STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Undervisningsministeriet. Mindre sektoranalyse vedr. voksenuddannelse, folkeoplysningsområdet og arbejdsmarkedsuddannelser I denne sektoranalyse ønskes en vurdering af følgende: 1. Konsekvenserne for varetagelsen af de pågældende opgaver, såfremt der ændres på kommune- og amtsstørrelser. Der ønskes en vurdering af, om de pågældende opgaver med fordel kan flyttes mellem stat, amtskommuner og kommuner for at sikre en mere hensigtsmæssig opgavevaretagelse. 2. Konsekvenserne for varetagelsen af de pågældende opgaver, såfremt antallet af forvaltningsled med direkte folkevalgt ledelse reduceres fra tre til to, dvs. en nedlæggelse af amtskommunerne. Der ønskes en vurdering af konsekvenserne af at nedlægge amtskommunerne, herunder ønskes i særdeleshed en belysning af fordele og ulemper ved forskellige modeller for fordelingen af opgaverne fra amtskommunerne til staten og/eller kommunerne. I analysen behandles følgende områder: A. Voksenuddannelsescentres (VUC) udbud af almen voksenuddannelse (avu) og hf-enkeltfag B. Forberedende voksenuddannelse (fvu) C. Folkeoplysningsområdet D. D.Grundlæggende voksenuddannelser (gvu) E. Arbejdsmarkedsuddannelser A. Voksenuddannelsescentres (VUC) udbud af almen voksenuddannelse (avu) og studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) Amtskommunerne driver voksenuddannelsescentre (VUC), som tilbyder almen voksenuddannelse (avu) samt prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (hf) og anden voksenundervisning efter amtsrådets bestemmelse. Reglerne om VUC og avu findes i lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000 om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre. Reglerne om hfenkeltfag findes i lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002 om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Begge med tilhørende bekendtgørelser. Amtsrådene har ansvaret for at tilbyde avu og hf-enkeltfagsundervisning og for oprettelse og drift af amtskommunale VUC er og andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, som tilbyder den pågældende undervisning. Inden for et amt kan centrene organiseres i afdelinger uden undervisning på hovedadressen, hvor forstanderen har sit daglige
- 2 - virke. Amtskommunerne har i 2002 fået mere fleksible muligheder for at tilrettelægge det samlede undervisningstilbud. I 2001 var der godt 16.000 årselever på avu-kurser og godt 14.000 årselever på hfkurser. Strukturovervejelserne på denne del af voksenuddannelsesområdet handler om den forvaltningsmæssige placering af VUC erne i en fremtidig struktur, hvor amtskommunerne reduceres til færre regioner eller nedlægges. Ad 1. og 2. Konsekvenser af ændrede kommune- og amtskommunestørrelser og flytning mellem forvaltningsniveauer og en nedlæggelse af amtskommunerne Den fremtidige placering af voksenuddannelsescentrene og deres aktiviteter skal ses i nær sammenhæng med placeringen af de almene gymnasier og hf. Vedrørende behandlingen af denne problemstilling henvises til sektoranalysen vedr. ungdomsuddannelser. Placeringen skal også ses i sammenhæng med den forberedende voksenuddannelse, se B. nedenfor. B. Forberedende voksenuddannelse (fvu) Reglerne om den forberedende voksenuddannelse (fvu) findes i lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (fvu-loven) med tilhørende bekendtgørelser. Formålet med fvu er at tilbyde voksne, der ikke har tilstrækkelige færdigheder i læsning, stavning, skriftlig fremstilling, regning, talforståelse og basale matematiske begreber, gratis undervisning heri. Undervisningen skal udbydes bredt på mange forskellige uddannelsesinstitutioner samt i virksomheder, foreninger m.v. I 2001 startede aktiviteten med knap 700 årslever. Amtskommunerne har ansvaret for undervisningen, og amtsrådet skal sikre, at alle, der er