Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015

Fyldigt uddrag af kommentarer og spørgsmål under borgermøde: Sted og dato: Skolen (Caféen) i Qassiarsuk den 3. juni 2015 1. Spørgsmål: Når minedriften starter kan vores husdyrhold og fåreavl være i en risikozone? Hvor langt væk skal minedriften være fra beboede områder? Gert Asmund: Det jeg forsøgte at forklare er, at det ved vi først om ca. 1 år når VVM-redegørelsen foreligger. I redegørelsen vil man beregne, hvor stort et område, der vil blive påvirket. Per Kalvig: Der var også et spørgsmål om, hvor langt der var til beboede områder. Der er ca. 8 kilometer til Narsaq, hvis man ser bort fra det enkelte fåreholdersted i Dyrnæsdalen. 2. Spørgsmål: Kan minedriften og husdyrhold fungerer sammen? Anne Merrild Hansen: Der er erfaringer fra andre lande, og der er ingen tvivl om, at jeres erhverv i en eller anden grad vil blive påvirket. 3. Spørgsmål: Er der forskel mellem miljøkonsekvenserne fra den almene minedrift og når der sprænges? Per kalvig: Med den type produktion, der påtænkes åbent brud og i de størrelser, der her er tale om, så sprænger man typisk hver fjortende dag eller hver 3. uge. En meget stor sprængning, som løfter en meget store mængde op. Her er tanken, at det skal gøres på dage, hvor det ikke blæser, fordi man ønsker at minimere støvspredningen. 4. Spørgsmål: Hvor stor forskel er der mellem forurening fra uranbrydning og forurening fra en atomkraftulykke? Kristine Thrane: Det er meget vigtigt at forstå, at der ikke vil være noget atomkraft (red: reaktor) i Narsaq, og der vil derfor aldrig kunne ske en eksplosion som følge af nedsmeltning af en reaktor. En mine og atomkraft er to vidt forskellige ting som I endelige ikke må blande sammen. De problemer der kommer ved en mine er, at der kan komme støv; tallings, der skal behandles; almindelige mineulykker, såsom folk kan blive kørt over af en bil og selvfølgelig noget, hvis reglerne ikke bliver fulgt. Der kan dog aldrig ske en atomeksplosion. Det kan der kun, hvis man taler om et atomkraftværk (red: reaktor) 5. Spørgsmål: Hvor stor er forureningen fra radon og radioaktivitet i forhold til vores lam? Gert Asmund: Der er to svar på det. Det ene er, at jeg ikke kan give et ordentlig svar før, at jeg har set VVM-redegørelsen. Det andet er, at man kan forudse, hvor meget støv, der dannes. Hvis man er i stand til at forudsige det ordentligt, og det mener vi, at vi er, så vil der ikke blive nogen får, der bliver forurenet med uran. Det, der bliver, er, at nogle områder vil være uegnet til græsning. Vi ved ikke, hvor de områder er endnu. Ud over det så vil der foregå en løbende kontrol af forurening af mange forskellige ting f.eks. fisk, fugle, vand og i særdeleshed får. Der vil blive taget prøver af får rundt omkring, og de vil blive undersøgt for forurening. Skulle disse prøver mod forventning vise et indhold af forurening, så er der noget galt i vores forudsigelser, og så må det hele tages op til overvejelse igen. Anne Merrild Hansen: Der er endvidere mulighed for i forbindelse med denne her vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed at få indarbejdet nogle tanker - hvis der er forurening, selvom man ikke forventer det om hvilke vilkår, der vil være for en forurening, altså hvad er det for en kompensation, der skal finde sted, eller hvordan skal man håndtere den situation, hvis den opstår. Violeta Hansen: Før, at man kan gå i gang med en sprængning, skal de eksempelvis også anvende vand for at holde på støvet i sprængningsområdet. Støvspredning og forurening fra støv afhænger 1

