Erhvervsudviklingsstrategi, 2015 Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske aldrig været større. 1
Denne strategi er Bornholms Vækstforums erhvervsrettede bidrag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der vedtages af Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune. Jf. Lov om erhvervsfremme er strategien fundamentet for prioritering af de strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, som Bornholms Vækstforum har indstillingsretten til. Strategien er blevet til på baggrund af værdifulde inputs i løbet af 2014 vedr. både styrker, svagheder, muligheder og trusler fra det bornholmske erhvervsliv, politikere og andre interesserede i samfundsudviklingen på Bornholm. Det er derfor ambitionen, at denne strategi ikke blot er Vækstforums strategi, men hele erhvervslivets strategi for erhvervsudvikling på Bornholm. Udover inputs fra en lang række aktører har især Vækstanalyse Bornholm (Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning, 2013) fungeret som det analytiske grundlag for denne strategi. 2
Vækst er vores fælles ansvar Det bornholmske samfund og arbejdsmarked er en del af den globaliserede verden, hvor vækstmulighederne kan synes uendelige for dem, der formår at markere sig med særlige evner, produkter eller services. Behovet for at skabe økonomisk vækst, øget beskæftigelse, sikre kvalificeret arbejdskraft og udvikling på Bornholm er ikke blevet mindre. Omvendt har mulighederne måske heller aldrig været større. Bornholms Vækstforum tager udfordringen op og fortsætter den offensive og fokuserede kurs for udvikling til gavn for beskæftigelsen og den samfundsøkonomiske vækst. Kagen skal blive større. Det er den enkelte virksomhed eller iværksætter på Bornholm, der skaber den økonomiske vækst. Et godt regionalt erhvervsklima er derfor et vigtigt fundament for, at flere virksomheder kan og vil vækste, ligesom er godt image for det bornholmske erhvervsklima er vigtigt i forhold til at tiltrække nye iværksættere og virksomheder til øen. Erhvervsstrategien er en fælles bornholmsk strategi, der tager udgangspunkt i både behov og muligheder for udvikling og vækst. Strategien bygger dels på erfaringerne fra de to tidligere perioder siden kommunalreformen i 2007, dels på dialog mellem Vækstforum, erhvervslivet og erhvervsfremmeaktørerne i løbet af 2014. Det er vores forventning, at denne proces nu vil resultere i et tilsvarende dybt og bredt ejerskab til processen, der skal sikre realisering af målsætningerne. Det er nemlig en forudsætning for en succesfuld realisering, at alle bakker op om de projekter, der igangsættes i løbet af den kommende periode. Udviklingsprojekterne skal derfor altid udvikles på baggrund af de relevante aktørers vurdering af projekternes anvendelighed, og erhvervslivet skal inddrages i opstarten og styringen af de virksomhedsrettede projekter. Vækstforum forholder sig realistisk til, at vi selv kan iværksætte nogle indsatser for at skabe vækst, mens nogle vækstbarrierer kræver handling på andre niveauer. Vi overvåger derfor løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen for at løse vækstbarrierer politisk. Denne strategi for erhvervsudvikling på Bornholm er integreret i Bornholms Udviklingsstrategi (BUS), der også vil fokusere på de blødere aspekter af rammevilkårene for erhvervsudvikling, som fx fritidsaktiviteter, kultur, idrætsliv, sundhed, skole, dagpasning mv. Lars Nørby Johansen Formand for Bornholms Vækstforum Winni Grosbøll Næstformand, borgmester 3
1) Udgangspunktet, mulighederne og behovet Generelle styrker Bornholm er på mange måder et godt brand: Unik geografi og historie. Kendt for kvalitetsprodukter og -services. Det bornholmske samfund adskiller sig ved at være lille nok. Kommunikationsvejene er korte og præget af høj tillid. Politisk og administrativt er det regionale og kommunale niveau tæt forbundet. Det er nemt at få ting til at ske. Bornholm er samtidigt et komplet samfund med en varieret og alsidig virksomhedssammensætning, hospital, politikreds, radio og tv-region, bredt udbud af ungdomsuddannelser samt et mindre udbud af videregående uddannelser i samarbejde med professionshøjskoler. Der er stabile transportmuligheder hele året med færgen til Køge og Ystad samt Sassnitz i sommermånederne. Endvidere er der flyafgange til København flere gange dagligt, der tilpasses behovet over ugen og året. Samfundet er geografisk velafgrænset og derfor velegnet til både Folkemødet og til fuldskala tests af resurseforbrug og andre former for eksperimenter, der på hver sin måde kan give virksomheder og institutioner ny viden og dermed en potentiel konkurrencefordel. Arbejdskraften opfattes som stabil og lønningerne som konkurrencedygtige. Kommunale takster og afgifter for erhvervslivet er ligeledes konkurrencedygtige. Og vigtigst: Der er en høj grad af vilje til vækst blandt de bornholmske virksomheder 1. Vækstbarrierer Trods mange styrker oplever de bornholmske virksomheder også barrierer for vækst. Blandt forskellige svarmuligheder nævnte de bornholmske virksomheder følgende tre forhold som de væsentligste barrierer (sommeren 2013): Mangel på kvalificeret arbejdskraft Mangel på risikovillig kapital Lille efterspørgsel på Bornholm og muligheder At det nytter for en privat virksomhed at satse på vækst og udvikling i samarbejde med erhvervsfremmesystemet er der mange gode eksempler på. Blandt de mere kendte er fotodroneudvikleren Little Smart Things, der blev kåret til Årets Iværksætter 2014 i Danmark. Fra at bygge droner som en hobby har indehaveren i dag udviklet en virksomhed, der er i stand til at rekruttere højt specialiseret arbejds- 1 I en analyse af det bornholmske erhvervslivs vækstvilkår fremgår det, at 45 % af de bornholmske virksomheder med 2 eller flere ansatte ønsker vækst. Det er præcis det samme som landsgennemsnittet. Analysen er foretaget af Teknologisk Institut og Center for Regional- og Turismeforskning i 2013. 4
