MYLIUS brød monopolet Side 10 Tema: RADIOBØLGER der flytter og forfrisker Side 10-19 Adoptionsskandale UltraNyt Tal ordentligt-kampagne Klemte lokalstationer KLF-dialog Nr 2/2013 85. årgang
KLF, Kirke & Mediers landskontor Industrivej 22, 7080 Børkop Tlf. 86 62 74 66 info@klf.dk www.klf.dk Gironummer: 327-7550 Landsformand Henning Bjerg Mikkelsen hm@klf.dk Generalsekretær Mikael Arendt Laursen mal@klf.dk Ansvarshavende redaktør Svend Løbner sl@klf.dk Redaktion Svend Løbner Mikael Arendt Laursen Eva Jeyasingham Evan Johansen Jannie Kristensen Maja Schurmann Oplag 15.000 eksemplarer ISSN Nr. 0902-5146 Layout og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Har du meddelelser vedr. adresseændring eller medlemsstatus, er du velkommen til at kontakte KLF, Kirke & Mediers landskontor på 86 62 74 66 og info@klf.dk. Forsidefoto Bjarne Bergius Hermansen, DR. Kære medlem skaf ét medlem! KLF, Kirke & Medier har i en menneskealder arbejdet for, at etik, tro og kristendom får en plads i medierne. I dag kan vi glæde os over radiogudstjenester, DR Kirken og en bred vifte af magasinprogrammer om tro og eksistens. Foreningens størrelse er vigtig, for at KLF, Kirke & Medier også i fremtiden har vægt i dialogen med Danmarks Radio og TV 2. Jo flere vi er, jo mere vil der blive lyttet til os og vores holdninger. Jo flere vi er, jo lettere er det at få taletid hos politikere og presse. Så enkelt er det. Derfor vil vi bede jer gøre en ekstra indsats for at skaffe medlemmer. Lige nu har vi cirka 17.500 medlemmer i KLF. Alle er utrolig værdifulde. Men vi vil være mange flere. Det er mit ønske og min drøm, at vi sammen kan skabe vækst og fremgang i KLF. Foreningens formål er vigtigt og relevant som aldrig før. Vi arbejder for at gøre kristendom til en naturlig del af indholdet i radio og tv. Og vi kæmper for anstændige medier, der tager etik og menneskeværd alvorligt. Ingen kan skaffe en masse nye medlemmer over en nat. Men hver enkelt af os kender med sikkerhed bare ét menneske, der kunne være interesseret i at bakke op om KLF s arbejde og tegne et medlemskab. Ét menneske! Måske er det din nabo? Måske er det hende, du plejer at sidde ved siden af på kirkebænken? Måske er det dit voksne barn eller en god kollega? Jeg håber, at lige netop du vil tage udfordringen op og overveje, hvem det er, du skal give det postkort til, som du har modtaget sammen med dette nummer af medlemsbladet. På postkortet giver vi dig nogle gode argumenter for, at en du kender skal melde sig ind i KLF. Og så er det helt enkelt at udfylde kontaktoplysningerne og putte kortet i en postkasse. Hvert enkelt nyt medlem har betydning! Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette! Derfor vil vi være flere. Med venlig hilsen Mikael Arendt Laursen Generalsekretær 2
Indhold 03 05 09 Medierne har et medansvar Skal børn se alle nyheder? Buketten går til et telefonselskab 1 4 Religion i Radio24syv 21 Kulturstyrelsen halverer antal lokale stationer 10-19 x-xx Tema Radio Jørgen de Mylius og musikfornyelse. Radio24syv og religion i det offentlige rum. Vestjysk sølvbryllupsradio. Og børneradio, der fremmer både fantasi, tro og virkelighed. Kirke & Medier 2/2013 3
nyheder Alle parter havde givet deres samtykke, inden pogrammet blev sendt, oplyser redaktør Lasse Bjerre fra TV 2. Af Svend Løbner Foto: Tv 2 TV 2 s ansvar i ulykkelig adoptionssag Den kontroversielle tv-dokumentar Adoptionens Pris satte fokus på et problem, som bagefter blev fulgt op politisk. Men hvad gjorde redaktionen for at hjælpe pigen Masho og hendes forældre og adoptivforældre undervejs? Det er nu et halvt år siden, dokumentarprogrammet Adoptionens Pris på TV 2 skabte debat. Her fulgte man den lille etiopiske pige Masho, der blev bortadopteret til danske forældre, der åbenlyst ikke magtede opgaven. Især adoptivmoren blev lagt for had på Facebook. Adoptionens pris blev produceret af Fridthjof Film. Men hvad er TV 2 s og produktionsselskabets ansvar i hele sagen? Man så adoptionsbureauet DanAdopt betale penge til de biologiske forældre for at aflevere fireårige Masho og hendes lillebror til adoption, selv om der var familie i Etiopien til at tage sig af de to børn, der i øvrigt havde det godt i hjemlandet. Man fulgte Af derefter Lisbeth de Bitsch danske adoptionsforældres magtesløshed over for en tydeligt traumatiseret lille pige. Forældre gav samtykke Vi spurgte Oluf Jørgensen, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøj- skole, om mediernes ansvar i sådanne sager. - I sociallovgivningen er det et krav til alle at indberette til kommunen, hvis man oplever, at børn mistrives. Journalister og redaktører er ikke undtaget fra denne pligt, siger han. Men hvad gjorde TV 2? Vi spurgte den ansvarlige redaktør, Lasse Bjerre: - Meget tidligt i adoptionsforløbet bad adoptivforældrene myndighederne om hjælp, fordi opgaven med Masho var større, end de kunne magte. Filmens instruktør, Katrine W. Kjær, var orienteret om, at adoptivforældrene havde sat denne proces i gang. I sociallovgivningen er det et krav til alle at indberette til kommunen, hvis man oplever, at børn mistrives. Journalister og redaktører er ikke undtaget fra denne pligt. Lasse Bjerre Når man offentliggør så følsomme oplysninger, bør de involverede have mulighed for at godkende udsendelsen, mener forskningschef Oluf Jørgensen. - Det virker meget rimeligt, at de involverede godkender, at følsomme oplysninger om familien kommer ud i den brede offentlighed. Og det gjorde de involverede parter, fortæller Lasse Bjerre fra TV 2: - Når det gælder selve dokumentarfilmen, havde både Mashos biologiske forældre og adoptivforældre set programmet igennem og givet deres samtykke, inden det blev sendt. 4