meget af vejrforhold. Dvs., før man foretager en sprængning, skal man vurdere om vejret muliggør en sprængning eller ej. Violeta Hansen: Der etableres nogle grænseværdier for radioaktive stoffer og ikke-radioaktive stoffer og de kontrolleres. Vi tager prøver og analyserer dem, og resultaterne bliver offentliggjort. Josephine Nymand: Selskabet skal lave baggrundsundersøgelser over flere år (3-4 år). Vi har endnu ikke resultaterne, men de vil være i VVM-redegørelsen. Violeta Hansen: Vi vil sammenligne resultaterne fra baggrundsundersøgelserne med de forventede resultater der kommer som følge af mineaktiviteterne. 6. Spørgsmål: Kender I til nogen erfaringer fra udlandet, hvor vandet ikke er løbet over eller hvor vandet er løbet over dæmningen fra et taillingsdepot? Gert Asmund: Der er erfaringer fra rundt omkring i verden. Det er en hel almindelig måde at opbevare taillings ved at bygge dæmninger og at have taillingens liggende våd bag dæmningen. Selvom vi, der står her, ikke har erfaringer, så har de ingeniørfirmaer, der bygger dem meget stor erfaring. Det er også kendt, at der sker uheld med dæmninger. Så den dæmning, der bygges her, skal altså bygges på en måde, så vi kan være sikre på, at der ikke sker uheld med den. Den skal endvidere designes sådan, at den kan tåle de mest ekstreme vejrforhold mht. vind, nedbør og frost. Lige præcist det, mener jeg, er en ingeniørmæssig udfordring. Det skal konstrueres korrekt, så den kan holde på støv og radon fra taillingen. 7. Spørgsmål: Hvis der sker en efterfølgende forurening med taillings, hvor lang tid varer forureningen fremadrettet? Gert Asmund: Vi vil føre kontrol hele tiden. Sker der en unødig forurening, så opdager vi det med det samme. Jeg vil tro, at der bliver lavet grundige undersøgelser to gange om året og de vil vise, om der sker en uventet forurening. Nu taler jeg kun om perioden, hvor minen er i drift. Når minen om mange år lukker, hvis den overhovedet bliver åbnet, vil der køre et overvågningsprogram, hvis længde bliver vedtaget, når minen lukker. Ved Maarmorilik var det 15 år. For Kvanefjeldet er det ikke besluttet endnu. Det bliver nok længere end 15 år. Når den tid er gået, så vil man sige, at mineselskabet ikke længere er forpligtet. Hvis de (red: Selskabet) har vist, at det holder det antal år man har besluttet, så bliver det derefter fremtidens problem, hvad der så skal ske med taillingen. Derfor er det vigtigt, at den løsning man vælger er langtidsholdbar! Violeta Hansen: Allerede nu i efterforskningsfasen er mineselskabet i gang med baggrundsundersøgelser. Dvs. man har allerede installeret nogle målestationer. De tager luftprøver eksempelvis hver 3. måned. De har også nogle målstationer som kører hele tiden on-line, som måler radon, gammastråler og nogle andre radioaktive stoffer. Det betyder, at vi får resultaterne med det samme. Hvis der er et for højt niveau af radioaktive eller ikke-radioaktive stoffer på mineområdet, så kan må gå i gang med at bekæmpe det med det samme og med at finde forureningskilden. En ting mere - de skal næsten hver dag overvåge taillingsdepotet. Dvs. de tager et måleinstrument og måler og tjekker om der er vandudsivning. 8. Spørgsmål: Hvor lang tid vil der gå fra forureningsudslippet til, at skaderne bliver mærkbare? Violeta Hansen: Det kommer an på, hvor stor forurening, der bliver, og hvilken forurening der er tale om. Er det radioaktive stoffer eller ikke-radioaktive stoffer. Nogle stoffer er opløselige i vand og andre er ikke vandopløselige. Er det eksempelvis små partikler som støv? (red: har betydning for det er opløseligt eller ej) 9. Spørgsmål: Hvor lang tid vil der være forurening ved Maamorilik? Gert Asmund: Den blyforurening, der skete ved Maamorilik var uventet. Der var ingen, der havde viden - sådan som man har nu - om de ting man ledte ud var farligt for miljøet. Dengang troede man, 2