kraft fra udlandet. I foråret 2014 var der ansat 13 medarbejdere i virksomheden, der er tilknyttet iværksætterhuset Bright Park Bornholm. Al produktion eksporteres ud af øen. Som branche har især udviklerne af fødevarer baseret på godt håndværk og lokale råvarer de seneste 10-15 år gjort sig positivt bemærket på markeder også uden for øen gennem en vedholdende offentlig/privat indsats, herunder en klyngeudviklingsbaseret tilgang. Også turismen har i årtier været en meget væsentlig økonomisk aktivitet på Bornholm og er i dag Bornholms næststørste erhverv i forhold til sin samfundsøkonomiske betydning. Innovation og udvikling af aktiviteter uden for højsæsonen som fx outdoor turisme aktiv ferie, kunst- og kulturevents og andre stedbunde kvalitetsoplevelser gør det muligt at tiltrække besøgende på flere tider af året, således at sæsonen udvides. Vækstforum har i den forrige periode investeret i opgradering af hoteller og faciliteter, der kan bidrage til at realisere vækstpotentialet. 2A) Mission og vision (Strategisk fokus/ afgrænsning) På baggrund af de samfundsmæssige udfordringer globalisering, demografi mv. og Bornholms styrker arbejder Vækstforum efter følgende mission og vision for det strategiske arbejde: Oprindelig mission Missionen beskriver det, som Vækstforum gør for at nå sin vision/langsigtede mål. Mulighederne er afgrænset i erhvervsfremmeloven, der blandt andet skal sikre, at aktiviteterne er til gavn for erhvervsudvikling og beskæftigelse. Helt overordnet arbejder Vækstforum for At skabe optimale betingelser for virksomheder, organisationer og borgere, der på Bornholm skaber bæredygtig vækst såvel økonomisk som miljømæssig. På et mere konkret niveau er Vækstforums mission: Strategiudvikling og prioritering af midler, der understøtter strategien Overvågning af vækstvilkår Oprindelig vision : Bright Green Island - Bornholm, en grøn vækst-ø Vækstforum vil signalere, at det bornholmske samfund ønsker at tage del i globaliseringen gennem partnerskaber med udgangspunkt i vores nuværende og fremtidige styrker. Derfor den engelske titel. 5
Den overordnede vision er Bornholm som et bæredygtigt samfund i alle forhold: Økonomisk vækst ved et minimalt forbrug af verdens knappe ressourcer og gode levevilkår gennem attraktive uddannelsesmuligheder. Bright signalerer, at vi vil satse på at udbygge og udvikle intelligente løsninger på komplekse udfordringer, og at vi vil tilbyde at dele disse med omverdenen. Bright Green/Grøn signalerer, at vi ser Bornholms rolle, med vores forudsætninger og styrker, som værende en aktiv deltager i den danske satsning på Clean Tech med salgbare produkter og services inden for grønne teknologier. Grøn Vækst signalerer, at grøn og vækst ikke er hinandens modsætninger, men kan kombineres ved intelligente løsninger inden for samfunds- og produktudvikling i bred forstand herunder kommercielle oplevelser. Et bud på opdateret mission Gennem en målrettet strategi og overvågning af vækstvilkår, der tillader prioritering, investering og opfølgning/læring i samarbejde med erhvervs-, uddannelses- og vidensinstitutioner, skaber Vækstforum forudsætninger for øget udvikling og vækst for virksomheder og iværksættere på Bornholm Et bud på opdateret vision for erhvervsudvikling 2020 Bornholm er i 2020 kendetegnet ved vækst og udvikling drevet af iværksættertrang og vilje og evne til vækst, der sammen med den offentlige indsats fremmer Bornholm som et bæredygtigt samfund, der er attraktivt for omverdenen som leve-, forretnings-, forsøgs- og besøgssted. Bornholms Vækstforum består af repræsentanter fra det bornholmske erhvervsliv, uddannelse og forskning, kulturliv samt kommunalbestyrelsen. Som et samlet forum kan vækstforum være dagsordensættende, træffe beslutninger og følge op for at sikre resultater og ikke mindst være kulturbærer. Bornholms Vækstforum og Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget koordinerer løbende for at sikre helhedsorienterede løsninger, der skaber et sundt erhvervsklima på Bornholm. Vækstforum investerer, prioriterer og følger op for at sikre resultater og læring. Vi overvåger løbende de bornholmske vækstvilkår og arbejder i fællesskab med kommunalbestyrelsen for at løse vækstbarrierer politisk. 6
