Re-eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre sine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal hele linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 190 point
MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 2
MULTIPLE CHOICE OPGAVER 1. Hypertrofi er en cellulær adaptation som: (s. 19) A. Typisk ses i celler med evne til at dele sig B. Ses kombineret med hyperplasi i den gravide uterus C. Kan medføre nekrose efter forudgående parenkymatøs forandring 2. Steatose kan repræsentere en abnorm ophobning af: (s. 23-4; s. 277-78) A. Kolesterol i leverceller B. Kolesterol i leverens Kupffer celler ved visse forgiftninger C. Triglycerider i skelet- og hjertemuskulatur 3. En meget sjældent forekommende benign bløddelstumor kan fx være et: (s. 36-7) A. Rhabdomyom B. Tekom C. Leiomyom 4. Malignt potentiale af tumorer i hud og slimhinder er meget sandsynlig, når (s. 42) A. Tumor fremstår medaljonformet og ulcereret B. Tumor fremstår villøs / papillær C. Tumor fremstår bredbaset 5. Immunhistokemisk farvning for proliferationsmarkør kan give oplysninger om: (s. 47) A. En tumorcellepopulations mitotiske aktivitet B. Den tumorcellefraktion, som er indgået i delingscyklus C. Antal tumorceller i delingscyklus, fratrukket antal af apoptotiske tumorceller 6. Ved inaktivering af tumorsuppressorgener: (s. 57-58) A. Aktiveres proto-onkogenet til onkogener B. Inaktiveres væksthæmmende faktorer C. Opnås opregulering af P53 7. Epitelceller, udhentet ved celleskab fra cervix uteri, kan cytologisk: (s. 71; 86-87) A. Klassificeres i henseende til dysplasigrad via Bethesda-systemet B. Udelukke forstadium til livmoderhalskræft C. Klassificeres i henseende til grad af inflammatorisk atypi 8. Epitelial-mesenkymal transition optræder: (s. 77) A. I karcinomer via opregulering af E-caderin B. I karcinomforstadier som fx carcinoma in situ C. I karcinomer i forbindelse med den invasive proces i primærtumor 3
9. Blandt de paraneoplastiske symptomer optræder bl.a.: (s. 86) A. Skin-marker, som især kan være associeret med ektopisk ACTH-produktion B. Skin-marker, som kan være associeret med muskulære sygdomsmanifestationer C. Skin-marker, som kan være associeret med refraktær trombocytpeni 10. Transsudater og ekssudater adskilles ved: (s. 93) A. Mængden af inflammatoriske celler B. Graden af blodtilblanding C. Mængden af proteinindhold 11. Immunhistokemiske undersøgelser er baseret på: (s. 112-3) A. Identifikation af antistoffer på cellemembraner B. Identifikation af cytoplasmatiske og membranbundne antigener C. Identifikation af cellulære antigener med komplementære nukleinsyreprober 12. Kæmpecellearteritis: (s. 140-1; 143) A. Ses i aorta og dennes forgreninger B. Er i 10 % af tilfældene associeret med polymyalgia rheumatica C. Er ofte associeret med eosinofili 13. Aortastenose: (s. 162-3) A. Ses hyppigst hos postmenopausale kvinder B. Skyldes oftest aldersbetingede forandringer i aortaklapperne C. Kan være betinget af pulmonal hypertension 14. Ved kompenseret shock forstås: (s. 178-9) A. Shock, stabiliseret ved behandling med glukokortikoider B. Shock, med kritisk lavt arterielt blodtryk C. Shock, med opretholdelse af vitale legemsfunktioner 15. Bronkopneumoni / Lobulær pneumoni: (s. 196-8) A. Ses i grå hepatisationsstadium med granulocytter i alveolerne B. Ses typisk hos immunkompetente personer C. Angriber oftest flere lungelapper 16. Mallory-Weiss syndrom: (s. 217) A. Skyldes blødende øsofagusvaricer B. Er associeret med alkoholisme C. Kan være forudgået af hæmokromatose 17. Hepatitis A: (s. 272-4) A. Er associeret med oral-fækal smittevej B. Skyldes DNA-hepatitis virus C. Kan udvise overgang i kronisk hepatitis 4
