Vejledning om randzonelovens bestemmelser 31. august 2012
Kolofon Vejledning om randzonelovens bestemmelser Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i august 2014 Bidragyder(e): Center for Arealtilskud Fotograf(er): NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 Fax: 3395 8080 E-mail: mail@naturerhverv.dk Hjemmeside: www.naturerhverv.dk ISBN 978-87-7120-349-3 2
Generelt om randzoner Vejledning 1. Indledning... 5 2. Baggrund og formål... 5 3. Ikrafttræden... 5 4. Muligheder for kompensation hvem kan søge?... 6 5. Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser?... 6 6. Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser?... 7 7. Hvad er tilladt i randzonen?... 7 8. Kompensationskort for randzoner... 8 8.1 Her finder du kompensationskortet... 8 8.2 Hvorfor skal du ændre i kompensationskortet?... 8 8.3 Disse rettelser kan du foretage... 8 8.4 Sådan indsender du ændringsforslag til kompensationskortet... 9 8.5 Hvilke konsekvenser har en ændring af kompensationskortet for dig?... 9 8.6 Tidsfrist... 9 9. Reduktion af randzonebredden (5 pct.-reglen)...10 9.1 Hvem kan søge om reduktion af randzonebredden?... 10 9.2 Sådan ansøger du... 10 9.3 Hvordan ved du, om du har mere end 5 pct. randzoner?... 10 9.4 Hvad skal ansøgningen indeholde?... 10 9.5 Hvornår kan du søge?... 11 9.6 Hvis din ansøgning bliver efterkommet... 11 9.7 Randzonen ligger fast... 11 10. Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser...11 10.1 Hvad kan du søge om dispensation fra?... 12 10.2 Hvor længe gælder dispensationen?... 12 10.3 Hvem kan søge om dispensation?... 13 10.4 Sådan ansøger du... 13 10.5 Hvad skal dispensationsansøgningen indeholde?... 13 10.6 Hvilke konsekvenser har en dispensation for udbetaling af kompensation?... 13 3
10.7 Hvis din ansøgning bliver efterkommet...13 10.8 Hvornår kan du søge?...13 11. Offentlighedens adgang... 14 11.1 Vigtige regler for færdsel i randzoner...14 12. Retsgrundlag... 15 13. Kontrol og sanktioner... 15 14. Klageadgang... 15 15. Adresser... 15 4
1. Indledning Den 1. september 2012 træder Lov om randzoner (nr. 591 af 14/6 2011) og Lov om ændring af lov om randzoner (nr. 563 af 18/6 2012) i kraft. Den sidstnævnte lov ligestiller randzonearealer med øvrige arealer, der lever op til naturbeskyttelsesloven 1 definition af udyrkede arealer, og hvor der således er offentlig adgang. Desuden ophæves den oprindelige tilladelse til at dyrke flerårige energiafgrøder som f.eks. pil og elefantgræs i randzonerne. Randzoner er arealer i landzone, der enten grænser op til åbne vandløb eller til søer med et areal på mere end 100 m 2. Bredden af randzonerne er som udgangspunkt fastlagt til 10 meter, men der er mulighed for at få reduceret randzonebredden, hvis det samlede areal af randzoner på en bedrift omfatter mere end 5 procent af bedriftens samlede areal. Læs mere om mulighederne for reduktion af randzonebredden i kapitel 9 i denne vejledning. Arealer, der allerede er pålagt en forpligtigelse med 2 meter-bræmmer efter vandløbsloven 2, regnes ikke for randzone. Hvis der er en 2 meter-bræmme, udmåles randzonen på ydersiden af denne, så den samlede dyrkningsfrie zone ikke overstiger 10 meter. Bredden af randzonen bliver i dette tilfælde 8 meter. I randzonerne vil det fremover ikke være tilladt at gødske, sprøjte og dyrke jorden eller foretage anden jordbearbejdning. 2. Baggrund og formål Gennemførelsen af lov om randzone er snævert knyttet til aftalen om Grøn Vækst, regeringens plan Grøn Omstilling og implementeringen af EU's Vandrammedirektiv 3. I forbindelse med et omfattende analyse- og udvalgsarbejde er udyrkede randzoner blevet udpeget som et omkostningseffektivt virkemiddel til implementering af EU's Vandrammedirektiv i Danmark. Randzoner kan bidrage væsentligt til implementeringen af direktivet både med hensyn til udvaskning af kvælstof, fosfor og pesticider til de danske vandløb. Samtidig leverer randzonerne 50.000 hektar ny sammenhængende natur. Befolkningen får med tiden gavn af de nye naturarealer, der opstår langs vandløb og søer, idet der som udgangspunkt bliver offentlig adgang til udyrkede randzoner. 3. Ikrafttræden Lov om randzoner (nr. 591) af 14. juni 2011 samt Lov om ændring af Lov om randzoner (nr. 145) af 11. juni 2012 træder i kraft den 1. september 2012. 1 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om vandløb med senere ændringer 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger. 5