4) Strategiske forretningsområder Med udgangspunkt i de bornholmske styrkepositioner, er det vækstforums ambition, at ruste samfundet til morgendagens udfordringer gennem udvikling af kompetencer og resurser der kan forøge konkurrenceevnen og derved øge værditilvæksten. De bornholmske virksomheder er generelt lige så vækstorienterede som i det øvrige land, idet ca. 45 % ønsker at skabe en højere vækst end andre virksomheder i samme branche. Udfordringen er, at de bornholmske virksomheder i højere grad mangler interne organisatoriske resurser til at realisere ambitionerne dvs. medarbejdere med en videregående uddannelse, en professionel bestyrelse og/eller en nedskrevet forretningsplan. Analyser viser samtidig, at den gennemsnitlige bornholmske produktivitet halter noget efter både landsgennemsnittet og sammenlignelige områder i Danmark, ligesom investeringerne i forskning og udvikling er lave, og de bornholmske iværksættere skaber færre jobs og mindre vækst end landet som helhed. Den bornholmske vækstkultur Ifølge REG LAB s analyse af Vækstkulturens DNA kategoriseres Bornholm som Sæt-i-gang-land. Det er især et midtjysk fænomen, som særligt er præget af kulturlagene Lokalaktive og Risikovillige. I flg. analysen er man villig til at flytte sig og gøre noget ved tingene. Det er især iværksætterkulturen, der skaber væksten i Sæt-i-gang-land dog ikke i samme grad som i Initiativ-land. Ved at skubbe denne grundlæggende handlekraftige kultur mere i retning af en iværksætterkultur uden at tabe det lokalaktive, der især er med til at skabe liv i lokalområder og gennem foreninger, kan Bornholm flyttes fra at være Sæt-i-gang-land til at være Initiativ-land, hvor effekten af iværksætteri er størst. Statistikken viser, at der er etableret ca. 100 levedygtige virksomheder pr. år i perioden 2002-2011. De nye reelle virksomheder udgør ca. halvdelen af de ca. 2.000 virksomheder, der eksisterer på Bornholm, og beskæftiger godt 3.000 personer, hvilket gennemsnitligt er noget lavere pr. virksomhed end de ældre virksomheder, der beskæftiger ca. 17.000. Heraf er der dog en række større offentlige arbejdspladser. Erhvervsspecialisering Ud af 37 brancher har den bornholmske erhvervsstruktur specialiseret sig i disse syv private brancher 2 : Landbrug, skovbrug og fiskeri (2,08) Føde-, drikke- og tobaksvareindustri (1,8) Maskinindustri (1,3) Hoteller og restauranter (1,18) 2 Tallet i parentes indikerer specialiseringsgraden. 1= landsgennemsnittet. 2= dobbelt så mange beskæftigede som landsgennemsnittet 7
Bygge og anlæg (1,16) Transport (1,15) Plast-, glas- og betonindustri (1,09) På den baggrund har Bornholms Vækstforum udvalgt a) andre produktions- og servicevirksomheder med vækstpotentiale, b) fødevarer samt c) turismen som strategiske forretningsområder jf. figuren nedenfor. Uddannelse er naturligvis vigtig for den enkeltes mulighed for beskæftigelse og højere livsindkomst og for samfundsøkonomien. Vækstforum betragter virksomheds- og kompetenceudvikling som en grundforudsætning for vækst, således som det er illustreret i figuren ovenfor. Det er afgørende, at uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken matcher de krav, erhvervet efterspørger. Den bornholmske arbejdsstyrke er præget af en højere andel med erhvervsfaglig uddannelse eller ingen uddannelse end det øvrige land. Det betyder, at flere specialiserede virksomheder og brancher enten mangler eller vil komme til at opleve mangel på kvalificeret arbejdskraft, idet behovet iflg. prognoserne forstærkes i årene fremover. Bornholms Vækstforum vil derfor arbejde for at hæve ledelses- og medarbejderkompetencerne gennem specifikke kurser, uddannelsesforløb, samt evt. rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Indsatserne er rettet mod bornholmske virksomheder med vækstpotentiale med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med øget innovation og eksport for øje. Vækstforum vil desuden investere i brancheuafhængige indsatser: Grøn innovation med det formål at udvikle grønne produkter og energi- og ressourceeffektiv produktion. 8
Social inklusion med det formål at øge arbejdsstyrken gennem socialøkonomisk virksomhed. Målet er, at den samlede indsats vil medvirke til, at der i 2020 er sket en stigning på 5 % i antallet af arbejdspladser (jobs) i den private sektor med øget værdiskabelse til følge (med udgangspunkt i 2014 tal). Målrettede indsatser på flere niveauer Målgruppen for indsatserne er virksomheder og iværksættere, der har vilje til vækst. Med afsæt i den enkelte virksomhed og iværksætter vil vækstforum tilbyde forskellige former for vækstinitiativer, der spænder over a) direkte individuelle indsatser, b) kollektive indsatser, der er rettet mod grupper af virksomheder eller brancher, til c) regionalpolitikske indsatser, der potentielt gavner alle bornholmske virksomheder. Disse tre indsats niveauer konkretiseres inden for hvert af de tre strategiske forretningsområder, der beskrives i de følgende afsnit. Figur 1: Erhvervslivet har gavn af indsatser på flere niveauer. Lige fra direkte indsatser, der er målrettet individuelle behov, til kollektive indsatser, der er målrettet gruppe af virksomheder, til regionalpolitiske indsatser, der gavner alle virksomheder. Erhvervsudvikling er naturligvis underlagt de regionale og nationale rammebetingelser som fx infrastruktur dvs. pris og kapacitet på færgetransport til og fra Bornholm, bredbåndsdækning og -kapacitet, uddannelsesmuligheder mv., som ikke bare Bornholms Vækstforum men også andre aktører løbende arbejder på at forbedre. Vækstforums strategiske prioriteringer I det følgende beskrives udfordringer og muligheder for vækst i de tre prioriterede strategiske forretningsområder: Andre produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Turisme Fødevarer 9
