Nielsens 150 år fejres. I forbindelse med udstillingen udgives et katalog på dansk og engelsk. Undervisningsmateriale N. Perscheid: Portræt af Anne Marie Carl-Nielsen. 1903-04. Carl Nielsen Museet Dette undervisningsmateriale henvender sig til folkeskolens udskoling til elever og undervisere. Det kan anvendes både inden, under og efter et besøg i udstillingen på Den Hirschsprungske Samling. Undervisningsmaterialet og de tilhørende opgaver vil skærpe elevernes syn på skulpturerne og give dem øvelse i at samtale om kunstværkerne.
Hvem var Anne Marie Carl-Nielsen? Anne Marie Brodersen blev født i 1863 og voksede op på en gård nær Kolding. Anne Maries far ønskede ikke, at hun skulle arbejde med kunst, men hendes vilje til at skabe var så stærk, at hun til sidst fik lov at gå kunstens vej. Da hun var 19 år flyttede hun til København, hvor hun fik undervisning på privatskole og kom i lære hos ældre kunstnere. Kvinder havde på dette tidspunkt ikke adgang til uddannelse på Kunstakademiet. Hun rejste på flere studieture til Frankrig, Holland, Belgien og senere Rom og Italien. Hendes dyreskulpturer vakte stor opmærksomhed i udlandet. Som 28-årig mødte hun komponisten Carl Nielsen, som hun giftede sig med. Hun tog hans navn som sit efternavn. Parret fik tre børn sammen. Vi kender bl.a. Carl Nielsen for musikken til børnesangene Jeg ved en lærkerede og Solen er så rød, Mor. Hun opnåede stor succes som kunstner. Hun deltog på mange udstillinger herhjemme og i udlandet, og flere udenlandske museer købte hendes værker. Hun døde i 1945 som 72-årig. Liggende føl, der gnubber sig. 1887-1888. Bronze. H. 4 cm. Carl Nielsen Museet Hvad er en skulptur? En skulptur er et tredimensionelt kunstværk, som man kan bevæge sig rundt om. De kunstnere, som arbejder med skulpturer, kaldes billedhuggere. Billedhuggerne arbejder med teknikker, som kan være komplicerede. Når Anne Marie Carl-Nielsen arbejdede med skulptur startede hun med at lave en lille skulpturskitse i voks. Senere formede hun figuren i ler, som hun lavede en afstøbning af i gips. Dernæst brugte hun gipsafstøbningen som en skal, der blev hældt flydende varm bronze i. Når bronzen var afkølet, fjernede hun gipsen, og så var bronzeskulpturen færdig.
Vild med dyr Anne Marie havde som barn et meget nært forhold til naturen og gårdens dyr. Som kæledyr havde hun en harekilling, et pindsvin og en skrubtudse. Hun begyndte at ride fra hun var meget lille ofte med en krage siddende på skulderen. Jeg gravede Ler op i Køkkenhaven, og den første Model, jeg havde, var et lille Lam, som jeg selv havde opdrættet, og som måtte finde sig i at stå Model. Liggende får. (1895 1900). Biscuit (uglaseret porcelæn). H. 7 cm. Carl Nielsen Museet Allerede som barn gravede hun ler op i køkkenhaven og brugte det til at modellere med. Når hun hjalp sine forældre med husarbejdet, endte det med, at hun modellerede krager i smørret og grise i kagedejen. Hun udviklede en stor kærlighed for at forme og modellere. Derfor var det naturligt, at hendes skulpturer tog udgangspunkt i dyrene, som hun kendte så godt. En stor del af hendes kunstneriske værk består af statuetter af køer, heste og får og deres unger. Lille kalv i tøjr. 1883-1888. Bronze. H. 21,5 cm. Carl Nielsen Museet