at man kunne regne det ud ved at tænke sig om. De vidste ikke, at det de ledte ud kunne opløses i vand. Sådan noget vil ikke ske igen. Minen lukkede i 1990. Det er 25 år siden, og der er stadig meget forurening der oppe i dag. Sådan en fejltagelse må man bøde for i mange år. Min institution måler med jævne mellemrum forureningen oppe ved Maarmorilik. Vi kan se, at det bliver bedre og bedre, men vi kan også se, at der er lang vej endnu til forureningen er ophørt. Det har vi lært af. Man skal undersøge, om der er noget, der kan forurene, før at man giver tilladelse til at lede det ud. Den fejl vil ikke blive gentaget. Violeta Hansen: Der er nogen steder, hvor man har dårlige erfaringer fra projekter i 1950 erne, hvor man gik i gang med uranudvinding uden at tænke på miljøet. Der findes steder i eksempelvis Canada og Australien, som er forurenet fra gamle uranminer. Myndighederne er i gang med at rense den forurening. Både vand og jord. Selv hvis der kommer et udslip er der dog stadig mulighed for at rense miljøet. Der er eksempler på det i Canada, Finland, som også er et arktisk miljø, og Australien, men det er meget meget dyrt. Derfor er det vigtigt at stille de rigtige krav inden, at minen går i gang. 10. Spørgsmål: Minen ligger på et højt niveau er påvirkningen så ikke meget større? Specielt når det blæser så meget, som det gør her i Sydgrønland? Vi har jo nogle meget kraftige storme her i Sydgrønland? Gert Asmund: Kvanefjeldet ligger højt og det stormer mere i højden. Det har du fuldstændig ret i. Det er vigtigt, at det indgår i beregningerne. Hvis firmaet overser det, så bliver deres rapport med sikkerhed afvist. 11. Sprøgsmål: Kan I som forskere forholde jer til, at vi som landbrug kan fortsætte mod vores erhverv? Anne Merrild Hansen: Der er det vigtig, at hvis man beslutter, at der skal være en sådan mine, at man i Impact Benefit Agreement-en (trepartsaftale) eller, at man i den vurdering for samfundsmæssige bæredygtighed, der går forud for aftalen indsætter nogle vilkår. Det kan eksempelvis være vilkår om, at hvis man finder forurening i fårene, at der betales kompensation eller, at der skal opstilles nogle yderligere mere restriktive krav om miljøbeskyttelse. Det kan også være, at man skal indgå en aftale om, at I får solgt det samme antal lam som tidligere. Der er forskellige måder at gøre det på, og derfor kunne det være interessant for jer at se på, hvorledes man har gjort det andre steder i verden. I sidste ende er det selvfølgelig politikerne, der skal træffe beslutningerne og alle tre parter (kommunen, selvstyret og selskabet) skal være enige, så om I lige præcist får det som I vil have det, ja det kan jeg ikke garantere. 12. Spørgsmål: Der er store storme, der er ikke noget vegetation, der bremser vinden, hvilke konsekvenser vil det have for området? Der er jo mange fåreholder i Narsaq og omegn. Gert Asmund: Vi vil ikke udtale os om mere end det vi ved, og vi ved ikke, hvor langt støvet kommer til at blive spredt. Vi kommer til at vide det, når VVM-redegørelsen kommer. 13. Spørgsmål: Hvor stort et område vil man undersøge? Vil man kun undersøge inden for en vis radius? Gert Asmund: I forudsigelsen tager man hele området med. Når man så begynder at kontrollere, så går vi altid et stykke længere end vi havde regnet med. Vi siger med den her prøve vil vi gå så langt væk, og så går vi dobbelt så langt væk og tager den fjerneste prøve. Hvis den er forurenet, så må vi endnu længere væk. 14. Spørgsmål: Når der stormer meget her, så kommer der ilt i vandet. Vil vandet i taillingsbasinet så beskytte mindre? Gert Asmund: Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, når det gælder uran. Havde det været bly, zink eller tungmetaller, så havde det været en stor fordel, at der ikke var ilt i vandet. Så noget tailling, der 3