Andre produktions- og servicevirksomheder og iværksættere Den bornholmske erhvervsstruktur er forskelligartet: Nogle bidrager til et højt niveau i forskning og udvikling, andre har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, mens andre igen er kreative og bidrager til dynamik, innovation og iværksætteri i mindre skala. Udfordring Omfanget af kommercielle forsknings- og vidensinstitutioner på Bornholm er begrænset. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte de offentlige erhvervsfremmeordninger, der netop støtter videntilførsel til innovation i det bornholmske erhvervsliv og hos iværksættere. Den grundlæggende udfordring er at gøre det attraktivt for især de mange mindre virksomheder at deltage i samarbejder og netværk, der kan opveje ulempen ved at være lille virksomhed i den store globaliserede verden. Flere virksomheder skal få mod på vækst og oparbejde kompetencer til at vækste på udenøs markeder. Muligheder Det er vigtigt at have indsigt i, hvad en innovationsproces er, hvordan den fungerer, og hvordan de enkelte parter bidrager. Hvis Bornholm skal udvikle en stærk iværksætter- og innovationskultur, er det en forudsætning, at flest muligt har kompetencerne til at arbejde innovativt. Vækstforum ønsker særligt at fremme innovation med afsæt i det potentiale, som de enkelte virksomheder repræsenterer. Også konkurrenceevne, herunder ressourceforbrug, er mulige områder for en målrettet indsats. Initiativer Bornholms Vækstforum vil investere i ledelses- og medarbejderkompetencer i de bornholmske virksomheder med det formål at forbedre konkurrenceevnen særligt med øget eksport for øje. Det kan ske gennem kurser, uddannelsesforløb samt rekruttering af uddannet arbejdskraft fra det øvrige land eller fra udlandet. Udover kvalificeret arbejdskraft har de bornholmske virksomheder især peget på mangel på risikovillig kapital og lille efterspørgsel på Bornholm. Vækstforum vil derfor arbejde for at synliggøre mulighederne for adgang til kapital og marked. Og for at gøre det nemt for erhvervslivet har Bornholms Regionskommune allerede etableret én indgang for iværksættere og virksomheder, der ønsker at bevare, udvikle og skabe arbejdspladser og skabe vækst på Bornholm. Ingen skal gå forgæves. Tilbuddet er indrettet som en tragt, sådan at jo større potentiale en virksomhed har, des flere vejledningstilbud er der adgang til. Initiativerne over for vækstorienterede produktions- og servicevirksomheder og iværksættere vil dels bestå af faste tilbud og projekter, der er rettet mod virksomhedens grundlæggende forudsætninger for 10
vækst, og dels af projektorienterede tilbud, der er rettet mod grupper af virksomheder med sammenlignelige behov og muligheder. Første step er at screene de bornholmske virksomheders potentialer og behov, således at indsatserne kan målrettes virksomheder, der ønsker vækst og er parate til at samarbejde og investere de fornødne resurser. Eksempler på initiativer der kan iværksættes i strategiperioden: a) Individuelle indsatser: Ejerskiftevejledning Etablering af professionel bestyrelse Identifikation af behov for nye kompetencer og rekruttering af disse Identifikation af nye markeder Iværksættervejledning og rådgivning Kapitalformidling Kompetencer til leje, som fx HR, jura, eksport, sprog, innovation, automatisering, markedsføring, digitalisering Produkt-/procesudvikling Udarbejdelse af plan for energieffektivisering og implementering af en grøn forretningsmodel Udvikling af virksomhedsplan/strategi Udvikling af vækstplan Etc. b) Indsatser der er rettet mod grupper af virksomheder eller brancher: Branchespecifikke kurser/konferencer og generel kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Brobygning til udenøs vidensinstitutioner og fonde Etablering af rådgivernetværk og mentorer som led i den offentlige service Fælles markedsføring/messedeltagelse etc. Internationale besøg og samarbejder Match mellem investeringsbehov og muligheder Praktikpladsformidling mellem studerende på videregående uddannelser og virksomheder Udvikling af iværksættersted c) Rammeskabende indsatser på samfundsniveau Attraktive bo- og levevilkår som fx kultur- og fritidstilbud, boligmiljøer, skoler, etc. er vigtige rammeskabende parametre, som uddybes i Bornholms Udviklingsstrategi. 11
Bredbånd og mobildækning Image/erhvervsklima, myndighed og offentlig administration Inklusionstilbud via uddannelse og beskæftigelse, herunder særligt fokus på unge med særlige udfordringer Jobformidling Tilflytterservice Udvikling af erhvervstilpassede erhvervsuddannelser og videregående uddannelser evt. helt unikke uddannelser, der kan appellere til et internationalt marked Aktivitetsmål Antallet af iværksættere øges Nye produkter/processer Virksomhedernes organisatoriske kapacitet skal forbedres målbart gennem virksomhedsnære udviklingsforløb Vækstplaner Øge antallet af praktikpladser Forventede effektmål Øget jobskabelse Øget værdiskabelse Flere iværksættere Øget eksport Øget organisatorisk kapacitet 12