Masho får besked om hendes biologiske familie, som ses til venstre. Det store formål Men er der ikke et moralsk ansvar? Har I ikke haft lyst til at gribe ind og hjælpe? - Myndighederne var allerede bedt om at yde familien hjælp, så hvad skulle filmens instruktør have gjort yderligere? Opgaven lå klart hos myndighederne, indvender Lasse Bjerre og fortsætter: - Herudover er der sket det, at Adoptionens pris har sat politisk fokus på adoptionssystemet og på DanAdopts adoptioner fra Etiopien. Det har efterfølgende ført til politisk indgreb for at sikre, at børnenes tarv bliver varetaget bedre. Men I har jo bare set til, mens situationen udviklede sig skævt over fem år? - Det er forkert. Opgaven med at hjælpe Masho og Mashos adoptivforældre var allerede stillet til myndighederne. TV 2 og dokumentarfilmens instruktør har ikke myndighed på adoptionsområdet, og vi hverken kan eller skal gribe ind i en myndighedssag, der er sat i gang. - Én ting kunne filmens instruktør dog gøre: Nemlig at orientere de biologiske forældre om, hvordan deres biologiske børn har haft det. Og den information gav Katrine W. Kjær videre, for den fik forældrene nemlig ikke fra DanAdopt. Siden Mashos sag kom frem, er adoptioner fra Etiopien igen kommet i mediernes søgelys. Danmarks Radio har bl.a. afsløret, at etiopiske børnehjem betaler såkaldte børnehøstere for at gå fra dør til dør for at indsamle børn til adoption. Mellemmændene lokker med, at børnene får uddannelse og velstand i det fremmede land. Stop for adoptioner Masho er i dag ni år gammel og anbragt på et anbringelsessted i Holbæk Kommune. En rapport fra Ankestyrelsen om hele adoptionsforløbet har bevirket, at socialminister Karen Hækkerup har forbudt DanAdopt at formidle flere børn fra Etiopien. Fotos: TV 2. Kirke & Medier 2/2013 5
nyheder Yngre og ældre spiller mere Det er især de yngre (18-34 år) og ældre (over 55 år), der kaster sig over online spillene, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Telia. Det kan skyldes, at de 35-54-årige har alt for travlt med at styre deres børns tidsforbrug på computerspil i forhold til selv at kaste sig over Angry Birds og Doodle-Jump. Det er også de yngre og de ældre, der bruger meget tid på chat og videotelefoni. Begge aldersgrupper er mere end dobbelt så aktive på Skype og chat, end danskere mellem 35 og 54 år. Se tv når du vil Udover de traditionelle tv-stationer er et nyere fænomen ved at vinde indpas hos danskerne: TV On Demand. Frit oversat betyder det tv på efterspørgsel. Fire væsentlige udbydere er Viaplay, Youbio, Netflix og HBO, hvor du betaler et abonnement for at få adgang til en række serier og film via internettet. Det betyder, at du enten skal have et nyere Smart TV eller en anden modtagerboks som fx Apple TV, Playstation 3 eller Blue-ray afspillere. On Demand kan også ses på din computer, tablet eller smartphone. Net-tv indvirker ikke på almindeligt tv-brug Det er mest unge, veluddannede og byboere, der ser tv på internettet. Derfor indvirker det ikke meget på tv-forbruget generelt. - Indtil videre har danskernes brug af tv på nettet ikke haft nogen målbar betydning for, hvordan de ser traditionelt tv. Det hænger sammen med, at det er de unge, akademikerne og byboerne, der har taget on demand-tv mest til sig. Det er samtidig dem, som ser allermindst fjernsyn, siger medieforskerne Carsten Andreasen og Sofie Scheutz fra DR Medieforskning. 6
Cypern-krise ramte SAT-7 KLF, Kirke & Medier støtter kristent tv til Mellemøsten. SAT-7 hedder kanalen, der sender på arabisk, persisk og tyrkisk fra Iran til Marokko. SAT-7 s hovedkontor ligger i Cypern, og stationen blev derfor ramt af øens bankkrise for nylig. Alle banker blev lukket i en periode på næsten to uger. Alle SAT-7 s konti undgik tab på nær én. - Omkring 40.000 euro blev indefrosset. Lige nu ser det ud til, at vi mister omkring halvdelen af disse penge, oplyser SAT-7 i et nyhedsbrev. Kulturministeriet vil overvåge mediernes udvikling Kulturministeriet har nedsat et panel, der skal følge den danske medieudvikling. Det faglige redaktionspanel skal afrapportere om tilstanden i de danske medier. Redaktionspanelet består af fire medieforskere og Pressen får strammere etiske tøjler Medier skal være bedre til at kontrollere hinandens historier, videreformidle knap så blåøjet og hjælpe mediebrugere til at klage, lyder det i nye retningslinjer for god presseskik. Det skriver Politiken.dk. Medierne skal også tage hensyn til svage kilder og sørge for at give tid og plads til, at en angreben kilde får mulighed for at svare for sig. Dette er blot et udpluk af de opdaterede presseetiske retningslinjer, som Dansk Journalistforbund og Danske Medier har fremlagt. Kvinder chatter mere end mænd en repræsentant fra henholdsvis Danske Medier og Dansk Journalistforbund. Kulturministeriet skriver, at formålet er at sikre et kvalificeret og fagligt grundlag for en samfundsmæssig debat og eventuelle nye mediepolitiske initiativer. Panelet skal zoome ind på mediebrug, mediebranche og ikke mindst medieindhold. Her handler det om at se på indholdskvalitet, etik, vinkling og vægtning af stof. Kvinder skyper og chatter mere fra deres mobile skærme end mænd gør. Det visere en undersøgelse som analyseinstituttet YouGov har lavet for Telia. Analysen er foretaget blandt 1004 danskere over 18 år. Derudover bruger kvinderne i langt højere grad end mændene deres tablet til at spille online spil. Der er også markant flere kvinder end mænd, der læser e-bøger og netshopper. Mændene er til gengæld i markant overvægt, når det handler om at se tv, streame YouTube og høre musik på deres tablet. Kirke & Medier 2/2013 7 foto: colourbox foto: colourbox
