2) Forbedrede data for især udledningerne fra jordbund og dødt materiale bør sikres.



Relaterede dokumenter
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Europa-Huset

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0479 Bilag 1 Offentligt

KEMIENS DAG 14 FORSIGTIGHEDSTILGANG SET FRA EN JURIDISK VINKEL

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Europaudvalget 2011 Rådsmøde miljø Bilag 2 Offentligt

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

FORSLAG TIL BESLUTNING

De igangværende initiativer

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Rønne & Lundgren Afdelingen for offentlig virksomhed og forvaltning

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

EU's vejledninger om klima

Dansk analyse om bæredygtighed

Workshop. Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse

Bæredygtighedskriterier & certificering. Inge Stupak & Karsten Raulund-Rasmussen

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Indorama Ventures Public Company Limited

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

UDKAST TIL BETÆNKNING

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

EU s plan for at inkludere LULUCF i klimamålene er uambitiøs

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Affald og en cirkulær økonomi i EU-lande

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Forsigtighedsprincippet Professor dr. jur. Peter Pagh, Juridisk Fakultet, Københavns Universitet

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Claus Felby siger: "Det er bare ikke godt nok. Hvis de vil være kritiske, må de lave det bedre."

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

VE direktivet vs.2. Dialogmøde Brancheaftale Bæredygtig Biomasse

Fra strategi til europæisk regulering af energisektoren. Energifondens Summer School, Sorø, August 2019

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

(Text with EEA relevance)

The soil-plant systems and the carbon circle

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

TMC - Klima

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

PENGE, AFFALD OG FORBRUG

Har EU taget magten over energipolitikken? Hvem kan reelt gennemføre det, der er behov for? Hvordan skal rollefordelingen være?

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

i praksis Brancheaftale om sikring af bæredygtig biomasse Jens Schear Mikkelsen Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a.

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Baggrundsnotat om status for EU-udmelding om Danmarks klimamål for og nye regler om drivhusgas fra jorde og skove

Verdens Skoves klimaposition

Supplerende indikatorer

Nationale strategier og handlingsplaner. Christian Prip FNI

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

UDKAST TIL UDTALELSE

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning af Fællesskabets skove og disses samspil med miljøet (Forest Focus)

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Kvælstofdynamik og kulstoflagring

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Erfaringer med EUTR / Due Diligence 02/

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Fejlindberetninger til EU

GRUND- O G NÆRHEDS NO TAT 6. maj 2013 J.nr. 1008/ Ref. ACL/JSK/NZ

Dansk Træpillekonference 2015

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Plast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals

FORSLAG TIL BESLUTNING

Transkript:

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Energistyrelsen Amaliegade 44, 1256 København K ens@ens.dk Attn: Peter Toft pto@ens.dk 9. april 2012 Re: Høringssvar fra Verdens Skove til EU-Kommissionens forslag til EU- Parlamentet og Rådet vedr. opgørelsesregler for LULUCF COM(2012) 93 final: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om regnskabsregler og handlingsplaner vedrørende drivhusgasemissioner og -optag i forbindelse med aktiviteter, der vedrører arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug Dette høringssvar tager udgangspunkt i forslaget fra EU-Kommissionen vedrørende opgørelsesregler for LULUCF (land use, land use change and forestry) af 12. marts 2012 (COM(2012) 93 final) og den tilhørende kommunikation (COM(2012) 94 final) samt indvirkningsvurderingen (Impact Assessment, SWD(2012) 41 final) fra Kommissionen. Verdens Skove mener overordnet at det er positivt, at EU vil forbedre opgørelsen af udledninger af drivhusgasser fra LULUCF-sektoren og tilskynde til bedre udnyttelse af potentialet for at modvirke klimaforandringerne i skove og landbrugsområder. Organisationens bemærkninger til Kommissionens forslag følger herunder. Hovedbudskaber: Til selve forslaget om opgørelsesreglerne har Verdens Skove følgende fire overordnede anbefalinger, som uddybes senere i høringssvaret: 1) Historiske data for udledningerne fra skovforvaltning bør gøres tilgængelige ud over de foreslåede opgørelser, som vil angive drivhusgasudlednignerne fra skovforvaltning i forhold til politisk fastsatte referenceniveauer. 2) Forbedrede data for især udledningerne fra jordbund og dødt materiale bør sikres. 3) Bioenergi: Opgørelserne vil ikke til fulde løse problemet med manglende indregning af CO 2 -udledninger fra bioenergi. Derfor skal forskydningseffekterne udenfor EU ved øget produktion af biomasse i EU ( indirect land use change, ILUC) også opgøres. Udledningerne fra importeret biomasse (inklusiv ILUC) skal ligeledes opgøres