Turisme Udfordring Den bornholmske andel af de kommercielle overnatninger i Danmark er i perioden 1991-2012 faldet fra 4,6 % til 2,8 %. Mens Danmark samlet set har oplevet fremgang, er antallet af overnatninger på Bornholm i de seneste 20 år faldet fra 1,9 mio. overnatninger i 1992 til 1,3 mio. overnatninger iflg. de seneste tal fra Danmarks Statistik 3 et fald på godt 30 %. Bornholms turisme er i dag stærkt afhængig af få markeder. Danske turister fylder med 56 % i 2012 mod 27 % i 1992 stadig mere på de bornholmske overnatningssteder. Bornholms turisme har en stejl sæsonkurve. I 2012 kom langt hovedparten af gæsterne i lighed med foregående år i juli (32 %) og august (24 %). Danske turister finder i større grad til Bornholm uden for højsæsonen end udenlandske turister. Muligheder Turismens værdikæde er lang med mange forgreninger. Derfor er branchen betydningsfuld for et samfund som Bornholm med et begrænset hjemmemarked. Turisme har umiddelbar betydning for hotel- og restaurationsbranchen. Men også håndværksvirksomheder, detailhandel og oplevelsesproducenter som fx museerne har gavn af den bornholmske turisme. Vækstforum betragter naturligvis turisterhvervet som et ligeværdigt, eksporterende produktionserhverv, idet afsætningen sker til udenøs markeder. De offentlige erhvervsfremmetilbud er således lige så åbent for turistbranchen som for alle andre produktions- og serviceerhverv med ambitioner om vækst gennem eksport. Bornholm er kendt for den unikke natur, kulturhistorie, kunst og kunsthåndværk samt madoplevelser og kvalitetsevents mm. Sjov og leg, læring og lejrskoler, det gode liv, fritidsrejser som cykel-, golf-, wellness-, gastronomi-, lystfisker-, kultur-, natur- og vandreture er blot nogle stikord til aktiviteter, der kan videreudvikles med det formål at øge turisters motiv til at vælge Bornholm som mål for rejsen. I 2014 blev der vedtaget en ny lov om organisering af nationale turismeudviklingsinitiativer, samt en vækstplan for turisme. Det giver nye muligheder for samarbejde på tværs af regioner. Det er særligt udviklingscentret for natur- og kystturisme herunder Østersøpartnerskabet, der har bornholmsk interesse. Lovgivningen er på vej til at blive ændret. Det giver kommunen nye muligheder for at tilbyde wifi til turister, som ad den vej kan tilbydes nemmere overblik over kommercielle oplevelses- og indkøbsmuligheder 3 Danmarks Statistik medtager ikke alle overnatningsformer. De seneste tal estimeret til 2,6 mio. turismerelaterede overnatninger. 13
under deres ophold. Der vil blive bedre mulighed for at forbinde oplevelsen før, under og efter opholdet på Bornholm. Det er Vækstforums ambition, at Bornholm bliver blandt de mest besøgte skandinaviske destinationer for gæster fra Danmark, Nordtyskland, Sverige, Norge og Polen på individuelt tilpassede ophold. Erhvervsturisme herunder møder og konferencer baseret på det grønne image skal supplere de igangværende initiativer for at nå målet om øget beskæftigelse. Outdoor Bornholm er nødt til at differentiere sig, så hvorfor ikke sætte overlæggeren højt og sige vi vil være Danmarks nationale outdoor center? De seneste analyser peger på, at der er udviklingspotentiale for Bornholm indenfor outdoor. Dels ved at søge at tiltrække outdoor turister, som normalt besøger andre destinationer, dels ved med outdoor aktiviteter at gøre Bornholm mere spændende for de traditionelle segmenter strand og naturferie og familieferie. Man kan altså også over for disse traditionelle segmenter signalere, at der sker noget på Bornholm, også noget nyt og spændende, som nogen fra rejsegruppen måske har interesse for at deltage i, mens andre nøjes med at se på. Oplevelsesbranchen på Bornholms skal tilbyde Skandinaviens mest oplevelsesrige ferie- og erhvervsturismeprodukt, når det gælder natur- og kulturbaseret kystferie og kreative mødeaktiviteter Kulturinstitutioner, attraktioner og events Mange turister er gengangere, og derfor er det nødvendigt, at de bornholmske events, faste attraktioner og kulturinstitutioner til stadighed fornyes og udvikles, så øen altid byder på nye oplevelser. Gennem de seneste år har Vækstforum investeret i udvikling af Kulturugen, Glas- og keramikbiennalerne, og senest Wonder Festiwall og Folkemødet med det formål at gøre disse events til reason to go. Initiativer Vækstforum vil tage initiativ til, at bornholmske virksomheder og institutioner kan samarbejde om at skabe nye værdikæder også på tværs af brancher med det formål at udvikle oplevelser kommercielt. Vækstforum vil igangsætte initiativer, der gør det attraktivt at arbejde i branchen. Det kan ske ved at tilbyde uddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter i perioder med mindre aktivitet. Det kan undersøges, om der kan tilbydes en miniudgave af Master i Oplevelsesledelse i Yderområder (MOLLY), der tidligere er blevet udbudt af Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med Roskilde Universitet. Vækstforum vil tage initiativ til at facilitere en turismeklynge, der kan understøtte implementering af de strategiske målsætninger. 14