4. Muligheder for kompensation hvem kan søge? Randzonekompensation kan søges af landbrugere, der ved fristen for fællesskemaansøgningens udløb driver det pågældende areal som lodsejer eller forpagter. Ansøgningen skal indgives på Fællesskemaet i lighed med ansøgning om Enkeltbetaling. Der åbnes første gang for ansøgning via Fællesskemaet den 1. februar 2013. For at få kompensation er det en forudsætning, at randzonearealet er støtteberettiget under Enkeltbetalingsordningen (EB) eller er landbrugsjord tilplantet med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift. Det er samtidig en forudsætning, at randzonearealet optræder på det vejledende kompensationskort, og at arealet er omfattet af randzoneloven. Det er ikke muligt at få randzonekompensation, hvis lodsejeren allerede modtager kompensation for en lignende forpligtelse på randzonearealet under en anden miljøstøtteordning, eller hvis arealet allerede er pålagt tilsvarende restriktioner. Kompensationen er fastlagt til 1.200 kr./ha til arealer, der var anmeldt som permanente græsarealer eller lignende under Enkeltbetalingsordningen i 2011. Til andre enkeltbetalingsarealer samt arealer med juletræer i kort omdrift udgør kompensationen 2.100 kr./ha. Kompensationen kan kombineres med støtte efter Pleje af græs-ordningerne, Enkeltbetalingsordningen og Ø-støtteordningen. Hvis du i forvejen har et Miljøbetinget tilsagn (MB) eller tilsagn om omlægning til økologi (OM), skal du revidere tilsagnet i forbindelse med fællesskema-ansøgningen i 2013, da der ikke bliver udbetalt tilskud for tilsagnet på arealer i randzonerne. De randzonearealer, som du søger om kompensation for, skal du angive som separate marker i fællesskemaet. Der vil blive oprettet specifikke afgrødekoder uden kvælstofnorm, som kan anvendes for arealer, hvor de koder, der normalt vil anvendes i randzonerne (udyrket areal, vedvarende græs m.m.), ikke kan anvendes. De endelige regler om kompensationen fastlægges i en særlig bekendtgørelse, der er under udarbejdelse. Bekendtgørelsen og en specifik vejledning vil være klar inden 1. februar 2013. 5. Hvilke arealer er omfattet af lovens bestemmelser? Randzoneloven gælder for arealer, der grænser op til åbne vandløb i landzone og til søer med et overfladeareal på mere end 100 m 2 i landzone. Åbne vandløb er vandløb, der er omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Der skal blandt andet være tale om en klart afgrænset terrænfordybning, som er vandførende hovedparten af året. En grøft med stillestående vand er ikke vandførende. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et konkret vandløb er omfattet af vandløbsloven, skal du kontakte din kommune, da kommunen er vandløbsmyndighed. Søers 4 areal bliver målt fra søens kronekant. Det vil sige fra overgangen mellem det skrånende terræn mod søen til det flade terræn, der normalt kan jordbearbejdes. Hvis du ikke kan finde denne kant, 4 Det har ikke nogen betydning, at der tale om en kunstigt anlagt sø, der f.eks. ligger over terræn, eller om bunden er befæstet med f.eks. en gummidug eller beton. Aljesøer, gyllelaguner, gylletanke og dambrug betragtes ikke som søer. Søer i grusgrave og andre råstofindvindingsområder såsom tørvegrave er omfattet af loven, men 6