4) Afvejning af øget kulstoflagring og øget produktion: I medlemslandenes strategier for, hvordan LULUCF-sektoren skal bidrage til at modvirke klimaforandringerne, vil landene skulle afveje muligheden for at øge lagringen af kulstof i skovene og andre naturområder ved at reducere produktionsintensiteten imod muligheden for at øge produktionen af biomasse til energi og materialer. Hvordan denne afvejning foretages bør være blandt de punkter, landene skal gøre rede for i de Draft LULUCF Action Plans, som Kommissionens forslag indebærer. Redegørelsen bør omfatte afvejning af planens påvirkning på biodiversiteten og mulige forskydningseffekter. Samtidig bør landene i endnu et separat punkt i deres Draft LULUCF Action Plans aktivt tage stilling til, hvordan de vil reducere deres samlede behov for landudnyttelse. Uddybende kommentarer: 1) Historiske data I beslutningsforslaget ligger der et grundlæggende problem, som desværre baserer sig på den beslutning under Kyotoprotokollen, beslutning 2/CMP.7, som opgørelsesreglerne udspringer af: For skovforvaltning benytter man for de fleste EU-lande et referenceniveau baseret på fremskrivninger af udledningerne fremfor en sammenligning med det historiske udledningsniveau. Dette betyder, at forventelige stigninger i udledningerne ikke vil blive afspejlet i CO 2 - regnskabet, og at udledningerne fra LULUCF-sektoren derfor heller ikke fremover vil kunne sammenlignes med de øvrige sektorer. Det vigtigste, EU kan gøre i denne sammenhæng, er at sørge for, at de historiske data for udledningerne fra skovforvaltning også er tilgængelige, så de fremtidige udledningerne kan sammenlignes både med referenceniveauet og med det historiske udledningsniveau mindst fra 1990 til 2008 og gerne længere tilbage i tiden. EU bør også sørge for, at modeller og data til brug for etableringen af referenceniveauer er nemt offentligt tilgængelige, og at data og begrundelser for revidering af referenceniveauer ligeledes bliver det. Verdens Skove glæder sig over, at Kommissionens beslutningsforslag lægger op til mere omfattende indrapportering end krævet til Kyotoprotokollen efter beslutningen om LULUCF i Durban. Verdens Skove anbefaler kraftigt, at data for historiske udledningsniveuer også indberettes, og at data skal være offentligt tilgængelige fremfor blot at skulle verificeres af EU-kommissionen. 2) Forbedrede data Som beskrevet i Kommissionens Indvirkningsvurdering (Impact Assessment) mangler mange lande data for at kunne redegøre fuldt ud for LULUCF-sektorens udledninger af drivhusgasser. Dette gælder i særdeleshed for data for udledninger fra/ophobning af kulstof i dødt organisk materiale og i jordbunden. På dette område gælder det selv lande som Danmark, der har en relativt

detaljeret indberetning, at man mangler viden om ændringerne over tid. På trods af at Danmark i Kommissionens Indvirkningsvurdering citeres som et af få lande, der bruger opgørelser for jordbund, som følger IPCC's Tier 2-anvisninger for datakvalitet, bruger Danmark således default-tal (Tier 1) som antager, at skovjordenes kulstofindhold ikke ændres over tid. I Indvirkningsvurderingen afskrives dette dataproblem som emne for en kommende revision af beslutningen om Monitoreringsmekanismen for drivhusgasudledninger. Det er imidlertid ikke klart, hvordan forbedrede data vil blive sikret. Da komplette og retvisende data er en forudsætning for at kunne vurdere den fulde effekt af landskabsforvaltningen på udslippet af CO 2, anbefaler Verdens Skove at dette emne følges til dørs i forbindelse med behandlingen af nærværende forslag. Det kan ske enten med krav om at lukke datahuller og forbedre data over tid i det foreliggende beslutningsforslag eller med vedtagelse af sådanne krav i en revision af Monitoreringsmekanismen i år. 3) Bioenergi Kommissionen skriver i sin meddelelse, at en mere fuldstændig opgørelse af drivhusgasser fra skov vil betyde at man vil komme til at redegøre for udledningerne ved produktion af biomasse, som indtil videre behandles som CO 2 - neutralt. Dette er delvist korrekt for EU-produceret biomasse, men der tages stadig ikke højde for CO 2 -udledningerne fra importeret biomasse. Ligeledes tages der ikke højde for forskydningseffekter for eksempelvis fødevareproduktion ved øget produktion af biomasse indenfor EU. Det sidste anerkender Kommissionen da også i en fodnote i sin meddelelse. I en rapport fra et ekspertmøde, som blev holdt i november 2010, skriver EU's eget forskningsinstitut, JRC: The experts unanimously agreed that, even when uncertainties are high, there is strong evidence that the indirect land-use change effect is significant. -Critical issues in estimating ILUC emissions Outcomes of an expert consultation 9-10 November 2010, Ispra (Italy), EUR 24816 EN 2011, Joint Reserch Centre Institute for Energy Forskere fra det Europæiske Miljøagentur understreger ligeledes nødvendigheden af at opgøre alle udledninger af drivhusgasser i forbindelse med biomasseproduktion. De påpeger i september 2011 i udgivelsen Opinion of the EEA Scientific Committee on Greenhouse Gas Accounting in Relation to Bioenergy, at problemet med forkert opgørelse af udledningerne fra produktion af bioenergy kan være enormt. Deres første hovedanbefaling er, at EU alene bør tilskynde til brug af biomasse, som samlet set reducerer udledningerne af drivhusgasser uden at forskyde produktion af fibre og mad.

