Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Relaterede dokumenter
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Om at indrette sproghjørner

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

Om at indrette sproghjørner

Bedømmelseskriterier Dansk

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Sprogarbejde i hele institutionen:

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Bedømmelseskriterier

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Italiensk A stx, juni 2010

Fagplan. Engelsk E-niveau

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Projekt1 04/12/07 10:44 Side 1. Bedre. Lytning DANMARK. Kursusafdelingen

Vane 1: Kend dig selv

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Guide til elevnøgler

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Forord. og fritidstilbud.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Spansk A stx, juni 2010

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

Bedømmelseskriterier Dansk

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Medicotekniker-uddannelsen Vejen til Dit billede af verden

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Læreplan Identitet og medborgerskab

Fællesmålene for franskundervisningen er inddelt i tre kompetenceområder: - Mundtlig kommunikation - Skriftlig kommunikation - Kultur og samfund

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Klare MÅL. Dansk D/C

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august Identitet og formål

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Aktionslæring som metode

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

Fokus på det der virker

Bliv verdens bedste kommunikator

Forskellige slags samtaler

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Årsplan engelsk 2019/ CSU

Årsplan engelsk 2017/ CU

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK UCSYD

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

De pædagogiske læreplaner og praksis

Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang

Årsplan for SFO Ahi International school

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Bedømmelsesplan for Engelsk C

Prøvevejledning til den afsluttende prøve

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Årsplan engelsk Nina 16/17

Transkript:

Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

At alle kolleger er i stand til at afdække et barns kompetencer, eller har mulighed for at trække på nogen, der kan At alle kolleger har en basal kompetence indenfor hvad kommunikation er. At vi har som udgangspunkt, at vi forsøger at leve op til den givne lovgivning så godt som muligt At det er jer, sammen med forældrene og pædagogerne der har den største viden om det enkelte barns kompetencer og udfordringer

At kende til og kunne redegøre for forudsætningerne for at opnå fælles mål dansk/bh klasse Herunder producere en kompetencemindmap for et udvalgt forudsætningsområde kan reflektere kritisk over sprogudvikling, samspilsprocesser, forhindringer for udvikling af tale og symbolsprog samt didaktiske tilgange - herunder hvilke midler og metoder opstille læringsmål for elever med komplekse kommunikationsbehov, der lever op til en fortolkning af fælles mål dansk/bh klasse. kan planlægge undervisning med kommunikation og samspil som centralt læringsområde kan evaluere og synliggøre læringsudbyttet hos målgruppen, herunder kunne lave en læringsplan for et enkelt forudsætningsområde

Da fælles mål selv for BH klassen og dansk ligger højt i forhold til den gruppe af børn og unge vi arbejder med, må vi forholde os til, hvilke trin der er på vej hen til de fælles mål, og hvor vi derfor vil tage vores afsæt fra Forudsætningerne for at f.eks. at kunne læse kræver en hel del bagvedliggende kompetencer. Det kan være disse kompetencer arbeder med.

Hvilke af bh klasse og 1-2 klasse kompetencemålene er relevante for kommunikationskompetencer? Fremlæg med argumenter fælles Bilag bh klassemål og 1-2 klassemål

Fælles snak om dette

De nye fælles mål handler om kompetencer Kompetencer defineres iflg MWA at man har en viden om noget OG at man er i stand til at kunne bruge denne viden relevant... At tale om mål er mange ting: Produktmål Procesmål Gradvise mål (GAS) når man kan identificere, at den kompetence man søger at udvikle rent faktisk kan observeres..

Her kan vi overveje specialpædagogikkens udfordring - fordi man kan noget en dag, er det ikke nødvendigvis tilstede den næste dag... jeg foreslår en gradbøjning: er observeret, er observeret i flere kontekster, anvendes rutinemæssigt, anvendes selvstændigt rutinemæssigt

Kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, som består i en udveksling af informationer for at koordinere og forene deres anstrengelser med det formål at etablere relationer og nå frem til et fælles resultat

Kommunikativ virksomheds struktur Genstand En teoretisk tilgang til det at kommunikere efter Lisina produkter Midler Kommunikativ Virksomheds struktur Behovet Motiv Opgaver Handling

Genstand (objekt) er i dette tilfælde et tænkende og følende væsen, altså et subjekt. Et menneske, et barn, en voksen Den anden Den kompetente anden (når kommunikation er svær) Modtageren af mit udsagn

Behovet for at kommunikere Personlighedsdannelse, identitetsafhandling Selverkendelse - selvevaluering Sammenligning, vurdering, oplysning om egne ubevidste potentialer Viden, kultur, historik, Jeg har som menneske brug for at være i samspil med andre for at lære noget om mig selv.

Saglige ledsagelse til beskæftigelse, hvordan gør man, hvad er dette tilknyttet praktisk virksomhed Kognitive spørgsmål, samtaler, diskussion, som ovenfor med tilknyttet teoretisk virksomhed Interpersonelle (personlige) uden andre aktivitetsformer moralske kvaliteter, evalueringer, oplevelser, samvær

Initiativhandlinger Svarhandlinger Forstås således, at en kommunikativ handling altid har en meddelelse et udspil og et svar på dette. Jeg kommer med et udspil/udsagn og jeg svarer på et

Midler eller operationer Udtryk (mimisk, smil, kropssprog ) Udtrykker holdning Afbildende (tegn, gestik ) Tegn (tale, den information, der udveksles)

Alle de kropsbaserede udtryk, redskaber og hjælpemidler et menneske bruger i sin måde at forstå og gøre sig forstået på.

Den verbale kommunikation Talesproget, talte ord, mimik og mundstillinger Skriftsproget, opbygget på talesproget, men alligevel selvstændigt Håndalfabet også kaldet dactylogi Semantiske gestus, betegner de gestus som har fast mening, men uden grammatisk struktur Døvetegnsprog, med eget ordforråd og grammatik

Den nonverbale kommunikation Kinesic gestus og ansigtsudtryk, som understreger mening Paralanguage - alle ikkesproglige elementer ved tale, tonefald, pauser, smålyde... Proxemic - personlige territorialgrænser Olfaction lugtstimuli som vi får fra andre og omverdenen Taktile hudfølsomhed overfor berøring og temperatur Artifaktuelle som betegner vores ydre, vi bestemmer selv.

Kropssprog Farver, kulør, puls, tonus, hudfølsomhed territorialgrænser Lugtstimuli.. Lyde, prosodi, at lytte Mimik Gestus, pegning Naturlige tegn

Sanserne Høre Se Føle Lugte smage Det kognitive Fra oplevelse til impressivt sprog Hukommelse - alle former Den anden Fra individoplevelse til omverdenoplevelse Det emotionelle Behov, kontrol, identitet, føleleser Det motoriske Mund og stemme Håndmototik Pegning Midlet: billede, ord, lyd tekst Sproget, syntaks, pragmatik...

Normalt fungerende syn Skelne farver Skelne former Genkende ansigter CVI Afstandssyn Registrere og huske former Afsøge ansigter Ser bevægelse Socialt syn Tage øjenkontakt Ser lys

Afdæk et område: forsøg at finde ud af hvilke kompetencer, der ligger inden for et givent områder for at kunne kommunikere. Vi laver det som et kæmpe mindmap