Skal børn se katastrofer? Ultra Nyt forklarer verdensbegivenheder for børn, men yngre børn bør ikke se nyhederne alene, fortæller nyhedsredaktør Tommy Zwicky. Foto: Svend Løbner. Fra en flygtningelejr i Somalia. Vi anbefaler, at yngre børn ikke ser med, uden forældre eller andre voksne er til stede. Sådan lyder advarslen fra DR Ultra, der fra den 4. marts sendte nyheder for børn. Ultra Nyt er designet til de 7-12-årige. Vi spurgte Ultra Nyt s redaktør, Tommy Zwicky, om der ikke er et problem i at blæse alverdens ulykker i hovedet på børn? - Vi bringer ikke hvad som helst, men venter og ser, om der er behov for at samle en historie op. Hvis der er sket en forfærdelig ulykke, fx en tsunami, som ikke fylder i mediebilledet, er børnene jo ikke udsat for den. Men har børnene allerede hørt om den, er der behov for, at vi fortæller, hvad der er sket og viser nogle billeder. - Samtidig skal vi anerkende, at det er i orden at blive ked af det og bange, når man hører, at 200.000 mennesker er døde, siger Tommy Zwicky. Børn kan konkludere forkert Nyheder for børn blev skrevet ind i medieforliget i 2011. Hvorfor det? - Fordi børn i dag er nyhedsforbrugere i forvejen. De ser spisesedler, morgen-tv, hører radio, og er på de sociale medier. De får en masse små bidder af nyheder, som ikke er fortalt til dem. De forstår dem ikke, eller måske kun noget af det, der bliver fortalt. Det får de sat sammen til et puslespil, der ikke er rigtigt. Det kan skabe angst og frustration. Gennem Ultra Nyt kan vi i den reneste form fortælle, hvad der er sket. Det kan godt være ubehageligt, men så kender de fakta og kan bruge det i samtale med deres familie og venner, siger Tommy Zwicky og tilføjer, at UltraNyt bruger Børnerådet som rådgivere. Alle skal kunne tage DR K Alle tv-udbydere og antenneforeninger skal levere DR K. Men kun digitale apparater kan modtage kanalen med de mange trosprogrammer. Morgenandagten og DR Kirken er flyttet over på DR K. Her er trosstoffet samlet sammen med historie- og samfundsstof. Men flere KLF-medlemmer har problemer med at modtage kanalen. Skal alle antenneforeninger og tv-udbydere i Danmark ikke levere DR K? Det spørgsmål stillede vi Jacob Mollerup, der er lytternes og seernes redaktør på Danmarks Radio. - Det korte svar er ja. Man kan kræve af alle fællesantenne- og kabeludbydere, at de leverer DR K, svarer han i en mail. - Det ville undre mig, hvis der er større udbydere som ikke distribuerer DR K, men hvis I bliver opmærksomme på nogen, der undlader det, vil jeg meget gerne vide det, så jeg kan give informationen videre her i huset, tilføjer han. Han gætter dog på, at problemer med at tage DR K har andre årsager. Det kan bl.a. skyldes, at modtagerne stadig har analoge tvapparater. Og da udbydernes forpligtelse til at sende DR K kan opfyldes alene ved at distribuere et digitalt signal, kan det manglende signal altså skyldes, at der stadig er nogle, der ikke har udskiftet deres analoge tv-apparater. - Samlet anslås det, at knap 90 procent af husstandene ved udgangen af 2012 kunne se DR K. At få de sidste 10 procent med er altså bl.a. et spørgsmål om, at der udskiftes udstyr, således at alle kan modtage de digitale signaler, forklarer Jacob Mollerup. 8
Buketten Blomster til den gode tone Ord kan skabe. Ord kan ødelægge. Derfor har mobilselskabet Call me lanceret kampagnen Tal ordentligt. Det får de en buket for af KLF, Kirke & Medier. Af generalsekretær Mikael Arendt Laursen Mange kender reklamen fra tv. Tilfældige mennesker mødes i trafikken, og bagateller sætter gang i voldsomme reaktioner. Den hårde tone smitter fra bilisten til mor og søn og videre til pakkebudet, en kvinde i en elevator og en mand på kontoret. Den lille dreng hører sin mor skælde en skater ud, og kort tid efter råber han selv til et pakkebud: Flyt dig din store idiot! Verbal forurening I kampagnen Tal ordentligt det koster ikke noget sætter mobilselskabet Call me fokus på den skærpede tone i Danmark. Skældsordene fyger omkring os, og temperamentet sidder løst. Selskabet taler om en verbal forurening, hvor hårde ord har sneget sig ind og er blevet en del af vores hverdag. Men det er ikke okay, for hårde ord gør ondt. Mobilselskabet formulerer det således: Vi lever af at forbinde mennesker via ord. Ord er magiske de kan skabe, og de kan ødelægge. ( ) Derfor føler vi, at vi har et ansvar for at udfordre os selv og danskerne i jagten på at tale ordentligt. Den gyldne regel Kampagneleder Sofie Heilskov knytter en kommentar til: - Mellemmenneskelig respekt og omsorg er grundstenene bag Tal ordentligt kampagnen, som vi lancerede i februar 2012. En stærk tro på den gyldne regel om, at vi skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet. KLF, Kirke & Medier belønner initiativet med buketten, som hvert kvartal gives til en