beregner du arealet ud fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter. Det er altså ikke søens vandspejl, som angiver søens størrelse. Kompensationskortet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside giver en god indikation af, om en sø er omfattet af randzoneloven. I det omfang, du etablerer nye vandløb eller søer på over 100 m 2 på bedriften, vil disse blive omfattet af randzonelovens bestemmelser. Randzonerne langs eksisterende søer eller vandløb vil bortfalde i det omfang, disse søer eller vandløb lovligt bliver rørlagt eller nedlagt. 6. Hvilke arealer er undtaget fra lovens bestemmelser? I Darum-Tjæreborgmarsken, Ribemarsken, Rejsbymarsken, Ballummarsken og Tøndermarsken gælder reglerne i randzoneloven kun for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for marskområderne i Syd- og Sønderjylland. Det svarer til de vandløb, der tidligere blev kaldt de højt målsatte vandløb. Disse marskområder fremgår af det kompensationskort, som findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside For de områder med marsklignende strukturer, som NaturErhvervstyrelsen har udpeget, gælder tilsvarende, at reglerne i randzoneloven kun gælder for de vandløb, der er omfattet af vandplanen for de pågældende områder, altså de før omtalte højt målsatte vandløb. Disse områder fremgår ligeledes af kompensationskortet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. 7. Hvad er tilladt i randzonen? Efter den 1. september 2012 kan du bruge randzonearealerne til følgende: Du kan dyrke vedvarende græs i randzonen, hvis dette sker uden brug af gødskning eller sprøjtning. Græsarealer i randzonen kan både anvendes til slæt og til afgræsning. Du kan omlægge vedvarende græsarealer i randzonerne. Dette kan du højst gøre hvert 7. år. Hvis du omlægger et areal med vedvarende græs, skal du sikre dig, at omlægningen ikke er i strid med anden lovgivning, herunder 3 i naturbeskyttelsesloven. Du kan foretage den jordbearbejdning, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer på arealer, der hidtil har ligget udyrkede hen, eller hvor der er høstet afgrøder (normalt afgrøder høstet før lovens ikrafttrædelse). Etablering af græsarealer skal ske uden brug af gødskning eller sprøjtning. Afgrøder, der er etableret i randzonen før den 1. september 2012 (både et-årige og flerårige), kan høstes. Afgrøden må dog hverken gødskes eller sprøjtes efter 1. september 2012. Når afgrøden er høstet, kan du foretage den jordbehandling, som er nødvendig for at etablere vedvarende græsarealer. da råstofindvinding ikke karakteriseres som dyrkning af jorden, er jordbearbejdning i forbindelse med råstofindvinding lovlig i randzonen. 7
Randzoneloven indeholder ikke yderligere begrænsninger i forhold til plantedækket i randzoner, men søger du om Enkeltbetaling for randzonen, skal reglerne i enkeltbetalingsordningen overholdes. Du kan bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med f.eks. rodstikning eller topkapning, men også ved sprøjtning i det omfang, der er behov for det. Det er også tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Uanset reglen om, at jordbearbejdning i randzonen ikke er tilladt, må du også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdning ikke sker i dyrkningsøjemed. Nedpløjning/fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2 m- bræmme jf. vandløbsloven. Der er desuden en række muligheder for opbevaring, afholdelse af arrangementer og andre aktiviteter i randzonerne. Disse fremgår af faktaarket Aktiviteter i randzonerne. 8. Kompensationskort for randzoner Du kan søge om kompensation for indkomsttab med udgangspunkt i kompensationskortet for randzoner. De nærmere regler for ansøgning om kompensation bliver udsendt i forbindelse med fællesskemaet for 2013. Læs mere om randzonekompensation i denne vejlednings kapitel 4. 8.1 Her finder du kompensationskortet Kortet viser de randzoner, du kan søge om kompensation for, hvis arealerne samtidig lever op til støttebetingelserne for Enkeltbetaling eller er tilplantet med juletræer. Kompensationskortet er ikke en konkret udpegning af randzoner. Nogle randzoner vil ikke være på kompensationskortet, mens andre arealer på kortet kan fremstå som randzoner, selv om de ikke er det i virkeligheden. Det kan f.eks. dreje sig om en tør grøft eller en skelgrøft, der ikke skal have randzoner, eller en midlertidig oversvømmelse, som på kortet fejlagtigt fremstår som en sø. Derfor kan du bede om at få ændret kortet, så det stemmer overens med virkeligheden. Se kompensationskortet på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside Lav ændringer til kortet i Tast selv-service 8.2 Hvorfor skal du ændre i kompensationskortet? Det er vigtigt at rette fejl og mangler i kortet, da det kun er muligt at søge kompensation for de randzoner, der er registreret på kompensationskortet. Uanset om dine randzoner optræder på kompensationskortet eller ej, er du forpligtet til at overholde randzonelovens regler for eventuelle randzonearealer på din bedrift. 