GENETISK VARIATION I ALMINDELIG BLÅBÆR OG RAMSLØG FRA NATUR TIL DYRKNING

Relaterede dokumenter
ALMINDELIG BLÅBÆR FRA VILD PLANTE TIL KOMMERCIEL BÆRDYRKNING AF SORTER

ANTIBAKTERIELLE PLANTER SOM FODERTILSÆTNING SOM ERSTATNING FOR ANTIBIOTIKA ELLER ZINK TIL FRAVÆNNINGSGRISE

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie

Kombiner den rigtige sort og grundstamme

TOMATSORTSFORSØG 2014

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Industrifrugt Temadag

Kultur program for: Forfatter:

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Ved Hanne Lindhard Pedersen og Gitte Hallengreen Jørgensen.

Mobil grøngødning til grønsager og bær

InnovaConsult. Vinterraps Nordens olivenolie Januar Når innovation og smag er en passion

BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

Dyrkning af hindbær i substrat

Stiklingeformering. Stiklinge typer:

Landmandstræf 2019 DEKALB

PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER

Sorter af solbær, hvad kan. anbefales?

HVORDAN SIKRER VI SYDDANSKE RÅVARER: DYRKNING Gitte K. Bjørn / Anne Darre-Østergaard / Signe Værbak

Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro

Beskrivelse og evaluering af timian (Tupaarnaq) opformerings- og dyrkningsprojekt på Upernaviarsuk Forsøgsstation, Sydgrønland

TIL GAVN FOR GARTNERE. Gødevanding i jordbær på flere niveauer Hvor begynder man henne? v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S

Formler til brug i marken

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Beskæring af frugttræer

Materialers afgasning og cocktaileffekters betydning for indeklimaet

Projekt planter på lager

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Og hvad så med en fremtid uden buxbom?? Marshwood Topiary -New Zealand

Afgørende faktorer for succes med pakning

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Grøn Viden. Almindelig Timian

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Ekspertens vurdering av kvaliteten på importplanter av jordbær.

Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Oversigt over Landsforsøgene 2014

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

Råmælk, immunisering og sundhed

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

JordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016

Forskningsplan for økologiske bær

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Hvad kan plantes til de forskellige

Blomsterblandinger og bestøvende insekter

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Nyttig info omkring cannabis frø.

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Aktuelt om dyrkning af majs

Elementbeskrivelser - Beplantning

Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt

Bær & urter til konservering af kødprodukter. BerryMeat

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Udplantning af persillerod

Nordmannsgran og Nobilis. Danske herkomster Status for forædling og frøforsyning af Bjerne Ditlevsen, Skov- og Naturstyrelsen

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED


Gartner- og viceværtmedhjælper

Procesteknologisk overvågning

Monsanto Company. Agriculture is our business. Monsanto is focused 100% in agriculture. We are only successful, if the farmer is successful

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Transkript:

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS GENETISK VARIATION I ALMINDELIG BLÅBÆR OG RAMSLØG FRA NATUR TIL DYRKNING Martin Jensen, seniorforsker Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Martin.Jensen@food.au.dk TEMADAG PL GEN RES 1

DEPARTMENT OF FOOD SCIENCE Vaccinium myrtillus. Naturlig hjemmehørende art, vilde populationer i alle regioner af Danmark i forskellige sure habitater.

Udviklingsfaser for vild blåbær som ny bærafgrøde: Gennemført: Indsamling og etablering af gensamling (2009-2012, Genressource projekt) Formering, gødskning og plantagemodeller (2010-2014, Innovationsloven) Indledende karakterisering af vækst og udbytte (2014-2017, studerende, MJ) Igangværende: Frugtkvalitets undersøgelser (2017-2019, GBHF fonden). Videre karakterisering af udbytte og vækst (2017-2019) Fremtidige: Endelig sortsvalg og kommerciel opformering (2018-2019) Udvikling af skånsom høstmaskine (2018-2019-2020) Første kommercielle produktioner etableres. (2019-2020) Produktudvikling fra råvare til merværdi (2020-).

