Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk
Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse. Voldsomme hændelser kan eksempelvis være: alvorlig sygdom og uventede dødsfald, selvmord, trafikulykker og arbejdsulykker. En voldsom oplevelse forårsager ofte forskellige efterreaktioner, og der er vide rammer for, hvad der anses som normale reaktioner. Når man er udsat for en voldsom oplevelse, er man ufrivilligt havnet i en chokerende situation. Mange oversvømmes af deres følelser og mangler kontrol over sig selv og situationen. Omvendt kan man også være handlingslammet eller reagerer måske slet ikke. Omsorg For at komme godt igennem en krise, kan man have brug for omsorg fra det nærmeste netværk (familie og venner). Det kræver ikke nødvendigvis eksperthjælp at yde omsorg for mennesker, der har oplevet noget voldsomt. Almindelig medmenneskelig omsorg er ofte nok i den efterfølgende tid. Omsorg handler mest om at være til stede og lytte. Pårørende, og nære venner kan som udgangspunkt fint varetage denne omsorg. I visse tilfælde kan der være brug for at involvere fagpersoner. Formålet med omsorgen er blandt andet at forebygge, at sorg og krise medfører vedvarende problemer med at opretholde en normal dagligdag. Hvad er normalt? Der findes mange måder at reagere på. Hver enkelt har sin egen måde og sit eget tempo. Nogle mennesker oplever straks en voldsom reaktion, andre oplever mindre eller slet ingen. Reaktionerne er individuelle og varierer både i styrke og varighed. Nogle mennesker spekulerer på, om deres reaktioner er normale, eller om de er ved at blive sindssyge. Det er vigtigt at vide, at der er vide rammer for, hvad der er normalt. For nogen normaliseres situationen inden for få dage, og for andre tager det længere tid. Først når reaktionerne varer ved over tid, og blokerer for normal livsførelse, anser man dem for komplicerede og uhensigtsmæssige og kræver hjælp fra eksperter i form af egen læge eller psykolog mm. Personalet på Intensiv kan varetage krisehjælpen i den akutte situation. Skulle der være behov for yderligere hjælp, kan personalet tilligemed være behjælpelig med
at få etableret kontakt til egen læge med henblik på en henvisning eller tid hos en psykolog. Reaktioner En følelse af uvirkelighed. Det er som alting sker i en drøm eller ikke er virkeligt. Tidsfornemmelsen ændres. Det føles som om tiden står stille, eller som om tiden styrter af sted. Sanseindtryk ætser sig fast. Sanseindtryk ætser sig fast i bevidstheden med en intensitet langt ud over det sædvanlige. Lugte og lyde huskes med stor tydelighed. Fysiske reaktioner. Kroppen reagerer med for eksempel rystelser, hjertebanken, ildebefindende, hovedpine, skiftende fornemmelse af at fryse eller svede, spændinger, mavepine og træthed. Forøget angst. Oplevelsen af angst omhandler oftest en angst for, at noget skal ske med ens familie eller én selv. Man er ikke længere tryg. Det kan føre til uro, rastløshed og en følelse af hjælpe- og magtesløshed. Følelsesmæssig uligevægtighed. Der kan i tiden efter forekomme en vis følelsesmæssig uligevægtighed for eksempel kraftige reaktioner på små dagligdags situationer. Irritabilitet. Man er irritabel og har ikke den store tålmodighed overfor andre. Vrede. Ofte er der en voldsom vrede mod den/de ansvarlige for hændelsen. Skyldfølelse og skam. Der opstår selvbebrejdelse og skyldfølelse også selvom der ikke er nogen grund til det. Isolationstendens. En udtalt tendens til at ville isolere sig og ikke omgås andre mennesker, udover den allernærmeste omgangskreds. Passivitet og mangel på initiativ. Blandt andet i forhold til simple daglige gøremål. Koncentration- og hukommelsesbesvær. Det er vanskeligt at fokusere på for
eksempel sit job eller praktiske gøremål. Daglige simple gøremål kan opleves som vanskelige eller ligegyldige. Følelsesmæssige reaktioner: Pinefulde sanseindtryk kan have fæstnet sig i form af meget detaljerede erindringsbilleder, også kaldet flash back. Måske opleves hændelsen igen og igen og indtryk fra hændelsen har fæstnet sig i erindringen. Sådanne erindringsbilleder er oftest stærkest i forbindelse med søvn og kan føre til søvnforstyrrelser. Nogle synes måske ikke de reagerer tilstrækkeligt eller reaktionerne udebliver fuldstændigt. Det er normalt. Selvom der er gået længere tid efter hændelsen, og meget er kommet lidt på afstand, kan der fortsat forekomme reaktioner Gode råd til dig som patient/pårørende? Vær opmærksom på dine reaktionsmønstre. Fornemmer du, at det går fremad? Bliver det gradvist mere overskueligt at genoptage daglige gøremål? Det er svært at komme igennem en voldsom oplevelse på egen hånd. Det er en god idé at inddrage dit netværk og det kan være nødvendigt at tage kontakt til egen læge. Bliv ikke bange for dine følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Du reagerer sandsynligvis helt normalt på en voldsom oplevelse. Undgå at tilbageholde reaktionerne og giv dig selv lov at reagere. Genoptag hurtigst muligt de daglige rutiner og gøremål. Gå på arbejde/i skole. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, og det kan give dig et pusterum fra den angst nogle til tider oplever. Vær opmærksom på, at det er helt naturligt, hvis du ikke kan yde det samme som du plejer. Tal om hændelsen med mennesker du er tryg ved fortæl hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Undgå at isolere dig derhjemme, og tag imod hjælp og støtte fra venner og familie. Nogle har gavn af at skrive om deres oplevelser.