18. Unilateral hydronefrose med samsidig hydroureter er hyppigt forårsaget af: (s. 327) A. Uretralstriktur / uretralforsnævring B. Invasivt voksende urotelialt karcinom i blæren C. Polycystisk nyresygdom 19. Blandt de ovarielle germinalcelletumorer: (s. 489-91) A. Er dysgerminonet den hyppigste, hormonproducerende tumor B. Er det mature teratom langt det hyppigste C. Ses det embryonale karcinom oftest kombineret med koriokarcinom 20. Hypofyseadenomer: (s. 429-31) A. Er hyppige i den danske population, men sjældent symptomgivende B. Er ikke associeret med tryksymptomer, hvis de er hormonelt stumme C. Er associeret med akromegali ved præpubertal debut af adenomet 21. Hæmolytisk anæmi: (s. 501-4) A. Ses ved seglcelleanæmi eksklusivt i forbindelse malaria infektion B. Ses ved erytrocytlevetid i cirkulationen på under 20 dage C. I forbindelse med hypersplenisme er sjældent associeret med trombocytopeni 22. Nodulær fasciitis: (s. 573-4) A. Er en hyppig, reaktiv bløddelslæsion, som især ses hos yngre B. Er oftest subfascielt lokaliseret, og kan sjældent dedifferentiere til sarkom C. Er langsomt udviklende, og recidiverer typisk lokalt ved uradikal excision 23. Basocellulært karcinom: (s. 628-31) A. Metastaserer typisk, hvis primærtumor er lokaliseret i såkaldte risikoområder B. Inddeles i behandlingsrelevante undertyper C. Af morfeatype har typisk et nodulært vækstmøster med cystiske opklaringer 24. Neuralrørsdefekter: (s. 680-2) A. Kan ytre sig i form af anencefali B. Kan detekteres prænatalt ved måling af humant choriongonadotropin C. Er en meget sjælden årsag til medfødt malformation i nervesystemet 25. Ved malign hypertension: (s. 713-5) A. Ses hyperplastiske forandringer i mellemstore arterier B. Ses fibrinoid nekrose i nyrens afferente arterioler C. Ses hypertrofiske nyrekarforandringer 5
26. Kortsvarsopgave: hæmatopatologi (i alt 32 point). En 60-årig kvinde indlægges akut af hendes praktiserende læge på mistanke om akut myeloid leukæmi (AML). Ved modtagelse i Akutafdelingen kan den snarrådige yngre læge straks erkende, at der er brug for hæmatologisk ekspertise, hvorfor den hæmatologiske mellemvagt tilkaldes. Hun foretager en meget grundig objektiv undersøgelse af kvinden sammen med en vagthavende medicinstuderende. Det viser sig, at patienten faktisk har AML, men forud for denne erkendelse foregår et diagnostisk forløb, som mellemvagten indvier den medicinstuderende i. 26.1. Nævn 4 forskellige symptomer, som den grundige mellemvagt vil udspørge patienten om i henseende til hendes sygdomstilstand, og angiv for hver af disse den sandsynlige patogenese til hver af disse symptomers optræden: (side 489-90; 518-9; 8 point) Symptom 1 (4 ord): Træthed Patogenese til symptom 1 (4 ord): Anæmi / ineffektiv erytropoiese Symptom 2 (4 ord): Infektionstilbøjelighed Patogenese til symptom 2 (4 ord): Granulocytopeni / ineffektiv myelopoiese Symptom 3 (4 ord): Blødningstilbøjelighed Patogenese til symptom 3 (4 ord): Trombocytopeni / ineffektiv trombopoiese Symptom 4 (4 ord): Akut podagraanfald / nyresvigt Patogenese til symptom 4 (4 ord): Forøget cellulær omsætning / hyperurikæmi Det viser sig, at patienten er noget forvirret og omtåget, og sygeplejersken oplyser, at patienten har høj feber (40,5 ⁰C). Med denne viden udfører mellemvagten endnu en vigtig, non-invasiv, objektiv undersøgelse, også fordi hun har opdaget enkelte petekkier på patientens underben. 