8.3 Disse rettelser kan du foretage Hvis der mangler en randzone på kompensationskortet, kan du bede om, at kortet bliver ændret. Det gør du ved at indsende et ændringsforslag om at få tilføjet randzonen på kortet. Dette gøres i Tast selvservice under fanebladet Markkort. 8
Du kan også bede om at få fjernet arealer fra kortet, der fremstår som randzoner, selv om de ikke er det. Det gør du ved at indsende ændringsforslag om at fjerne arealet fra kompensationskortet. Dette gøres også i Tast selv-service. 8.4 Sådan indsender du ændringsforslag til kompensationskortet Det er den person, der driver og har rådighed over randzonearealerne, som skal indsende ændringsforslag til kompensationskortet. Det er lettest at indsende ændringsforslag via Tast selvservice. Tast selv-service indeholder en udførlig vejledning i, hvordan du søger. På kompensationskortet kan du elektronisk vise, hvor du ønsker ændringen foretaget, samt beskrive, hvilken type ændring du ønsker. Tast selv-service indeholder en udførlig vejledning i, hvordan du indsender ændringsforslag. Proceduren minder i hovedtræk om, hvordan du indsender ønsker til ændring af markbloktemaet. Du finder vejledningen i hjælpemenuen under fanebladet Markkort. Du kan også indsende dine ændringsforslag i papirform. Du skal bruge et særligt skema, som du kan udfylde og indsende sammen med et kort, hvor du indtegner dine forslag til ændringer. Du kan få tilsendt et skema ved at ringe til NaturErhvervstyrelsen på tlf. 3395 8000. Tryk 9 i telefonmenuen og spørg efter Randzoneteamet. Uanset om du ønsker at fjerne, tilføje eller ændre et areal på kompensationskortet, er det vigtigt, at du så entydigt og nøjagtigt som muligt beskriver og indtegner, hvilken ændring du ønsker foretaget. Du kan f.eks. skrive, at du ønsker en randzone tilføjet til kompensationskortet, da et mindre vandløb ikke fremgår af kortet. Du kan også skrive, at du ønsker en bestemt randzone forlænget, da et tidligere rørlagt vandløb er blevet fritlagt. Beskrivelsen skal altid følges af en indtegning på kompensationskortet, hvor du så nøjagtigt som muligt indtegner det område, som du ønsker ændret. Du modtager ikke en kvitteringsskrivelse for det indsendte ændringsforslag, men NaturErhvervstyrelsen vil efterfølgende orientere dig pr. brev om, hvorvidt vi har opdateret kompensationskortet efter dine ønsker. 8.5 Hvilke konsekvenser har en ændring af kompensationskortet for dig? Du er forpligtet til at udlægge et areal som randzone, hvis det omkranser et vandløb, der er omfattet af loven, uanset om randzonen er anført på kortet. Du er således ikke fritaget fra at overholde randzoneloven, hvis du ved en fejl har bedt om at få fjernet et areal fra kompensationskortet, og NaturErhvervstyrelsen har imødekommet dit ønske. Du skal her være opmærksom på, at NaturErhvervstyrelsen ikke ud fra din ændringsanmodning kan afgøre, om et givet areal er randzone eller ej. Du har heller ikke ret til kompensation, hvis et areal ved en fejl er markeret som randzone på kompensationskortet. Vær derfor omhyggelig, når du beder om at få ændret kompensationskortet for randzoner på din bedrift. 8.6 Tidsfrist Du kan indsende ændringsforslag til kompensationskortet frem til 1. november 2012. Det er en fordel, hvis du snarest muligt indsender dine ændringsforslag, såfremt du senere ønsker at få reduceret dit randzoneareal, så det højst udgør 5 pct. af dit samlede bedriftsareal. Denne beregning tager nemlig udgangspunkt i det samlede randzoneareal, der er angivet på kompensationskortet. 9
