Prognosegruppens vurderinger September 2012 Poul Ulsøe (Blunico A/S) Især fremstillingsvirksomhederne er siden sommerferien gået ned i omsætning. Hen mod slutningen af året er der dog håb om en lille stigning, selvom vanskelighederne vil fortsætte, og der ikke er meget lys forude. Men det afhænger af mange ting, og bl.a. er industrien i søgelyset lige nu. Konkurrenceevnen er ikke god nok til at ekspandere tilstrækkeligt til at vende kurverne opad, bl.a. pga. skatter og afgifter. Vi har nogle store effektiviseringsopgaver foran os for at holde konkurrence-dygtigheden oppe, men pengene hertil skal først tjenes ind, da det er svært at låne, og det er en hæmsko. Preben Borregaard (DKI Logistics A/S) Det går fortsat ikke godt i lagerlogistik- og transportbranchen. Mange virksomheder kører med underskud. Det er et meget konkurrencepræget marked, da der er mange ledige lejemål til meget lave priser. De store virksomheder tjener stadigvæk penge, men de små og mellemstore har meget svære vilkår. De store vinder fortsat markedsandele på bekostning af de mindre og mellemstore, der ligeledes bliver færre, dels gennem opkøb, men også gennem konkurser. DKI Logistics har ligeledes i 2012 oplevet en god vækst og forventer et pænt resultat for året. Hans Sørensen (LO Horsens-Hedensted) Der er stagnation på industriområdet. Indenfor bygge- og anlægsområdet sker der noget, men det er mest i Århus området og i Midtjylland. Det smitter sandsynligvis ikke af på Horsens. Så intet tyder på bedring. Samtidig står omkring 500 personer til at miste dagpengeretten her fra årsskiftet og frem, og der er stadig ikke flere jobs at finde. Fra industrien meldes om op til 8 ansøgere til hvert stillingsopslag. Måske kan der dog alligevel spores en form for optimisme. F.eks. forlyder det, at ejendomsmæglerne igen har aktivitet. Og viljen til fortsat indsats er der i alle brancher. Spændende, hvis vi kan lykkes med at udnytte den manglende aktivitet i produktion og service til at få opkvalificeret og efteruddannet folk! 1
Kaj Wohlert (Stark A/S) Havde lagt budget i april og var en smule optimistiske, men det er ikke gået som spået. Kun få håndværkere har noget at lave. Det er beskæmmende, særligt her op mod vinter, og der er ikke lys i byggebranchen. Det gør det ikke lettere, at kommunerne vil fjerne tilskudsordninger, og det er derfor op til den enkelte at være effektiv. Det er et i forvejen lille marked, som bliver mindre og konkurrencen er ekstremt hård, så man er nødt til at forandre sig. Byggebranchen er hårdt presset. Renten er ellers meget lav det bliver aldrig billigere, men folk flytter ikke. De renoverer i stedet, og Stark vejleder derfor håndværkerne til at udnytte dét til at sælge deres ydelser. Erhvervslejemålene bliver i øvrigt heller ikke solgt. Ole Simonsen (DI Horsens) Lige nu ser det med den brede pensel ud til, at vi nationalt ikke kan få hul på væksten. Flere taler endda om et væksthul foran os. Regeringens vækstinitiativer ser ikke ud til at gøre nogen særlig virkning. Internationalt ser det meget forskelligartet ud: Europa har for en stund løst gældsproblemerne, men et langt, mangeårigt sejt træk ligger foran. Kina er ved at gå i stå, mens Rusland tilsyneladende er på vej frem. Flere ting peger fremad i USA. Lokalt har Nissens netop aflagt årsregnskab med fremgang på såvel top- som bundlinje. De forudser dog en faldende indtjening pga. faldende investeringer i en flad vækst. Virksomheden forventer ikke yderligere udflagning. Der er også positive indtjeningssignaler fra flere af de større virksomheder i området. Meget få tror på vækst af betydning. Transportbranchen konsoliderer fortsat og ligger fladt. Eksporten ser meget usikker ud BRIK-landene udvikler sig i forskellige retninger, og nærmarkederne er meget nervøse. Håndværksvirksomhederne frygter fjernelsen af forskellige tilskudsordninger. Landbruget har haft en god høst med høje kornpriser, men sammenlagt for produktionsbrugene er regnestykket nok stort set neutralt. Det ser ud til, at bankerne trækker stikket nu ved flere af de mest gældsatte. Effekten af de øgede konsolideringskrav til banker og kreditinstitutter slår nu igennem. Der er kun én vej: Øget egenkapital, hvis man vil låne penge. Og som konsekvens endnu sværere vilkår for nyetablerede. 2