ligger på bunden af en stor sø, der vil ilten normalt blive brugt op, så man kun har ilt i det øverste lag. Jeg tror egentlig ikke det betyder noget for uranen. Iltspørgsmålet er nok ikke det afgørende her. Violeta Hansen: Iltproblemer i taillingssdepotet afhænger af, hvor tykt lag vand, der er i taillingsdepotet. 15. Spørgsmål: Hvad så hvis det fyldes op? Violeta Hansen: Arh.. som Gert også har sagt, så har vi ikke nogen konkret vurdering Gert Asmund: Mineselskabet har sagt, at de altid vil have 6 meter vand. Uden, at jeg ved, om det er rigtigt, så lyder det da meget godt. 16. Kommentar: Uran herfra vil blive brugt til atomkraft i andre lande? Kristine Thrane: Ja. Man kan også vælge ikke at sælge det, men så skal man bare opbevare det her. 17. Spørgsmål: Hvad er det værste scenario, ulykke eller katastrofe, der kan ske med Taseq som Taillingsdepot? Gert Asmund: Vi ved nogenlunde, hvor meget taillingen, der vil komme til at ligge i søen (red: Taseq) Det (red: det værste) må være, at dæmningen bryder sammen og skaber et meget stort hul. Så vil alt det vand og mudder, der ligger i søen blive skyllet ned igennem en elv, der hedder Kvaneelv og rende ud i Narsaq Elv ca. 1 kilometer før, den løber ud i fjorden. Jeg kan ikke huske, hvad der er der, hvor elevene løber sammen. Der er vist marker i dag. Det vil ikke komme ind i Narsaq by. Det vil komme ned i selve dalen, hvilket kan være slemt nok. Mit indlæg gik derfor på, at en sådan katastrofe må ikke kunne ske. Hvis man virkelig er nervøs for den katastrofe om meget lang tid, så har Per løsningen, så må man pumpe tallingen fra søen tilbage i det åbne minebrud. Kristine Thrane: Hvis jeg må supplere. Hvis det værst tænkelig scenario sker, så vil der være en miljøforurening. Selskabet skal rydde op efter sig, hvis det sker imens selskabet producerer og udfører miljøovervågningen efter nedlukningen af driften. En katastrofe vil ikke betyde, at folk dør af det. Violeta Hansen: Tænker du på en katastrofe under driftsfasen eller efter, at minen er lukket? 18. Spørgsmål: Det mest sandsynlige er, at de(red:mineselskabet) er væk og at det eksempelvis sker om 300 år? Violeta Hansen: Det er derfor vi stiller nogle krav til taillingshåndtering/affaldshåndtering. De skal behandle affaldet kemisk, og de skal tage vandet ud af taillingen. Jo mere man tager vandet ud, jo mere fast den bliver. Man kan godt tage vandet ud af taillingen før, man deponerer den under vand, men også efter deponering under vand. Jo mere man tager vandet ud jo mere fast og stabil bliver den og jo mindre sandsynligt er det, at den ender i Dyrnæsdalen (red: i tilfælde af en katastrofe). Hvis der sker en katastrofe, så vil mineselskabet have en beredskabsorganisation, der så hurtigt som muligt skal informere myndighederne og samarbejde med myndighederne for at få stoppet katastrofen så hurtigt som muligt. Jeg kan givet et eksempel. Det skete i Finland i 2013. Mineselskabet og myndighederne arbejdede sammen og stoppede ulykken på mineområdet så hurtigt som muligt. Derudover skal de også lukke det mineområde og efterlade det på en stabil måde. I Australien kan det være, at mineselskabet skal overvåge mineområdet i 30 år. Det afhænger af indholdet i taillingsdepotet. De skal bevise år efter år, at det er stabilt. Det betyder, at hvis der er for høje strålinger eller stoffer på det område, så skal de lukke området en gang til, og det skal de gøre ind til det bliver stabilt. Kristine Thrane: Hvis du forestiller dig en katastrofe om 300-500 år, så tror jeg ikke, at der kan ske en katastrofe. For på det tidspunkt vil man have sikret det, således at når minen er lukket, er det blevet begravet forsvarligt nok og man har monitoreret det i lang tid. Den største katastrofe, der kan ske, 4