26.2. Hvilken non-invasiv, objektiv undersøgelse udfører mellemvagten på baggrund af viden om høj feber og petekkier i huden? (s. 684; 2 point) Patienten undersøges for (1 linje): Nakke- og rygstivhed Patienten bliver nu hurtigt overført til hæmatologisk afsnit, hvor der straks iværksættes et undersøgelsesprogram. Dette tager særligt sigte på undersøgelse af blod og knoglemarv, hvorfor der tages blødprøver og udføres knoglemarvspunktur. 6
26.3. Hvilke 2 forskellige forandringer vil du i særlig grad opsøge i udstrygningen af perifert blod? (side 490; 517-8; 4 point) Kvalitet 1 (1 linje): Forekomst af umodne myeloide celler / lymfoblaster / > 20 % blastære celler Kvalitet 2 (1 linje): Cytopenier 26.4. Hvilke 2 forskellige forandringer vil du i særlig grad opsøge i udstrygningen af knoglemarven? (side 490-5; 517-8; 4 point) Kvalitet 1 (1 linje): Forekomst af umodne myeloide celler / lymfoblaster / > 20 % blastære celler Kvalitet 2 (1 linje): Modningsstop / differentieringsspring / Cytopenier / Forskydninger i poieserne / dysplastiske celleforandringer Der udtages også borebiopsi fra knoglemarven, og inden denne placeres i formalin mhp. fiksering foretages en handling med denne biopsi, idet der fremstilles endnu et præparat til mikroskopisk, cytologisk undersøgelse. 26.5. Hvilket præparat kan fremstilles ud fra den udtagne, friske knoglemarvsborebiopsi? (side 490-5; 2 point) Fremstillede prøvetype (3 ord): Imprint præparat Der udtages endnu et materiale fra den friske knoglemarvspunktur, til brug for en undersøgelse, der meget hurtigt (indenfor minutter til én time) kan give et svar på sammensætningen af knoglemarvens cellulære komponenter, og derfor også give svar på, om patienten har akut leukæmi, og måske endog definere typen af akut leukæmi. 26.6. Hvilken undersøgelse er der tale om? (side 490-5; 2 point) Undersøgelse velegnet til akut leukæmidiagnostik (3 ord): Flowcytometri Knoglemarvsudstrygningerne (og de herfra fremstillede koagelpræparater) vurderes altid sammen med den histologiske borebiopsi fra knoglemarven. 26.7. Hvorfor foretages altid parret analyse af knoglemarvsudstrygning (KM) og borebiopsien fra knoglemarven (KMB)? (side 495; 2 point) Begrundelse for parret analyse af KM og KMB (2 linjer): For at undgå fejldiagnostisering af en blodtilblandet knoglemarvsudstrygning / for at undgå falsk negativ diagnostik. 7
Akut myeloid leukæmi kan principielt klassificeres efter 2 forskellige definitioner, alt afhængig af hvilken en leukæmitype der er tale om. 26.8. Angiv de 2 overordnede definitioner på akut myeloid leukæmi (AML): (side 517; 4 point) Definition 1 på AML (1 linje): Definition 2 på AML (1 linje): > 20 % blastære celler i knoglemarv og/eller perifert blod Definition på basis af konstant optrædende genetisk abnormitet Akutte myeloide leukæmier kan udvikle sig fra såkaldte myeloproliferative neoplasier. 26.9. Hvilke 4 myeloproliferative neoplasier (MPN) er det tale om i denne sammenhæng? (side 507-13; 4 point) Navn på MPN 1 (3 ord): Navn på MPN 2 (3 ord): Navn på MPN 3 (3 ord): Navn på MPN 4 (3 ord): Kronisk Myeloid leukæmi (CML) Polycytæmia vera (PV) Primær myelofibrose (MF) Essentiel / Idiopatisk trombocytæmi (ET) 8