Indsamling af kloner: Oprindelig indsamlet bær, frø og stiklinger fra over 170 kloner fra 59 populationer Etableret samling: 106 kloner from 39 populationer. To steder, op til 9 planter/klon, tre i hver af tre blokke hvert sted. Tre formål: - Genbevaring - Klon sammenligningsforsøg: udbytte, kvalitet, plantesundhed - Kilde til stiklinger og frø til videre formering Årslev Frederikshåb Plantage

Klonsamling i 2014 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 2016

Spiring, % Variation I frøspiring in situ høstede frø: Friskhøstede u-tørrede frø, 20 C, 16 timers lys, top-of-paper, 31 klonfrøpartier fra 8 populationer 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hårup Sande Hårup Sande Hårup Sande Hårup Sande Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Musebakkerne Grene Sande Grene Sande Grene Sande Grene Sande Grene Sande Rørbæk Sø Lokalitet og klon Rørbæk Sø Rørbæk Sø Stenholt Stenholt Stenholt Stenholt Kollemorten Kollemorten Kollemorten Kollemorten Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Tinnet Krat Gudenåens Udspring

Vegetativ formering Succesfuld in vitro formering fra overflade steriliserede knopper efter Jaakola metode (Jaakola, 2009) Succesfuld stiklingeformering med urteagtige sommerstiklinge I væksthus

Variation i rodningsprocent i 55 kloner fra13 populationer. Urteagtige topstiklinger høstet in situ i naturen og stukket i væksthus juli.

Varierende blad og skudsvidning og planteafgang i genotyper ved højt ledetal og højt Ca i gødning. (tolerance genotyper) 50 ppm N 100 ppm N 200 ppm N 400 ppm N

Genetisk variation i plantehøjde af genotyper. Klonforsøg Årslev 10

1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 13 17 18 19 20 21 22 29 33 34 43 44 45 61 62 64 71 72 73 74 79 80 81 82 86 91 100 101 102 103 108 109 110 111 112 118 119 120 12 14 15 23 24 25 26 27 28 30 31 32 35 36 37 38 39 40 41 42 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 63 65 66 67 68 69 70 76 77 78 83 84 85 92 93 94 95 96 97 98 99 104 105 106 107 113 114 115 116 87 88 89 Rhizom index Variation I rhizomdannelse hos vegetativt formerede kloner DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Stiklingeformerede kloner giver færre eller ingen rhizomdannelse Tendens til lavere udbytte i kloner med mange rhizomer 2 In vitro formering Stiklinger 1 0 Rhizom skuddannelse index i 2014. Index scala: 0=ingen rhizomer; 1=få rhizomer; 2=mange rhizomer (mere end 3 rhizomer).

Frekvens af kloner I intervaller (% ) Variation I blomstringstidlighed (midt april til slut maj) DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 50 45 40 35 30 25 20 15 Blomstrings tidlighedsstadier - index (1-10) 1 Ingen blomsterknopper åbne 2 Ballon stadie 3 50% blomster åbne 4 75% blomster åbne 5 Alle blomster fuldt åbne 10 5 0 0-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 Intervaller af blomstringstidlighedsindex Frekvens af kloner i intervaller af blomstringstidlighedsindex d. 8-12 maj 2015 6 25% af kronrør tabt 7 50% kronrør tabt 8 75% kronrør tabt 9 90% kronrør tabt 10 Alle kronrør tabt (blomstring færdig)

Frekvens af kloner I interval (%) Variation I blomstringsintensitet - index DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 35 30 25 20 15 10 5 0 0-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 Intervaller af blomstringsintensitet Blomstringsintensitet index (0-10) /plante 0 Ingen blomster 1 Færre end 5 blomster 2 6-10 blomster 3 10-15 blomster 4 16-20 blomster 5 20-40 blomster 6 40-50 blomster 7 60-70 blomster 8 70-80 blomster Frekvens af kloner i intervaller af blomstringsintensitet index d. 8-12 maj 2015 9 80-100 blomster 10 Mere end 100 blomster