Vækstforum vil desuden afsøge muligheden for at etablere en naturpark på Bornholm, samt mulighederne for at ansøge om at blive optaget på UNESCO s liste over verdens natur- og kulturarv. Turismeinformationen på Bornholm er under udvikling, og Vækstforum vil støtte op om etablering af moderne infrastruktur, der kan understøtte gæsternes oplevelse af Bornholm som en attraktiv destination. Eksempler på initiativer der kan iværksættes i strategiperioden: a) Individuelle indsatser: Ejerskiftevejledning Etablering af professionel bestyrelse Identifikation af behov for nye kompetencer og rekruttering af disse Identifikation af nye markeder Kapitalformidling Kompetencer til leje, som fx HR, jura, eksport, sprog, innovation, automatisering, markedsføring, digitalisering Udvikling af individuelle virksomhedsplaner/strategier Udvikling af vækstplan Etc. b) Indsatser der er rettet mod grupper af virksomheder eller brancher: Branchespecifikke kurser/konferencer og generel kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Energieffektivisering og udvikling af grønne forretningsmodeller Etablering af rådgivernetværk og mentorer som led i den offentlige erhvervsservice Facilitering af klynger Fælles markedsføring/messedeltagelse etc. Internationale besøg og samarbejder Kvalitetsløft på produkt og service Praktikpladsformidling mellem studerende på videregående uddannelser og virksomheder Presseture og product placement Udvikling af temabaserede oplevelsesprodukter. Fx med særlig fokus på outdoorturisme, gourmetoplevelser og events c) Rammeskabende indsatser på samfundsniveau Attraktive bo- og levevilkår som fx kultur- og fritidstilbud, boligmiljøer, skoler, etc. er vigtige rammeskabende parametre, som uddybes i Bornholms Udviklingsstrategi. 15
Bredbånd og mobildækning Image/erhvervsklima, myndighed og offentlig administration Inklusionstilbud via uddannelse og beskæftigelse, herunder særligt fokus på unge med særlige udfordringer Jobformidling Tilflytterservice Udvikling af erhvervstilpassede erhvervsuddannelser og videregående uddannelser evt. helt unikke uddannelser, der kan appellere til et internationalt marked Aktivitetsmål Etablering af en helhedsorienteret turistinformation på øen baseret på såvel digitale løsninger som fysiske turistinformationer Etablering af et klyngeprojekt indenfor outdoorturisme Løft i kompetenceniveau blandt såvel ledere som medarbejdere Nye produkter/processer Styrkelse af produktudviklingen på tværs af værdikæden med henblik på at skabe nye produkter man rejser efter Styrkelse af øens events med fokus på at skabe flere reasons to go Udarbejdelse af vækstplan Øge antallet af praktikpladser Forventede effektmål Øget antal turister Øget beskæftigelse Øget døgnforbrug Øget organisatorisk kapacitet 16
Fødevarer Udfordring Volumenmæssigt er den bornholmske fødevarebranche præget er af en høj andel af primærproducenter - dvs. landbrug og i begrænset omfang fiskeri. Denne del af branchen er højt specialiseret med en stordrift primært med svineproduktion. Tilknyttet hertil er også et forarbejdningsled i form af Danish Crown slagteriet, som er en af øens største arbejdspladser. Det at den største del af branchen er så specialiseret, udgør også en sårbarhed overfor udefra kommende påvirkninger. Og det er en udfordring i sig selv at ændre så stort et produktionsapparat i forhold til at diversificere og dermed risikominimere betydningen af pludselige ændringer. Udfordringen ligger endvidere i, at den resterende del af branchen typisk består af meget små virksomheder, hvor opskalering af produktionen uden at give køb på den håndværksmæssige kvalitet og manglen på ekspertise i forhold til afsætning/eksport kan være en udfordring. Der er et godt momentum med en stor bevågenhed på bornholmske fødevareinitiativer, men den interne sammenhængskraft på tværs af organisatoriske tilhørsforhold og interesser gennem værdikæden er skrøbelig og dermed også potentialet for synergier mellem tiltagene. Analysegrundlaget inden for branchen er desværre lidt tyndt, hvilket betyder, at indsatser har baseret sig på fornemmelser. Disse har muligvis været rigtige, men vi ved det faktisk ikke. Dog har der været en tæt og løbende dialog med en del af branchen, som har indikeret retningen på indsatserne. Muligheder Gennem de sidste 10-15 år er den regionale madkultur blevet udviklet i en mere moderne og nichepræget gourmet-retning med fokus på kvalitet og godt madhåndværk. Resultaterne har udmøntet sig ved hyldemeter i detailbranchen i hele Danmark, kokkekonkurrencen Sol over Gudhjem og enestående madanmeldelser af flere bornholmske restauranter, der bl.a. udmærker sig ved at anvende bornholmske råvarer og således fungerer som en slags "ambassade" for bornholmske fødevarer. I udviklingen af det bornholmske køkken indenfor det ny nordiske køkken med et særegent stedbundent terroir arbejdes der nu med et bornholmsk madkulturhus, Melstedgaard. Her vil nicheproduktioner af fødevarer baseret på det bornholmske landbrugs styrkepositioner blive formidlet og samtidig udgøre nogle innovative rammer for videreudvikling. Der vil også være videncenter for udvikling inden for røg, hvor gammelt håndværk og banebrydende ny gastronomi mødes. Bl.a. på baggrund af ovenstående har Bornholm som fødevareregion et stærkt brand på nationalt plan, som kan styrkes, og som der kan bygges videre på med henblik på eksport. Regeringen har med sin "Danmark i arbejde - Vækstplan for fødevarer" oplistet 34 initiativer, som skal sætte gang i væksten i fødevarebranchen. Her adresseres problemstillinger som bæredygtighed og res- 17