27. Kortsvarsopgave: tarmpatologi (i alt 25 point). En 66-årig mand indlægges efter i længere tid at have oplevet træthed, madlede og vægttab. Ved anamneseoptagelsen udspørger reservelægen ham om diverse symptomer. Du skal nu i kraft af din lægelige ekspertise omsætte diverse, relevante symptomers medicinske termimologi til et sprog, som er forståeligt for ikke medicinsk uddannede personer. 27.1 Oversæt nedenstående medicinske termer til forståeligt dansk: (side 211-2; 5 point) Oversæt pyrosis til dansk (1 linje): Halsbrand Oversæt hæmatemese til dansk (1 linje): Oversæt hæmatokexia til dansk (1 linje): Blodig opkastning Frisk blod i afføringen Oversæt melæna til dansk (1 linje): Sort afføring Oversæt dyspepsi til dansk (2 linjer): Kroniske, tilbagevendende øvre abdominalsmerter / mavesmerter / oppustethed / kvalme / dårlig fordøjelse Reservelægens primære undersøgelse af patienten synes at centrere sygdommen til ventriklen, hvorfor der bestilles endoskopisk undersøgelse af øvre gastrointestinal kanal. Herved påvises et større ulcus i ventriklens antrumregion, og endoskopøren forklarer dig de mulige makroskopiske forskelle på et kronisk, hhv. benignt eller malignt, ulcus i ventrikelslimhinden. 27.2 Definér nedenstående 3 forskellige, makroskopiske karaktertræk for et kronisk, benignt ulcus i ventriklens antrumregion: (side 222-5; 3 point) Benignt ulcus: størrelse (1 linje): Benignt ulcus: sårkant (1 linje): Benignt ulcus: sårbund (1 linje): Oftest < 2cm Veldefineret Koageldækket / Evt. større blodkar Erfaringsmæssigt kan det imidlertid være vanskeligt, makroskopisk at skelne benignt ulcus fra malignt ulcus i ventrikelslimhinden. Derfor tages biopsier til pato-anatomisk undersøgelse i forbindelse med den øvre gastrointestinale endoskopi. 27.3 Hvor i ulcus bør sådanne biopsier tages, for at give størst chance for histologisk at kunne skelne et malignt fra et kronisk benignt ulcus i ventrikelslimhinden? (side 222; 2 point) Bedste lokalisation af slimhindebiopsi (1 linje): ulcuskant / sårrand De endoskopiske biopsier undersøges efterfølgende af en patolog. I ventetiden på resultatet af denne undersøgelse overvejer reservelægen mulige ætiologier til benignt, kronisk ulcus i ventriklens antrumregion. 9
27.4 Nævnt 4 forskellige, ætiologiske overvejelser til kronisk, benignt ulcus i ventriklens antrumregion: (side 223; 4 point) Ætiologi 1 (1 linje): Ætiologi 2 (1 linje): Ætiologi 3 (1 linje): Ætiologi 4 (1 linje): Pepsin overproduktion / gastrin-producerende tumor / genetiske forhold Infektion med Helicobacter pylori / A- og B-gastritis Diverse farmaka (især NSAID, acetylsalicylsyre m.fl.) Tobaksrygning Nogle lidelser / sygdomme, uden direkte ætiologisk eller patogenetisk sammenhæng, kan være associeret med øget risiko for udvikling af kronisk, benignt ventrikelulcus. 27.5 Nævn 4 forskellige sygdomme, som kan være associeret med øget risiko for udvikling af kronisk, benignt ulcus i ventriklens antrumregion, og som ikke umiddelbart kan relateres til ætiologierne nævnt i svarene til spørgsmål 27.4: (side 223; 4 point) Sygdom 1 (1 linje): Sygdom 2 (1 linje): Sygdom 3 (1 linje): Sygdom 4 (1 linje): Levercirrhose Kronisk obstruktiv lungelidelse / α-1-anti-trypsin mangel Hyperparathyroidisme Kronisk nyresygdom / dialysebehandling / nyretransplantation Efter 3 dage kommer der svar på den mikroskopiske undersøgelse af biopsierne, og det konkluderes, at patienten har malignt ventrikel ulcus, opstået i et adenokarcinom. 27.6 Nævn de 2 hovedtyper af primært adenokarcinom i ventriklen: (side 225-6; 2 point) Adenokarcinom type 1 (1 linje): Intestinal type Adenokarcinom type 2 (1 linje): Sigillocellulært (signetringscelle karcinom) En af disse histologisk definerede adenokarcinom typer i ventriklen kan have en helt særlig makroskopisk præsentation, som ikke involverer ulceration af ventriklens slimhinde. 27.7 Hvad er navnet på denne særlige form for ventrikelkarcinom? (side 226; 2 point) Navn på adenokarcinom (1 linje): Linitis plastica Med den seneste viden tænker reservelægen tilbage på undervisningen i patologi, herunder på de spredningsveje, som blev indlært i henseende til adenokarcinom i ventriklen. 10