fyldt 18 år, kan modtage fvu inden for en rimelig geografisk afstand og på flere typer af uddannelsesinstitutioner. Fvu kan udbydes af VUC og andre amtskommunale uddannelsesinstitutioner, som udbyder almen voksenuddannelse samt social- og sundhedsskoler og institutioner med specialundervisning for voksne. Ud over disse institutioner kan amtsrådet indgå driftsoverenskomst med en række institutioner om at udbyde fvu. Det drejer sig om erhvervsskoler, AMUcentre, daghøjskoler, produktionsskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, folkeoplysende foreninger samt folkehøjskoler. Herudover kan undervisningen foregå lokalt på virksomheder eller i foreninger. Undervisningen er omfattet af amtskommunal refusion og bloktilskud. Refusionen dækker de faktiske udgifter op til en på finansloven fastsat takst pr. årselev (en deltager i 825 undervisningstimer af 45 minutter). Refusionen dækker udgifter til bl.a. lærerløn, administration, lokaleleje m.m. Det er også amtskommunerne, der fører tilsyn med undervisningen. Amtsrådet nedsætter et fvu-råd, der skal: opstille mål for indsatsen samt udarbejde prognoser for behovet, evaluere indsatsen, rådgive amtsrådet om udbuddet ved amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter samt om antallet af udbydere og
- 3 - rådgive amtsrådet om information om udbuddet. En af de væsentlige intentioner med loven er, at der skal være et eller flere netværk af nøglepersoner i amtet med deltagere fra amtskommunen, fvu-rådet, uddannelsesinstitutioner, virksomheder, foreninger, kommuner og AF, som skal fremme indsatsen lokalt. Ad 1. Konsekvenser af ændrede kommune- og amtskommunestørrelser og flytning mellem forvaltningsniveauer Såfremt antallet af amtskommuner reduceres til færre administrative enheder (regioner), vurderes det, at fvu fortsat mest hensigtsmæssigt administreres regionalt/amtskommunalt. De færre administrative enheder kan i givet fald medføre følgende stordriftsfordele: generelt højere kvalitet mere ensartethed i udbuddet inden for enheden og på landsplan bedre mulighed for udnyttelse og koordinering af ressourcer, herunder lærere, opsøgende konsulenter, informationsmateriale m.v. Til gengæld kan der opstå følgende ulemper: større afstand fra den administrative enhed til brugerne større afstand fra den administrative enhed og de lokale netværk Det kan oplyses, at de lokale netværk af nøglepersoner i sig selv ikke forventes at blive berørt af en eventuel indførelse af større enheder, da der allerede i den nuværende struktur eksisterer flere lokale netværk inden for de fleste amter. Ad 2. Konsekvenser af en nedlæggelse af amtskommunerne Hvis amtskommunerne nedlægges, vurderes det, at kommunerne vil være for små enheder til at administrere en undervisningslov, hvor aktiviteten forventes at komme op på ca. 3.000 årselever. Hvis aktiviteten fordeles på fx 100 kommuner, vil det medføre, at de skal have et administrativt beredskab til en gennemsnitlig aktivitet på ca. 30 årselever. Samtidig vurderes det, at det også ville være uhensigtsmæssigt at administrere fvu centralt, da det ville bryde med intentionerne i loven om lokale forankring, lokale netværk og lokale nøglepersoner. Der vil således være ulemper ved begge modeller. Fordelene ved en kommunal model er nærheden til brugerne og de lokale netværk, mens fordelene ved en central forankring vil være større bæredygtighed og et mere ensartet tilbud. Samlet vurderes den bedste løsning at være, at fvu administreres centralt og da sammentænkt med den øvrige voksenuddannelsesaktivitet. C. Folkeoplysningsområdet Folkeoplysning udbydes med kommunal finansiering efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 924 af 5. oktober 2000 om støtte til folkeoplysende voksenundervis-
