BWE - En Global Aktør



Relaterede dokumenter
Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

BREF-DAGEN. November 2013

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

De igangværende initiativer

Anvendelse af træ- og halmpiller i større kraftvarmeanlæg Jørgen P. Jensen og Per Ottosen

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Den danske biomassesatsning til dato

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Varmeplan Hovedstaden 3

Dansk teknologi Hvad kan sælges på de globale markeder? Af Anders Heine Jensen, administrerende direktør, BWSC A/S

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

NOx afgifter - og hvad så? s

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

træpillemarkedet Status og udviklingsperspektiver for i Danmark og udlandet Biomassekedler og brændeovne - Fagligt seminar 2018 Teknologisk Institut

BÆREDYGTIG BIOMASSE. DONG Energy 4. oktober 2017

Fremtidens energisystem Scenarier for termisk forgasning

Perspektivscenarier i VPH3

Biobrændsel. fyringsanlæg. Træpiller. - Flis, halm og træpiller... Fuldautomatiske.

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

konsekvenser for erhvervslivet

Miljøstyrelsen Roskilde har den 3. januar 2012 modtaget ansøgning fra Vattenfall A/S, Amagerværket om fyringsforsøg med træpiller på værkets blok 3.

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod februar Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

FAQ om biomasseværket

FJERNVARME PÅ BIOMASSE

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

SKÆRBÆKVÆRKET I FORANDRING

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.

Energiforbrug, BNP og energiintensitet '85 '90 '95 '00 '05

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

IDA National energiplan Elsystemer

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

FREMTIDENS GRØNNE KRAFTVÆRKER - BIOMASSENS ROLLE. Energipolitisk Konference oktober 2018 Jane Egebjerg Andersen Forsyningsdirektør, HOFOR

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Katalog over virkemidler

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Kopi fra DBC Webarkiv

Markedsintroduktion af alternative biomasser til energiformål

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

Aalborg Energie Technik a/s

BIOMASSE - HVOR MEGET OG HVAD ELLERS? Energipolitisk Åbningsdebat oktober 2018 Charlotte Søndergren Planlægningschef, HOFOR

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

BIO4 AMAGERVÆRKET. Ny biomassefyret kraftværksblok 6. dec HOFOR A/S Joseph W. Rasmussen Viceprojektchef BIO4

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

Velkommen til - Biomasse i varmeproduktion

1. Dansk energipolitik for træpiller

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Fremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016

EnergiMidt VE påvirkning af netstabilitet. -Rasmus Refshauge

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN

Stramme rammer klare prioriteter

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Fremtidens brændstof - kan laves af træ

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen

Elkedler og varmepumper til fjernvarmen Dansk Fjernvarme 13. marts 2012

Greenpeace kommentarer til Indkaldelse af idéer og forslag til øget biomasseindfyring og opnormering af kapacitet for Avedøreværket

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

Transkript:

BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk

Det vil jeg tale om: Hvem er BWE? Hvorfor biomasse? Hvad skal man være opmærksom på? Hvad kan BWE i dag? Og hvad efterspørger kunderne? Hvor skal vi fokusere?

BWE historisk Grundlagt i 1843 Første kedel leveret i 1852 Første biomasse-kedel (bagasse) for 100 år siden Første Benson once-through kedel i 1952 Indtil 1980 en del af B&W Siden 2002 et datterselskab af STF S.p.A. Hoveprodukterne er store dampproducerende kedler til biomasse og/eller fossile brændsler (kul)

Seneste BWE anlæg med biomasse Avedøreværket blok-2 400 MW (støv fyring træpiller) Shanxian (ristefyring) Herningværket (rist med træflis + støvfyring af træpiller) Amagerværket blok-1 (støvfyring træ- og halmpiller) Porto Tolle 3 x 660 MW (tilsatsfyring træflis) 2 projekter med riste-fyring af halm (afventer NTP)

Hvorfor biomasse?

Fordi: Biomasse er en vedvarende energikilde Biomasse kan anvendes bæredygtigt Biomasse er CO 2 neutralt Biomasse er tilgængeligt Den grundliggende teknologi findes og er afprøvet

Hvad skal man være opmærksom på?

Biomasse er en begrænset ressource Så vi skal bruge den så effektivt som muligt! Biomasse er ikke ét brændsel Så der findes ikke én teknisk løsning! Biomasse er dyrere end fossile brændsler Så der kræves en politisk vilje i form af den rette balance mellem tilskud, afgifter og målsætninger at implementere det. Biomasse er en vedvarende og CO2 neutral energikilde Men kun hvis der er balance mellem forbruget, dyrkning, genplantningen osv.

Hvad kan BWE i dag?

BWE kan i dag: Lave kraftvarme fra halm i effektive anlæg (33-35% elvirkningsgrad). Lave støvfyring af biomasse i fuldskala i effektive anlæg (> 40% elvirkningsgrad) Lave multibrændselskoncepter i højeffektive anlæg (> 45% elvirkningsgrad) Lave tilsatsfyring i fossile anlæg (> 45% elvirkningsgrad) Ombygge fossile kraftværkskedler til hel eller delvis biomasse-fyring

Hvordan er vi kommet dertil? BWE har i samarbejde med den danske kraftværkssektor udviklet vores teknologi med kompetencer indenfor kraftvarme fra biomasse: høj virkningsgrad forskellige bio-brændsler god forbrænding fleksibilitet BWE har et stærk ønske om forsættelse af biomasse-udviklingen i Danmark herunder udvikling af effektive demonstrationsanlæg med henblik på styrkelse af eksportmuligheder.