27.8 Nævn 3 velkendte, forskellige spredningsveje for adenokarcinom i ventriklen (side 226; 3 point) Spredningsvej 1 (1 linje): Direkte indvækst i peritoneum / Karcinose / Krukenberg tumor / Transcoelomisk spredning Spredningsvej 2 (1 linje): Spredningsvej 3 (1 linje): Lymfogent (regionalt, og sv.t. Virchows glandel) Hæmatogent til leveren 11
28. Kortsvarsopgave: lungepatologi (i alt 32 point) En ældre patient indlægges af vagtlæge på medicinsk afdeling under diagnosen pneumoni. Da du som reservelæge modtager patienten er han udtalt stakåndet og fremstår med lidt blålig hudkulør. Patienten får dog fortalt, at han har været ryger gennem hele livet (du beregner det til ca. 60 pakkeår ). Han har aldrig tidligere været indlagt, fraset for blindtarmsbetændelse som barn. 28.1 Med patientens få oplysninger kan du opstille 2 mulige diagnoser, hhv. én benign og én malign, som kan være årsag til patientens tilstand. Hvilke diagnoser tænker du på? (side 189 & 203; 4 point) Benign diagnose (1 linje): Malign diagnose (1 linje): Kronisk obstruktiv lungesygdom / Emfysem / Kronisk bronkitis Lungecancer Patienten får det hurtigt bedre, efter behandling med antibiotika og nasal ilt. Der er imidlertid påbegyndt et udredningsforløb ved indlæggelsen, og her viser det sig, at patienten har multiple metastaser i skelettet, og helkrops MR-skanning samt diverse andre billeddiagnostiske modaliteter giver intet sikkert holdepunkt for primærtumors lokalisation. Patientens sygehistorie taler dog meget for en primær lungecancer, og der iværksættes derfor kræftpakkeforløb på mistanke om lungecancer, herunder bl.a. såkaldt EndoBronkial UltralydsScanning (EBUS). 28.2 Forklar princippet ved EBUS-undersøgelse, herunder hvilke 2 forandringer man særligt eftersøger ved mistanke om lungecancer, og hvilken slags prøvetype denne undersøgelse producerer (side 203; 206-7; 2+3 point) Princippet ved EBUS (3 linjer): Ultrasonisk påviste tumorer eller hævede lymfeknuder langs trachea og bronkier kan opsøges og finnålsbiopteres med henblik på diagnostik af lungetumor og/eller metastaser, herunder også anvendelse som staging-procedure. Eftersøgt forandring 1 (1 linje): Bronkogent lokaliserede tumorer Eftersøgt forandring 2 (1 linje): Metastatiske lymfeknuder langs bronkietræet og trachea Navn på prøvetype (1 linje): Finnålspunktat / Finnålsaspirat / Cytologi prøve Patientens primærtumor lader sig imidlertid ikke afsløre ved ellers flere målrettede undersøgelser. Så du må som reservelæge atter tænke lidt kreativt. Du vender tilbage til patienten, og du bemærker dig hans lidt aparte udseende, der minder dig om Cushings syndrom. 28.3 Nævn syv mulige, forskellige symptomer og/eller parakliniske fund hos patienter (kvinder og mænd), der klinisk præsenterer sig med Cushings syndrom: (side 431; 7 point) Symptom/Fund 1 (1 linje): Symptom/Fund 2 (1 linje): Psykiske forstyrrelser Bevægeapparat: muskelsvækkelse og -atrofi 12