Kampen for en uddannelse Udstillingen markerer 100-året for den ændring af grundloven i 1915, der gav danske kvinder ret til at stemme. Forud for denne grundlovsændring lå mange års kamp for ligestilling mellem kønnene på flere områder. Den kamp kan man sige, at danske kvindelige kunstnere i slutningen af 1800-tallet var en del af. Anne Marie kom som 19-årig til København i håbet om at blive kunstner. Hun opdagede dog hurtigt, at det ikke bare var fra hendes forældre, at hun skulle opleve modstand. Hun bevægede sig ind på et stærkt mandsdomineret område. Billedhuggerfaget var fysisk udmattende arbejde, som man mente, var forbeholdt mænd. Hvis man som Anne Marie var kvinde og ville dygtiggøre sig som kunstner før 1888, var man nødt til at gå sine egne veje. Mary Steen: Portræt af Anne Marie Brodersen. 1883. Carl Nielsen Museet Kvinder havde på dette tidspunkt ikke adgang til at blive uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kvinderne var henvist til at uddanne sig på private kunstskoler eller gå i lære. Anne Marie modtog undervisning af den ældre billedhugger August V. Saabye. Hun gik også på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, som vi i dag kender som Danmarks Designskole. I slutningen af 1800-tallet kæmpede mange kvindelige kunstnere for at få en uddannelse på lige fod med mænd. Den kamp deltog Anne Marie aktivt i. I 1888 underskrev hun sammen med 23 andre kvinder et brev til Rigsdagen, hvori de forlangte adgang til Kunstakademiet. Det gjorde, at Kunstskolen for Kvinder åbnede, hvor Anne Marie kom til at gå året efter. Man mente dog stadig, at undervisningen for mænd og kvinder skulle være adskilt. Det var først i 1925, at undervisningen for mænd og kvinder blev slået sammen. Spørgsmål Hvorfor tror du, kvinder ikke måtte modtage undervisning sammen med mænd? Hvordan kan man sige, at Anne Marie Carl-Nielsen var med til at påvirke ændringen af grundloven i 1915, hvor danske kvinder fik stemmeret? Hvordan var Anne AMrie Carl-Nielsen med til at ændre
Naturalisme Anne Marie havde en naturalistisk tilgang til sin måde at lave skulpturer på. Det vil sige, at hun prøvede at gengive det, hun så så tæt på virkeligheden som muligt. Som barn underviste den lokale dyrlæge hende i dyrenes anatomi, og hun var med til at dissekere en død kalv. Hun mente, at det var nødvendigt at have stort kendskab til dyrenes anatomi med muskler, sener og knogler for at kunne skabe korrekte skulpturer. Hun studerede også dyrenes bevægelser. Men det var ikke nok for hende bare at se dyrene stå på marken og græsse. Hun ville vide, hvordan de så ud i forskelligt humør: Når jeg skulle gøre en Tyr rasende, gjorde jeg det gerne på den Måde, at jeg tog en knaldrød Morgenkjole på og lagde mig i Græsset foran Tyren og rullede mig rundt. Når kalvene ikke ville bevæge sig i bestemte stillinger, løste hun problemet: Anne Marie med en modelhest foran sit atelier Jeg kravlede over Gærdet på Naboens Mark, hvor jeg vidste Kalvene havde Lus, og dem samlede jeg og satte på vore Kalve, og så skal jeg love for, de kløede sig ja så kom Stillingen. Ved at arbejde på denne måde blev Anne Marie fortrolig med at fange dyrenes bevægelser. Hendes naturalistiske mål var at skildre et dyr så levende, at man som beskuer kan fornemme det trække vejret. Spørgsmål Hvordan synes du, Anne Marie får dyreskulpturerne til at virke levende? Kan du fornemme dem trække vejret? Beskriv stilling og bevægelse i skulpturen Kalv, der klør sig. Kalv, der klør sig. 1887. Bronze. H. 18 cm. Carl Nielsen Museet Find nogle skulpturer i montrerne, der er mindre detaljerede og mere skitseprægede. Sammenlign hvordan de virker levende i forhold til de mere detaljerede dyr.