Fremover vil du løbende kunne indsende forslag til ændringer af kompensationskortet. NaturErhvervstyrelsen skal have modtaget dine forslag senest den 1. november i kalenderåret forud for ansøgningsåret, hvis ændringerne skal kunne indgå i tilretningen af det kompensationskort, der vil foreligge den 1. februar i ansøgningsåret. 9. Reduktion af randzonebredden (5 pct.-reglen) Hvis det samlede areal af randzoner udgør mere end 5 pct. af din bedrifts samlede areal, kan du søge om at få reduceret bredden af dine randzoner efter randzonelovens 5, så dit samlede randzoneareal kommer til at udgøre højst 5 pct. af bedriftens areal. Bedriftens areal er summen af de ejede ejendommes matrikulære arealer samt de tilforpagtede arealer fratrukket de bortforpagtede arealer (benyt forpagtningskontrakternes arealangivelser). Randzonearealet er summen af alle bedriftens randzonearealer, der bliver pålagt restriktioner i loven. Da randzoneloven ikke gælder for 2 meter-bræmmer samt arealer i skov, have og park, indgår disse derfor ikke, mens du f.eks. skal medregne randzoner på ikke-dyrkede arealer og i hegn. Du skal bruge randzonearealet og bedriftens samlede areal pr. 1. september 2012 til beregningen. 9.1 Hvem kan søge om reduktion af randzonebredden? Det er den person, der pr. 1. september 2012 har rådighed over randzonearealerne (ejer eller forpagter), som kan søge om reduktion af randzonebredden. 9.2 Sådan ansøger du Det er lettest at søge om reduktion af randzonebredden via Tast selv-service. Denne mulighed forventes klar i starten af september 2012. Du kan også indsende din ansøgning i papirform. Ansøgningen skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud, Nyropsgade 30, 1780 København V. eller pr. mail til arealtilskud@naturerhverv.dk 9.3 Hvordan ved du, om du har mere end 5 pct. randzoner? Når du søger via Tast selv-service, beregner systemet en vejledende randzonebredde. Beregningen foretages på baggrund af din opgørelse af dit samlede bedriftsareal og dit samlede randzoneareal. Det er dog først, når NaturErhvervstyrelsen har behandlet sagen, at den endelige bredde kan beregnes. I mellemtiden er du kun forpligtet til at overholde randzonekravene på den vejledende randzonebredde eller alternativt den bredde, som du selv har beregnet og angivet i den indsendte reduktionsansøgning. Du kan også selv lave en vejledende beregning af bredden på dine randzoner via en Vejledende beregningsmodel for randzonereduktion, som du finder på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside. 9.4 Hvad skal ansøgningen indeholde? 1) Oplysning om bedriftens samlede areal inklusive udyrkede arealer, naturarealer, 2 meterbræmmer, skov, gårdsplads mv. Oplysningerne skal være opgjort pr. 1. september 2012. 10
2) Oplysning om bedriftens samlede randzoneareal. Oplysningerne skal være opgjort på grundlag af den generelle randzonebredde. Du skal være opmærksom på, at lov om randzoner ikke gælder for 2 meter-bræmmer samt skov, have, park mm., og at disse derfor heller ikke skal indgå i opgørelsen af randzonearealet. Hvis du ønsker at få reduceret randzonebredden på arealer, du har tilforpagtet inden for din bedrift, skal du desuden indsende en erklæring fra lodsejeren. I erklæringen skal det fremgå, at lodsejeren er indforstået med, at randzonebredden på det tilforpagtede areal bliver reduceret. Hvis du ikke umiddelbart kan få en erklæring fra ejeren, kan du efter ansøgning få en udsættelse af fristen på op til 3 måneder. 9.5 Hvornår kan du søge? Du kan søge om reduktion af randzonebredden fra 1. september 2012. NaturErhvervstyrelsen skal have modtaget ansøgningen senest 1. november 2012. Indtil den endelige afgørelse foreligger, er du kun forpligtet til at overholde randzonekravene på den beregnede vejledende randzonebredde eller alternativt den bredde, som du selv har beregnet og angivet i din reduktionsansøgning. Hvis du ikke kan nå at søge inden den 1. november, fordi du er i tvivl om, hvorvidt et givet vandløb er omfattet af lovens regler, kan NaturErhvervstyrelsen dispensere fra fristen. Du skal dog være opmærksom på, at NaturErhvervstyrelsen skal have modtaget din ansøgning om dispensation fra fristen senest 1. november 2012. Hvis dispensationsansøgningen er vedlagt en opgørelse om en 5 pct.