er mens minen er i drift, og at der går hul på taillingsbasinet med vand i. Selvfølgelig kan der ske en katastrofe, men selskabet vil være interesseret i, at det ikke sker, for det vil koste dem rigtig mange penge. Violeta Hansen: Jeg har arbejdet i Beredskabsstyrelsen i Danmark. Der har vi siddet og beregnet, hvor langt radioaktive stoffer fra Fukushima vil blive spredt, og hvornår det ville ramme Danmark. Derefter kunne vi informere politiet og sundhedsmyndighederne for at beskytte befolkningen i Danmark. 19. Spørgsmål: Jeg er ikke tilfreds med, at vi ikke kan få svar på nogle af vores spørgsmål. Hvem er det der udarbejder VVM-redegørelsen? Og hvad er det de undersøger? Gert Asmund: Dem, der udarbejder VVM-redegørelsen er nogle konsulentfirmaer, der bliver betalt af mineselskabet, men det er ikke mineselskabet selv, der udarbejder den. Det er ikke bare tilfældige selskaber. Det er anerkendte firmaer, som har forstand på udarbejdelse af VVM-redegørelsen. Det de gør nu er to ting. De er med til at beskrive miljøet som det ser ud i dag ved at tage prøver. De tager prøver af vegetation, fårehold og fisk. Det andet er, at de laver forudsigelser om, hvad vil miljøkonsekvenserne blive, hvis minen starter. Begge dele indgår i VVM-redegørelsen Violeta Hansen: GME har kontakt med Risøs Center for nuclear technologies. Der er forskere med lang erfaring, og de er i gang med at beregne strålingsdoser i forhold til befolkning, medarbejdere og miljø. Jeg kender dem, og disse forskere er rigtig dygtige. 20. Spørgsmål: Hvad hvis der sker jordskælv? Er det med i VMM-redegørelsen? Gert Asmund: Risikoen for jordskælv skal indgå i VVM-redegørelsen. 21. Spørgsmål: Du sagde, at jeg har vist lavet en fejl i forbindelse med, at du nævnte, at hvis vi spiser uran eller fødevarer, der er forurenet med uran. Hvad er det for en fejl du har lavet? Violeta Hansen: Når uran kommer ind i kroppen, afhænger reaktionen af, hvilket radioaktiv stof vi taler om. Hvis vi indånder luften i det her rum, så er der radon i det rum, men det kommer ud igen det hele. Radon henfalder og producerer nogle henfaldsprodukter eller datterprodukter, og de henfaldsprodukter de bliver inde i lungerne, og de afsætter deres energi inde i lungerne. Derfor er radon farlig. Uran er meget lavt radioaktivt, men den er giftig. Hvis en 25 årig person får 90 gram uran ved indånding, så har personen en stor chance for at få leukæmi senere i livet f.eks. når vedkommende bliver 60. Dog vil personen med al sandsynlighed ikke nå at blive 60, da uran er meget giftig. Hvis man indånder 10 mg uran, kan det påvirke vores helbred. Vi akkumulerer stofferne inde i vores knogler. Det mest af det vi får ind i kroppen gennem fødevarer kommer ud med det samme f.eks. igennem urin, men noget bliver tilbage. Før det kommer i urinen bliver det transporteret med blodet videre til nyrerne og knoglerne. Hvis vi indånder det, kommer det mest også ud, men der er noget, der bliver tilbage lungerne og det tager meget meget lang tid at komme ud af kroppen igen. 22. Spørgsmål: Hvis der sker en forurening kan man så få en kompensation eller erstatning, hvis fåreavlen ophører? Anne Merrild Hansen: Jeg kan ikke forestille mig, at det vil stoppe fåreavlen. Jeg kunne forestille mig, at det kunne påvirke afsætningsmuligheden af jeres produkter. Hvis I kan bevise, at aktiviteten