Symptom/Fund 3 (1 linje): Symptom/Fund 4 (1 linje): Symptom/Fund 5 (1 linje): Symptom/Fund 6 (1 linje): Symptom/Fund 7 (1 linje): Hudsymptomer: tynd, skrøbelig hud/striae distensae) Ændret fordeling af fedtdepoter: især på hals / hoved / truncus Øget infektionstilbøjelighed Endokrine: Osteoporose / Hirsutisme / amenoré / diabetes mellitus Hypertension Eftersom du nu har overbevist dig selv om, at patienten kan have paraneoplastisk syndrom i form af Cushings syndrom, føler du dig også ganske overbevist om hvilken type af lungecancer patienten lider af. 28.4 Angiv navnet på den relevante type af lungecancer, og beskriv hvorfor denne type af lungecancer kan give anledning til en tilstand sammenlignelig med Cushings syndrom (= cushingoid tilstand): (side 86 & 208; 4 point) Navn på typen af lungecancer (1 linje): Småcellet lungecancer / SCLC / Småcellet neuroendokrint karcinom Hvorfor udvikles Cushingoid tilstand (2 linjer): Det SCLC kan producere ACTH-lignende hormonelle metabolitter, som kan påvirke binyrerne til øget produktion af glukokortikoider Ved konferencen udspørger overlægen de tilstedeværende studenter om forskelle på de hyppigste typer af lungecancer, da disse er værd at vide noget om, ikke blot aht. diagnostisk udredning, men i høj grad også i henseende til behandlingstilbuddet til den lungekræftramte patient. 28.5 Udfyld nedenstående skema i henseende til de forskellige typer af lungecanceres hyppigste lokalisation i lungen, relation til tobaksrygning og udfyld skemaet med relevante værdier for den procentvise andel, som de enkelte tumortyper udgår af alle lungecancere: (side 200; 12 point) Lokalisation i lungen? Relateret til tobaksrygning? Ca. andel af alle lungecancertilfælde? Planocellulært karcinom Centralt Ja ca. 30 % Adenokarcinom Perifert Ja, men 20 % hos ikke rygere ca. 45 % Småcellet karcinom Centralt Ja ca. 15 % Storcellet neuroendokrint/udiff. karcinom Centralt Ja ca. 10 % 13
29. Kortsvarsopgave: diabetes mellitus (i alt 26 point): Du har som reservelæge fået overdraget holdundervisningen i diabetes mellitus, og du vil nu forsøge at sammensætte en systematisk opbygget undervisning for de medicinstuderende. Først skal selve sygdommen defineres. 29.1 Angiv kort definitionen på hhv. type 1 og type 2 diabetes mellitus (DM), og angiv for hver type deres typiske debutsymptomer (side 717-8; 8 point) Definition på DM type 1 (2 linjer): Karakteriseres ved nedsat mængde cirkulerende insulin / Nedsat insulinproduktion i forhold til insulinbehov Debutsymptomer for DM type 1 (1 linje): Øget tørst og polyuri Definition på DM type 2 (2 linjer): Karakteriseres ved nedsat vævsrespons på insulin Debutsymptomer for DM type 2 (1 linje): Typisk karakteriseret ved diabetiske komplikationer Herefter vil du godt bidrage med viden til de pato-anatomiske forandringer i pancreas ved hhv. DM type 1 og DM type 2. 29.2 Beskriv kort de mikroskopiske / histologiske, pato-anatomiske forandringer i pancreas endokrine og eksokrine væv efter manifest udvikling, og en længere varighed, af hhv. DM type 1 og DM type 2 (side 718; 4 point) Pancreasforandring ved DM type 1 (2 linjer): Lymfocytinfiltration i Ø-vævet / Insulinitis, og det eksokrine væv kan være præget af atrofi og fibrose. Pancreasforandring ved DM type 2 (2 linjer): Fibrose af ø-vævet, evt. med aflejring af amyloid / evt. reduktion i β-cellerne efter lang sygdomsvarighed, men ingen eksokrine ændringer Epidemiologisk kendskab til diabetes er tillige vigtig, så man kan få en fornemmelse af denne sygdoms plads i det danske sygdomsspektrum. 29.3 Angiv omtrentlige prævalenser for erkendt / diagnostiseret diabetes mellitus hos voksne og børn, og tillige det omtrentlige estimat af personer i den danske befolkning med ikke-erkendt diabetes mellitus (side 719; 3 point) DM prævalens blandt voksne (1 linje): godt ca. 300.000 (250.000 400.000 accepteres) DM prævalens blandt børn (< 15 år)(1 linje): ca. 20.000 (15.000 30.000 accepteres) Estimeret antal ikke-erkendte personer med DM (1 linje): ca. 200.000 (150.000 300.000 accepteres) 14