Gode råd til dig som pårørende Hvad gør man, når man står overfor et menneske i sorg og krise? I en række situationer kan familie eller venner yde en værdifuld indsats og hjælpe den involverede med at bearbejde den voldsomme oplevelse. Der er typisk brug for psykisk førstehjælp som handler om: at yde omsorg At lytte og holde om. Lyt og spørg for eksempel: hvordan har du det egent lig? Har du lyst til, at jeg kommer over til dig i dag? eller Hvad kan jeg gøre for dig? Fornem, hvordan den pårørende har det. at acceptere udbrud, reaktioner, symptomer og adfærd. Som støtteperson kan man være udsat for, at der siges og gøres ting, som den berørte ikke mener. Det kan gøre ondt at blive afvist, når man har den bedste intention, men den berørte vil naturligt nok være langt mere sårbar end normalt og reagerer derfor anderledes end vanligt. at være der for den anden - og være beroligende og nærværende. Sorgen kan ikke trøstes væk, men man kan lindre ved at være til stede og lytte. tilbyd at være omkring den berørte de første dage og nætter efter hændelsen. Tilbyd hjælp eventuel med praktiske gøremål såsom indkøb, madlavning og afhentning af børn. Vær tålmodig. Alvorlige hændelser tager tid at bearbejde. Vær til rådighed i det omfang du har mulighed for. I rollen som psykisk førstehjælper er det vigtigt, at du kender dine egne begrænsninger. Fortæl den berørte, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter, men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær også opmærksom på, om du selv har brug for at tale og bearbejde situationen. Brug eventuelt eget netværk eller egen læge.
Yderligere hjælp og praktiske oplysninger Praktiserende læge Din praktiserende læge er en nøgleperson som kan henvise og skabe kontakt til fx psykologbehandling eller rådgivningsgrupper. Telefonnummeret til din praktiserende læge fremgår af dit sygesikringsbevis. Lægevagten 70 11 07 07 Lægevagten kan kontaktes alle hverdage i tidsrummet 16 08 samt hele døgnet på lørdage, søndage og helligdage. Du skal have en telefonisk aftale for at blive modtaget i lægevagtens konsultation. Særlige forsikringer/abonnementer Har du Falck abonnement, sundhedsforsikring eller en anden fritids/ulykkeforsikring, kan disse indeholde mulighed for psykologhjælp. Præst Sjælesorg er betegnelsen for præsters samtaler med mennesker, som ønsker hjælp og vejledning. Præster har tavshedspligt i forbindelse med sjælesorg. Du kan selv opsøge præsten i sognet eller bede præsten komme på besøg i hjemmet. Nyttige links/adresser: http://www.borger.dk http://www.psykotraume.dk/pictures_org/ptsd-folder1.pdf http://www.efterladte.dk (efter selvmord) Referencer Støtte til pårørende - Hvordan kan vi hjælpe? Kari Dyregrov og Atle Dyregrov, Psykologisk Forlag 2008 Region Nordjylland s pjece Omsorg, sorg og krise information til offer og pårørende.
Kolding Sygehus Skovvangen 2-8 6000 Kolding Telefon: 7636 2000 www.koldingsygehus.dk Intensivafdeling Folder nr. 7 maj 2010. Rev. 9. april 2012