Konkluderende er nervøsiteten aftagende og troen på fremtiden spirer dog en langsom opstigning. Konkurrenceevnen er fortsat et problem, men det trøster mange, at det ser ud til at regeringen gør noget ved det. Men næppe nok. Peter Rosengren (Casa A/S) Situationen er status quo. Branchen kæmper en hård kamp på alle fronter, og der er ikke så mange udbud ude. Projekter til boligforeninger er også sat på standby. Casas omsætning ligger p.t. i de største byer, hvor det står mindre stille end i Horsens. Bo Pinholt (Nybolig Horsens) Boligmarkedet har udviklet sig som forudsagt i december, faktisk bedre. Generelt et godt salg i 2012, hvilket især er påvirket af mange førstegangskøbere. Lave priser og meget lav rente er væsentligste årsag. Oplandet har det dog fortsat svært, men er i bedring på salget. Forventer og håber på fortsat godt salg, men markedet er fortsat forsigtigt. Euro eller anden uro kan stoppe markedet op igen. Erhvervsmarkedet er uændret på både investormarkedet (godt for gode ejendomme, men fortsat svært for øvrige ejendomme) og brugermarkedet (der fortsat har det svært). Helle Laursen (Horsens Kommune, Udviklingsafdelingen) Situationen er fortsat uændret vedr. erhvervsjord. Dvs. der sælges fortsat ingen erhvervsjord. Der kommer få forespørgsler, men interessen viser sig som en forespørgsel, der skal afdække en indledende research. Desværre bliver det ved det, og interessen er forsvundet, når der følges op på henvendelsen. Markedet er fortsat på vågeblus. Karen Margrethe Johansen (Sydbank) Faldende aktivitetsniveau - mindre efterspørgsel på udlån for såvel privat- som erhvervskunder. De lokale erhvervskunder har lært at leve med det faldende aktivitetsniveau og foretaget organisatoriske tilpasninger. De har meget fokus på nye strategiske områder, som kan udvikle og positionere virksomheden til den nuværende markedssituation. Der foretages beskedne investeringer og hele tiden med vægt på en højere effektivisering i virksomheden. 3
Jannik Haahr Antonsen (Ret & Råd Sundhuset) I advokatbranchen går det stabilt. Man har oplevet en ændring af sagstyperne de sidste par år og oplever, at virksomhederne har tilpasset sig de nye tider. Tingene er blevet stabiliseret og virksomhederne er blevet meget omkostningsbevidste. Det går, fordi omkostningerne er blevet tilpasset, men der er ikke mange, der har hænderne i vejret. For at holde penge hjemme bruger virksomhederne også kontrakterne/aftalerne til at få ret. Det er derfor oftere, at virksomhederne vælger at stå hårdt på krav, som man nok tidligere ville have fundet fleksible løsninger på for at bevare kunderelationen. Pernille Perigaard (CityHorsens) En del detailbutikker oplever en lille bitte smule fremgang eller status quo. Det kræver, at de kæmper derude, og det gør de også. De skal tænke nyt og være ekstra servicemindede. Krisen har haft en twist af positivitet den har fået os til at tænke over, hvad vi er gode til. I Bytorv Horsens har vi registreret en stigning i omsætningen. Det første halve år af 2012 lå den på index 103 i forhold til 2011. Vi forventer ingen tilbage- eller fremgang i den nærmeste fremtid. Vi skal nok 2-3 år frem, før vi ikke længere går på listefødder. Men der er mange faktorer, som spiller ind, og det afhænger selvfølgelig også af det politiske spil. Frode Fårup (Jobcenter Horsens) Der er stadigvæk stor ledighed. Inden for butikshandlen sker der intet, men der er god efterspørgsel på jern- og metalarbejdere, som er specialiserede indenfor SMD og CNC. Boomet i solceller til private kan også mærkes. Byggeanlæg går fint i øjeblikket. Der går ikke mange dygtige, ledige tømrere, malere og entreprenørfolk. Der er stadig ledige job få steder indenfor kok og køkken i restaurationsbranchen, men det skyldes de dårlige arbejdstider. Produktions- og lagervirksomhederne bruger i stor udstrækning vikarbureauer til at rekruttere nye medarbejdere. Vikarbranchen fortæller, at de kan beskæftige alle de, som er mødestabile, men nogle vikarbureauer har det rigtig skidt økonomisk. Virksomhederne bruger i større udstrækning Jobcentret til at finde ledige, for ikke at blive væltet af ansøgere. Man er meget forsigtig med at ansætte og gør det kun, når behovet er akut. Der er flere korte ansættelser i 1-2 måneder af gangen. Det er ordinær ansættelse, som tæller timer, og de er nemme at besætte. 4