-reduktion, opgjort ud fra de randzonestrækninger, der ikke er tvivl om, kan du nøjes med at udlægge en randzone på det areal, som du har beregnet, frem til den endelige afgørelse foreligger. 9.6 Hvis din ansøgning bliver efterkommet Hvis du får tilladelse til at reducere bredden på din bedrifts randzoner, bliver den beregnede bredde afrundet ned til nærmeste halve meter. Når du har modtaget afgørelsen, vil det være randzonebredden i afgørelsen, som du skal rette dig efter. Du kan se den nye randzonebredde i IMK 2.0 senest ved starten af ansøgningsrunden for Fællesskema 2013 den 1. februar 2013. 9.7 Randzonen ligger fast Når NaturErhvervstyrelsen har behandlet din ansøgning om reduktion af randzonearealet, er randzonebredden endeligt fastlagt. Medmindre reduktionen er sket på et forkert grundlag, vil bredden ikke ændre sig i forbindelse med f.eks. overdragelse eller bortforpagtning af bedriften. Se også afsnit 10 om dispensationer. 10. Dispensationer fra randzonelovens bestemmelser NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation fra randzonelovens bestemmelser efter lovens 6. 11
10.1 Hvad kan du søge om dispensation fra? Dyrkning i randzonen: I visse tilfælde kan du søge om dispensation fra forbuddet mod at gødske, sprøjte, dyrke eller foretage anden jordbearbejdning på randzonearealet eller på dele af randzonearealet. Du kan søge om dispensation i tilfælde af, at du som landbruger bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt, når du skal udlægge randzoner, da arealet i randzonen bidrager med en væsentlig del af bedriftens økonomi. Det kan f.eks. være, hvis du har arealer med særlige højværdiafgrøder, juletræer, væksthuse, forsøgsanlæg og lignende. Det kan videre være tilfælde, hvor du har store randzonearealer, stor husdyrproduktion og ingen mulighed for at tilforpagte nyt harmoniareal eller træffe andre foranstaltninger, og dermed får store problemer med harmonireglerne. Desuden kan særlige dyrkningsformer give dispensation, hvis de er ønskelige ud fra landskabelige eller fredningsmæssige hensyn. Herudover har du mulighed for at søge om dispensation til målrettet sprøjtning mod flyvehavre eller invasive arter i randzonen. Bemærk, at det ikke kræver dispensation at bekæmpe kæmpebjørneklo. Du kan også søge om dispensation i særlige situationer, hvor reglerne om 5 pct.-reduktion ikke kan anvendes. Her vil du ikke opnå en automatisk nedsættelse af randzonearealet til 5 pct., men du vil i særlige tilfælde kunne reducere randzonebredden ud fra en konkret vurdering af randzonernes betydning for bedriften. En sådan reduktion kan være relevant i følgende tilfælde: Bedrifter med tilforpagtede arealer. Hvis bedriftens egen jord har mange randzoner, men det samlede randzoneareal alligevel udgør mindre end 5 pct., da de fleste randzoner ligger på ejede arealer, kan du søge om dispensation, når forpagtningen ophører. Hvis en ejendom har været bortforpagtet den 1. september 2012, og den efter bortforpagtningens ophør atter indgår i ejerens bedrift, kan du søge om dispensation, hvis bedriften efter endt bortforpagtning får en meget høj procentdel af randzoner. Du kan søge om dispensation, hvis bedriftens areal med randzoner udgør en meget høj procentdel af de dyrkede arealer f.eks. hvis bedriften har meget skov, og den samlede andel af randzoner derved er under 5 pct. I alle tilfælde gælder, at dispensation kun vil blive givet i helt særlige tilfælde. Adgang til randzonen: Efter lovens 6a stk. 2 kan du søge om dispensation fra bestemmelsen om, at randzonerne er åbne for færdsel efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Du kan f.eks. begrunde en sådan ansøgning i, at offentlighedens adgang til randzonen vil belaste dig unødigt hårdt på grund af særlig bynær beliggenhed, eller at adgangen vil genere din bolig, hvis hus eller have ligger mindre end 100 meter fra randzonen. 10.2 Hvor længe gælder dispensationen? En dispensation kan enten gælde for en afgrænset periode (f.eks. ved bekæmpelse af flyvehavre) eller for en længere årrække (f.eks. gødskning/sprøjtning frem til endelig hugst af juletræer). Du skal i dispensationsansøgningen skrive, hvilken periode du søger for. Hvis en dispensation ikke er udnyttet inden for tre år, bortfalder den. 12