har en indvirkning på jeres mulighed for at afsætte jeres produkter, vil man kunne forhandle en kompensation. Det er sådan, når man laver vurderingen af virkninger på miljøet og vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed, så skal man så vidt muligt forsøge at undgå, at der kommer negative påvirkninger. Hvis man ikke helt kan undgå, at der kommer en negativ påvirkning, så skal man tænke på, hvorledes man kan minimere påvirkningerne. Hvis man ikke kan undgå eller minimere i tilstrækkeligt omfang, så vil der blive snak om en mulig kompensation. Hvor stor den skal 5

være? Og hvorledes den skal ske? Det kan jeg ikke sig noget om. Der er forskellige muligheder. Man kan enten have en aftale med mineselskabet om, at det skal betale det indtægtstab som jeres bedrift lider på grund af mineaktiviteterne. Man kan udlægge andre arealer og at de skal betale for at landbruget flyttes. Det er rigtig vigtigt, at I får de her tanker indarbejdet nu i de vurderinger, der skal laves og nogle tanker om, hvorledes en kompensation, der skal finde sted kommer med i Impact Benefit Agreementen, der vil blive indgået. For det vil være rigtigt svært, hvis der noget der ikke er blevet taget højde for, at så komme efter, at minen er gået i drift og stille krav. 23. Spørgsmål: I svaret på vores åbne brev står der, at Naalakkersuisut ikke er erstatningsansvarlige for tab på grund af forurening? Hvem er så ansvarlig? Naalakkersuisut siger, at det er selskabet. Hvordan kan vi få sikret en kompensation eller erstatning, hvis der sker en forurening? Anne Merrild Hansen: Der er nogle beslutninger, der bliver truffet på forskellige niveauer. Det, der er på spil nu er, hvorledes skal projektet se ud, hvis det skal være acceptabelt eller til mindst mulig gene. Jeg tænker det er derfor, at Selvstyret svarer som de gør. De er i den samme situation som vi er nu. Vi vil enorme meget gerne svare konkret på, hvad det er for nogle konsekvenser, der kommer. Der er nogle undersøgelser som vi ikke har resultater af endnu og som skal danne grundlag for, at vi kan udtale os. Der kommer til at foregå de her undersøgelser, men der kommer en periode mere, hvor der vil være offentlige høringer af VSB- og VVM-redegørelserne. Hvis de vurderinger ikke adresserer de ting, som I har peget på, så vil de ikke blive accepteret, og så vil de blive sendt tilbage til selskabet. Lige præcis derfor er det vigtigt, at I har fokus på VVM- og VSB-redegørelserne. Det er der i kan sige, at der her er ikke godt nok. Når første høringerne af redegørelserne er overstået og mineprojektet er gået i gang, så bliver det rigtigt svært. En evt. kompensation hører til i vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed. 24. Spørgsmål: Hvis der sker en forurening, og vi derfor ikke må have noget erhverv længere, hvor længe vil den periode så vare? Gert Asmund: Først vil jeg understrege, at det et afgrænset område rundt om Kvanefjeldet. Det vi er nervøse for er, at støv lægger sig, og det ophører, når minen lukker. Når minen lukker, så kommer der ikke støv længere. Så vil der gå nogle år før, at støvet er vasket væk, og så er vi af med støvproblemet 25. Spørgsmål: Hvis der sker en forurening, så må vi regne med, at berørte fåreholdersteder skal lukkes? Hvor længe skal de være lukket? Hvor langt tid vil der gå? Hvor mange år? Gert Asmund: Vi gætter? Vi vil ikke pege på fåreholdersteder. Vi vil pege på nogle arealer. Det kan måske være en fåreholder, der mister en 1/3 af sine arealer? Der kan måske være en fåreholder, hvis arealer slet ikke bliver påvirket og nogle der måske mister det hele. Så det går altså kun på, at der i et bestemt areal falder støv. Når så minen lukker, vil der gå nogle år før, at stederne igen vil være egnet som græsningsareal. Vi er et år for tidligt til, at vi kan sige noget specifikt. 