Skulpturernes fortælling Anne Maries skulpturer handler om livet blandt de dyr, som hun kendte så godt og havde taget vare på, siden hun var barn. Dyrene er skildret i alle livets stadier, som de beskrivende titler fortæller os f.eks. Nyfødt kalv, der rejser sig, Stående nyfødt lam, Kalv, der klør sig, Hest gnubber sig mod stub og Brummende tyr. Anne Marie var god til at fange dyrets kropssprog og bevægelse i øjeblikket. Hun fremstillede ofte dyreskulpturerne i en stilling fastfrosset midt i en handling. Når man ser nærmere på kropssproget, handlingen og detaljerne kommer man nærmere, hvad skulpturen fortæller. Forskrækket får Forskrækket får. Ca. 1887 eller ca. 1899. Bronze. H. 23 cm. Carl Nielsen Museet Denne skulptur forestiller et får fremstillet i en morsom stilling med bøjede, skrævende ben, som om den skal til at sætte sig ned på halen. Den er ved at tisse! Den har vendt hovedet mod højre og ser ud til at have et lidt forskrækket blik. Når fåret står i denne sårbare stilling, kan den ikke hurtigt springe væk, hvis den skulle komme i fare. Anne Marie har i dette tilfælde skabt en skulptur med humor. Lugekone Anne Marie arbejdede ikke blot med dyr. Med bronzeskulpturen Lugekone vandt hun en konkurrence. Konen er ligesom fåret fremstillet i en usædvanlig stilling. Hun står med et lugejern i hånden og bøjer sig forover. Man kan se, at hånden, der tager ukrudtet op, er gammel. Konen er blevet slidt efter mange års hårdt arbejde med dårlige arbejdsstillinger som denne. Skulpturen fortæller om, hvordan et langt livs arbejde kan tære på en stærk krop. Derfor kan man tolke denne skulptur som en socialrealistisk dimension af naturalismen. Lugekone. 1907. Bronze. H. 65 cm. Carl Nielsen Museet Spørgsmål På udstillingen kan du se nærmere på lugekonens ansigtsudtryk. Hvad fortæller skulpturen?
Skulpturanalyse Gå sammen i grupper à 3 og vælg en skulptur i udstillingen, som skal analyseres. 1. Faktuelle oplysninger Størrelse/mål Titel Tilblivelsesår. År for modelleringen og år for støbningen. Materiale 2. Formel analyse. Beskriv skulpturens overflade (ujævnhed/glathed) Beskriv hvordan lys og skygge falder på skulpturen. Beskriv skulpturens farve Beskriv skulpturens grad af detaljer. Virkelighedsnær eller skitsepræget?
Beskriv om skulpturen giver udtryk for at være i bevægelse eller i stilstand. Hvordan kan man se det? Komposition. Hvordan er balancen i skulpturen? Symmetrisk/asymmetrisk? Hvor er skulpturens tyngdepunkt? Synsvinkel. Kan man læse skulpturen fra én synsvinkel, eller er det nødvendigt at gå rundt om den? Rum- og beskuerinddragelse. Virker skulpturen til at være lukket omkring sit eget rum og handling, eller inddrager den rummet, som vi beskuere befinder os i? Åbenhed/lukkethed? Øjenkontakt? Beskriv soklen, som skulpturen står på. 3. Indholdsmæssig analyse. En vurdering af iagttagelserne. Hvad forestiller skulpturen? Kan der udledes en fortælling om motivet. Hvad fortæller skulpturen om dyrets aktuelle situation/handling?
Er der nogen symbolik i motivvalget eller i titlen? Vækker skulpturen følelser og associationer i beskueren? Prøv at finde på en ny titel til skulpturen. Måske den giver skulpturen en ny betydning? Hvordan er skulpturen opstillet? Har dette en betydning for oplevelsen af skulpturen?
Skitser den analyserede skulptur