mediepersonlighed, der gør en positiv forskel i medierne. Denne gang blev buketten overrakt til Call me s administrerende direktør Hanne Lindblad, som blev meget glad for denne hæder. Call me s administrerende direktør Hanne Lindblad blev glad for buketten. Det betyder virkelig meget for os, at andre bakker op om kampagnen. - Jeg vil gerne sige tusind tak for buketten på vegne af Call me og teamet bag kampagnen, smiler hun. - Det betyder virkelig meget for os, at andre bakker op om kampagnen. Call me får buketten, fordi deres kampagne har fokus på at få danskerne til at reflektere over og tale om, hvordan det er, vi taler til hinanden. KLF bakker op om, at en større bevidsthed om ordets magt kan skabe en holdningsændring og befordre en bedre tone os danskere imellem. Læs mere på www.talordentligt.dk. Foto: MIkael Arendt Laursen Kirke & Medier 2/2013 9
tema Foto: DR Mylius brød monopol på musik Jørgen de Mylius er synonym med soundtracket til danskernes musikoplevelser i tre generationer. For ham er populærmusik public service. BLÅ BOG Jørgen de Mylius Født i 1946. Ansat på DR siden 1963 og uddannet journalist i 1968. Var den første, der lavede hitlister med popmusik i dansk radio. Vært i radio og tv: Fx Top Tyve, Efter skoletid, Eldorado, Melodi Grand Prix og Stardust. Har skrevet biografier om Cliff Richard, Elvis Presley og Jodle Birge samt en del poptekster. Jubilæumsbog: Tak for al musikken. Af journalist Hanne Baltzer P opmusik og Mylius hænger sammen. Det er som om, de altid har været på DR, men sådan er det ikke. DR har udviklet sig fra et alfaderligt jeg alene vide, hvad du bør høre -monopol til en servicevirksomhed, hvor der i dag er plads til mange musikgenrer på de forskellige medieplatforme. - Radiomediet har jo ændret sig totalt, fra jeg startede og til nu. Dengang var radio et stykke af regeringens monopol, som det havde været siden 1925. Vi unge i 50 erne og 60 erne elskede derfor Radio Luxembourg og Radio Mercur, fordi de ikke udøvede den samme censur overfor de nye rytmer, som DR gjorde, siger Jørgen de Mylius. Han er fyldt 67 år. Alderens bølger præger det brune ansigt, men når han fortæller om sin musikpassion, lyder han tændt og tidløs. Her fra radiostudiet i DR Byen producerer han udsendelser til P4 og P5. Bordet er fyldt med al det teknik, en radiovært anno 2013 anvender. Han mangler ikke teknikerne fra tidligere, for han kan lide at producere programmet alene. Playlister bruger han ikke, selv om de har været kendt siden 80 erne. Dem kalder han monotone og enslydende i evig rotation. Nej, han er stadig tændt af at give danskerne popmusik til nuet, fordi det for ham også er public service ny viden til lytterne. Fordummende toner blev hit Jørgen de Mylius er bogstavelig talt vokset op med medier. I 1963 lykkedes det som ung 16-årig gymnasieelev at banke hul i lydmuren til DR og spille beat og rock n roll. Det var nærmest en revolution, fordi kulturpaverne i DR mente, at fx musik af Beatles og Elvis Presley var skadelig, sjofel og fordummende. Det afskrækkede dog ikke Jørgen de Mylius. Han sendte en skriftlig protest til Danmarks Radios nye radiokanal P3, fordi han mente, de behandlede popmusikken lemfældigt. De lavede fejl og spillede ikke den musik, de unge ønskede. Sin viden havde han fra engelske musikblade, som han tyrede igennem fra ende Du kan høre Jørgen de Mylius i DR-programmer som Hit House, Eldorado og Danskpoppen. For nylig blev han hædret med Kim Schumacher-æresprisen. til anden. Dem købte han hver uge på Hovedbanegården for de 17 kroner, han fik for en uges arbejde som bybud. Nørd i nuet I 60 erne var det ikke mange unge forundt at medvirke i et radioprogram. Mylius blev bedt om at komme og uddybe sin kritik i P3. Han var ikke nervøs. Tværtimod havde han netop en passion for, at DR skulle åbne æteren for de unges musik. DR opdagede overrasket hans enorme viden, accepterede hans gåpåmod og idéer om fx hitlister og Top 20. Også hans personlige stil blev trend- 10
Fotos: DR Foto: Michael Hansen/TV 2 sættende, for han talte til lytterne som til vennerne. - Jeg blev klasket ned i en udsendelse på en time, og det var helt vildt sjovt. Jeg fik chancen og magtede den, husker Jørgen de Mylius om dengang, da drengeinteressen blev til et erhverv, og DR oplevede den mest positive telefonstorm i mands minde. Eldorado af oplevelser Her 50 år efter øser han stadig af sin store viden om musik og menneskene bag den. For ham er popmusik populær public service. I 1969 raser diskussionen om, hvorvidt P3 skal have hitlister. Men Jørgen de Mylius bestyrer "Top 10" med sikker hånd. Her med Anisette fra "Savage Rose". Og der er vist ikke den kunstner, han ikke har mødt, og den popmusik, han ikke har forholdt sig til. Han elsker især musikerne fra 60 erne, fordi de var pionerer på deres felt, ligesom han var det på sit. Især Tommy Steele er idol. - Jeg har jo altid troet på, at nogle ville have udbytte af udsendelserne, siger den erfarne radiovært. For ham er popmusik populær public service. Kirke & Medier 2/2013 11