26. Spørgsmål: Hvor stor forskel er der mellem uranindholdet i Kringlerne i forhold til uranindholdet i Kvanefjeldet? Per Kalvig: Der er meget stor forskel. Der er næsten 300 gram/ton forskel. Der er mellem 20-40 gram uran pr. ton i Kringler og for Thorium er det ca. dobbelt så meget. Hvis du kigger på det uranog thoriummæssigt, så er indholdet meget meget lavere i Kringlerne. 27. Spørgsmål: Hvordan kan I sige, at det er meget mindre i Kringlerne end i Kvanefjeldet, når undersøgelserne ikke er færdige? Per Kalvig: Der er to forskellige selskaber, der arbejder i de to områder. Man startede med at kigge på Kvanefjeldet, fordi indholdet af de sjældne jordartsmetaller er næste dobbelt så højt som i Kringlerne. Kringlerne er derfor kommet senere i gang, og selskaberne har forskellige måder at 6

arbejde på. Der ligger forskellige former for oplysninger. Kringlerne det selskab som har tilladelse hedder Tanbreez, og de afleverede i 2013 en ansøgning om udnyttelsestilladelse. Det at indlevere en ansøgning om udnyttelsestilladelse kan være en meget lang proces, og den proces kører endnu. Vi ved ikke, hvordan udfaldet af processen bliver. For Kvanefjeldet regner man med at kunne indlevere ansøgning om udnyttelsestilladelse i løbet af 2016. 28. Spørgsmål: Er det realistisk, at man ved brydning af mineraler kan have husdyrhold tæt på? Jeg tænker på, at dyrene uundgåeligt vil blive påvirket af brydningsområdet? Gert Asmund: Nej det er ikke realistisk. Der skal være en vis afstand, da en mine vil støve. Man skal ikke have fårene gående lige ved siden af. Kristine Thrane: Det er jo ikke hele området. Gert Asmund: Jeg taler ikke om hele området. Jeg taler om, at der skal være en vis afstand. 1, 2 eller 5 kilometer måske? 29. Spørgsmål: Jeg tænker på, at hvis der foregår sådan nogle kraftige sprængninger bliver fårene så påvirket af støjen? Josephine Nymand: Den larm, der kommer fra sprængninger vil højst sandsynlig ikke påvirke fårene, da fårene allerede på grund af støvsprængning skal være langt væk. Så støjpåvirkningen af dyrene vil geografisk set være mindre end støvpåvirkningen. 30. Spørgsmål: Har man erfaringer fra andre lande, hvor man har uranminedrift i områder med landbrugserhverv? Violeta Hansen: Der var en uranmine med åbent brud i Nordaustralien ligesom den evt. planlagte ved Kvanefjeldet. Den mine var i gang 35 år og lå kun 8 kilometer fra den nærmeste by. Der er et andet eksempel i Sydaustralien, som producerer uran, men det er en underjordisk mine og den ligger 10 kilometer fra nærmeste by. I kan finde undersøgelserne om miljø og om strålingsdoser til medarbejdere, befolkning og miljø. 31. Spørgsmål: Hvis minedriften starter ved Kvanefjeldet, kan man så forestille sig, at slagteriet i Narsaq vil bestå? Josephine Nymand: Det kan vi ikke sige noget om, fordi vi er nødt til at vente på resultaterne fra selskabets undersøgelser før, at vi kan sige noget om, hvor kraftig påvirkningerne vil blive. Jeg tror ikke, at det er de miljømæssige ting, der vil afgøre om slagteriet kan blive. Jeg tror mere på noget af det som Anne også var inde på, at man godt kunne forestille sig, at der er forretninger, der ikke vil købe kød, der kommer fra et sted, hvor der er minedrift. Det er noget, der skal diskuteres i blandt redegørelse for vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed. Anne Merrild Hansen: Det er vigtig at understrege, at det med fåreholderne kun er et af forholdene, der vil blive undersøgt i VSB-redegørelse. Påvirkning af infrastruktur og udefra kommende arbejdskraft og nye jobs er også noget, der blandt andet vil blive undersøgt i VSB-redegørelsen. I har dog mulighed for at være med til at sikre, at påvirkningen af fåreholdet får den nødvendige opmærksomhed i redegørelsen som I synes det skal have. Violeta Hansen: Som sagt før så vil der være et miljøovervågningsprogram og det er ikke kun fra mineselskabets side, men også fra myndighederne side. Resultaterne fra myndighedernes side vil også være offentlig tilgængelige. 