10.3 Hvem kan søge om dispensation? Det er den person, der har rådighed over randzonearealerne på det tidspunkt, hvor dispensationen skal gælde, som kan søge om dispensation. Hvis arealerne skifter rådighedshaver, skal der indsendes en ny dispensationsansøgning også selv om anvendelsen af de pågældende arealer ikke skifter karakter. Det er altid lodsejeren selv, som skal søge om at begrænse offentlighedens adgang til randzonen på grund af beliggenheden af lodsejers hus eller have. Det gælder også, selv om lodsejeren har bortforpagtet den pågældende randzone. 10.4 Sådan ansøger du Det er lettest at søge om dispensation fra randzonelovens bestemmelser via Tast selv-service. Tast selv-service indeholder en udførlig vejledning i, hvordan du søger. Denne mulighed forventes klar fra oktober 2012. Du kan også indsende din dispensationsansøgning i papirform. Ansøgningen skal sendes til NaturErhvervstyrelsen, Center for Arealtilskud, Nyropsgade 30, 1780 København eller pr. mail til arealtilskud@naturerhverv.dk. 10.5 Hvad skal dispensationsansøgningen indeholde? Når du søger om dispensation fra kravet om forbud mod dyrkning, gødskning og sprøjtning i randzonen, skal du i ansøgningen: 1) oplyse om, hvilke bestemmelser du søger om dispensation fra, og oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation 2) oplyse om, hvilken periode du søger om dispensation for 3) oplyse hvilke arealer, du søger om dispensation for 4) lave et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer 5) sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation Når du søger om dispensation fra kravet om adgang til randzonen, skal du i ansøgningen: 1) oplyse om særlige forhold, der kan begrunde en dispensation 2) oplyse om, hvilke arealer du søger om dispensation for 3) lave et kort, der viser beliggenheden af de pågældende randzonearealer 4) sende relevant dokumentation for de forhold, der kan begrunde en dispensation 10.6 Hvilke konsekvenser har en dispensation for udbetaling af kompensation? Som udgangspunkt kan du ikke opnå randzonekompensation for arealer, der er omfattet af en dispensation fra lovens 6. Dette gælder dog ikke dispensationer, som er givet til tidsbegrænset bekæmpelse af invasive arter, hvor det fremgår af dispensationstilladelsen, at der er mulighed for samtidig at opnå kompensation. 10.7 Hvis din ansøgning bliver efterkommet En eventuel dispensation vil typisk blive givet på visse betingelser og ofte med en tidsbegrænsning. Hvis en dispensation ikke er udnyttet inden for tre år, vil den bortfalde. 10.8 Hvornår kan du søge? Du kan søge om dispensation allerede nu, men NaturErhvervstyrelsen har ikke mulighed for at træffe dispensationsafgørelser, før loven træder i kraft den 1. september 2012. 13
Du skal være opmærksom på, at en ansøgning om dispensation ikke har opsættende virkning i sagsbehandlingsperioden. Det vil sige, at du skal overholde randzonelovens bestemmelser, så længe din ansøgning er under behandling. 11. Offentlighedens adgang Reglerne for offentlighedens adgang til randzonerne adskiller sig ikke fra de regler, der gælder for øvrige landbrugsarealer. Naturbeskyttelsesloven giver offentligheden adgang til udyrkede arealer, og derfor vil der som hovedregel være adgang til randzonerne, når de fremtræder som et udyrket areal i naturbeskyttelseslovens forstand. Om et areal kan betragtes som udyrket efter naturbeskyttelsesloven, beror på en konkret vurdering, hvor følgende vurderes: En alsidig plantevækst (mange slags græsser og/eller meget ukrudt) tyder på, at arealet er udyrket Hvis afgrøden (typisk græs) efter slåning ikke anvendes, men blot