- 4 - ning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) og tilhørende bekendtgørelse. Den frie folkeoplysende virksomhed (lovens afsnit I) Folkeoplysningsloven er en decentral lov, der med respekt for forskellige holdninger skal sikre offentlige tilskud og lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed (folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde). Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastsætte det samlede økonomiske niveau for området og nærmere regler om tilskud mv. Fri folkeoplysende virksomhed skal være etableret af en folkeoplysende forening, der har ansvaret for den indholdsmæssige og faglige opgavevaretagelse. En af de væsentligste intentioner med loven er at søge brugerne inddraget mest muligt i planlægning, udformning og tilrettelæggelse og dermed også i beslutningerne om de bestemmelser, som på lokalt plan skal danne ramme om den frie folkeoplysende virksomhed. Brugerne er derfor gennem betydelig repræsentation i et selvstændigt folkeoplysningsudvalg sikret en væsentlig indflydelse på midlernes anvendelse inden for de givne rammer, på den kommunale politik og forvaltning af området. Kommunalbestyrelsen skal sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen, til aktiviteter for børn og unge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne, til private lokaler mv. og stiller offentlige lokaler mv. til rådighed. Amtskommunale opgaver (lovens afsnit II) Ved foreninger på amtskommunalt plan for børn og unge forstås amts- eller distriktsforeninger mv. med lokalforeninger i flere kommuner (på Bornholm dog med flere lokalforeninger i Bornholms Kommune), som er medlemmer enten direkte eller gennem lokale sammenslutninger. Foreningen skal have almindelige foreningsmæssige aktivitetstilbud for lokalforeningernes medlemmer. Det skal af vedtægterne fremgå, at foreningen er hjemmehørende i amtskommunen. Den skal have tilknytning til denne amtskommune, der normalt bør være den, hvor foreningens lokaler er beliggende, eller hvor foreningsarbejdet i øvrigt finder sted. Amtsrådet stiller offentlige lokaler mv. til rådighed for, yder tilskud til private lokaler mv. og kan yde tilskud til foreningsarbejde på amtsplan. Ad 1. Konsekvenser af ændrede kommune- og amtskommunestørrelser og flytning mellem forvaltningsniveauer Umiddelbart vurderes det ikke at have betydning, om der reguleres i kommuneog amtskommunestørrelser, hvorfor opgavevaretagelsen fortsat mest hensigtsmæssigt ses at skulle løses af kommunalbestyrelsen henholdsvis amtsrådet. Ad 2. Konsekvenser af en nedlæggelse af amtskommunerne En nedlæggelse af amtskommunerne vil få konsekvenser for foreningsarbejdet på amtsplan, hvor man vil stå uden tilskudsyder og myndighed, der fastsætter de lo-
- 5 - kale tilskudsregler mv. Opgavevaretagelsen kan overgå til enten staten eller kommunerne. I lyset af intentionerne med loven medfører det bl.a. følgende fordele og ulemper: Placering Fordele Ulemper Staten én tilskudsyder intet kendskab til og mulighed for én regelfastsætter at vurdere lokale ønsker og behov øget centralisering ensartede tilskudsregler mv. Primærkommunerne kendskab til og mulighed for at vurdere lokale ønsker og behov fortsat decentralisering fortsat forskellighed i tilskudsregler mv. tæt borgerkontakt borgerfjernt administrationskommune skal udpeges flere kommunalbestyrelser bestemmer og beslutter regler og tilskud mv. i fællesskab En statslig forvaltning vil være på afstand af borgerne og mangle kendskab til lokale ønsker og behov og kun have begrænsede fordele. Det omvendte er tilfældet med en placering i kommunerne. Vurderingen er på denne baggrund, at opgavevaretagelsen mest hensigtsmæssigt bør placeres i kommunerne. D. Grundlæggende voksenuddannelser (gvu) Reglerne om gvu findes i kapitel 2 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og tilhørende bekendtgørelse om grunduddannelse for voksne (gvu). Gvu er