tema 369.466 kroner blev indsamlet på Giro 413 i 2012. Pengene går til arbejdet blandt socialt dårligt stillede børn og unge i Danmark samt til sygdomsramte børn, der trænger til særlig opmuntring. Beløbet er indsamlet af feststemte danskere i muleposer, nylonstrømper, Margretheskåle, sovsekander og meget andet i det traditionsrige hilsenprogram, der i år har 63 år på bagen. Mange danskere går i radiokirke Simon Kangas Larsen er tidligere direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter. I dag er han tilrettelægger på radiogudstjenesten på P1. Han afløser en af radioens grand old men, Jakob Zeuthen. - Vores erfaring er, at mange går i kirke ved at lytte til radioen. Hvis man af forskellige grunde ikke kan komme ud af døren søndag morgen, kan man gå i kirke på den måde. Nogle tænder måske et lys, mens de lytter til radioen. Der er også nogle, der har brød og vin og går til alters derhjemme. Simon Kangas Larsens opgave er at finde kirkerne og lave aftale med præster og organister og få det hele på plads, så sognet kan præsenteres i radioen klokken 9.55 søndag formiddag. Herefter følger en direkte transmission indtil klokken 11.05. - Det er meget vigtigt for os at få velsignelsen med. Nogle gange er gudstjenesterne så lange, at vi får den lagt ind tidligere, end man plejer, for det er vigtigt for mange. Har radiogudstjenesten en berettigelse i dag, hvor der er så mange medier? - Det er min helt klare oplevelse. Lyttertallet vidner om det. Man koncentrerer sig på en anden måde, når man bare skal lytte og kan sidde i ro og fred. I 2012 havde Giro 413 på P4 og P5 i gennemsnit 848.000 lyttere hver søndag. Og selvom der i år er lidt færre kroner til uddeling end de seneste år, mangler lysten til at sende hilsner til hinanden bestemt ikke. - Efter at vi i efteråret gjorde det muligt at sende hilser på sms og samtidig give penge til Giro 413, har vi faktisk øget antallet af hilsner fra især de lidt yngre målgrupper, oplyser radiovært Anders Bisgaard. Hvor blev klassisk musik af? Med sidste års medieforlig skulle P1 og P2 dele døgnets 24 timer. P2 trak det korteste strå og blev henvist til aftensendefladen. - Det var da ærgerligt, at vi mistede halvdelen af døgnets FM-timer og mere end det. Vi mistede nemlig også 70 procent af lytningen, for den foregik fra kl. 6-18, fortæller Nikolaj Koppel, der er kanaldirektør for P2. Han skynder sig at tilføje: - Den gode nyhed er, at vi ikke har mistet 70 procent af netop vores lyttere på P2. De første tre måneder af 2013 viser, at vi har generobret langt over halvdelen. Og tager vi andelen af dem, der lytter til P2 fem minutter eller mere i løbet af en uge, er denne andel kun faldet ganske lidt fra 430.000 til 410.000. I næste nummer bringer vi et stort interview om Koppels visioner om den klassiske musiks betydning. 12
60+ DR s første hele er målgruppen for P5, der er digitale radiokanal. DR s Public Service rapport lover, at kanalen også vil en bredere aldersmæssig målgruppe især musikprogrammer. P5 tilbyder nemlig musikgenrer, man sjældent hører andre steder i det danske radioselskab: Viser, country, dansktop, traditionel jazz, schlagere, operetter og musical m.m. P5 startede som en kanal med genhør fra DRs arkiver. Disse genhør findes stadig i begrænset omfang. Færre hører radio DRs samlede lytterandel faldt fra 78,4 procent i 2011 til 75,9 procent i 2012. Det skyldes bl.a. at P1 og P2 nu deler FM-frekvens, hvor de i det meste af 2011 var på to forskellige. Forklaringen skal også findes i, at P4 gik en lille smule tilbage, og at DRs otte digitale kanaler ikke tiltrak lige så stor en andel af danskernes lytning som før. Sammenlagt lyttede hver dansker til radio i 119 minutter om dagen i 2012 mod 121 minutter året før. - Det er nøjagtig den samme udvikling, som man har set de sidste mange år. Nemlig, at radiolytningen falder et par minutter hvert år, konkluderer medieforskerne Dennis Christensen og Peter Niegel fra DR Medieforskning. Vi vil høre dialekter i DR For første gang nogensinde er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet spurgt om sprogbrugen i DR. De blev bl.a. bedt om at stilling til, hvor korrekt, let at høre, forståeligt og levende sproget er. Her er danskerne generelt tilfredse med programmernes sproglige kvalitet. Mest kritiske er de over for hørbarheden af DRs dramaserier. En af rapportens overraskende konklusioner er, at befolkningen vil have mere plads til dialekterne i DR. Der er faktisk ringe tilslutning til, at DR skal holde sig til rigsdansk. De adspurgte mener, at DR både skal afspejle sprogets udvikling og den sproglige mangfoldighed i befolkningen. - Vi vil tage bestik af synet på dialekter, hørbarhed og graden af dynamik i formidlingen, lover DRs sprogredaktør Martin Kristiansen. Kirke & Medier 2/2013 13
tema Af Eva Jeyasingham Kristendommen fylder for lidt i hverdagen Iben Maria Zeuthen er vært for Ibens på Radio24syv. Hun mener, der mangler tid, fordybelse og vilje til at skabe nuancer i danske medier. Og det vil hun rette op på med programmer om alt mellem himmel og jord også troen på Gud. Fakta om Ibens : Kanal: Radio24syv.dk Tid: Alle hverdage 12.07-14 Den åbne telefon under udsendelserne: 20 24 72 47 telefonsvarer: 65 74 02 47 Facebook: www.facebook.com/ IbensProgram Ibens på Radio24syv modtager overvældende respons. Programvært er 27-årige Iben Maria Zeuthen, der har erfaring fra radio og børne-tv på DR. Nu laver hun feminin radio, der før hed Iben og mødregruppen. Mænd må også gerne lytte med. Derfor har programmet skiftet navn til Ibens. - Jeg håber, programmet lander i det tomrum, der findes i de danske medier: Der mangler tid, fordybelse, vilje til at skabe nuancer, og man har glemt værdien i at lytte uden at dømme, siger