For at undgå fejlagtig tolkning af indvirkningen af EU's klimatiltag er det således nødvendigt at forskydningseffekten af øget brug af biomasse til energi opgøres. Dette ville være oplagt at indføre som en post i LULUCF-opgørelsen. Verdens Skove anbefaler kraftigt, at ILUC-udledningerne for landenes stigende brug af biomasse bliver monitoreret og opgjort. Herudover anbefaler Verdens Skove, at Danmark arbejder for indførsel af bæredygtighedskriterier for fast biomasse produceret både i og udenfor EU. Disse bæredygtighedskriterier bør omfatte biomassens påvirkning både på klima, biodiversitet og sociale hensyn, med ILUC som en væsentlig faktor i klimakriteriet. Disse kriterier kunne med fordel samtænkes med implementeringen af EU's Timber Regulation (EUTR), som træder i kraft om et år. I forhold til indvendingen om, at det er svært at fastsætte nøjagtige ILUC-faktorer for bioenergi vil Verdens Skove her under opsejlingen til Rio+20-konferencen bemærke den oprindelige Rio-deklarations princip 15: In order to protect the environment, the precautionary approach shall be widely applied by States according to their capabilities. Where there are threats of serious or irreversible damage, lack of full scientific certainty shall not be used as a reason for postponing cost-effective measures to prevent environmental degradation. 4) Afvejning af øget kulstoflagring og øget produktion Verdens Skove hilser velkommen, at der i Kommissionens meddelelse lægges vægt på strategier for at øge klimabidraget fra LULUCF-sektoren ved at beskytte og forøge ophobningen of lagringen af CO 2 i skov- og landbrugsområder. Vi mener det er et vigtigt og positivt signal, at Kommissionens anerkender potentialet i strategier såsom at øge andelen af urørt skov, stoppe afvanding, tilskynde til brug af langtidsholdbare træprodukter og forlænge omdriftstider. Imidlertid mener Verdens Skove, at Kommissionen mangler at tage højde for den modsætning, der ofte vil være mellem en tilgang, som øger kulstoflagringen i skov og andre naturarealer, og den alternative tilgang, som Kommissionen også beskriver i sin meddelelse: Intensiveret produktion af træ og anden biomasse for at erstatte mere klimabelastende materialer og energikilder. Disse to strategier vil som oftest være modsatrettede, og når én strategi skal vælges frem for en anden, omfatter afvejningen ikke blot et fuldt klimaperspektiv (inklusiv forskydningseffekter) men også afgørende hensyn til eksempelvis biodiversitet. Rapporten EUwood (Mantau et al., 2010) gør klart at der er behov for en afvejning af både biodiversitet mod øget produktion og materialesubsitution mod øget kulstoflagring: To achieve this [a proposed realistic potential wood supply ] it would be necessary to put in place a much more intensive management system... This intensification would make it difficult to increase the biodiversity of Europe s forests... There are many winwin solutions to this dilemma at the local level... Nevertheless, it would be naive to

suppose that it is possible to expand indefinitely both wood supply and biodiversity conservation, so some tradeoffs are inevitable. (s. 122)... Clearly carbon which is sequestered in the forest cannot simultaneously substitute for non-renewable energies or raw materials. (s. 123) Verdens Skove anbefaler derfor, at medlemslandene skal beskrive hvordan de aktivt afvejer øget langtidslagring af CO 2 i landskabet mod øget produktion af biomasse i de Draft LULUCF Action Plans som kommissionens beslutningsforslag kræver. Samtidig anbefaler Verdens Skove, at medlemslandene i deres Draft LULUCF Action Plans beskriver, hvordan de aktivt vil arbejde for at det nationale behov for landudnyttelse mindskes. Dette kan eksempelvis ske gennem øget genbrug ( kaskade -brug) af materialer, tilskyndelse til forlænget holdbarhed af produkter og bygninger, mindsket dyreproduktion i landbruget og mindsket spild i produktion og energiforbrug. Herudover anbefaler Verdens Skove, at Kommissionen anmodes om at udarbejde anbefalinger for, hvordan landene skal foretage denne afvejning. Som også beskrevet i EUwood-rapporten, er der brug for en faktuel analyse koblet med en politisk afvejning af hensynene til klima, biodiversitet og andre naturværdier. Den faktuelle analyse bør blandt andet omfatte forskydningseffekter på både klima, fødevaresikkerhed og biodiversitet. Endelig anbefaler Verdens Skove, at behovet for afvejning af disse modsatrettede hensyn minimeres gennem hurtig styrkelse af alle politiske instrumenter i EU, som kan reducere det samlede arealbehov. Eksempler på strategier som disse instrumenter kan fremme er givet ovenfor og i Kommissionens meddelelse. Verdens Skove takker for muligheden for at indlevere dette høringssvar. Med venlig hilsen Rebecca Bolt Ettlinger klimatalsperson på vegne af Verdens Skove