sourceeffektivitet, som taler direkte ind i Bornholms Bright Green Island- strategi om en grøn og bæredygtig ø. Endvidere efterspørger planen indsatser for styrket iværksætteri. Bornholm har i det seneste årti mønstret flere levedygtige fødevarevirksomheder, især inden for nydelsessegmentet, og har dels et brand, der kan tiltrække flere, dels en erfaring i erhvervsfremmesystemet i forhold til at understøtte den type virksomheder. Vækstplanen efterlyser også, at der i detailhandlen sikres adgang for nye danske produkter, og især bæredygtige og lokalt producerede fødevarer. Denne nød er man på Bornholm med lavpraktiske metoder i færd med at knække på tværs af værdikæden fra primærproducenter over forarbejdningsleddet og engrosvirksomheder til det offentlige køkken samt detailbranchen, bl.a. i samarbejde med flere udenøs organisationer, fx Københavns Madhus og Madkulturen. Der arbejdes i den forbindelse bl.a. på at lukke huller i værdikæden, så både lokal produktion, forarbejdning og afsætning kan opskaleres, herunder også økologiske produkter. Desuden spores der gennem de seneste år i landbruget på Bornholm en spirende tendens til diversificering og øget fokus på samarbejde på tværs af værdikæderne. Dette udmønter sig bl.a. ved, at enkelte primærproducenter udvider sin forretning til også at omfatte næste led i værdikæden omkring forarbejdning, og deres forening indgår i diverse tværsektorielle samarbejder omkring fødevareudvikling på Bornholm. Bornholm har altså nogle gode forudsætninger for at løfte og være model for løsning af nogle af de problemstillinger/udfordringer, som problematiseres i vækstplanen for fødevarer. Denne styrkeposition med Bornholm som en samarbejdende platform mellem teori og praksis kan der bygges videre på. Potentialet ligger i, at Bornholm med fornyede, styrkede metoder bliver kendt for sit stedbundne terroir på linje med fx Toscana og med unikke produkter som den røgede bornholmerskinke el. lign. Bornholm vil være et af de brands, der skal identificere new nordic food. Herudover vurderes der at ligge et særligt potentiale i forarbejdningsleddet af værdikæden i forhold til flere arbejdspladser og større værditilvækst. Potentialet ligger altså både i produktudvikling, produktion og i gourmetbranchen. Initiativer Bornholms Vækstforum vil bakke op om et fælles strategisk fødevarefællesskab med det formål at samle indsatserne på tværs af værdikæderne. Her vil der blive udarbejdet en bredt forankret fødevarestrategisk handleplan, der kan samle og synliggøre de mange tiltag, der allerede er i gang, men også skabe bred enighed om fremadrettede mål og indsatser på det fødevarestrategiske felt i hele værdikæden fra jord til bord. Med henblik på bl.a. arbejdspladser og værditilvækst fokuseres der i den sammenhæng særligt på forarbejdningsleddet og afsætningsleddet i værdikæden. Dette vil have til formål at styrke den bornholmske fødevarebranche og dens modstandsdygtighed overfor påvirkningen af udenøs beslutninger. Vækstforum vil tage initiativ til at understøtte samarbejdet mellem de bornholmske fødevarevirksomheder gennem en klyngesupporterende tilgang, der i sin samarbejdsflade tværsektorielt er bredest muligt forankret. Dette vil bl.a. indebære en ambassadørfunktion. Klyngearbejdet vil bl.a. have til opgave at styrke det stærke bornholmske brand med bl.a. initiativer omkring fælles afsætning og markedsføring, 18
herunder eksportfremmende tiltag. I den forbindelse vil Vækstforum også tage initiativ til, at den bornholmske fødevarebranche tilbydes målrettet kompetenceudvikling, der kan fremme omsætningen i virksomhederne. Med det nye regionale madkulturhus Melstedgaard som omdrejningspunkt vil Vækstforum støtte op om, at der i samspil med bl.a. vidensinstitutioner som fx KU Life og Nordic Foodlab samt organisationer som FOOD, Foodnetwork og trendsættende enkeltpersoner inden for fødevareområdet kan sættes gang i en videnoverførsel, der kan inspirere de bornholmske fødevarevirksomheder til innovation og produktudvikling og som kan øge omsætningen og værdiskabelsen. I den forbindelse ønsker Vækstforum særligt at skubbe på en udvikling, hvor særegne bornholmske fødevarer med stedbundne kvaliteter fremmes. Med rollemodeller som fx Lehnsgaard Rapsolie og Bornholms Mosteri, hvor produktionen er opskaleret, uden at der er gået på kompromis med den håndværksmæssige kvalitet, vil Vækstforum gerne understøtte virksomheder med lignende ambitioner, da det vurderes at rumme beskæftigelsesmæssige potentialer. Endvidere vil Vækstforum arbejde for at støtte og tiltrække iværksættere inden for fødevarebranchen, da den vurderes at rumme et særligt potentiale på baggrund af det anerkendte bornholmske kvalitetsbrand, som et nyt fødevareprodukt på markedet kan sælge sig på. Endelig vil Vækstforum bakke op om fødevareinitiativer, der understøtter visionen om Bright Green Island, hvad enten det handler om CO 2 reduktion, økologi eller på anden måde understøtter en mere cirkulær økonomi på en bioøkonomisk, bæredygtig måde. a) Individuelle indsatser Ejerskiftevejledning Etablering af professionel bestyrelse Etc. Identifikation af behov for nye kompetencer og rekruttering af disse Identifikation af nye markeder Kapitalformidling Kompetencer til leje, som fx HR, jura, eksport, sprog, innovation, automatisering, markedsføring, digitalisering Udvikling af individuelle virksomhedsplaner/strategier Udvikling af vækstplan 19