hun. Demokrati på radio Programmet omhandler de nære ting i tilværelsen. Hvad betyder de for dig? - Jeg synes, det er interessant, at alle mennesker har alle former for tanker hele tiden. Desuden kan vi alle tale med om de nære ting, for dem har vi alle erfaring med fra vores eget liv. Så hvis man virkelig vil indføre demokrati på radio, er det nære et godt sted at starte. Iben Zeuthen har ofte personer med en åndelig tilgang til verden med i programmerne. - Tro betyder tillid. Tro er at have truffet en beslutning om at stole på noget eller have fuld tillid til en anden, Gud, dig selv eller andre mennesker. At tro er for mig at øve sig på at hvile i livet, siger hun. Kristendom i medierne Hvilken plads ser du den kristne tro spille i dag? - Kristendommen spiller en alt for lille rolle i vores hverdag. At yoga i så høj grad praktiseres i Danmark, beviser, at der er et kæmpe behov for tro, tillid, tiltro, tolerance, næstekærlighed og åndelighed. Hvis kristendommen i højere grad kunne knyttes til vores menneskelige relationer og vores daglige gøremål, ville den være nemmere at praktisere. Iben og biblen - Jeg tror, at relationen til Gud i vores tid skal gå gennem mennesket. Og det er det, jeg forsøger at lade den gøre i programmet i lille skala. Og Jesus? - Jeg opfatter fortællingen om korsfæstelsen som en fortælling om Guds guddommelige sider, men også om Guds menneskelige sider. Den måde vores forståelse af Gud kommer til udtryk på i testamenterne, er for mig at se et udtryk for, at de kristne myter er menneskets fortællinger. Gud er, så at sige, mennesket lig, afslutter Iben Zeuthen. Ibens radioprogram bliver skabt sammen med lytterne, og her kan alle kommentere og give idéer på telefon, mail og Facebook. www: Læs hele interviewet på www.klf.dk/blad. foto: radio24syv 14
tema Fakta om Skriftestolen : Kanal: Radio24syv.dk Tid: Hver lørdag kl. 18.05-19.00 Facebook: Søg og find programmets facebookside. Mere religion i det offentlige rum, tak Religion er godt for mennesker og noget, vi gerne taler om. Derfor skal det også frem i medierne, mener radiovært Mads Holger fra Radio24syv. Af Svend Løbner Man taler om det, man elsker. Derfor er det helt forrykt at forbyde det. Religion skal ikke ud af det offentlige rum men ind, mener Mads Holger. Han er vært i programmet Skriftestolen på Radio24syv, hvor han hver lørdag aften taler om tro og eksistens med teologer, filosoffer, psykologer og meningsdannere. Et turbulent liv Vi møder Mads Holger på Café Viktor i København. Og spørger, hvorfor han som levemand og kontroversiel debattør kaster sig over så alvorligt et stof som tro og eksistens. - Jeg har interesseret mig for stoffet, siden jeg som stor teenager havde nogle eksistentielle udfordringer. Det er ikke mig, der har opsøgt tilværelsens store spørgsmål, det er tilværelsens store spørgsmål, der har opsøgt mig, fortæller han og nipper eftertænksomt til sin cafe latte. - Jeg har levet et meget turbulent liv på godt og ondt. Når man befinder sig på tilværelsens underdrev, aktualiseres disse spørgsmål. Levemand og debattør Mads Holger blev for alvor kendt i medierne, da han i 2009 chartrede et fly og fløj 150 gallaklædte gæster til fest en nat i Stockholm. Gennem sin kontroversielle og ekstravagante Klub JET arrangerede han charterfester i Istanbul, Beirut og Moskva. Han er en ivrig debattør og blogger og var redaktør på mode- og livstilsmagasinet Ping, inden han blev fast skribent på Berlingske og Den Fri. Og pludselig dukkede levemanden så op som vært for programmet Skriftestolen på Berlingskes public service-kanal Radio24syv. - Folk kendte mig fra en anden verden, og så krydsede jeg pludselig over i dette lidt tunge, intellektuelle felt. Det kom bag på mange, og mange var skeptiske, fortæller han og uddyber sine kvalifikationer: - Jeg har oplevet livet på godt og ondt store kriser, store dramaer, stor succes, stor lykke, både medgang og kærlighed, smerte og svigt. Det er min kvalifikation. For eksistens handler om at eksistere, og det har jeg jo virkelig gjort, konstaterer Mads Holger og nævner i forbifarten, at han jo også har en bachelor i teologi fra Københavns Universitet. Kæmp for alt, hvad du har kært Skal religionen ikke ud af det offentlige rum, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ønskede? - Jeg er meget uenig med Foghs udtalelse. Jeg mener tvært imod, vi skal have mere religion i det offentlige rum. Religion er en vigtig del af menneskelivet og skal derfor ikke være et tabu. Men religion er jo ofte en kilde til konflikt? - Ja, det er det da. Men det er kærlighed også. Og den afskaffer vi jo ikke af den grund. Alt, hvad man har kært, er jo noget, man vil kæmpe for. Løsningen er ikke at forbyde det, men at fremme dialogen og forståelsen. Læs hele artiklen på www.klf.dk/blad. Kirke & Medier 2/2013 15