0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30-35 35-40 40-45 45-50 50-55 55-60 60-65 65-70 70-75 75-80 80-85 85-90 90-95 95-100 100-105 105-110 110-115 Frekvens af kloner i interval (%) 105 114 56 37 28 107 67 108 115 91 14 106 30 73 12 54 100 6 51 97 33 35 85 39 49 86 111 27 45 102 64 41 61 110 50 7 11 26 79 118 17 82 68 101 5 38 96 44 36 83 18 19 80 74 31 55 43 8 29 78 71 34 9 32 113 109 Udbytte,g/plante 120 100 80 2015 2016 60 40 20 0 Bærudbytte, g/plante 2015 og 2016 (blok 1) * 2015 kun målt 1 blok af 3 18 16 2017 høst er målt nu 14 12 10 Frekvens af kloner i udbytteintervaller i 2016 alle 3 blokke 8 6 4 2 0 Udbytte intervaller MARTIN 2016, JENSEN g/plante 14

0,01-0,1 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 0,8-0,9 0,9-1 1-1,1 1,1-1,2 1,2-1,3 1,3-1,4 1,4-1,5 Frekvens af kloner/interval (%) Variation I bærstørrelse friskvægt 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Bærvægt intervaller 2016, g/bær Frekvens af kloner i vægtintervaller af de største 10 bær/klon i 2016

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Bærudbytte i g/plante som funktion af vægten af de 10 største bær i samme klon for de 106 kloner i gensamlingen. Både bærstørrelse og antal betyder noget for udbyttet. 16

73 7 74 100 89 104 19 83 1 72 61 5 17 45 36 30 103 13 39 101 67 105 86 111 91 28 79 37 82 106 33 119 27 110 92 102 54 6 35 62 85 21 51 44 11 108 114 80 25 115 56 49 118 Total opløseligt tørstof, Brix GBHF Hartmann fonden 2017-2019 Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i bær fra gensamling DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 14,000 12,000 10,000 8,000 6,000 4,000 2,000 0,000 Klon nr. Variation I gennemsnitlig sukkerindhold af enkelt kloner høstet I 2016. 17

19 104 67 102 72 7 6 92 25 73 45 82 61 30 17 89 85 35 39 110 1 118 11 108 91 103 62 37 28 80 33 114 106 56 119 86 74 13 115 51 111 27 44 101 83 5 54 79 100 105 49 21 36 Total anthocyanin indhold, mg CGE/100g fw GBHF Hartmann fonden 2017-2019 Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i bær fra gensamling DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Klon nummer Variation I gennemsnitlig indhold af total anthocyanin I enkeltkloner fra bær høstet I 2016. 18

Oversigt over frugt kvalitet I 53 genotyper af almindelig blåbær DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Faktor Total opløseligt tørstof Total titrerbar syre Gennemsnit Min Max Literatur rapporter Enhed 9,1 6 11,88 9,5 11,5 Brix 0,895 0,526 1,330 1,230 g citric acid eqv./g ph 3,14 2,97 3,39 2,88 3,03 - Total anthocyaniner 330,4 158,3 650,7 195,5 386,7 mg CGE*/100g *CGE : cyanidin-3-glucoside eqv Klon nr. 73, 104 og 106 er interessante pga. god bærproduktion, god sukker/syrebalance og højt anthocyanin indhold. 19

Total anthocyanin indhold (mg cge/100g fw) 700 DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 600 500 400 mean 300 200 100 y = -181,99x + 424,94 R² = 0,0387 0 0,300 0,400 0,500 0,600 0,700 0,800 0,900 Bærvægt (g) Sammenhæng mellem total anthocyaninindhold og bærstørrelse i 53 genotyper høstet i 2016. Små bær svag tendens til lidt højere indhold. 20