Du vil også lige berøre den mulige ætiologi til hhv. type 1 og type 2 diabetes mellitus. 29.4 Angiv overvejelser vedr. ætiologi til hhv. DM type 1 og DM type 2: (side719; 4 point) Mulig ætiologi til DM type 1 (1 linje): Autoimmunitet / muligvis udløst af virusinfektion Mulig ætiologi til DM type 2 (1 linje): Livsstilssygdom / genetiske faktorer Sendiabetiske følger er talrige, og ses ved både type 1 og type 2 diabetes mellitus, og du tænker på at høre de medicinstuderende i nogle af disse mange senkomplikationer. 29.5 Angiv 2 senkomplikationer i hver af de 2 førstnævnte, og én senkomplikation i hver af de 3 sidstnævnte, nedenstående organsystemer til diabetes mellitus: (side 719-21; 7 point) To komplikationer i karsystemet (1 linje): Hypertension / Aterosklerose / Sår på fødder og tæer To komplikationer i nyrerne (1 linje): Glomerulosklerose / Pyelonefritis / Papilnekrose / Nyreinsufficiens Én somatisk, neurologisk komplikation (1 linje): Sår på fødder og tæer / Nedsat følesans Én Autonom, neurologisk komplikation (1 linje): Autonom dysfunktion / impotens Én komplikation i øjne (1 linje): Angiopati af retinas kar / mikroaneurismer / Blødning / Eksudater/ Fibrose / Blindhed 15
30. Billedopgave (i alt 18 point) En 60-årig mand indlægges akut med fokale neurologiske udfald i form af hemiparese. Ved den objektive undersøgelse findes stetoskopisk en mislyd over halskarrene på højre side. Man vælger at foretage carotis endarterektomi. 30.1 Hvilken mikroskopisk forandring repræsenterer pilene? (4 point): Pil 1 specificér celletypen (max 3 ord): Pil 2 (max 3 ord): Pil 3 (max 3 ord): Pil 4 (max 3 ord): Skummakrofager Blødning (erytrocytter) Kolesterolspalterum (lipid) Forkalkning I operationspræparatet findes tegn på svær aterosklerose. 30.2 Hvilken del af arterievæggen er involveret i det aterosklerotiske plaque? (side 153, 2 point) Svar (max 3 ord): Intima Aterosklerose indgår sammen med 2 andre karsygdomme i den tidligere anvendte samlebetegnelse arteriosklerose, der rent sprogligt hentyder til hård arterie. 16
30.3 Udover aterosklerose beskrives 2 andre karsygdomme under samlebetegnelsen arteriosklerose. Angiv navnet på disse karsygdomme, og beskriv hvilke kar der typisk er involveret, hvor i karret forandringen ses, og hvilke andre sygdomme hver af disse karsygdomme er associeret med: (side 151, side 711-713, 8 point) Karsygdom 1 (max 3 ord): Hvilken del af karret er involveret (max 3 ord): Hvilke kar er involveret (max 3 ord): Associeret anden sygdom (max 3 ord): Mönchebergs mediasklerose Media Underekstremiteternes mellemstore og små arterier Diabetes Karsygdom 2 (max 3 ord): Hvilken del af karret er involveret (max 3 ord): Hvilke kar er involveret (max 3 ord): Associeret anden sygdom (max 3 ord): Arteriolosklerose Hele karvæggen Små arterier og arterioler (modstandskar) primært i nyre og retina Hypertension 30.4 Nævn 4 vigtige risikofaktorer ved aterosklerose, som man kan intervenere imod (forebygge): (side 152, 4 point). Risikofaktor 1 (max 3 ord): Risikofaktor 2 (max 3 ord): Risikofaktor 3 (max 3 ord): Risikofaktor 4 (max 3 ord): Rygning Hypertension Diabetes Hyperlipidæmi 17