en måde at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse på og er tiltænkt kortuddannede og ufaglærte i beskæftigelse. Gvu udbydes af de samme institutioner, som udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Der henvises i den forbindelse til sektoranalysen vedrørende ungdomsuddannelser. Ansøgere, der er fyldt 25 år, har gennemført 9. klasse eller tilsvarende og desuden har mindst 2 års relevant erhvervserfaring kan vælge at tage en kompetencegivende erhvervsuddannelse som gvu. En gvu-ansøger tilbydes et kompetenceafklarende forløb, hvorefter der på uddannelsesstedet udarbejdes en gvu-plan med en oversigt over erhvervede kompetencer og manglende kompetencer samt en oversigt over de kurser, ansøgeren skal gennemgå for at opnå målet for den valgte uddannelse og dermed faglært status. Hvis de 2 års relevant erhvervserfaring ikke giver den kompetence, der er påkrævet for at praktiktiden kan meriteres, kan der indbygges et praktisk forløb på en skole af en måneds varighed og et praktisk forløb i en virksomhed af en måneds varighed. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, henvises eleven til voksenerhvervsuddannelse og falder således uden for gvu-målgruppen. En gvu-ansøger er berettiget til veu-godtgørelse ved deltagelse i kurser i forhold til gvu-planen, hvis vedkommende er i beskæftigelse, selvstændig eller ledig med ret til 6 ugers selvvalgt arbejde. En betingelse for udbetaling af veu-godtgørelse er, at det valgte kursus er udbudt efter lov om åben uddannelse.
- 6 - Ad 1. og 2. Konsekvenser af ændrede kommune- og amtskommunestørrelser, flytning mellem forvaltningsniveauer og en nedlæggelse af amtskommunerne Da GVU er en ramme omkring visse voksnes erhvervsuddannelse og i øvrigt følger disse uddannelser for så vidt angår mål og indhold, vil ændringer i den kommunale/amtskommunale struktur ingen indflydelse have. Der henvises i øvrigt til sektoranalysen vedrørende ungdomsuddannelser. E. Arbejdsmarkedsuddannelserne Reglerne om arbejdsmarkedsuddannelserne (amu) findes i lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 med tilhørende bekendtgørelser. Arbejdsmarkedsuddannelserne er erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte såvel beskæftigede som ledige. De udbydes af uddannelsesinstitutioner for erhvervsrettet uddannelse (AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler). For så vidt angår det amtskommunale niveau er nogle af social- og sundhedsskolerne godkendt til at udbyde konkrete amu-uddannelser og uddannelser på det pædagogiske område. Uddannelserne giver landsdækkende kompetence. De udvikles af 12 landsdækkende efteruddannelsesudvalg inden for branche/fagområder og godkendes efterfølgende undervisningsministeren efter høring af Uddannelsesrådet. For at kunne udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse skal institutionen være godkendt til at udbyde den konkrete uddannelse. Det er undervisningsministeren, der giver udbudsgodkendelsen, efter høring af Uddannelsesrådet. Beslutningen om antallet af udbudsgodkendelser til den konkrete amu-uddannelse træffes på baggrund af behovet for uddannelsen på landsplan. Godkendelse af konkrete uddannelsesudbydere sker på baggrund af institutionernes faglige og pædagogiske profil. Tilskud til drift og veu-godtgørelse til arbejdsmarkedsuddannelserne for beskæftigede finansieres af staten, mens tilskud til drift og forsørgelse til arbejdsmarkedsuddannelser for ledige finansieres af AF eller kommuner. Ad 1. og 2. Konsekvenser af ændrede kommune- og amtskommunestørrelser og flytning mellem forvaltningsniveauer og en nedlæggelse af amtskommunerne Da amu-uddannelserne som nævnt langt overvejende udbydes af institutioner, der i øvrigt tilbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser, henvises til sektoranalysen vedrørende ungdomsuddannelser.