GBHF Hartmann fonden 2017-2019 Fænotypning for indholdsstoffer af betydning for sundhed og sensorisk kvalitet i gensamling Volatile organic compounds GC-MS) Pentanal Furan, 2-ethyl- 1-pentanol Isovaleric acid, methyl ester 3-Hexenal Hexanal 2-Hexenal, (E)- Ethyl isovalerate 3-Hexen-1-ol, (Z)- cis-2-hexen-1-ol 1-Hexanol m/o/p/ xylene Unknown Heptanal 2,4-Hexadienal, (E,E)- hexanoic acid Z/E-2-heptenal Benzaldehyde Unknown Terpene 1 1-Octen-3-one Unknown Terpene 2 cis-3-hexenyl Acetate E/Z-2-Hexen-1-ol acetate Non-2-en-1-ol m/o/p-cymene Heptanoic Acid Limonene Eucalyptol Acetophenone γ-terpinen Nonanal Octanoic Acid Decanal Nonanoic acid Phenolic compounds (Triple quad LC- MS) delphinidin-3-galactoside delphinidin-3-glucoside cyanidin-3-galactoside Delphinidin-3-arabinoside cyanidin-3-glucoside petunidin-3-galactoside cyanidin-3-arabinoside petunidin-3-glucoside peonidin-3-galactoside petunidin-3-arabinoside peonidin-3-glucoside malvidin-3-galactoside peonidin-3-arabinoside malvidn-3-glucoside malvidin-3-arabinoside catechin epicatechin epigallocatechin quercetin myricetin rutin cholorogenic acid caffeic acid ferulic acid trans-reservatol galic acid DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 21

Konklusioner alm. blåbær DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Forskningen har indtil nu: Indsamlet og etableret sammenlignende klonforsøg med henblik på at få indsigt I genetisk variation for udvælgelse af fremtidige sorter. Beskrevet effektive og billige vegetative formeringsmetoder med stiklinger men også vist in vitro teknikker og frøformering som muligheder. Udviklet en gødningssammensætning og optimale koncentrationer til gødevanding under planteproduktion. Eksempler på plantagemodeller er demonstreret indledende. Plantevækstmålinger over flere år har vist stor variation i planternes egenskaber: højde, form, rhizomdannelse, blomstringstidlighed, blomstringsintensitet, bærudbytter, bærstørrelser og frugtkvalitet. Foreløbige resultater viser en række interessante kloner: nr.105, 37, 115, 39, 107, 114, 56 and 106 med stort bærudbytte, store bær og høje planter tilpasset til maskinel høst. Yderligere 2-3 års registreringer af kloner er nødvendige for udvælgelse af 4-5 gode sorter.

ACKNOWLEDGEMENT DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Sergio Figal de Pedro, MSc stud. Manon Grest, Internship stud Anais Buttner, internship stud Lise Carrere, internship stud Julie D Argentré, internship stud staff Kell Kristiansen, seniorforsker Ruth Nielsen, Kai Ole Dideriksen, Finn Kristiansen, gartnere Annette Brandsholm, Karin Henriksen, Elisabeth Kjemtrup, laboranter Firma samarbejdspartnere

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS RAMSLØG RAMVAR PROJEKTET Formål: At udforske den genetiske variation i danske ramsløg populationer, med henblik på identifikation af de mest interessante genotyper/populationer til fremtidig kommerciel dyrkning. Metode: Indsamle planteprøver fra et antal danske populationer og dyrke dem under ens forhold i sammenlignende forsøg i Årslev. Registrere forskelle i: (korrigeret for løgstørrelse) tilvækst af blade, løg frøsætning og evne til løg-delings formering. koncentrationen af indholdsstoffer (Alliin, methiin, allicin) Resultater Beskrive genetisk variation i danske ramsløg for første gang og udpege de mest interessante populationer til videre udvikling af danske kommerciel dyrkning

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 25

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Koncentration af allicin afhængig af løgstørrelse. (BERRYMEAT projektet)

Variation indenfor en population alder, miljø, genetik DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS 4-5 års dyrkning fra frøspiring for at opnå største løg. Enkeltløg op til 11 g vægt er set. Sætteløgsproduktion en mulighed Sortering nr. Længde, cm Vægt/løg, g Planteafstand, cm Plantedybde, cm 1 0-0,5 0,0550 1,5-2 - 2,5 1,5 2 0,5-1 0,0621 2 2 3 1-2 0,4727 4 4 4 2-3 1,6981 6 6 5 3-4 2,7507 8 8 6 over 4 5,1266 10 10

DIFFERENTIATED AND BIOFUNCTIONAL FOODS Tak for jeres opmærksomhed Klon forsøg V. myrtilus, Årslev, Martin Jensen 29