31. Billedopgave (i alt 19 point) En 30-årig kvinde får foretaget lumpektomi. Ovennævnte billeder repræsenterer præparatet. 31.1 Hvad repræsenterer pilene? (4 point): Pil 1 (max 3 ord): Pil 2 (max 3 ord): Pil 3 (max 3 ord): Pil 4 (max 3 ord): Lobulært carcinoma in situ (LCIS) Invasivt lobulært karcinom Kirteludførselsgange med apokrin metaplasi Fedtvæv 31.2 Forud for lumpektomien gennemgik patienten en diagnostisk udredning den såkaldte triple-test. Hvilke 3 elementer indgik i denne test? (side 406, 3 point). Element 1 (max 7 ord): Element 2 (max 7 ord): Element 3 (max 7 ord): Klinisk undersøgelse (inspektion og palpation) Billeddiagnostik (mammografi) og evt. ultralydsskanning af brystet Nålebiopsi (finnåls- og/eller grovnålsbiopsi) 18
31.3 Brystkræft er langt hyppigst et adenokarcinom, som kan inddeles i flere undertyper. Nævn de to hyppigste og hvor mange procent de hver især udgør af det samlede antal af brytkræfttilfælde: (side 415, 4 point). Type 1 (max 3 ord): Type 1 udgør i procent (max 3 ord): Invasivt duktalt karcinom 75 % (60 til 80 % accepteres) Type 2 (max 3 ord): Type 2 udgør i procent (max 3 ord): Invasivt lobulært karcinom 10 % ( 5 til 15% accepteres) 31.4 Kvinden har fået fjernet karcinomet radikalt, og man finder ved den makroskopiske undersøgelse, at tumorstørrelsen er mindre end 10 mm. Hvilke 3 prognostiske / prædiktive parametre, der indgår i den rutinemæssige mikroskopiske vurdering af adenokarcinomer i brystet, og hvilke metoder bruges til påvisning af hver af disse? (side 409, 424, 6 point) Parameter 1 (max 3 ord): Metode (max 3 ord): Malignitetsgrad Undersøgelse af hæmatoxylin-eosin snit (HE) Parameter 2 (max 3 ord): Metode (max 3 ord): Østrogen receptorstatus. (Semikvantitativ) immunhistokemi. Parameter 3 (max 3 ord): Metode (max 3 ord): HER-2-receptor-status Immunhistokemi / In situ hybridisering 31.5 Giver kvindens alder grund til overvejelser? (side 420, 2 point) Overvejelser (max 2 linjer): Ved brystkræft før 40-års-alderen bør muligheden for arvelig brystkræft overvejes og kvinden bør henvises til genetisk rådgivning 19
32. Billedopgave (i alt 13 point) En 45-årig mand indlægges med svære blodige opkastninger. Patienten udvikler shock og dør. Patientens familie giver tilladelse til obduktion. Ved efterfølgende mikroskopi findes forandringer i leveren som vist ovenfor. 31.1 Hvad repræsenterer pilene? (2 point) Pil 1 (max 3 ord): Pil 2 (max 3 ord): Regenerationsnoduli Fibrøse septa 32.2 Mikroskopi af udsnit fra lever viser forandringer som vist ovenfor. Hvilken tilstand drejer det sig om og hvordan defineres denne tilstand? (side 286, 1+3 point) Tilstand / sygdom (max 3 ord): Definition (max 3 linjer): Cirrose En diffus leveraffektion, hvor leverens normale struktur er ophævet på grund af fibrose og dannelse af regenererende knuder af leverceller (regenerationsnoduli) 20
32.3 Hvad er den umiddelbare dødsårsag / patogenese? (side 289, 2 point) Årsag / patogenese (1 linje): Blødende øsofagusvaricer / GI-blødning / Blødende ulcus / Mallory Weiss syndrom 32.4 Nævn fire forskellige former for shock og angiv den aktuelle shocktype hos den 45-årige mand som den første: (side 179, 2+1+1+1 point). Shocktype 1 (aktuelle) (max 3 ord): Shocktype 2 (max 3 ord): Shocktype 3 (max 3 ord): Shocktype 4 (max 3 ord): Hypovolæmisk shock / Blødningsshock Septisk shock Kardiogent shock Anafylaktisk shock (neurogent accepteres også) 21