tema Af Maja Schurmann Tro kan leges ind Ramasjang Radio appellerer til børnenes fantasi og afspejler deres virkelighed. Tro og eksistens er inspirationsfaktor. Sprog og satire er en udfordring. Radio er stadig in hos børnene. Også selvom der er hård konkurrence fra tv, computerspil og andre medier. Danmarks Radios Ramasjang-univers afspejler børnenes hverdag og appellerer til sanser og fantasi. Det betyder, at alvorlige emner som tro og eksistens skal leges ind som en del af noget andet, fortæller Gustav Lützhøft, som er redaktør for DR Medier Radio. Ramasjang Radio kan høres på DAB og på hjemmesiden DR. dk/ramasjang. Radioen er en del af det univers, som DR har lavet til to målgrupper: Ramasjang for de 3-6-årige og Ultra for de 7-12-årige. Inspirationsfaktor - Der er fokus på leg og læring for de mindste det kalder vi inspirationsfaktoren, fortæller Gustav Lützhøft. Ramasjang Radio opbygges meget omkring legen, som er central i denne alder. Også når det handler om tro og etik: - Der er naturligvis fokus på mangfoldighed. Vi har bl.a. haft et tema om rejser, hvor Rebekka og Johanne sætter sig i en fantasiflyver og flyver ud i verden for at høre, hvordan folk synger i andre lande. Vi har også haft nysgerrighed som overordnet emne, hvor vi undersøgte forskellige børnehaver og skoler. Men der er ikke direkte et tema om tro og eksistens på Ramasjang Radio, da vores erfaring er, at formidlingen omkring sådanne emner til børn skal ske som del af noget andet. Det skal leges ind så at sige. Radio er in Børn møder massevis af forskellige medier. Er radio stadig in hos børnene? Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR. Rebecca Bach-Lauritsen og Johanne Algren fra Ramasjang Radio leverer lydkulisse i børnehaven. Et typisk dagsprogram: Ramasjang starter dagen: 5-8 Godmorgen 8-12 Rebekka og Johanne. Der er både Hyggetimen og Gang i stuen (lægger op til fx dans og gymnastik) 12-14 MGP-musik Ultra overtager sendefladen: 14-15 Ultra Listen 15-18 Benhård Børneradio med bl.a. comedy, sketch, sjove klip og Sofies Univers. 18-19 Ultra Listen 19-21 Aftenflade med fx musik og sketchs. Fredag og lørdag til kl. 22. 16
Radio i rivende udvikling - Absolut, svarer Gustav Lützhøft. - Radio er et baggrundsmedie. Fordelen er, at man kan lave noget andet, mens man hører radio. Radiomediet appellerer til de mindre børns fantasi og sanser. Børnene skal kunne vælge det medie, der passer bedst til situationen og tage Ramasjang- eller Ultra-universet med rundt. Er de i køkkenet, kan de høre radio, i stuen kan de se tv, og hvis de sidder med tabletten, kan de gå på nettet. Passer til børnenes hverdag Skellet mellem Ramasjang og Ultra går mellem børnehave og skole. Ramasjang Radio starter kl. 8 om morgenen og kl. 14 tager Ultra Radio over. - Formiddagen med Rebecca og Johanne er f.eks. opbygget på en måde, der afspejler strukturen i institutionsbørnenes dagligdag, da de er målgruppe for dette program. Strukturen har vi tilrettelagt i samarbejde med pædagoger, så den afspejler strukturen i en institution. Der er derfor både plads til fysisk aktivitet og til at sidde ned og fordybe sig, fx ved at sidde og tegne imens. Rå og upoleret virkelighed Når Ultra Radio tager over kl. 14 kan sproget nogle gange virke stærkt: - På Ultra Radio undgår vi bandeord og lignende, medmindre det er redaktionelt begrundet. Det er som hovedregel aldrig begrundet i radio for de mindste på Ramasjang. Men det kan opstå i humor, satire og rollespil på Ultra. Her skal programmerne jo gerne afspejle børnene, som de er. Hvis bandeord indgår som en naturlig del af børnenes sprog, så viser vi det, siger Gustav Lützhøft og tilføjer: - Vi vil ikke lave sådan et overpoleret billede af børnene. Forældre bør vurdere Samtidig skal alle forældre vide, at Ramasjang Radio og Ultra Radio er et univers med værdier, som er trygge, udviklende og inspirerende for målgruppen, pointerer Gustav Lützhøft. - Et program som Benhård Børneradio på Ultra Radio har meget satire og humor, som den 6-årige ikke nødvendigvis kan være med på. Det er først og fremmest op til forældrene at vurdere, hvor deres barn er udviklingsmæssigt. 1890 erne Italieneren Guglielmo Marconi eksperimenterer med radiotelegrafi og formår i 1901 at kommunikere over Atlanten. 1906 En canadisk elektronikingeniør sender musik med radiobølger, der bliver opfanget af skibe i Atlanten. 1920 erne Prøveudsendelser fra amatørradioer i Danmark. 1922 Den første danske radioudsendelse bliver produceret af Dansk Radioklub den 29. oktober. 1923 Antal radioapparater i Danmark runder 10.000. 1924 Private radioudsendelser fra Københavns Radiofoni og Ryvang Radio. Dagbladet Politiken begynder at sende Politikens Radioavis. Bang & Olufsens første radio: Eliminatoren (1925) 1925 Rigsdagen monopoliserer radiovirksomheden i Danmark. Statsradiofonien oprettes og de første udsendelser sendes i april. 1926 En offentlig radiokanal sender nu permanent. Den Danske Presses Telegramudvalg, dvs. dagbladene, får lov til at drive Pressens Radioavis. 1933 Radio Luxembourg begynder at sende på langbølge. B&O lancerer BeoLit-radioen (1939) 1951 Nu oprettes den anden radiokanal i Danmark (P2). 1958 Radio Mercur sender reklamefinansieret piratradio. 1963 Med opbygningen af FM-sendenettet blev der plads til P3. 1983 Danmarks Radios monopol bliver brudt, da der gives tilladelse til at oprette lokalradioer. 2000 DR lægger sine landsdækkende radiokanaler ud på nettet. 2002 DR åbner 8 tema-kanaler på DAB (Digital Audio Broadcast). Beocenter 2 (2005). 2005 DR lancerer bærbare radioprogrammer, også kaldet podcasting. Kirke & medier Medier 2/2013 17
tema Niels Christian Holm har holdt ud som radioproducer i 25 år sammen med en hær af frivillige medarbejdere i Radio Ådalen. Foto: Gitte Volsmann 18 Radio Ådalen sender: Mandag-torsdag kl. 16-19.30 Fredag kl. 15.30-24 Lørdag kl. 8-24 Søndag kl. 16.30-19.10 Søndag-torsdag kl. 22-22.15 Kan høres over hele landet på www.radio-aadalen.dk.