32. Hvis mindriften starter, kan man så tænke sig, at minedriften vil flytte sig, således at den kommer længere ind i fjorden? Per Kalvig: Indtil videre er der identificeret tre områder, hvor man har lokaliseret interessante høje værdier. Det ene er som sagt Kvanefjeld, og så er det som sagt to andre områder, der ligger ud mod Skovfjorden. Den ene var zone 3 og den anden Sørensen-zonen. Sørensen-zonen kan vi allerede 7

udelukke, fordi det kommer til at ligge under Taillingsdepotet, men zone 3 kunne være muligt, så er der faktisk et område mere oppe mod Stenstrupsfjeld, som ikke er undersøgt særligt godt, men som tyder på, at det kunne være interessant. Begge områder er karakteriseret ved, at den gode malm ligger dybere, og det vil derfor være betydeligt dyrere for dem at arbejde på de lokaliteter. Derfor er det usikkert, om det er rentabelt at etablere produktion, men der er altså potentiale til at udvide ud over de planlagte 30 år. Josephine Nymand: For lige at supplere. Selskabet søger om driftstilladelse i et vist antal år. Når den periode er gået, skal man i gang med ny ansøgningsproces. Dette gælder også, hvis de ønsker at udvide uden for det område som de fik tilladelse til i første omgang. Per Kalvig: Af geologiske grunde kan jeg ikke forestille mig, at man kommer øst for Strygejernet. 33. Spørgsmål: GME siger, at de vil starte i 2016 eller 2017 og I siger at undersøgelserne tager længere tid. Det stemmer ikke overens? Per Kalvig: Du har ret, der ikke fuldstændig orden i de forskellige planer der bliver offentliggjort. GME er lidt mere optimistiske i sin planlægning. I øjeblikket tror jeg, at der står 2018 på deres hjemmeside. Vi skal huske på, at der er en anlægsfase på 2 år. 34. Spørgsmål: Mht. forurening fra flour har man fået det undersøgt? Har man erfaringer fra brydning af flour andre steder? Hvordan vil en evt. flourforurening påvirke fisk, dyr og fugle? Gert Asmund: Mht. flour, så kender jeg ikke nogen anden mine. Det er meget specielt for Kvanefjeldet. Jeg kender ikke andre miner eller der findes ikke andre miner, der har det flourproblem. Der er dog en heldig ting ved det, og det er, at flouren er også penge værd. Mineselskabet har to grunde til at rense for flour. Det ene er, at vandet skal være rent. Det andet er, at man kan tjene penge ved at udvinde flour og sælge det. 35. Spørgsmål: Er der undersøgelser i gang mht. forurening fra flour og dennes evt. påvirkning af dyrelivet? Gert Asmund: Ja det er i gang, og det skal belyses i VVM-redegørelsen. 36. Spørgsmål: Det blev nævnt, at man vil bruge vand til at mindske eller forebygge støvspredningen. Jeg tænker på, at vand ikke kan bruges om vinteren (red: Det fryser til is)? Josephine Nymand: De steder i arktisk Canada, hvor det også fryser om vinteren, så bruger man nogle andre stoffer, som man selvfølgelige skal undersøge, hvor miljøskadelige de er før, at de får tilladelse til at bruge det. Vi skal have præcist at vide, hvad det er de har tænkt at bruge. Violeta Hansen: Jeg vil lige tilføje, at det ikke sikkert, at de får lov til at bruge vand for det kan skabe en forurening, hvis der er stoffer, der opløses i vand. Det skal fremgå af VVM-redegørelsen. 8