50MJ/s riste-fyret kedel til halmballer 100 % biomasse Indfyret effekt 50 MJ/s, Brændsels flow pr. kedel ca. 25 baller per time (12 ton/h halm) 16,75 MWe fra biomasse per kedel (el-virkningsgrad 33,5%). CO2 besparelse op til 100.000 t/år (i forhold til en høj-effektiv kul-kedel)

Porto Tolle 3 x 660 MW tilsatsfyring 5% tilsatsfyring (træflis eller RDF) Nominel indfyret effekt ved 100% last er 1400 MJ/s 5% heraf eller 70 MJ/s er biomasse (per kedel) Biomasse-flow pr. kedel 4 kg/s 14,4 ton/h Det svarer til 33 MWe fra biomasse per kedel. CO2 besparelse op til 191.500 t/år (per kedel)

Avedøreværket blok-2 400 MW støvfyring 70 % indfyret effekt (træpiller) Nominel indfyret effekt ved 100% last 800 MJ/s Brændsels flow på træpiller 36kg/s ~ 130 t/h 250 MWe fra biomasse CO2 besparelse op til 1.500.000 t/år (70 % last, 8000 driftstimer, i forhold til kul) Reel CO2 besparelse 400.000 t/år (reelt lastprofil, i forhold til gas fyring)

Herning værket kombineret rist og støv 90 % last (træflis + træpiller) nominel indfyret effekt ved 100% last 288 MJ/s brændsels flow på træpiller 7 kg/s ~ 26 t/h 85 MWe fra biomasse CO2 besparelse op til 630.000 t/år (ved 8000 timer, i forhold til kulkedel på 45% virkningsgrad) Mulig indfyret effekt: Rist træflis (45% moisture) Støv træpiller Natur gas 130 MJ/s 125 MJ/s 288 MJ/s (100% load)

Og hvad efterspørger kunderne?

BWE bliver spurgt om: Riste-fyrede anlæg for halm (baller) 50-125 MJ/s indfyret effekt Nordamerika, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Polen, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Tjekkiet, Ukraine Riste-fyrede anlæg for flis og energiafgrøder 50-125 MJ/s indfyret effekt Italien, Sverige, Frankrig, Spanien, Tyskland, Storbritannien, Polen, Rumænien, Bulgarien, Ungarn, Tjekkiet, Nordamerika Tilsats-fyring i fossilt fyrede kedler Danmark, Polen, Italien, Tyskland, Storbritannien Ren støvfyring nye anlæg eller ombygning af fossile anlæg 100-1000 MJ/s indfyret effekt Nordamerika, Danmark, Storbritannien, Irland, Italien, Belgien, Holland, Taiwan, Sydkorea

Derudover vil kunderne have anlæg med: Høj virkningsgrad Stor driftssikkerhed Minimal vedligehold Fleksibilitet i drift og brændsler Kort leveringstid...og meget lav pris

Hvor skal vi fokusere?

Nuværende udfordringer - teknisk Ristefyring: Emissionskrav (CO og NO x ) Lav virkningsgrad Fugtige brændsler Slagge/aske Støvfyring: Flamme-stabilitet Brændselsfordeling til brændere Formalingsmetoder for biomasse Begrænsninger ved ombygning af fossile enheder Slagge/aske Samfyring med kul Begrænset til ca. 10% Risiko for ustabilt brændsels-flow Påvirkning af miljøanlæg Slagge/aske

BWE er fokuseret på: Forbedring af virkningsgrad på riste-fyrede anlæg ved forbedring af kredsproces og turbine (mellemoverhedning) Det sker i samarbejde med turbine-leverandører Yderligere test og forbedring af fyringsanlæg for støvfyring (møller og brændere) Det kræver samarbejde med anlæggene og maskinleverandører Optimere forbrændingsprocessen for at nedbringe emissioner Det kræver samarbejde med anlæggene Disse opgaver opfatter BWE som en blanding af forskning, udvikling og anlægsoptimering, som kan medvirke til at styrke Danmarks kompetencer og vores eksportmuligheder

Nuværende udfordringer kommercielt/politisk Støtteordninger: - Det nye oplæg til Energiplanen er et skridt i den rigtige retning for DK - Der er uklarhed om støtteordninger og afgifter udenfor DK - BWE støtter en koordineret indsats i EU Finansiering - Investeringer kræver sikkerhed for afkastet i tilbagebetalingstiden. - Der er begrænset risikovilje hos investorer. - Kapitalen flyder mod bedst og sikrest afkast det kræver en samlet tilgang til støtten til vedvarende energi (vind, sol, biomasse,...) - Specielt for mindre anlæg kan EKF eller andre institutioner være en hjælp Politisk: I DK er der udbredt politisk vilje til at drive biomassen frem Internationalt er billedet mere uklart. Vi støtter en koordineret indsats i EU for at fremme biomasse og promovere dansk teknologi

Opsummering Teknologierne findes (men de kan optimeres) Der er i mange lande politisk vilje til at drive biomassen frem. Derfor er der også stor interesse for teknologierne. Den underliggende lovgivning er ikke på plads i ret mange lande. Derfor er det svært at sikre finansiering til projekterne.

Mere info www.bwe.dk