Vestjysk lokalradio fejrede sølvbryllup I år er det 25 år siden, en flok KLF ere startede Radio Ådalen i Skjern. Af Svend Løbner Der er løbet meget vand i Skjern Å, siden Radio Ådalen for første gang fyldte æteren den 1. januar 1988. Sølvbrylluppet blev fejret på behørig vis lørdag den 3. februar og flere hundrede gæster slog vejen forbi radioens studie i Skjern. Fejringen blev omtalt i både Dagbladet Ringkøbing Skjern og TV Midtvest. For det er langt fra alle lokalradioer, der har holdt ud så længe. Og det er de færreste, der ved, at det var KLF, Kirke & Medier, der hjalp de første ildsjæle med at stable den lille lokalradio på benene. I dag sender Radio Ådalen 45 timer om ugen en skøn blanding af musik- og quizprogrammer, andagter og gudstjenester. Radioen kan høres så langt som til Holstebro og Varde. Missionsfolk og pinsefolk Radio Ådalen startede på ruinerne af en bingo-radio ved navn Åse Radio. Tre ildsjæle fra KLF, Kirke & Mediers lokalafdeling tog fat og inviterede Fagbevægelsen med. For det skulle ikke kun være en kristen radio. De tre KLF ere havde hver sit kirkelige bagland i ryggen: Erhard Laursen, kom fra Indre Mission, Christian Linde fra Pinsekirken og Niels Christian Holm fra Luthersk Mission. Holm står stadig i spidsen for Radio Ådalen. KLF, Kirke & Medier sendte mediekonsulent Niels Jørgen Nielsen til Skjern for at hjælpe med at formulere vedtægter og ansøge om sendetilladelse. Han holdt også kurser i programproduktion i fem omgange. Alt så lyst ud, for sammen med fagbevægelsen kunne man nu bygge et radiostudie og ansætte en daglig leder. Fagbevægelsen springer fra - KLF havde lært os, hvor vigtigt det var, at det ikke udelukkende blev en kristen radio. Kulturen skulle fra starten have en stor plads, for lokalradio er både nyheder, sport og al mulig musik, pointerer Niels Christian Holm. Fagbevægelsen sprang dog pludselig fra et par måneder før den første udsendelse. - Det bevirkede, at vi alligevel af medierne blev dømt som en kristen radio. Derfor bad vi politiker Hanne Severinsen (V) om at være formand, og det ville hun gerne. De seks bestyrelsesmedlemmer kautionerede for hver 20.000 kroner til startkapitalen, og så kunne Radio Ådalen gå i luften den 1. januar 1988. Radio Ådalen har i dag 1000 støttemedlemmer og et budget på en halv million kroner. Musikønsker og andagt Programmerne fredag og lørdag er især populære. Her ringer vestjyderne ind med musikønsker, hilsener og lykønskninger i bedste Giro 413-stil. - I et program skal folk gætte, hvilket tal vi kommer frem til ved at rafle. Gætter de rigtigt, bliver de skrevet på en liste, hvor der bliver udtrukket præmier. På en time ringede 144 mennesker ind, fortæller Vagn Vibe, der er en af de 80 frivillige medarbejdere ved radioen. Radio Ådalen er reklamefri radio og drives udelukkende af frivillige. De står for alt fra planlægning, produktion og teknik til telefonpasning og administration. KLF argumenterer for, at det kristne stof skal have en naturlig plads i sendefladen. Det efterlever radio Ådalen med fem minutters andagt hver aften, og om dagen sendes mellem en halv og en hel times kristne udsendelser fra bl.a. Norea Radio. Hver søndag transmitteres en gudstjeneste fra en af de 27 kirker i Skjern Provsti. Niels Christian Holm og hans mange frivillige medarbejdere ser tilbage på 25 spændende år. - Det var godt at kunne trække på en mediekonsulent fra KLF. Han hjalp os med at søge sendetilladelse og lærte os at lave interviews osv. Nu kan vi måske hjælpe andre i gang, smiler Niels Christian Holm. Kirke & Medier 2/2013 19
Af Maja Schurmann Er dit barn trygt på nettet? Nyt foredrag sætter fut i debatten mellem forældre og børn på stedet. Isabella Arendt Laursen holder foredrag sammen med sin far Mikael og fortæller fra børnevinklen. Foto: Maja Schurmann Er dit barn tryg på internettet? De fleste vil umiddelbart svare ja til det spørgsmål, men når vi kratter lidt i overfladen, er det alligevel de færreste, som føler sig sikre: Har dit barn set vold eller porno på YouTube? Kan dit barn genkende en fishingmail eller en skjult reklame i en gratis app? Bliver dit barn mobbet på nettet? Det og meget mere kan du høre og debattere med andre voksne om, når kidsandmedia dk holder foredrag rundt i landet. Ny foredragsform kidsandmedia dk har for nylig lanceret en ny foredragsform, som starter dialogen om di- gitale medier mellem børn og voksne på stedet. Foredraget er opbygget omkring far Mikael og hans datter Isabella, der hver holder et oplæg for henholdsvis forældre og børn. Efter de to sideløbende oplæg, samles begge grupper til fælles debat om digitale medier. Alle deltagere får udleveret et gratis eksemplar af vores populære håndbog om børn og medier Digital barndom (normalpris 100 kr.). Læs mere om far-datter-foredraget og vores andre foredrag på www.kidsandmedia. dk/tema eller ring 87 26 35 36 og hør nærmere. Af Svend Løbner Brug Kirkeligt Medieakademi som ressource Det lykkes for KLF s medieselskab at hjælpe kirker, organisationer og foreninger ud i medierne. Det er over tre år siden KLF, Kirke & Medier søsatte Kirkeligt Medieakademi. Siden har medieselskabet hjulpet en snes kirkelige organisationer med at komme ud i medierne. Pressemeddelelser giver journalister stof til spændende artikler og debatindlæg kommer i landsdækkende aviser som Jyllands Posten, Berlingske og Politiken. Vi har desuden holdt et halvt hundrede foredrag, kurser og konsulentsessioner for stifter, provstier, pastorater og andre kirke- lige netværk. Vi vil gerne uddanne ildsjæle til at komme ud over kanten som effektive kommunikationsmedarbejdere. Tak til KLF Og så har vi slet ikke nævnt de kirkelige nøglepersoner, som blot ringer for at få et godt kommunikationsråd, eller de medier, som spørger om vi kan hjælpe dem med en kilde til en artikel eller udsendelse. Nordjyske Stiftstidende, Danmarks Radio og Magasinet Woman er blot nogle af dem. Tak til KLF, Kirke & Medier, fordi I var så fremsynede, at I satte Kirkeligt Medieakademi i verden. Vi har stadig brug for jeres opbakning. Tegn et presseabonnement og få et pressetip på mail hver måned. Foreslå et foredrag for dit menighedsråd. Arranger et minikursus for områdets lokalforeninger. Med andre ord: Brug os som ressource i din kommunikation. Læs mere på www.medieakademi.dk. 20