efterlades på marken, tyder dette på, at arealet er udyrket Bemærk, at f.eks. pløjemarker og stubmarker betragtes som dyrkede arealer. Der er ikke adgang til indhegnede arealer, hvor der går afgræssende dyr. I tilfælde af, at der opstår uenighed om adgangen til et areal, er det kommunen, der træffer afgørelse. Du kan læse mere om offentlighedens adgang til randzoner her. 11.1 Vigtige regler for færdsel i randzoner Borgeren må færdes til fods i randzoner, som er udyrkede, hvis der er lovlig adgang til arealerne. Hunde skal til enhver tid føres i snor. Lovlig adgang betyder, at man ikke først skal gå igennem et dyrket areal, f.eks. en korn- eller rapsmark. Der er ikke adgang til randzoner, hvis de er indhegnet, eller hvis der går græssende husdyr på arealet. Der er ikke adgang til randzoner, hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde på arealet. Det er i nogle tilfælde muligt at søge om tilladelse til lovligt at lukke sin randzone for offentlig adgang. Se mere i afsnit 10 om dispensationer. Lodsejeren er ikke forpligtet til at opretholde randzonernes tilstand af hensyn til befolkningens adgang. Lodsejeren har heller ikke pligt til f.eks. at anlægge eller vedligeholde stier i randzoner. 14
12. Retsgrundlag Denne vejledning er baseret på Lov om randzoner (L 591) af 14. juni 2011 og Lov om ændring af Lov om randzoner (L 145) af 11. juni 2012 med tilhørende bekendtgørelser. 13. Kontrol og sanktioner Overtrædelser af randzoneloven kan medføre både bødestraf og/eller sanktioner i form af f.eks. nedsættelse af støtte eller udelukkelse fra at modtage støtte. Bødestraf har hjemmel i nationale regler og sanktioner i EU-regler. Fødevareministeren har i forbindelse med vedtagelsen af randzoneloven meldt ud, at det første år vil være et fjumreår. Fjumreåret gælder, hvor landmanden i den første tid efter, at loven træder i kraft, er i berettiget tvivl om reglerne, herunder om et bestemt areal er omfattet af loven. Landmænd vil ikke blive straffet for sådanne overtrædelser i det første år efter, at loven træder i kraft. Landmænd, der åbenlyst overtræder reglerne, vil dog kunne straffes fra lovens ikrafttræden. Det skal i den forbindelse bemærkes, at så snart det er afklaret, hvorvidt der skal være randzone om et vandløb (f.eks. fra kommunens side), er landmanden forpligtet til at respektere restriktionerne om, at der ikke må gødes, sprøjtes eller dyrkes i randzonerne. Det er dog værd at bemærke, at fjumreåret ikke gælder i forhold til reglerne for kompensation. Her gælder de normale regler for nedsættelser af støtten ved overtrædelse af reglerne. NaturErhvervstyrelsen står for den fysiske kontrol af randzonearealer. NaturErhvervstyrelsen kan til brug for kontrollen indhente oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang i overensstemmelse med landdistriktslovens 12. Reglerne i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og regler om god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat af NaturErhvervstyrelsen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, finder anvendelse for ansøgninger om tilskud. 14. Klageadgang Du kan klage til Fødevareministeriets Klagecenter over afgørelser, der er truffet af NaturErhvervstyrelsen efter lov om randzoner. Klagen skal indgives gennem NaturErhvervstyrelsen og være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest 4 uger efter, du har modtaget den afgørelse, som klagen vedrører. NaturErhvervstyrelsen kan genoptage en sag, efter der er indgivet en klage. 15. Adresser Randzoneloven administreres af: NaturErhvervstyrelsen Center for Arealtilskud Nyropsgade 30 15
1780 København V Tlf.: 3395 8000 Email: arealtilskud@naturerhverv.dk Vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven administreres af: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf.: 7254 3000 Email: nst@nst.dk 16
Generelt om randzoner 2014 ISBN 978-87-7120-349-3 Minis teriet for Fødevarer, Landbrug og Fis keri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Tlf.: 3395 8000 E-m ail: mail@naturerhverv.dk Fax.: www.naturerhverv.dk