b) Indsatser der er rettet mod grupper af virksomheder eller brancher Branchespecifikke kurser/konferencer og generel kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Energieffektivisering og udvikling af grønne forretningsmodeller Facilitering af klynger og netværk Fælles markedsføring/messedeltagelse etc. Internationale besøg og samarbejder Kvalitetsløft på produkt og service Presseture og product placement c) Rammeskabende indsatser på samfundsniveau Attraktive bo- og levevilkår som fx kultur- og fritidstilbud, boligmiljøer, skoler, etc. er vigtige rammeskabende parametre, som uddybes i Bornholms Udviklingsstrategi. Bredbånd og mobildækning Image/erhvervsklima, myndighed og offentlig administration Inklusionstilbud via uddannelse og beskæftigelse, herunder særligt fokus på unge med særlige udfordringer Jobformidling Tilflytterservice Udvikling af erhvervstilpassede erhvervsuddannelser og videregående uddannelser evt. helt unikke uddannelser, der kan appellere til et internationalt marked Aktivitetsmål Fødevarestrategisk handleplan på tværs af værdikæderne Flere aftager lokalt producerede råvarer, gerne økologiske Løft i kompetenceniveau især i forhold til automatisering, digitalisering, afsætning og markedsføring, herunder eksport samt innovation og produktudvikling Udvikling af et OPI samarbejde med det regionale madkulturhus, Melstedgaard Vækstplaner Øget antal iværksættere inden for især forarbejdningsleddet af værdikæden Øget innovation og produktudvikling med særegne bornholmske råvarer Øget kvalitet i flere restauranter 20
Øget volumen i produktion hos småproducenter, uden der er gået på kompromis med den håndværksbaserede kvalitet Øget samarbejde på tværs af værdikæderne omkring den bornholmske fødevareklynge Øget udenøs samarbejde bl.a. med andre regioner og vidensinstitutioner med henblik på øget videnoverførsel Øge antallet af praktikpladser Forventede effektmål Øget jobskabelse Øget værdiskabelse Flere iværksættere Øget eksport Øget organisatorisk kapacitet 21
Resultatorientering er centralt Et projekt skal målbart bidrage til at indfri de specifikke mål, der er opstillet for den investeringsprioritet, som projektet matcher. Forud for beslutning om finansiering af et projekt skal årsag/virkningsforhold illustreres i en logisk effektkæde, der beskriver sammenhængen mellem projektets aktiviteter, umiddelbare resultater og langsigtede effekter, samt de kritiske antagelser for, hvordan projektet kommer til at virke efter hensigten. Der skal opstilles klare mål for output og forventede effekter. Det vil løbende blive opgjort, om målene indfries. Mulige finansieringskilder: I perioden 2014-2020 er der afsat 74 mio. kroner via EU s strukturfondsprogram (Regionalfonden og Socialfonden) til følgende investeringsprioriteter på Bornholm: Styrket innovation i SMV er, 16,58 mio. kr. Til a) Innovationssamarbejder (produktudvikling) og b) Øget innovation i SMV er gennem klyngeorganisationer. Flere vækstvirksomheder, 13,19 mio. kr. Til rådgivning om og implementering af vækstplaner (også maskiner/udstyr). Kræver operatør. Energi- og ressourceeffektive SMV er, 6,43 mio. kr. Til rådgivning om og implementering af grønne forretningsmodeller (også maskiner/udstyr). Kræver operatør. Iværksætteri og jobskabelse, 14,5 mio. kr. Til a) Vejledning og undervisning af iværksættere og b) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne. Kræver operatør. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse, 8 mio. kr. Til a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer og b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse, 15,1 mio. kr. Til a) Erhvervsuddannelser og b) Erhvervsfaglig uddannelse af voksne og videregående uddannelse. Krav om operatør på b). Regionale udviklingsmidler Frie puljemidler til regional udvikling, pulje til udvikling af uddannelsesområdet og pulje til udvikling af kulturområdet. 22
Øvrige midler Derudover er der mulighed for at indgå i strategiske samarbejder med Landdistriktsprogrammet, South Baltic programmet, Øresund-Kattegat-Skagerrak programmet og Østersøprogrammet samt Horizon og andre centrale EU-programmer. Regionale og nationale samarbejder Gennem den lokale erhvervsservice og sekretariatet vil Bornholms Vækstforum være med til at fremme de bornholmske virksomheders deltagelse i nationale og vækst- og innovationsprogrammer. En nylig analyse foretaget af DAMVAD 4 viser, at Bornholm af alle regioner er længst fra programmer som Innovationsnetværk, Innovationsagenter, Videnpilot, Videnkupon, Gazelle Growth og Vækstfonden såvel som diverse forskningsprogrammer og i altovervejende grad kun gør brug af egne strukturfonds- og regionale udviklingsmidler. På lignende vis bør Vækstforum sammen med virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne være opmærksom på samarbejde med de øvrige regioner i tværregionale udviklingsprojekter. 4 Sammenhæng for vækst og innovation en databaseret kortlægning af sammenhænge i udbud og efterspørgsel i det danske innovations- og erhvervsfremmesystem, Styrelsen for Forskning og Innovation, Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014. 23