Jens Heslop (Horsens Kommune, Budget- og analyseafdelingen) Horsens Kommunes befolkningsprognose sammenligning af prognose 2011 og 2012 Befolkningsprognose 2011-21 Primo 2011 Primo 2021 Stigning 2011-21 Samlet folketal 82.833 90.662 9,5 pct. Befolkningsprognosen for 2011-21 tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene 2003-2011. Befolkningsprognose 2012-22 Primo 2012 Primo 2022 Stigning 2012-22 Samlet folketal 83.601 91.219 9,1 pct. Befolkningsprognosen for 2012-2022 tager udgangspunkt i befolkningsstatistik for årene 2003-2012. I prognosen for 2012-22 forventes stigningen i det samlede folketal at blive 0,4 procentpoint lavere, set over en 10-årig periode, end den forventede stigning i prognosen for 2011-21, svarende til en mindre stigning i folketallet på i alt 211 personer. Forskellen skyldes primært, at der nu forventes lidt færre børn og unge end tidligere men flere voksne. Set i forhold til 2011-prognosen forventer 2012-prognosen altså flere af de 0-2 årige, færre 3-16 årige, flere 25-64 årige og 80+ årige, mens der forventes færre 65-79 årige. Skatteindtægter: Med hensyn til skatteindtægterne, så er statens forventninger til det samlede udskrivningsgrundlag højere end man troede sidste år. Det skyldes primært den lave rente, der giver lavere skattefradrag, og ikke løn- eller beskæftigelsesudviklingen. Hanne Bundgaard (VIA University College) Grunduddannelserne (KVU og MVU): VIA UC oplever stigende søgning. Efter- og videreuddannelser - for folk i beskæftigelse og virksomheder/organisationer (Diplom, VVU og skræddersyede forløb): Svag stigning i søgningen til diplomuddannelserne (særligt indenfor projektledelse, ledelse, innovation). Virksomhederne har været tilbageholdende med at igangsætte større kompetenceudviklingsog organisationsudviklingsprojekter, men det er lidt mindre op ad bakke end tidligere. Særligt ønsker man i stigende grad forløb indenfor strategisk innovation og projektledelse. Stigende interesse for videreuddannelsesforløb på engelsk. 5
Ledighedsindsatsen: Meget stor efterspørgsel på 6-ugers selvvalgt uddannelse; særligt fagspecifikke kurser af teknisk karakter indenfor IT og Byggeri (målgruppe: primært ingeniører, konstruktører, arkitekter). Jobrotation: Via vil gerne i højere grad i dialog med virksomhederne om denne mulighed for medarbejdere med videregående uddannelser. Birgitte Stampe (Business Center Learnmark) Ungdomsuddannelser: Rigtig stor stigning til 10. klasse-området, erhvervsuddannelserne, og ungdomsuddannelserne, herunder de gymnasiale. Efteruddannelse: Tendens til, at det begynder at gå fremad med hensyn til folks ønsker om kurser. Det gælder både private, virksomheder og ledige. I forhold til efteruddannelse fornemmer man, at virksomhederne har konsolideret sig. I takt med at virksomhederne på nogle områder begynder at få gang i hjulene, får flere virksomheder dog så småt behov for at kompetenceudvikle medarbejderne. Forventer de næste 6 måneder en rimelig stigning på efteruddannelselsområdet, både det merkantile og tekniske område. Kurser, som kan give øjeblikkelig forskel i produktionen. Dvs. forløb som LEAN og en lang række produktionstekniske kurser. Beskæftigelsesområdet: Venter p.t. forventningsfuldt på regeringens udspil i forhold til Finansloven. Hører, at der bliver sat midler af til ufaglærte og langtidsledige indenfor kort tid. P.t. ses en bedring og over de næste 6 måneder en klar bedring. Learnmark forventer et stort behov for kompetenceudvikling hos os. Horsens Erhvervsråd NDJ / 3.10.2012 6